BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 186
Offentligt

Slutevaluering 2022

KLAR TIL START

Et særligt tilrettelagt ansættelsesforløb til unge og voksne med

autisme spektrum forstyrrelse

Støttet af:

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Indhold

Forord

1. Indledning

1.1 Drift og fondsstøtte til udvikling af KLAR TIL START

1.2 Evalueringsformål og opbygning

1.3 Evalueringens metodegrundlag

2. Sammenfatning og anbefalinger

2.1 Positive resultater i KLAR TIL START

2.2 Udfordringer i KLAR TIL START

2.3 Anbefalinger til KLAR TIL START og politiske beslutningstagere

3. Fremdrift og målopfyldelse

3.1 Opsamling på målopfyldelse 2019-2021

3.2 Målopfyldelse i år 2019, 2020 og 2021

4. Hvad adskiller KLAR TIL START fra andre tilbud?

Og nye muligheder

4.1 Hvad adskiller KLAR TIL START fra andre tilbud?

4.2 Perspektivering – nye muligheder i KLAR TIL START

5. Trivsel – den menneskelige værdi i KLAR TIL START

5.1 Udvikling i kandidaternes trivsel

6. Udbredelse af KTS gennem nye samarbejdsmodeller

6.1 KLAR TIL START som STU-tilbud(Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse)

6.2 KLAR TIL START som beskæftigelsestilbud

6.3 Perspektivering og anbefalinger til samarbejdsmodeller

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Udarbejdet af

Jesper Pedersen

Seniorkonsulent, Cabi

[email protected], 41 62 12 72

Cand.psych. Sille Balling Schmidt har bistået ved

udarbejdelsen af trivselsundersøgelse

Februar, 2022

For FONDEN UNGES

BILAG 1: Forløbsdata 2013-2021

BILAG 2: Syv trivselscases

BILAG 3: Trivselsdata fra spørgeskemaundersøgelse

BILAG 4: KLAR TIL START-efterforløb

LITTERATURLISTE

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Forord

Det seneste år har vi set en rivende udvikling i

KLAR TIL START, som kommer både borgerne og

vores samarbejdsvirksomheder til gode. I perioden

2013-2021 har vi fået næsten 200, helt præcist 196,

kandidater i job.

De seneste år har Coronapandemien hersket og

desværre betydet, at nogle kandidater har oplevet en

række udfordringer oven i dem, de allerede havde.

Alligevel har vi i perioden 2019-2021 formået at få 92

kandidater i job - det svarer til en succesrate på 71%.

Det er værd at bemærke, at 71 % er betydelig højere,

end hvad der er normalt, når vi taler unge og voksne

med autisme. Som det fremgår af indledningen i

denne evaluering, er der i Danmark mindst 160.000

personer med autisme. Ca. 25% af dem, der er i den

arbejdsdygtige alder, er i arbejde. Vi ser også en

kraftig stigning i andelen af børn med autisme. I 2014

var tallet ca. 11 ud af 1.000 børn, mens det i 2018

anslås, at ca. 16 ud af 1.000 børn i Danmark har

autisme.

Det betyder, at der er et akut behov for at tænke be-

skæftigelsesrettede tilbud med garanti for fast job, så

der tænkes økonomisk langsigtet med en investering i

mennesker med autisme. Det er det, der skal til for at

vende den negative udvikling på området.

Coronapandemien har betydet, at mange af vores

kandidater har haft forøgede udfordringer oveni

deres diagnose. Det afspejles også i Den Nationale

Sundhedsprofil 2021. Over 39 % af den gruppe der

er uden for arbejdsmarkedet, scorer lavt på den

mentale helbredsskala, og i den gruppe finder vi en

overrepræsentation af den målgruppe, som er KLAR

TIL STARTs kandidatgruppe.

For dem, har pandemien haft en meget tydelig

negativ effekt. Nedlukninger, afstandskrav, mundbind

og andet har gjort den vante verden uigenkendelig.

Det gør KLAR TIL STARTs arbejde vigtigere end

nogensinde.

Opgaven for os er klar. Den gruppe, der i forvejen har

svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, skal nu

i endnu højere grad støttes og tilbydes gode rammer.

Vi ved, at trivsel hører enormt tæt sammen med de

ressourcer, man i øvrigt har - de sociale relationer

og strukturelle rammer. Så her i efterdønningerne af

pandemien er det vigtigere end nogensinde, at vi får

spændt et sikkerhedsnet ud under flere af dem, der

lever med udfordringer i hverdagen.

I denne slutevaluering kan vi netop fortælle, at en

undersøgelse blandt kandidaterne viser, at trivslen

øges i takt med, at kandidaterne når længere og

længere i deres KTS-forløb. Når de når frem til selve

ansættelsen i en af vores samarbejdsvirksomheder,

ligger de højt rent trivselsmæssigt. Vi kan også

fortælle at KTS-forløbet og særligt jobgarantien har

givet vores kandidater et langt bedre liv med indhold,

mening og struktur. Kandidaterne fortæller blandt

andet om en øget grad af overordnet livstilfredshed

og et stærkere selvværd.

De to unge, der citeres på næste side, er gode

eksempler på, hvor stor betydning KLAR TIL START

og garantien for en fastansættelse har. Tallene taler

for sig selv, for 96% af de kandidater, der kom igen-

nem vores forløb, er fortsat på arbejdspladsen. Fordi

vi også er blevet klogere på, hvor vigtig fastholdelsen

efter et afsluttet forløb er, har vi fået systematiseret

vores opfølgning på kandidaterne.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

En af vores kandidater fortæller:

”

Mit liv er blevet endnu bedre, mere stabilt. I mine

øjne har jeg fået et job. Jeg vågner hver morgen

og kommer hjem og føler, jeg har gjort min

pligt. Det giver en følelse af, at jeg har udrettet

noget, og jeg føler, at jeg er til nytte. Før var

jeg irriteret over ikke at have noget at lave. Jeg

følte mig nærmest i vejen. Jeg nægter at gå på

kontanthjælp eller førtidspension. Jeg ser frem til

at tjene mine egne penge. Her kan jeg både tjene

mine egne penge og være et sted, jeg kan lide.

En anden kandidat, der gennemførte KLAR TIL

START som en del af sit STU-forløb. Nu er han

fastansat i Irma i slagterafdelingen, og det har været

en livsforandrende rejse. Som han fortæller:

”

Før tænkte jeg: Jeg er sådan en autist. Jeg bliver

aldrig til noget. Det hele er lige meget – jeg kan

bare sidde derhjemme og spille computer og

være på kontanthjælp – det er sådan, jeg kan

leve.

Men nu hvor jeg er i KLART TIL START kan

jeg rent faktisk blive til noget. Jeg kan blive

medarbejder i en butik og være en del af det her.

”

Vi har også oprettet en hotline til arbejdspladsen, så

de udfordringer, der kan opstå med kandidaten kan

håndteres hurtigt og på bedst mulige vis i situationen.

Og det er ikke kun kandidaterne, der vinder på

forløbet. Det gør de arbejdsgivere, vi samarbejder

med også. Og i 2021 er det lykkedes at få endnu flere

virksomheder med ombord. Et projekt, der i starten

var et ”Fakta-projekt” og siden udviklede sig til at

omfatte hele COOP-koncernen, er nu blevet endnu

større med deltagelse af bl.a. Ilva, Normal, Rema

1000 og Elgiganten - og til vores store glæde er der

endnu flere virksomheder på vej med jobgaranti.

Sidst, men ikke mindst, har vi i 2021 fået bevilliget

støtte fra SSA-reserven, som er med til at muliggøre,

at vi kan fortsætte arbejdet de næste par år. Det

betyder ikke, at der ikke stadig er udfordringer, men i

slutevalueringen her ligger også en plan for, hvordan

vi løser det.

God læselyst!

SSA-reserven har bidraget til et vigtigt arbejde i

forhold til sociale initiativer, der fremmer at få folk med

sociale udfordringer i arbejde. Det er vigtigt, at vi støt-

ter og bakker op om de dele af civilsamfundet, som

gør et stort stykke arbejde, og til trods for udfordringer

lykkes med at få flere i arbejde og give mennesker en

bedre tilværelse. KLAR TIL START er en af dem, som

gør det godt og har gjort det længe.

Desværre er kun 20% af dem med en autismediagno-

se i job. Det er for mange mennesker, som pga. deres

diagnose og de dertilhørende udfordringer får svært

ved at komme på arbejdsmarkedet. Det glæder mig

meget, at KLAR TIL START siden 2013 har lykkes

med at op mod 80% af deres kandidater i job.

Det er virkelig flot, og fortjener stor anerkendelse

og ros. Jeg noterer mig også, at 96% stadig er i job,

hvilket bare er enorm godt arbejde.

Det er noget af det civilsamfundet kan, som KLAR

TIL START viser. Gennem indgående kendskab til

de udfordringer, som nogle mennesker lever med,

skal vi skræddersy løsninger, så den enkelte borger

og medmenneske bedst lykkes i sit liv. Det synes

KLAR TIL START at have fundet for mennesker med

autisme. Det vil jeg godt gentage, er rigtig flot.

Sten Knuth, MF,

Venstre

Britta Bak, direktør,

FONDEN UNGES

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

1. Indledning

I Danmark er der mindst 160.000 personer med

autisme.

Kun hver fjerde i den arbejdsdygtige alder

er i arbejde, mens 45 % er ledige.

Samtidig har vi

set en kraftig stigning i andelen af børn med autisme.

I 2014 var tallet ca. 11 ud af 1.000 børn

, mens det

i 2018 anslås, at ca. 16 ud af 1.000 børn i Danmark

har autisme.

Der er derfor et stort potentiale i, at flere med

autisme får en plads på arbejdsmarkedet. Der er

ingen tvivl om, at virksomhederne har brug for

arbejdskraften, og der er også et styrket politisk

fokus i denne tid på, at alle der kan bidrage, også

skal have mulighed for det.

KLAR TIL START (KTS) har siden 2012 givet

unge og voksne med autisme mulighed for at få et

arbejdsliv med fast job. Der er tale om personer, der

ellers vurderes ikke at kunne tage en kompetencegi-

vende ungdomsuddannelse,

og som ikke vil kunne

starte i et job uden omfattende træning. De har derfor

brug for det, som KTS kalder et særligt tilrettelagt

ansættelsesforløb på en virksomhed. Forløbene

tilbydes STU-elever

og ledige med en social ydelse

fra kommunen (uddannelseshjælp, kontanthjælp,

ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og før-

tidspension). De borgere, der tilknyttes KTS, kaldes

kandidater.

Alle, der gennemfører et forløb, tilbydes et job.

Typisk vil det være et fleksjob, men det kan også

være deltidsjob eller anden type ansættelse såsom

løntilskud til førtidspensionister (det tidligere

skånejob).

Der er etableret et fast samarbejde med dagligvare-

koncernen Coop Danmark (Kvickly, SuperBrugsen,

Dagli’Brugsen, fakta, Irma, Coop365 og Coop.dk

MAD), Elgiganten, Rema 1000, Café Mocca, Ilva og

Normal (lageret).

FONDEN UNGES er projektejer og projektleder.

Forløbene udbydes p.t. af 10 kompetencepartnere,

der har placeret en eller flere pædagogiske vejledere

med autismeerfaring i virksomhederne på daglig

basis. De ti kompetencepartnere dækker tilsammen

hele landet. Kompetencepartnerne er både uddan-

nelsesinstitutioner og STU-skoler, autismecentre og

kommunale ungeindsatser.

https://www.autismeforening.dk/om-autisme/

2 Derudover modtager 11 % SU, 6 % lever af egne midler og 13 % modtager

førtidspension, hvoraf 1% er i job med løntilskud.

https://www.autismeforening.

dk/media/2788/levegrundlagsundersoegelse-2019.pdf

3 https://vidensportal.dk/handicap/born-med-autisme/omfang

4 De vil heller ikke kunne tilknyttes FGU - den Forberedende

Grunduddannelse (https://www.ug.dk/uddannelser/andreungdomsuddannelser/

forberedende-grunduddannelse-fgu)

5 Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse:

https://www.uvm.dk/

saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse/om-stu

6 Bon Appetit Group, STARK, Meny og Dagrofa står klar med pladser.

7 Autismecenter Nord-Bo, AutismeCenter Skive, Autismecenter Vest,

Fontanaskolen, Roskilde Jobcenter, Specialområde Autisme, Tietgen

KompetenceCenter, UU Guldborgsund, UNGES Uddannelsescenter,

Væksthuset.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

1.1 Drift og fondsstøtte

til udvikling af KLAR TIL

START

Siden 2013 har det været en fast del af KTS’ kon-

cept, at kommunerne betaler for driften af forløbene

gennem en betaling for det enkelte forløb:

●

en kommunal betaling af de enkelte forløb på

16.900 kr. om måneden, eller

● en kommunal egenfinansiering, hvor KTS-

modellen er integreret i kommunens drift, hvor de

har egne vejledere i træningsvirksomhederne.

10 % af indtægten går til den samlede drift og

projektledelse, som bl.a. går til koordinering,

IT-platform, kompetenceudvikling, samarbejde med

landsdækkende virksomheder, markedsføring og

opsøgende arbejde i kommunerne.

Selve udviklingen og udbredelsen af KTS har været

finansieret af forskellige fonde. Senest har Den

A.P. Møllerske Støttefond og VELUX FONDEN i

fællesskab støttet over perioden 2019-2021/2022.

Projektperioden blev forlænget med et halvt år til

sommeren 2022 grundet corona-epidemien og

suspenderingen af beskæftigelsesindsatsen i 2020

og 2021. Suspenderingerne betød bl.a., at forløb

blev afbrudt eller sat på pause, og at nye kandidater

ikke kunne visiteres til træningsforløbene.

8 De 90 % går primært til vejlederens lønomkostninger samt evt. kørsel til

vejleder, administration og ledelse ifm. KTS og div. udgifter til kandidaten som

eksempelvis ansættelsesreception.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

I følgende tabel beskrives de tre fondsperioder, hvor

KTS har fået udviklingsstøtte:

Udviklingsstøtte i KLAR TIL START siden 2013

Opstart

2013-2015

Støtte udover

kommunernes

månedlige

egenbetaling eller

egenfinansiering

Støttet af STAR (tidl.

AMS) og Sofiefonden,

samt investeringer fra

FONDEN UNGES

Udvikling og

forankring

2015-2018

Støttet af VELUX FON-

DEN

Videreudvikling og

fortsat forankring -

2019-2021/2022

Støttet af VELUX FON-

DEN og Den A.P. Møller-

ske Støttefond

Cabis

evalueringer

●

Evalueringsnotater og

processtøtte

●

Opstartsevaluering

2015

●

Midtvejsevaluering

2017

●

Slutevaluering

– anbefalinger til

forankring 2018

●

Intern opstartsevalu-

ering 2019

●

Midtvejsevaluering 2020

●

Slutevaluering

2021/2022

Hovedfokus

Opstart, udvikling af

dokumenteret koncept-

forløb hos fakta-kæden og

udbredelse til hele landet.

Gøre KTS landsdæk-

kende og udvide sam-

arbejdet til hele Coop-

koncernen og andre

virksomheder.

Samt fortsat at udvikle

konceptet.

Styrke samarbejdet med

kommuner og STU-

institutioner samt fortsat

udbredelse i kommuner og

virksomheder.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

1.2 Evalueringsformål

og opbygning

Cabi har siden 2013 fungeret som procesevaluator

med det formål at evaluere projektets fremdrift og

komme med anbefalinger til KTS’ løbende udvikling.

Evalueringerne henvender sig også til beslutnings-

tagere på lokalt og centralt plan, som har ansvaret

for arbejdet med borgere med autisme. Sideløbende

med evalueringernes udarbejdelse har projektledel-

sen og partnerne arbejdet videre med de emner, der

er blevet taget op på partnerdage, i interviews og

dialog med projektledelsen.

Denne evaluering består, udover afsnittet med

sammenfatning og anbefalinger, af fire delafsnit:

Del 1: Status på projektets fremdrift og

målopfyldelse

Der gives en afsluttende status på projektets fremdrift

ved at følge op på de resultatmål, der er formuleret

for projektet i 2019, 2020 og 2021.

Del 2: Hvad adskiller KLAR TIL START fra

andre tilbud? Og nye muligheder

Der ses nærmere på KTS’ tilbud sammenholdt med

forskning og andre tilbud i Danmark. Dertil beskrives

der udviklingspotentialer i KTS’ koncept.

Del 3: Trivsel – den menneskelige værdi i

KLAR TIL START

KTS bidrager til, at personer med autisme får et liv

med en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. I dette

kapitel ses der nærmere på, hvad det betyder for

deres trivsel. Det gøres gennem en spørgeskemaun-

dersøgelse og kvalitative interviews med kandidater,

forældre, vejledere, butikschefer og sagsbehandlere.

Del 4: Udbredelse af KTS gennem nye

samarbejdsmodeller

Der beskrives forskellige samarbejdsmodeller, som

kompetencepartnere, kommuner og STU-institutioner

involveres i. Der følges bl.a. op på midtvejsevalu-

eringens anbefalinger til, hvordan KTS kan styrke

samarbejdet med kommuner og STU-institutioner

med særligt fokus på, hvordan KTS kan integreres i

eksisterende STU- og beskæftigelsestilbud.

Bilag

Bilag 1 indeholder forløbsdata fra 2013 til 2022, dvs.

hvor mange der er kommet i job, hvor mange der er

blevet fastholdt i job, og hvor mange der har afbrudt

et KTS-forløb.

Bilag 2 indeholder syv trivselscases med kandidater

og ansatte kandidater i KTS. Casene er udarbejdet

af Cabi på baggrund af interviews med kandidater,

vejledere, butikschefer og forældre.

Bilag 3 indeholder trivselsdata fra en spørgeske-

maundersøgelse, som 38 kandidater i forløb og 28

ansatte kandidater har besvaret.

Bilag 4 beskriver KTS’ nye efterforløb, der har fokus

på, hvordan kandidaterne fastholdes.

Sidst i rapporten er der en litteraturliste med den

litteratur, som Cabi henviser til i evalueringen.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

1.3 Evalueringens

metodegrundlag

Evalueringen af KTS er en såkaldt læringsevaluering,

hvor det primære sigte er fremadrettet og anven-

delsesorienteret for såvel KTS som samarbejds-

partnere. Fokus er både på proces, resultater og

forankring. Som evaluator står vi på den viden, Cabi

har opbygget som videnshus gennem et langvarigt

samarbejde med danske virksomheder, jobcentre og

andre centrale aktører på området. Cabis indgående

viden om beskæftigelseslovgivningen og jobcentre-

nes praksis har været central i alle evalueringerne

af KTS, særligt fordi KTS’ kandidater kommer fra

forskellige ydelsesgrupper og ofte er en del af

kommunens rehabiliterende beskæftigelsesindsats.

På samme vis er Cabis viden om virksomhedernes

sociale engagement og rekrutteringspraksis og de

muligheder og begrænsninger, der er i samarbejdet

med kommuner, en central del af evalueringerne.

Der er tale om en kombination af målopfyldelseseva-

luering og procesevaluering, der understøtter KTS’

udvikling og forankring. Cabi har gennem årerne

anvendt en kombination af kvalitative og kvantitative

metoder. De kvantitative data består af en opgørelse

over antal kandidater i forløb og job (se bilag 1).

Disse data er trukket fra projektets webportal.

Den kvalitative del består igennem årene af en

lang række kvalitative interviews, fokusgrupper

og workshops med kandidater, virksomheder

(butikschefer, HR-ansatte og koncernchefer),

kommunale samarbejdspartnere og STU-institutioner

(sagsbehandlere, vejledere og ledere), og KTS-

partnere (ledere, og vejledere og projektledelsen i

FONDEN UNGES).

Derudover har Cabi i denne slutevaluering gen-

nemført to trivselsundersøgelser: Den første består

af en kvalitativ trivselsundersøgelse, der gennem

interviews med kandidater, forældre, butikschefer

og vejledere beskriver syv kandidaters udvikling i

trivsel (se de syv cases i bilag 2). Den anden består

af en spørgeskemaundersøgelse, som 38 kandidater

i forløb og 28 ansatte kandidater har besvaret (se

bilag 3). For at kunne komme tættere på begrebet

trivsel har vi arbejdet med to centrale begrebsap-

parater fra trivselsforskningen: For det første har

vi arbej-det med psykologiske faktorer, der kan

defineres som de fem trivselsbehov: relaterethed,

autonomi, kompetence, tryghed og mening. For det

andet har vi arbejdet med kandidaternes selvværd og

selvtillid (se metodebeskrivelse i bilag 2).

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

De kvalitative interviews i slutevalueringen består af:

●

Evalueringsbesøg på tre virksomheder (Rema

1000, Irma og fakta). Her blev tre kandidater i

forløb, tre ansatte kandidater, tre butikschefer,

en HR-koordinator, en butiksmedarbejder, en

sagsbehandler og tre vejledere interviewet. Fokus

var på at indhente data til trivselsundersøgelsen

og sekundært på samarbejdet i KTS og med

kommunen.

●

Supplerende telefoninterviews med tre forældre

og en sagsbehandler med fokus på kandidaternes

udvikling i trivsel.

●

Tre telefoninterviews med partnere med fokus på

KTS-samarbejdsmodeller.

●

Workshop med partnere om trivsel og

samarbejdsmodeller.

●

Løbende dialog med projektledelsen.

●

De tidligere evalueringer af KTS indgår ligeledes

som datamateriale i denne evaluering.

Evalueringerne kan findes her:

https://www.cabiweb.dk/om-cabi/cabis-projekter/

job-til-unge-med-autisme-klar-til-start/

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

2. Sammenfatning og

anbefalinger

Personer med autisme har vanskeligt ved at få

fodfæste på arbejdsmarkedet. Knap halvdelen (45

%) er ledige, og kun godt hver fjerde er i arbejde.

Udfordringen bliver ikke mindre, da antallet af

børn og unge, der diagnosticeres med autisme. er

stigende. Samtidig står virksomheder landet over

klar med jobs til mennesker med autisme, når de har

fuldført et KLAR TIL START-forløb (KTS). Det kræver

tid, tålmodighed og daglig vejledning at træne,

udvikle og opkvalificere personer med autisme, der

er langt fra arbejdsmarkedet.

KTS har udviklet et forløb, der både kan fungere som

et virksomhedsforlagt STU-tilbud og som et

beskæftigelsestilbud efter LAB-loven. For

begge tilbud gælder, at forløbet finder sted på en

virksomhed med en tilknyttet pædagogisk vejleder.

Samtidig er der mulighed for, at STU-elever kan

have en kombination af skole og virksomhedsforløb.

I virksomhedsforløbet trænes og opkvalificeres

kandidaterne, så de bliver klar til en efterføl-

gende fastansættelse. Kandidaterne i KTS lærer at

håndtere deres autisme, så de også magter at have

et arbejdsliv trods udfordringerne. Fordi der vil være

varige skånehensyn som følge af autismen, bliver de

unge typisk ansat i et fleksjob (95 %).

KTS er et alternativ til skole, beskyttede og sociale

tilbud, og et alternativ til et liv med passiv forsørgelse

som førtidspension. Kandidaterne lærer at løse

arbejdsopgaverne på virksomhederne, og det er

oftest med stor præcision. Flere af kandidaterne har

glæde af gentagne og forudsigelige opgaver, da det

er opgaver, som de kan lære at løse selvstændigt.

Og virksomhederne har arbejdsopgaver, der matcher

deres forudsætninger.

Evaluator ser fire afgørende faktorer i KTS for en

positiv udvikling i trivsel. Der er tale om faktorer, som

de interviewede kandidater og professionelle har lagt

vægt på i deres interviews, men også faktorer, der

bliver fremhævet i forskellig forskning, jf. kapitel 4:

●

For det første sikrer KTS’ tilknyttede pædagogiske

vejleder i virksomheden et trygt fundament for

læring. Det er ellers en opgave, der kan være

svær for en kollega eller en leder i virksomheden.

●

For det andet giver opgaveløsningen på en

arbejdsplads på en ”rigtig virksomhed” mening.

Kandidaterne kan se deres arbejde give en

konkret værdi, og at de får en plads i arbejdsfæl-

lesskabet på ligeværdig vis med andre kolleger på

arbejdspladsen. Ser vi på en større skala, gør det

også en stor forskel for dem, at de kommer ind på

arbejdsmarkedet og dermed også bliver integreret

i den del af samfundet.

9 Derudover modtager 11 % SU, 6 % lever af egne midler og 13 % modtager

førtidspension, hvoraf 1% er i job med løntilskud.

https://www.autismeforening.

dk/media/2788/levegrundlagsundersoegelse-2019.pdf

10 Fleksjob tilbydes personer, der pga. en varig og væsentligt nedsat arbejds-

evne ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Jobcentret

træffer afgørelse om retten til fleksjob efter indstilling fra rehabiliteringsteamet.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

●

For det tredje kræver det tid og kontinuitet i

arbejdet med denne målgruppe. Dvs. at der ikke

skal være for mange skift i virksomheder og

professionelle, og der skal være tid til at blive tryg

i relationerne på arbejdspladsen, så kandidater-

nes personlige, sociale og faglige kompetencer

kan opbygges.

●

Endelig giver jobgarantien kandidaterne en sik-

kerhed for, at et forløb endelig fører til noget – at

de kan blive til noget, og at der er nogen, der tror

på, at de kan blive til noget.

I det følgende beskrives de positive resultater i KTS,

herunder hvad der skal til for at udvikle en gruppe,

der er svært ramt af autisme. Derefter beskrives

udfordringer i KTS. Til sidst kommer Cabi med an-

befalinger til fortsat udvikling af KTS. Anbefalingerne

retter sig både mod KTS og beslutningstagere i

kommuner og Folketinget.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

2.1 Positive resultater i

KLAR TIL START

Virksomhederne over hele landet står klar med

jobs til mennesker med autisme

Alle kandidater, der gennemfører et KTS-forløb,

bliver ansat efterfølgende, enten i den samme virk-

somhed eller i en anden med samme jobfunktioner.

KTS har udviklet sig fra at være et ”fakta-projekt”

til et initiativ, hvor hele Coop-koncernen er med

(Coop står for 84 % af forløbene), og hvor andre

virksomheder også stiller sig til rådighed (Rema

1000, Elgiganten, Normal og Ilva). Virksomhederne

tænker både KTS som en del af deres sociale ansvar

og som en del af deres rekrutteringsstrategi for at

sikre fremtidig arbejdskraft. KTS har aftaler med

flere virksomheder, hvortil der endnu ikke er visiteret

kandidater (Bon Appetit Group, STARK, Meny og

Dagrofa). Det er evaluators vurdering, at virksomhe-

derne har taget konceptet til sig.

71 % af kandidaterne har fuldført et forløb og er

kommet i job

Alle kandidater, der fuldfører et forløb, kommer i

job. I perioden 2019-2021 er 92 kommet i job. 38

har afbrudt et forløb før tid. Det svarer til, at 71 % af

dem, der har afsluttet et forløb, er kommet i job. Det

ligger under den årlige målsætning på 80 %, som

KTS har formuleret. Derudover har 12 fuldført et

forløb, men afventer i 2022 godkendelse til fleksjob

i rehabiliteringsteamet, inden de kan blive ansat. 46

er ved årsskiftet 2021/2022 stadig i forløb, og to har

pause i deres forløb.

Evaluator vurderer, at det er nogenlunde tilfredsstil-

lende. Coronapandemien har betydet, at nogle kandi-

dater er blevet angste, og deres trivsel er sat under

pres som følge af nedlukninger og generel utryghed

i samfundet. Dertil ses det også, at nogle kommuner

har hjemtaget kandidater, enten fordi de er overgået

til jobcentret eller som følge af suspenderingen af

beskæftigelsesindsatsen.

KTS uddanner en stabil arbejdskraft og hjælper

til, hvis der opstår problemer i ansættelsen

Der er tale om en meget stabil arbejdskraft i KTS,

idet 96 % fastholdes i job. Således er der siden

2013 blot otte kandidater, der ikke længere er i job.

KTS har i alle årene uformelt hjulpet virksomheder

og tidligere kandidater, hvis der opstod problemer i

ansættelsen. Det er nu formaliseret igennem en op-

følgende indsats, der bl.a. indeholder en systematisk

opfølgning og en hotline til virksomheder (se bilag

4). Derudover klæder KTS virksomhederne på til at

håndtere personer med autisme og de udfordringer,

der kan følge af det.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Trivslen øges kraftigt undervejs

Der ses en stor glæde ved at komme i job og væk

fra offentlig forsørgelse. En trivselsundersøgelse

viser, at trivslen stiger i takt med kandidaternes forløb

og ligger højt ved ansættelsen.

Der ses en positiv

udvikling på alle parametre hos kandidaterne. Mange

af kandidaterne havde før KTS mistet troen på sig

selv, havde svært ved at indgå i relationer med andre

og/eller følte sig meget utrygge i nye sammenhænge.

Med KTS har de fundet mening i deres liv og noget,

de kan stå op til (se kapitel 5, bilag 2 og bilag 3).

KTS adskiller sig fra andre tilbud ved at have flyt-

tet indsatsen ud i virksomhederne

Der er tale om et forløb, hvor såvel beskæftigelses-,

uddannelses- som socialindsatsen er blevet flyttet ud

i en virksomhed. Det kan lade sig gøre, fordi KTS har

en professionel pædagogisk vejleder tilknyttet, der

underviser, træner og vejleder kandidaterne dagligt

i deres personlige, sociale og faglige kompetencer,

indtil de er klar til en ansættelse. KTS arbejder

efter place-then-train-princippet, hvor træningen

foregår i en virkelig kontekst med den nødvendige

pædagogiske og faglige støtte, der skal til, for at en

positiv udvikling sikres. KTS anvender et progres-

sionsværktøj, der understøtter KTS-kandidaternes

progression og afklaring til fremtidig forsørgelse, fx

fleksjob eller afklaring til, hvad der ellers er behov

for af evt. støtte for at kunne leve et liv med arbejde

(se kapitel 4). Jobgarantien giver kandidaterne en

tryghed, der giver dem troen på, at de kan få et

arbejde, hvor de kan forsørge sig selv.

KTS-vejlederne etablerer en tryg base i virksom-

hederne, som kandidaterne kan udvikle sig i

Med KTS har kandidaterne fået en tryg base, de kan

udvikle sig i, hvor deres selvstændighed og ansvar

lige så langsomt har kunnet udvikle sig. De har

styrket deres sociale relationer og oplever at høre til,

føler sig accepteret, værdsatte og at være en del af

et arbejdsfællesskab. Flere interviewede butikschefer

fortæller, at hvis der ikke havde været en vejleder, så

havde forløbet hurtigt været afbrudt eller stagneret.

De fortæller, at de har prøvet at få lignende borgere

i almindelig praktik, som det ikke lykkedes med.

”Jeg får tit unge i praktik, som sygemelder sig, fordi

de ikke kan magte det. Det sker ikke i KTS, fordi

vejlederen skaber ro omkring kandidaten”, fortæller

en butikschef (se casebeskrivelser i bilag 2).

KTS har udviklet en revideret KTS-model, der ef-

fektiviserer forløbet

Den revidererede KTS-model indeholder en mere

tydelig struktur og klarhed over, hvad forløbet

indeholder, og hvor langt det forventes at blive. På

den måde får sagsbehandleren og vejlederen et

mere klart billede af forløbets indhold og kan bedre

planlægge det sammen, herunder hvor meget tid der

er brug for (se midtvejsevaluering del 1).

11 Gennemsnitligt stiger den selvvurderede livstilfredshed fra 4,6 før

KTS-forløbet til 7 under KTS-forløbet til 8 i ansættelsen (hvor 10 er maks.). Se

bilag 3.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

2.2 Udfordringer i KLAR

TIL START

KTS har siden etableringen i 2013 haft en klar og

tydelig forretningsmodel, hvor kommunerne betaler

et fast månedligt beløb på 16.900 kr. pr. kandidat for

et forløb. Forløbet er dermed, uanset fondsstøtte,

ikke gratis for kommunerne. Kommunerne skal derfor

kunne se værdien af at benytte tilbuddet.

Værdien bliver tydelig over tid, fordi de kandidater,

der gennemfører, får et liv med job frem for offentlig

forsørgelse.

Alligevel har KTS gennem årene haft udfordringer

med at få kommunerne til at visitere. Det er primært

denne udfordring, som VELUX FONDEN og Den A.P.

Mølleske Støttefond gav midler til at imødese i den

nye fondsperiode 2019-2021. Her skulle der arbejdes

med fokus på at effektivisere forløbene, udbrede

kendskabet og styrke partnernes lokale samarbejde

med kommunerne.

Interviews med projektledelsen og tallene fortæller, at

der fortsat er store udfordringer med at få kommuner

og STU-institutioner til at visitere. Hovedårsagen

synes at være, at kommuner og STU-institutioner

skal afgive økonomi, hvis de vil have en borger med

autisme i forløb. Corona-epidemien har naturligvis

også givet udfordringer for visiteringen af kandidater,

bl.a. fordi beskæftigelsesindsatsen har været

suspenderet og skulle genopstartes.

Antallet er forløb er stagneret, og antallet af

samarbejdskommuner er kun steget lidt

Antallet af årlige aktive forløb er steget fra 90 i 2019

til 94 i 2021. Det holder sig inden for målsætningen.

Til gengæld har KTS ikke nået sit mål med at etab-

lere et samarbejde med 65 visiterende kommuner i

2021. I 2021 var der 46 visiterende kommuner.

Jobcentrenes økonomi synes at være en barriere

Det er relativt dyrt for jobcentrene at købe forløb

hos KTS, fordi der er en vejleder udstationeret i virk-

somheden. På kort sigt kan det være en økonomisk

belastning for jobcentret, der skal finde midlerne i

det kommunale budget. Derfor bevilges der oftere

kortere praktikforløb i virksomhederne uden ekstra

støtte, da en sådan indsats er omkostningsfri. Korte

forløb kan til gengæld være ødelæggende for mål-

gruppen, fordi de har brug for en tryg base, de kan

udvikle sig i over tid. I stedet har de brug for længere

forløb, hvilket kræver en investeringstankegang, der

rækker ud over et budgetår.

STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse)

tænker ikke nødvendigvis virksomhederne som

en uddannelses-arena

6 % af de elever, der gennemfører en STU i

Danmark, kommer i job eller uddannelse efter

endt forløb.

KTS tilbyder et virksomhedsforlagt

STU eller virksomhedsforløb i kombination med

STU-skolegang, der resulterer i, at eleverne bliver

uddannet og afklaret til ansættelse – typisk i et

fleksjob.

https://www.ligevaerd.dk/wp-content/uploads/2020/09/2020_09_08_

Tilknytning-til-arbejde-og-uddannelse-efter-STU-forl%C3%B8b.pdf

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Det kan dog være svært at få STU-institutioner til at

afgive elever til KTS og dermed afgive økonomi. Det

kan også være svært at overbevise STU-institutioner

om at integrere KTS i deres STU-uddannelse, bl.a.

fordi de skal omlægge deres uddannelse til i højere

grad at foregå på en virksomhed. Ca. en tredjedel af

KTS-kandidaterne var i 2021 en del af et STU-forløb,

så der et potentiale for mange flere.

To KTS-partnere skiller sig ud ved at have et

stigende antal forløb

Der er i alt ti partnere, der driver KTS i Danmark.

Heraf er det kun FONDEN UNGES og TIETGEN,

der har haft et stigende antal visiteringer (jf. bilag 1).

Visiteringen til de øvrige partnere er enten stagneret

eller faldet, så det er ikke lykkedes at få alle partnere

med i udbredelsen. Dog skal det nævnes, at den

nye kommunale partner i Roskilde sammen med

Guldborgsund viser vejen for en potentiel spredning

af KTS internt i de kommunale organisationer. Se

mere herom i anbefalingerne.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

2.3 Anbefalinger til

KLAR TIL START

og politiske beslutnings-

tagere

Det er evaluators vurdering, at KTS har udviklet

og etableret et godt forretningskoncept, hvor

personer med autisme kan hjælpes til et liv med job.

Konceptet er sårbart, fordi det kræver kommunal

finansiering, og fordi det kræver en vis volumen og

kadence, for at økonomien kan løbe rundt. 90 årlige

aktive kandidater er for skrøbeligt. Bevillingen fra

SSA-reserven gør, at KTS i 2022 og 2023 fortsat kan

arbejde med de beskrevne udfordringer og arbejde

med at gøre KTS levedygtig, herunder udvikling

af konceptet GO’START, der er for kandidater, der

ikke har brug for den samme daglige og langvarige,

håndholdte støtte som i KTS. Det er evaluators

vurdering, at KTS i 2024 formentlig fortsat vil stå

med samme udfordring, medmindre der findes nogle

finansieringsmodeller, der er mindre afhængige af,

at kommunerne skal af-levere økonomi til en ekstern

aktør.

I det følgende kommer evaluator med anbefalinger

på forskellige niveauer.

2.3.1 Anbefalinger til KLAR TIL START og

dets partnere

På baggrund af evalueringen har evaluator af KTS

formuleret følgende anbefalinger til KTS og dets

partnere

Der har været en stagnering eller et fald af

forløb hos en række partnere. Det anbefales

derfor – som i slutevalueringen i den foregående

periode – at projektledelsen følger systematisk

op på partnerens opsøgende arbejde og gen-

nemgår strategi for samarbejde med de lokale

kommuner og STU-institutioner. Det kan være

nødven-digt med udskiftning af partnere, hvis

det fortsat ikke lykkes at øge antallet af forløb.

Der er brug for nye partnerskaber, hvis det skal

lykkes at udbrede KTS endnu mere i landet.

Et særligt fokus kan i den forbindelse være

at etablere partnerskaber med kommuner og

STU-institutioner, der integrerer KTS-konceptet

i deres egen indsats, sådan som det er tilfældet

i Roskilde og Guldborgsund kommuner, og hos

FONDEN UNGES, der selv driver et STU-tilbud,

hvor der bl.a. er mulighed for en kombination af

virksomheds- og skoleforløb.

De STU-institutioner, som Cabi er i dialog med,

giver udtryk for, at de i stigende grad modtager

yngre elever, der kunne have være bedre rustet

i folkeskolen eller specialskoletilbud gennem

KTS-lignende forløb i virksomheder. Det er

derfor oplagt, at KTS ser nærmere på disse

muligheder (læs mere herom i afsnit 4.2.2).

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Andre forsøg og efterhånden almindelig praksis

i jobcentre viser, at virksomhederne med fordel

kan betale for dele af opgaveløsningen allerede

i træningsforløbet. Der er også mulighed for, at

kandidaterne, der har fuldført et forløb, aflønnes

i småjob, mens de venter på godkendelse af

fleksjobbet i kommunen. Det anbefales derfor, at

KTS ser på mulighederne for, at virksomhederne

betaler for de opgaver, som KTS-kandidaten

er oplært i undervejs (læs mere herom i afsnit

4.2.1).

2.3.2 Anbefalinger til det kommunalpoliti-

ske niveau

På baggrund af evalueringen af KTS har evaluator

formuleret følgende anbefalinger til det kommunalpo-

litiske niveau:

KTS har vist, at det kan betale sig at investere i

mennesker med autisme, selvom de umiddelbart

er langt fra arbejdsmarkedet. Det kræver dog

en langsigtet investeringsstrategi, fordi det som

udgangspunkt tager mindst 12 måneder at få

målgruppen i job. Det kan være vanskeligt for

et jobcenter, hvis det skal finde midlerne inden

for det årlige budget. Det anbefales derfor kom-

munerne at lave flerårige investeringsstrategier

for målgruppen.

En mulighed er at gøre som Roskilde og

Guldborgsund kommuner. Roskilde har

integreret KTS i jobcenterindsatsen, mens

Guldborgsund har integreret det i den

kom-munale STU-indsats. Det anbefales derfor

kommunerne at se på, om der er mulighed for at

integrere KTS i deres beskæftigelsesindsats og i

deres STU-indsats.

En anden mulighed er at flytte ressourcer fra

socialområdet ud på virksomhederne, forstået på

den måde, at den sociale indsats tager udgangs-

punkt i at støtte mestringen af en hverdag med

arbejde. Dvs. at pædagoger, vejledere, bostøttere

og andre medarbejdere i socialindsatsen får

deres gang på virksomheder, sådan som det er

tilfældet i KTS og fx i Aarhus Kommune, der har

jobpædagoger tilknyttet borgere med autisme i

virksomhedsforløb. Det anbefales derfor at se på,

om der er dele af socialindsatsen, der kan under-

støtte forløb på virksomheder, fx ved at aktiviteter

på et beskyttet værksted, et opholdssted eller i et

socialt tilbud flyttes ud på en virksomhed.

Endelig anbefales det, at kommunerne giver

private STU-udbydere incitament til at integrere

KTS eller lignende i deres STU-forløb, sådan at

dele af STU’en finder sted på en virksomhed med

den vejledning og støtte, der er behov for. Det vil

styrke, at eleverne bliver uddannet og afklaret til

job efter endt STU.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

2.3.3 Anbefalinger til det nationalpolitiske

niveau

KTS har siden 2013 arbejdet for, at personer med

autisme skal tilbydes længerevarende og understøt-

tede forløb på virksomheder, så de efterfølgende

bliver selvforsørgende – som alternativ til langvarig

offentlig forsørgelse. Der er brug for mere langvarige

og holdbare løsninger.

Det er i dag op til kommunerne, om sådan en indsats

skal prioriteres. Det er svært, fordi det kræver en

økonomi, som jobcentrene sjældent har alene. Derfor

synes det nødvendigt, at der finder drøftelser sted på

nationalt niveau og på tværs af ressortområder af,

hvordan sådan en indsats kan prioriteres:

Som det er beskrevet ovenfor, har kom-

munerne svært ved at prioritere økonomi til at

arbejde langvarigt, kontinuerligt, vedholdende

og relationelt på arbejdsmarkedet med denne

målgruppe. Der kan derfor være behov for, at

kommunerne får et incitament til at tænke mere

langsigtet. Det kræver både, at der ses på

tværs af ressortområder (beskæftigelse, social

og uddannelse), og at der ses på investerings-

strategier, der rækker ud over et kommunalt

budgetår på beskæftigelsesområdet.

I de aktuelle forhandlinger i Folketinget er

der fokus på, hvordan kommende elever kan

få mere selvbestemmelse over deres valg af

STU. I den forbindelse er det oplagt, at de

får mulighed for at vælge en erhvervsvej, lige

som det er tilfældet for unge, der tager sig en

erhvervsuddannelse (EUD). En mulighed er

derfor, at virksomhedsforlagte forløb for borgere

med kognitive handicaps godkendes som et

uddannelsesforløb, der ikke afhænger af, om

borgeren har opbrugt sine muligheder for at få

tilbud om et STU eller FGU. På den måde kan

gruppen af borgere med kognitive handicaps

også blive en del af arbejdsstyrken og dermed

en del af den arbejdskraft, som virksomheder

over hele landet efterspørger.

Man kan overveje, om det udelukkende er

kommunerne, der skal stå for finansieringen af

indsatsen for denne og lignende målgrupper,

fx mennesker med kognitive handicap. En

statslig finansiering kan medvirke til at skabe en

landsdækkende indsats, der uafhængigt af den

kommunale økonomi vil kunne sikre et liv med

job til denne målgruppe.

Fx er Venstre i et indlæg i Altinget kommet med et

forslag om at sikre, at aktører som KTS kan fortsætte

med at etablere træningsbaner og job til målgruppen.

Vi har en række aktører, der hver især formår at

skabe skræddersyede jobmuligheder til personer

med handicap, heriblandt Klar til Start, Klapjob

og Specialisterne. Selvom flere af initiativerne

har eksisteret længe, så er der behov for en

større udbredelse af disse. Vi må rydde vejen

for, at disse initiativer tilsvarende kan vokse og

skaleres op og dermed sikre, at flere kommer i

beskæftigelse.

https://www.altinget.dk/social/artikel/venstre-vi-skal-gribe-muligheden-for-

at-faa-mennesker-med-handicap-i-arbejde-mens-den-er-der?SNSubscribed=t

rue&ref=newsletter&refid=altinget-dk-social-208&utm_campaign=Altinget%20

DK%20-%20Social&utm_content=Altinget%20DK%20-%20

Social&utm_medium=e-mail&utm_source=nyhedsbrev

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

DEL 1

I dette kapitel beskrives projektets fremdrift i forhold

til de resultatmål, projektet har opstillet for 2019,

2020 og 2021 i ansøgningen.

Først laves der opsamling på målopfyldelsen for de

tre år. Dernæst gennemgås målopfyldelsen for de

enkelte år.

3. Fremdrift og målopfyldelse

Kvantitative forløbsmål

KTS har levet op til fem af sine ni kvantitative

forløbsmål, jf. nedenstående tabel. Antallet af aktive

kandidater har været konstant siden 2019 med

et forholdsvist højt antal på 90 aktive kandidater i

2019, uden at det er steget de følgende år. Antallet

af visiterende kommuner er kun steget lidt og ikke

så meget som forventet. Som beskrevet andre

steder i rapporten har KTS haft en udfordring med

at nå ud til en større andel af kommunerne. Andelen

af kandidater, der kommer i job, er 69 % for hele

perioden, hvilket ligger under måltallet på de

80 %. Projektledelsen forklarer den større andel af

tilbagevisninger med en kombination af, at nog le af

kandidaterne har større udfordringer end forventet, at

nogle har haft svært ved at trives i pandemien, og at

der er enkelte kommuner, der ikke har villet fortsætte

samarbejdet efter endt STU eller efter suspenderin-

gen af beskæftigelsesindsatsen. 82 % af dem, der

ikke er kommet i job siden 2013, er tilbagevisiteret på

grund af personlige udfordringer (AFS) eller sygdom,

mens det i 12 % af tilfældene skyldes, at kommunen

har hjemtaget sagen eller tilkendt førtidspension, jf.

bilag 1.

3.1 Opsamling

på målopfyldelse

2019-2021

Samlet set har 190 kandidater været i forløb i

projektperioden fra 2019-2021, hvoraf

●

92 har fuldført et forløb og er kommet i job,

●

12 har fuldført et forløb og afventer godkendelse

til fleksjob i rehabiliteringsteamet, inden de kan

blive ansat,

●

38 har afbrudt deres forløb og er tilbagevisiteret til

kommunerne,

●

46 stadig er i forløb pr. 31/12 2021, og

●

2 har pause i deres forløb.

KTS har formuleret mål for hvert af de tre projektår. I

det følgende samles der op på forløbsmål, samarbej-

det med virksomheder, samarbejdet med kommuner

og arbejdet med fastholdelse i ansættelse, beskrevet

i afsnit 3.1.

14 Ud af de 12 afventende fra d. 31/12-2021 er seks i job, én er tilbagevisiteret,

og fem afventer fortsat (pr. 25/2 2022).

15 Derudover har to kandidater selv ønsket at stoppe, tre begik tyveri eller

havde uren straffeattest. Det svarer til 6 % af de 76 kandidater, der har afbrudt

et KTS-forløb siden 2013.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Kvantitativ målopfyldelse

2019

Antal aktive forløb

Visiterende

kommuner

Fuldførte forløb og

i job

Afbrudte forløb og

tilbagevisiteret

(måltal = 65)

2020

(måltal = 75)

2021

(måltal = 80)

(måltal = 35)

67 %

(måltal 80 %)

(måltal = 50)

76 %

(måltal 80 %)

(måltal = 65)

69 %

(måltal 85 %)

33 %

26 %

31 %

* Derudover har 12 fuldført deres forløb pr 31/12 og afventer godkendelse af fleksjob. De tæller derfor ikke med i denne opgørelse.

Samarbejdet med virksomhederne

Alle 92 kandidater, der indtil nu har fuldført et forløb,

er kommet i job eller uddannelse. Det er lykkedes

KTS at udvide samarbejdet til hele Coop-koncernen,

der tegner sig for 84 % af forløbene. KTS har dertil

dækket sig ind i detailbranchen ved at have lokale

aftaler med Rema 1000-købmænd.

Herudover har

KTS forløb hos Catering engros, Elgiganten, ILVA og

Normal, og har lavet nye aftaler med Café Mocca,

Meny og Dagrofa. STARK og Bon Appetit Group har

stået klar med pladser siden 2019. Således er KTS

blevet landsdækkende med jobgaranti i alle dele af

landet.

16 I skrivende stund er KTS ved at lave en aftale med Rema 1000-koncernen

om at formidle lokale aftaler.

På baggrund af jobtallene og KTS’ indgåede

virksomhedsaftaler er det evaluators vurdering, at

KTS står godt rustet til at imødekommende eventuel

øget efterspørgsel fra kommuner og fortsat står med

en solid jobgaranti.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Samarbejdet med kommunerne

Som følge af anbefalingerne fra den forrige

fondsperiodes slutevaluering har KTS skullet arbejde

med at intensivere og systematisere kontakten til

kommunerne. Det har dels fundet sted gennem

etablering af en udviklingsgruppe og et øget fokus

med dialog med parterne om det opsøgende arbejde

med kommunerne.

En udviklingsgruppe nedsat af KTS

kom bl.a. med

forslag til, hvordan KTS kan udbrede viden om KTS,

og kom med en revideret KTS-model, som KTS

besluttede at implementere efterfølgende. KTS har

bl.a. udarbejdet materiale, der beskriver modellen,

har afholdt fysiske og virtuelle seminarer om autisme

og om KTS. Alle nye forløb i 2020 blev igangsat

efter den reviderede KTS-model, der indeholder en

mere tydelig struktur og klarhed over, hvad forløbet

indeholder, og hvor langt det forventes at blive. På

den måde får sagsbehandleren og vejlederen et

mere klart billede af forløbets indhold og kan bedre

planlægge det sammen, herunder hvor meget tid der

er brug for. Det har ikke været muligt at måle, om det

har betydet kortere forløb pga. de to suspenderinger

af beskæftigelsesindsatsen, men interview med

kommuner, partnere og deres vejledere indikerer,

at modellen virker efter hensigten. Derudover har

KTS fået et strategisk fokus på STU som anbefalet i

midtvejsevalueringen. Det fremgår nu selvstændigt

på KTS’ webside og i formidlingen til kommuner og

STU-institutioner.

Det er svært at sige, om det har båret frugt, fordi

det kun er FONDEN UNGES og TIETGEN, der

har haft et stigende antal visiteringer (jf. bilag 1).

Fontanaskolen har kun to forløb, og der er ikke

aftaler med andre STU-institutioner. I det hele

taget er visiteringen til de øvrige partnere enten

stagneret eller faldet, så det er ikke lykkedes at få

alle partnere med i udbredelsen. Det er dog værd

at nævne, at den nye kommunale partner i Roskilde

sammen med Guldborgsund viser vejen for en

potentiel spredning af KTS internt i de kommunale

organisationer. Endelig er det værd at nævne, at KTS

arbejder på et nyt koncept kaldet ”Go’START, der

er for en målgruppe med mindre autismerelaterede

udfordringer (se afsnit 4.2.3). Med bevillingen fra

satspuljereserven giver det KTS fortsat mulighed for

at udbrede KTS til de danske kommuner.

Fastholdelse af kandidater

Som det fremgår af bilag 1, er 96 % af alle

kandidater, der er kommet i job siden 2013, fastholdt

i job. I den nye fondsperiode var målet at styrke

fastholdelsesarbejdet. I den sidste del af projektpe-

rioden har KTS etableret et såkaldt efterforløb, der er

beskrevet i bilag 4, og har oprettet en e-mailhotline,

primært tiltænkt arbejdspladser. Hotlinen håndteres

af FONDEN UNGES.

17 Udviklingsgruppen bestod af medlemmer fra fakta, Aluproff, Gladsaxe

Kommune, Hedensted Kommune, Vejle Kommune, Frederiksberg Kommune,

UUV Køge Bugt, Den A.P. Møllerske Støttefond, VELUX FONDEN og FONDEN

UNGES.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

3.2 Målopfyldelse i år

2019, 2020 og 2021

I de følgende tre tabeller gengives resultatmålene

i venstre side af tabellen og målopfyldelsen i højre

side. Beskrivelsen skal ses i lyset af, at beskæfti-

gelsesindsatsen blev suspenderet ca. tre måneder

i 2020 og fire måneder i 2021, hvor der ikke kunne

etableres nye KTS-forløb. KTS’ projektperiode er

blevet forlænget et halvt år frem til 31. juni 2022.

Denne periode indgår ikke i denne beskrivelse.

Tabel 1: Målopfyldelse i 2019

Resultatmål for 2019

Udarbejde materiale og øge synlighed i kommunerne

omkring forløbet.

Målopfyldelse for 2019

I 2019 nedsatte KTS en udviklingsgruppe bestående

af partnere, virksomhedsrepræsentanter, kommu-

nale samarbejdspartnere og projektledelsen i KTS.

Gennemføre en opsøgende indsats fra projektledelse

Udviklingsgruppen blev ledet og faciliteret af Realize

og medarbejdere hos kompetencepartnerne med

og afsluttede sit arbejde i slutningen af 2019 med

henblik på at intensivere samarbejde, videndeling

en række anbefalinger og en revideret KTS-model.

og idéudvikling i forhold til at øge kommunernes

Dette arbejde er beskrevet i midtvejsevalueringens

visitering og øge forløbets synlighed, integrering og

afsnit 3.2.

bæredygtighed.

Bl.a. på baggrund af udviklingsgruppens anbefalinger

Igangsætte en udviklingsproces i kraft af etable-

er der i vinteren og i foråret 2020 udarbejdet formid-

ringen af en udviklingsgruppe med deltagelse fra

lingsmateriale, der bl.a. er lagt på

https://klartilstart.

udvalgte aktører i og omkring opkvalificeringsforløbet

dk/.

med henblik på at afklare konkrete udfordringer og

potentialer i forhold til udbredelse, opskalering og

Projektledelsen har i 2019 besøgt alle kompeten-

forankring af KTS.

cepartnere og drøftet mulighederne for udbredelse

af KTS lokalt i deres område. Udviklingsgruppen er

kommet med anbefalinger til dette arbejde.

18 Beskrivelsen af målopfyldelsen for 2019 er hentet fra midtvejsevalueringen

2021.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Resultatmål for 2019

Kommunikation: Alle kommuner kontaktet og opfor-

dret til samarbejde

Målopfyldelse for 2019

Partnerne og projektledelsen har været i kontakt med

alle relevante kommuner i 2019. Læsø, Fanø, Lange-

land og Ærø er ikke blevet kontaktet, da projektledel-

sen vurderer, at et samarbejde ikke er realistisk, bl.a.

pga. få butikker i området, hvor det er svært at over-

holde konceptet med fuldtidsvejleder og jobgaranti.

Partnerskaber: Alle kompetencepartnere besøgt

minimum to gange.

Udviklingsproces: Afholdelse af mindst to møder og/

eller workshops i udviklingsgruppen.

Opkvalificering: 65 kandidater aktive i et KTS-forløb,

fordelt på 35 visiterende kommuner.

Beskæftigelse: 80 % i beskæftigelse af alle kursister,

der afslutter forløb i årets løb (2019).

Alle kompetencepartnere er besøgt to gange i 2019.

Der er afholdt otte workshops i udviklingsgruppen

samt en række mindre møder med udvalgte medlem-

mer og konsulenter fra Realize.

90 kandidater har været i forløb i 2019, fordelt på 38

forskellige kommuner.

48 kandidater har afsluttet forløb i 2019. Heraf har

29 fuldført og er kommet i job, mens 14 har afbrudt

deres forløb og er tilbagevisiteret til kommunen uden

et job.

Derudover fuldførte fem kandidater deres forløb i

slutningen af 2019 og afventede derefter godken-

delse til fleksjob i 2020.

Dvs. 67 % (29 ud af 43) er kommet i job, når de fem

afventende kandidater ikke regnes med.

* De afventende kandidater indgår i tallene året efter.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Tabel 2: Målopfyldelse i 2020

Resultatmål for 2020

Udvikling af et koncept for et kommunalt efterværn

tilpasset KTS, som sikrer jobfastholdelse, og som

muliggør, at opkvalificeringsforløbet kan fokuseres

mere entydigt på selve opkvalificeringen og dermed

gøres kortere (og billigere). Som en del af dette kan

der fx udvikles anbefalinger til en ”køreplan” for den

samlede sagsbehandlings-proces omkring KTS-

forløbet med henblik på at eliminere unødigt forbrug

af kommunale ressourcer før, under og efter opkvali-

ficeringen.

Målopfyldelse for 2020

Foråret og forsommeren 2020 var præget af suspen-

deringen af beskæftigelsesindsatsen, hvilket betød,

at der ikke kunne etableres nye forløb. KTS havde

derfor fokus på at etablere nye forløb i efteråret, bl.a.

igennem en øget formidlingsindsatsats, der fandt

sted løbende gennem fysiske arrangementer og

webinarer, deltagelse i messer, udsendelse af formid-

lingsmateriale og individuel kontakt.*

Alle nye forløb i 2020 blev igangsat efter den revi-

derede KTS-model, der indeholder en mere tydelig

Formidling af resultater og erfaringer til kommuner og struktur og klarhed over, hvad forløbet indeholder, og

hvor langt det forventes at blive.** Med den revide-

øvrige relevante aktører.

rede model estimerer vejlederne selve forløbstiden

og kan derfor mere præcist end tidligere angive,

hvornår kandidaten er klar til ansættelse. Dette giver

mulighed for at sætte sagsbehandlingsprocessen i

gang så hurtigt som muligt og mindske ventetiden så

meget som muligt ift. rehabiliteringsmøde. Gennem

hele forløbet udarbejder vejlederen en observations-

rapport, der er den afsluttende rapport på kandidaten

ift. afklaring, som er lige til at tage direkte med på et

rehabiliteringsmøde. På denne måde bidrager KTS

til at minimere ventetiden for kandidaten, så han/hun

hurtigst muligt kommer i job. Partnerne og kommu-

nerne har taget godt imod den reviderede forløbs-

model, bl.a. fordi det er blevet mere tydeligt, hvad

kommunerne får, når de aftaler et forløb med KTS.

Pga. corona-pandemien blev modellen først for alvor

taget i brug i efteråret 2020.

* I 2020 blev der afholdt tre fysiske arrangementer i København, Herning og Aalborg og otte webinarer med 136 deltagere i alt. De afholdte webinarer har været

særligt rettet mod kommunen (sagsbehandlere og beslutningstagere) med det formål at informere generelt om KLAR TIL START som tilbud samt at opkvalificere

kommunerne og give dem ny viden. Derudover deltog KTS på to messer (STU-træf og vejledningsmesse). Projektledelsen har haft ansvaret for løbende opfølgning

på arrangementernes deltagere og udarbejdede en opfølgningsplan, som parterne kunne benytte i deres opsøgende arbejde. Der var ligeledes styrket fokus på flere

og bedre opslag på sociale medier. Endelig blev der udarbejdet ny KTS-brochure, og KTS-web blev opdateret med særligt fokus på STU.

** Den reviderede KTS-model er beskrevet i midtvejsevalueringens del 2

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Resultatmål for 2020

Målopfyldelse for 2020

Der har været særligt fokus på STU som KTS-forløb,

jf. midtvejsevalueringen. Der blev bl.a. lavet en

særlig STU-sektion på KTS’ webside. Og KTS som

STU-potentiale har været drøftet med alle partnere.

Salg og partnerkonstruktion har siden været et

fokuspunkt fra KTS-projektledelsens side, hvilket

har givet anledning til nye kompetencesamarbejder

med Fontanaskolen i København (STU), der udover

elever med autisme har elever med psykiske udfor-

dringer, samt Pulsen, Roskilde Kommune, som bliver

den første partner, der er et jobcenter (se kapitel 6,

der beskriver disse samarbejder).

Udvikling af et efterværn blev udsat til start 2021

samt tilhørende udvikling af model/materiale til kom-

muner grundet prioritering af nye visitationer.

Partnerskaber: Samarbejdsaftaler med virksomheds-

partnere om jobgaranti vedrørende i alt 500 job.

KTS ønskede at udvide samarbejdet til resten af

Coop-koncernen for at være dækket ind med

trænings- og ansættelsesbutikker. Udover at få

Coop-koncernen med begyndte KTS at lave afta-

ler med lokale Rema 1000-købmænd for at være

dækket ind geografisk. Og der blev lavet aftaler med

Elgiganten, Normal og STARK. Det er ikke lykkedes

at finde kandidater til STARK endnu.

Selvom der i 2020 på et tidspunkt var nok af ledige at

tage af, så Coop det stadig som en strategisk udfor-

dring at tiltrække en stabil og kvalificeret arbejdskraft,

der er motiveret for og trives i de arbejdsopgaver,

præget af gentagelser, som er i detailbranchen. Coop

har det i dag som en del af sin strategi at rekruttere

fremtidens medarbejdere via KTS. Derfor er Coop

klar til at antage målgruppen over hele landet.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Resultatmål for 2020

Målopfyldelse for 2020

Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, IRMA og

Rema 1000-butikkerne er selvstændige enheder,

hvor der skal indgås individuelle aftaler. De laves, så

snart der er kandidater, der skal i forløb eller job.

Udover fakta-kæden er der ikke lavet aftaler om et

bestemt antal job med virksomhederne, hvor der er

i stedet laves lokale aftaler, når der kommer henvis-

ninger.

Indtil nu har der ikke været problemer med jobgaran-

tien. Med udvidelsen af detailbutikker er KTS dækket

godt ind lokalt.

Det er evaluators vurdering, at det giver god mening

ikke at lave aftaler om et bestemt antal job, så længe

der ikke er flere i forløb (pr. 11. august 2020 er der

41 aktive forløb). Det vil skuffe virksomhederne, hvis

de står klar med forløb med jobgaranti, som ikke kan

blive besat.

Udviklingsproces: Afholdelse af mindst to møder og/

eller workshops i udviklingsgruppen.

Udviklingsgruppens arbejde blev prioriteret i 2019,

hvor stort set alle midlerne blev anvendt.* Dog har

en mindre gruppe i for-året 2020 arbejdet videre med

den reviderede KTS-model, herunder udbredelse til

alle kompetencepartnerne. Som beskrevet ovenfor

blev arbejdet med fastholdelse udsat til 2021.

* Udviklingsgruppens arbejde er beskrevet i midtvejsevalueringens afsnit 3.2 samt bilag 3 og 4 i midtvejsevalueringen.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Resultatmål for 2020

Målopfyldelse for 2020

Efterfølgende har en konsulent og KTS-vejleder stået

for at undervise alle KTS-vejledere hos kompetence-

partnerne enkeltvis i det nye materiale som en del af

implementeringsplanen for det reviderede KLAR TIL

START-forløb. Ved udgangen af 2020 manglede der

to implementeringsbesøg hos partnere pga. corona-

krisens restriktioner.

I og med, at forløbsvarigheden afkortes og prisen

reduceres, uden at kvaliteten mindskes, forventes

det at blive mere attraktivt for kommunerne at visitere

kandidater til KLAR TIL START, hvilket interviewene

med partnere og samarbejdspartnere i 2020 indike-

rede.

Opkvalificering: 75 kandidater aktive i et KTS-forløb,

fordelt på 50 visiterende kommuner.

Beskæftigelse: 80 % i beskæftigelse af alle kursister,

der afslutter forløb i årets løb (2020).

90 kandidater har været i forløb i perioden 1. ja-

nuar-31. december 2020, fordelt på 36 kommuner.

52 kandidater har afsluttet et forløb i 2020. Heraf har

32 fuldført et forløb og er kommet i job, mens ti kan-

didater fik afbrudt deres forløb og blev tilbagevisiteret

til kommunen og derfor ikke kom i job.

Derudover fuldførte 10 kandidater deres forløb i slut-

ningen af 2020 og afventede derefter godkendelse til

fleksjob i 2021.

Dvs. at 76 % (32 ud af 42) er kommet i job, når de ti i

afventende praktik ikke tælles med.*

* De afventende kandidater indgår i tallene året efter.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Tabel 3: Målopfyldelse i 2021

Resultatmål for 2021

Udvikling af et koncept for et kommunalt efterværn

tilpasset ”Klar til Start”, som sikrer jobfastholdelse, og

som muliggør, at opkvalificeringsforløbet kan fokuse-

res mere entydigt på selve opkvalificeringen og der-

med gøres kortere (og billigere). Som en del af dette

kan der fx udvikles anbefalinger til en ”køreplan” for

den samlede sagsbehandlingsproces omkring ”Klar

til Start”-forløbet med henblik på at eliminere unødigt

forbrug af kommunale ressourcer før, under og efter

opkvalificeringen.

Målopfyldelse 2021

Som beskrevet ovenfor blev den reviderede KTS-

model taget i brug i efteråret 2021. Oplevelsen hos

partnere og kommuner er, at modellen gør det mere

tydeligt, hvad forløbet indeholder, og på den måde

kan samtidig indsats og sagsbehandling tilrettelæg-

ges (se mere under målopfyldelse 2020).

KTS har etableret et såkaldt efterforløb, der er be-

skrevet i bilag 4. Og har oprettet en e-mail-hotline*,

primært tiltænkt arbejdspladser. Hotlinen håndteres

af FONDEN UNGES.

Formidling af resultater og erfaringer til kommuner og

Derudover er KTS-projektledelsen fortsat med at af-

øvrige relevante aktører.

holde webinarer med et KLAR TIL START-orienteret

indhold. Interessen har været stor blandt kommunale

repræsentanter. Der har i 2021 været afholdt ni webi-

narer med 299 deltagere.**

Udgivelse af publikation om særligt tilpas-set efter-

værn samt konkrete anbefalinger til den kommunale

sagsbehandlingsproces i relation til ”Klar til Start”.

Følgende to publikationer er udarbejdet, som bl.a.

skal understøtte fastholdelse:

●

Udarbejdelse af en guide (brochure) ”vejen til

det gode møde” om, hvordan man sikrer en god

dialog med personer med autisme.***

●

Udarbejdelse af kort præsentation af tre

autismefaglige samarbejdspartnere: Autisme

Ungdom, Autisme forum til forældre, der har børn

med autisme, og Landsforeningen Autisme.****

* [email protected]

** Webinarets program består af introduktion til KLAR TIL START, en tidligere kandidats egen fortælling, et virksomhedsperspektiv med en virksomheds repræsentant

samt oplæg om, hvordan man etablerer et konstruktivt og fremadrettet sagsforløb med en borger med autisme. Især den sidste del af indholdet henvender sig især

til UU-vejledere, jobcenterkonsulenter mv. ”Den gode samtale med en borger med autisme” præsenteres som et hurtigt mundtligt oplæg med det formål at forbedre

kommunale fagpersoners viden og tilgang til borgere med autisme.

***

https://klartilstart.dk/wp-content/uploads/2021/06/Vejen-til-det-gode-mode-4.pdf

****

https://klartilstart.dk/wp-content/uploads/2021/07/Tre-navne-der-er-vaerd-at-kende.pdf

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Resultatmål for 2021

Partnerskaber: Samarbejdsaftaler med virksomheds-

partnere om jobgaranti vedrørende i alt 600 job.

Målopfyldelse 2021

Som det er beskrevet under målopfyldelsen 2020,

har KTS en aftale med fakta-kæden om et bestemt

antal jobs. De øvrige kæder kan kun give en lokal

jobgaranti, fordi der er tale om selvstændige køb-

mænd. Dvs. når en kandidat starter i et forløb, så er

vedkommende garanteret et job, hvis forløbet gen-

nemføres.

Særligt i 2021 har detailhandlen været udfordret af

manglen på arbejdskraft. Detailhandlen ligger i bun-

den af jobmobilitetskæden.*****

Dvs. at det ofte er detailhandlen, der afgiver medar-

bejdere, når andre brancher mangler arbejdskraft.

Samtidig er det ofte detailhandlen, der tager et so-

cialt ansvar ved at give nye medarbejdere en chan-

ce, hvilket KTS er et godt eksempel på. Derfor er det

godt, som beskrevet under 2020, at KTS har udvidet

med flere detailhandelskæder for dels at have flere

pladser og dels for at sikre lokal jobgaranti. I 2021

kom Coop365 og Café Mocca til, og i 2022 står Meny

og Dagrofa klar med yderligere træningsforløb og

jobs til kandidater i KTS.

STARK og Bon Appetit Group har siden 2019 stået

klar, men der har endnu ikke været kommuner, der

har visiteret til disse forløb.

Det er evaluators vurdering, at KTS står godt rustet til

at imødekomme eventuel øget efterspørgsel fra kom-

muner og fortsat stå med en solid jobgaranti, selv om

KTS ikke har fået lovning på x antal jobs.

***** https://www.cabiweb.dk/temaer/samarbejde-mellem-jobcentre-og-virksomheder/taenk-strategisk-taenk-i-jobmobilitetskaeder/

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Resultatmål for 2021

Udviklingsproces: Afholdelse af mindst to møder og/

eller workshops i udviklingsgruppen

Målopfyldelse 2021

Som beskrevet ovenfor i tabel 1 og 2 afsluttede

udviklingsgruppen sit arbejde i 2019, og en mindre

gruppe fortsatte arbejdet med den reviderede KTS-

model i 2020. Udover efterforløb arbejder KTS på et

nyt koncept, kaldet ”Go’START, der er for en mindre

udfordret målgruppe (se afsnit 4.2.3).

94 har været aktive i hele 2021. Herudover har ti væ-

ret i praktik, indtil de blev indstillet til fleksjob. De 94

kandidater fordeler sig på 44 visiterende kommuner.

57 har afsluttet et forløb i 2021. Heraf har 31 fuldført

et forløb og er kommet i job, mens 14 fik afbrudt

deres forløb og blev tilbagevisiteret uden job.

Derudover fuldførte 12 kandidater deres forløb i

slutningen i 2021 og afventede derefter godkendelse

til fleksjob i 2022.******

Dvs. at 69 % (31 ud af 45) er kommet i job, når de 12

afventende på fleksjob ikke regnes med.

Opkvalificering: 80 kandidater aktive i et "Klar til

Start"-forløb, fordelt på 65 visiterende kommuner.

Beskæftigelse: 85 % i beskæftigelse af alle kursister,

der afslutter forløb i årets løb (2021).

****** Ud af de 12 afventende fra d. 31/12-2021 er seks i job, én er tilbagevisiteret, og fem afventer fortsat (pr. 25/2 2022).

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

DEL 2

På baggrund af tidligere evalueringer, interviews med

kandidater, vejledere, butikschefer, sagsbehandlere

og KTS-partnere, og Cabis viden på ungdoms- og

beskæftigelsesområdet, beskrives det særlige ved

KTS. Herudover beskrives også, hvad der adskiller

KTS fra andre beskæftigelses- og uddannelses-

tilbud til personer med autisme, der er langt fra

arbejdsmarke-det, og som ikke kan komme i job

uden langvarig træning af deres kompetencer.

I kapitlets andet afsnit giver Cabi endvidere bud på

nye muligheder, som KTS kan forfølge.

4. Hvad adskiller KLAR TIL

START fra andre tilbud?

Og nye muligheder

4.1 Hvad adskiller

KLAR TIL START fra

andre tilbud?

Center for Ungdomsforskning peger i deres forskning

på, at unge, der har svært ved at begå sig i en

uddannelse eller på arbejdsmarkedet, har brug for

●

at der tages udgangspunkt i de reelle muligheder

på arbejdsmarkedet,

●

at der sker en tættere integrering af uddannelse

og arbejdsmarked, hvor de unge kvalificeres med

udgangspunkt i arbejdsmarkedet, og endelig

●

at de støttes relationelt i afprøvningen på

arbejdsmarkedet.

Således er beskæftigelse ikke blot et mål, men også

et middel til at komme i job.

Klargøring til arbejdsmarkedet kan derfor med fordel,

med den rette støtte, finde sted på arbejdsmarkedet

efter princippet ”place, then train”,

hvor man

trænes, støttes og udvikles på en arbejdsplads.

Forskningen viser, at kontinuerlig aktivitet frem

for passivitet er en væsentlig faktor for udsatte

personers progression. En virksomhedsrettet indsats

kombineret med en social indsats, en helbredsrettet

indsats eller en opkvalificerende indsats virker

ligeledes positivt på progressionen.

https://www.cefu.dk/emner/publikationer/publikationer/sammenbrud-og-tillid-

naar-unge-uden-uddannelse-%E2%80%99bliver-til%E2%80%99.aspx

https://www.researchgate.net/publication/227808729_Place-Then-Train_An_

Alternative_Service_Paradigm_for_Persons_With_Psychiatric_Disabilities

http://vaeksthusets-forskningscenter.dk/news/

parallelle-indsatser-uden-pause-skaber-progression/

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Særligt for personer i ressourceforløb, aktivitetsparate

uddannelsesmodtagere og STU-elever er forventnin-

gen, at de har brug for et langstrakt forløb, før de kan

komme i job eller uddannelse.

KTS arbejder efter ovenstående generelle principper

ved:

●

At der tages udgangspunkt i de reelle arbejdsopga-

ver og jobmuligheder i ordinære virksomheder, og

i forlængelse heraf en jobgaranti til kandidater, der

gennemfører et forløb.

●

At have etableret et forløb, der, alt efter, hvilken

sektor der opereres i, kan betragtes som opkvalifi-

cering (beskæftigelse), uddannelse (STU) og social

træning (socialområdet). Dvs. at der er tale om et

tilbud, der går på tværs af de tre sektorer.

●

At klargøring sker på arbejdsmarkedet efter

place-then-train-princippet med god tid til kontinu-

erlig træning af de personlige, sociale og faglige

kompetencer.

●

At der anvendes et progressionsværktøj, der

understøtter KTS-kandidaternes progression og

afklaring til fremtidig forsørgelse.

●

At der er tilknyttet en pædagogisk vejleder på

virksomheden, der, udover opkvalificeringen, støtter

kandidaterne relationelt.

I det følgende bliver ovenstående principper

udfoldet gennem beskrivelser af, (1) hvordan

KTS adskiller sig fra almindelige praktikforløb, (2)

hvordan KTS og andre tilbud arbejder med at flytte

indsatser ud på virksomheder efter place-then-train-

princippet, (3) hvordan KTS adskiller sig ved at give

jobgaranti, og (4) hvordan KTS arbejder med et

særligt opgaveperspektiv, målrettet personer med

funktionsnedsættelse.

4.1.1 Forskellen til almindelige

praktikforløb

De fleste beskæftigelsesforløb på ordinære

virksomheder i Danmark består typisk af en periode

med virksomhedspraktik eller løntilskud. Der er i

LAB-loven mulighed for at tilknytte en mentor på

virksomheden nogle timer om ugen.

”

Jeg har været i praktik i en butik før uden

nogen vejleder. En helt normal praktik. Og det

var en rigtig dårlig oplevelse, der manglede

virkeligt, at have nogen, der gik med én. Der

blev man jo bare sat i gang, og skulle selv

finde på noget at lave. Man skulle bare kunne

finde ud af det, ikke? Det var en helt anden

oplevelse end at starte ud med en vejleder.

Kandidat i KTS

22 Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år, der ifølge

gældende lov har fået konstateret og dokumenteret udfordringer nok til, at

sagsbehandleren vurderer, at de ikke er i stand til at påbegynde en ordinær

uddannelse inden for et år. Disse unge kan have en kompleksitet af faglige,

psykiske, sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer, der gør, at de har behov

for ekstra støtte og hjælp i mere end et år, inden de evt. kan påbegynde job eller

uddannelse på almindelige vilkår – eller som skal afklares til førtidspension eller

fleksjob.

23 Der er ingen regler for, hvem der kan være mentor; det afgør

jobcenteret ud fra en faglig vurdering. Mentoren kan fx være en medarbejder

på virksomheden eller uddannelsesinstitutionen, en ekstern konsulent eller

specialist eller en medarbejder fra jobcentret. Mentorens opgave med at

introducere, vejlede og oplære skal ligge ud over de opgaver, som man

kan forvente, at en arbejdsgiver eller et uddannelsessted sædvan-

ligvis varetager.

https://star.dk/indsatser-og-ordninger/mentorordningen/

om-mentorstoette-ordningens-maalgruppe/

”

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Virksomhedsledere, der har et samarbejde med KTS,

giver udtryk for, at der er stor forskel på praktikaftaler

med jobcentret og forløb i KTS, primært fordi der er

tilknyttet en vejleder i virksomheden.

De giver udtryk for, at de ofte oplever afbrudte

praktikforløb med lignende ledige fra jobcentret, hvor

de udebliver, sygemelder sig eller hurtigt stagnerer i

praktikken.

I følgende afsnit beskrives det yderligere, hvordan

KTS adskiller sig fra en almindelig praktik ved at

flytte indsatsen ud på virksomheden.

”

Jeg har haft en del i KTS som jeg tænkte, at

de ryger ud efter en måned, men de gør de

ikke i KTS ... Det er noget af det bedste, jeg

har mødt de sidste 20 år. Der er mange, vi

kunne hjælpe på denne måde, hvis de havde

en vejleder med ude som i KTS. Det er svært

at komme ud, hvis de ikke har en mentor eller

vejleder.

4.1.2 Udflytning af indsats efter Place-

then-train-princippet

Butikschef

”

Kandidaterne vil være ude i virkeligheden. Det

er derfor nødvendigt at flytte indsatsen derud

og give dem den støtte dér. Her er også en

forventning om, at de kommer, og at der er

brug for dem. Det kan de godt lide.

Jeg får tit unge i praktik, som sygemelder sig,

fordi de ikke kan magte det. Det sker ikke

i KTS, fordi vejlederen skaber ro omkring

kandidaten.

Vejleder i KTS

”

Butikschef

”

De unge ville stagnere i en almindelig

praktik. De skal starte i en tryg base, som bl.a.

vejlederen er med til at give dem, så de lige så

langsomt kan udvikle sig.

HR Koordinator

”

KTS har både flyttet den opkvalificerende, den

uddannelsesrettede og den sociale indsats ud

på virksomhederne. Det er dermed indsatser, der

oftest finder sted på uddannelsesinstitutioner og

i sociale tilbud. Det bryder med det traditionelle

paradigme train-then-place, hvor strategien er at

træne kompetencer og håndtering af handicap i sikre

og trygge miljøer, inden man placeres i virkelige

omgivelser som fx et job. Disse konstruerede miljøer

findes fx på beskyttede værksteder, rehabiliterings-

centre, kompetencecentre, dagtilbud og STU-skoler.

KTS hører under place-then-train-paradigmet. Det

bryder med train-then-place-paradigmet, ved at man

tilknyttes en virksomhed for derefter at blive trænet

i de færdigheder, der skal til for at få succes og

komme i job.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

En central forudsætning for, at dette princip kan

udfoldes, særligt for personer med autisme, er det

relationelle arbejde og tryghed på arbejdspladsen,

idet personer med autisme kan opleve sociale

relationer som svære. En anden central forudsætning

for personer med autisme er arbejdet med struktur

og forudsigelighed. De vil således have gavn af at få

hjælp til at strukturere arbejdsdagen og arbejds-

opgaverne, så det er gennemskueligt, hvad der

skal ske, og hvilke forventninger der er til arbejdets

udførelse og resultat.

Vejlederens tilstedeværelse

på KTS-virksomheden er med til at sikre tryghed

og struktur, så KTS-kandidaterne lige så langsomt

kan blive integreret i virksomhedens opgaveløsning.

En hjælp kan fx være at sætte tydelige rammer for,

hvornår og hvordan man fx holder pauser og frokost,

hilser på kolleger og indgår i sociale sammenhænge.

Forskningen peger også på, at kombinationen

af den opkvalificerende og sociale indsats på

virksomheden styrker kandidatens muligheder for

at komme i job, jf. Væksthusets Forskningscenters

beskæftigelsesindikatorprojekt.

Udflytningen af indsatsen på virksomhederne betyder

også, at den enkelte virksomhed kan have flere

kandidater ad gangen:

”

Vi kunne ikke have så mange i vores butikker,

hvis der ikke var en vejleder.

HR Koordinator

”

KTS udvælger lokale virksomheder efter, om de har

et trygt miljø for kandidaterne, hvor der kan sikres

en god relation til kollegerne, og hvor der er struktur

og forudselighed omkring opgaverne. Sådanne

virksomheder kan, ifølge en sagsbehandler, være

svære at finde.

”

Vejleder identificerer, hvad der gør dem trygge.

Det er en vigtig forudsætning. Flere af dem, vi

har haft, gemmer sig bag vejlederen den første

tid. Lige så langsomt åbner de sig og begynder

at sige godmorgen til kolleger og kunder, og

med tiden begynder de at samarbejde med

kolleger og begynder at servicere kunderne. For

nogen kan det tage et år at komme dertil.

Vi har svært ved at finde steder, hvor der er ro,

tid og forudseelighed. Det er en gruppe, der

er svær at få ud, og som har brug for en op-

bygningsfase. Her får vi en gruppe af borgere

udviklet og afklaret til job … Det er vigtigt, at

dis-se borgere får en social forbindelse og et

fællesskab, og at de føler sig som en del af

noget … at de er noget for nogle andre, at de

kan få andre til at grine. Sagsbehandler.

Vejleder i KTS

”

Butikschef

https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/

vidensplatform-om-handicap-og-beskaeftigelse/handicapgrupper/

autisme-og-beskaeftigelse

http://vaeksthusets-forskningscenter.dk/news/

parallelle-indsatser-uden-pause-skaber-progression/

”

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Cabi har ikke kendskab til ret mange indsatser, hvor

opkvalificeringen og den sociale støtte er flyttet med

ud på en ordinær virksomhed, men kan nævne nogle

få. Aarhus Kommune har ansat jobpædagoger, der

besøger udviklingshæmmede på arbejdspladser.

Gladfonden har etableret Fleksuddannelsen,

der gennemføres på virksomheder i København,

Aarhus og Esbjerg. Uddannelsen fungerer som en

overbygning til STU.

På STU-området findes der STU-institutioner og

kommunale STU-tilbud, hvor virksomhedsforløb er

stærkt integrerede. Fx arbejder Nyborg Kommune

efter et princip, hvor alle STU-elever, der kan, skal ud

i virkeligheden, dvs. på en arbejdsplads. Og hvor alle

elever afklares til fremtidig forsørgelse gennem et tæt

samarbejde med jobcentret, inden de afslutter STU.

Det minder om den integrerede KTS-STU-model, der

beskrives i afsnit 6.1.2, hvor eleverne overgår til en

KTS-virksomhed, så snart de kan; enten fuldtid eller

kombineret med skoletilbud.

På FGU-området er der enkelte eksempler på, at

indsatsen er flyttet ud. Fx Byggepladsen, hvor FGU-

Aarhus har en medarbejder placeret i en skurvogn

på byggepladsen, hvor unge kan gennemføre deres

FGU-forløb.

FGU-Aarhus har også et lignende

tilbud i en detailforretning.

26 Jobpædagogerne hjælper bl.a. med at skabe struktur og forudsigelighed

i arbejdet, med at forstå arbejdsmarkedets skrevne og uskrevne regler og

med at skabe rum til udvikling og selvstændighed. Jobpædagogerne vejleder

virksomhederne i form af rådgivning og formidling omkring borgernes særli-ge

udfordringer.

https://www.aarhus.dk/borger/job-og-ledighed/handicap-og-job/

saerlige-virksomhedsindsatser/job-til-borgere-med-udviklingshaemning/

27 Eleverne lærer gennem deltagelse i praksis på en virksomhed. Uddannelsen

er holdbaseret og foregår fx i et kantinekøkken, i en stor butik, på et lager eller

i en virksomhed, der vedligeholder grønne udendørsarealer. Et elevhold har en

fast faglærer, der er uddannet i branchen, og en fast tilknyttet vejleder.

https://

www.gladuddannelse.dk/flex/

Derudover er der en del socialøkonomiske

virksomheder og beskyttede værksteder i Danmark,

som har jobtræningsforløb, og som ansætter

personer i fleksjob. De kan have opgaver, der minder

om virkeligheden, eller opgaver, der er udliciteret af

virksomheder, fx kantinedrift eller andre opgaver, der

fx kan laves på et værksted på en socialøkonomisk

virksomhed. Disse tilbud ligger dog overvejende i

det, man kan kalde train-then-place-metodikken,

fordi træningen og ansættelsen som oftest foregår i

beskyttede og lukkede miljøer.

4.1.3 Jobgaranti

KTS adskiller sig også fra andre indsatser, ved at

der er en generel jobgaranti, hvis kandidaten gen-

nemfører forløbet. Cabi har ikke kendskab til kom-

munale beskæftigelses- eller STU-indsatser, hvor der

generelt er aftaler med virksomheder om at ansætte

ledige eller STU-elever efter et virksomhedsforløb. I

individuelle tilfælde kan der være arbejdsgivere, der

har et job, hvis træningsforløbet er tilfredsstillende.

Dog er der eksempler på opkvalificeringsforløb, fx på

AMU, hvor der er en form for jobgaranti efterføl-

gende, fx inden for transportbranchen, men der er

her tale om en anden og væsentligt mere jobparat

målgruppe end KTS’.

Igennem årene har Cabi interviewet adskillige

kandidater, hvor mange af dem giver udtryk for,

at den helt store forskel på KTS og andre tilbud,

de har prøvet, er, at der er en konkret jobåbning i

afslutningen af tilbuddet.

28 Se Nyborg-modellen her:

https://www.cabiweb.dk/caseoversigt/

dominik-stroeg-direkte-fra-stu-og-ud-i-et-klapjob/

https://fguaarhus.dk/om-uddannelsen/fagtemaer/byg-bolig-og-anlaeg/

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

”

Når man bliver sendt i alle mulige forskellige

praktikker (…), og de ikke vil ansætte én, så er

der jo ikke nogen form for sikkerhedsnet.

4.1.4 Fra stillinger til opgaver

KTS arbejder med, at samarbejdsvirksomhederne

bryder stillingerne op i forskellige opgaver, der kan

tilpasses kandidaternes kompetencer. Det er typisk

eksisterende opgavefunktioner, men med ændret

kvalitet, produktivitet og/eller arbejdsvilkår. Alle disse

udskilte opgaver er beskrevet i KTS’ progressions-

værktøj, så man kan følge kandidaternes udvikling.

Der er ligeledes lavet undervisningsmateriale i

konkrete opgavefunktioner, som kandidaterne

opkvalificeres til. Det er bl.a. en del af Coops strategi

at lave denne type af nye jobfunktioner for at sikre

sig arbejdskraft i fremtiden. En arbejdskraft, der er ret

stabil, idet 96 % af de ansatte kandidater fastholdes

i job.

Da KTS startede i 2013, var det nyt for virksom-

heder at tænke i at bryde stillinger op i opgaver.

Udskilningen af opgaver synes endnu mere vigtig

for personer med autisme, da de ofte trives bedre

med at specialisere sig fremfor at varetage mange

forskellige opgaver.

Cabi udarbejdede et opgaveværktøj i 2016, bl.a.

på baggrund af erfaringerne i KTS.

Siden er

opgavetilgangen blevet en mere almindelig del

af jobcentrenes dialog med virksomhederne. Her

kombineres virksomhedernes sociale ansvar med et

blik for, hvilke former for arbejdskraft virksomhederne

mangler, så jobs til udsatte målgrupper øges.

Kandidat i KTS

”

Fordelen ved de samarbejdsaftaler, KTS har med

landsdækkende kæder, er, at der som regel kan

findes et job i en anden af kædens virksomheder, når

mulighederne i træningsvirksomhederne er udtømte.

Her sker der en overlevering fra én butik til en anden,

så kandidaten ikke oplever et større skift.

”

Fordelen ved at vi er en kæde, er, at vi har

flere butikker, vi kan fordele kandidaterne og

finde det rigtige sted, når de skal ansættes

… På et tidspunkt har vi ikke plads til flere i

butikken og må sende stafetten videre til andre

butikker.

HR Koordinator

”

KTS er derudover begyndt at gardere sig ved at

lave aftaler med nye kæder, fx Rema 1000, så KTS

er dækket ind i lokalområder, hvor mulighederne

for ansættelse – i eksempelvis en Coop-butik – er

udtømte. Der er enkelte eksempler på kandidater,

der i projektets første fase har fået mere end en

times transport til ansættelsesvirksomheden, og

det kan være en barriere for andre kandidater med

autisme.

https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/

vidensplatform-om-handicap-og-beskaeftigelse/handicapgrupper/

autisme-og-beskaeftigelse

https://www.cabiweb.dk/metoder-og-vaerktoejer/

find-opgaverne-i-virksomheden/

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Gabet mellem andele beskæftigede med og uden

handicap er stadig stort.

Fx er den offentlige debat

om mangel på arbejdskraft stadig overvejende

præget af en tilgang om traditionel rekruttering, hvor

jobcentrene skal skaffe eller opkvalificere arbejds-

kraft til traditionelle stillinger, som virksomhederne

ikke kan få besat. En organisation som DH (Danske

Handicaporganisationer) peger på, at 49.000 ledige

personer med handicap står klar til at tage et job.

Cabis vurdering er, at der stadig er et stort potentiale

for virksomhederne i Danmark i at udskille opgaver til

borgere med funktionsnedsættelser, sådan som det

er tilfældet i KTS. Hvor virksomhederne skrædder-

syer stillingerne og rekrutterer efter kompetencer og

ikke kun efter at erstatte medarbejdere i traditionelle

stillingsbetegnelser i fuldtidsjobs. Det kræver dog

også, at den kommunale beskæftigelsesindsats og

STU-institutioner tænker det ind som en naturlig

opgave at arbejde sammen med virksomheder om

deres opgaveløsning.

4.2 Perspektivering –

nye muligheder i

KLAR TIL START

Ovenfor er beskrevet, hvordan KTS arbejder med

nogle generelle principper, der lever op til anbefa-

linger, der kan uddrages af forskellig forskning. Det

har udmøntet sig i et fast koncept, der gælder for

ledige eller STU-elever. I det følgende kommer Cabi

med nogle bud på, hvilke udviklingsperspektiver

der er inden for arbejdet med kernemålgruppen og

arbejdet med nye målgrupper, der kunne have gavn

af KTS-konceptet.

I det følgende beskrives forskellige udviklingsmulig-

heder i KTS, nemlig (1) at anvende muligheder for

at arbejde med ordinære løntimer i KTS-forløbet, (2)

at arbejde med at tilbyde skoleelever KTS-lignende

forløb, og (3) at arbejde med at tilbyde personer

med autisme lettere træningsforløb i KTS. I kapitel 6

beskrives endnu en mulighed, nemlig integration af

KTS i STU og den kommunale beskæftigelsesind-

sats, som Cabi anbefaler KTS at arbejde videre med.

32 Andelen af alle personer med handicap, der er i beskæftigelse, er

vokset fra 44 % i 2014 til 58 % i 2019.

https://www.vive.dk/da/udgivelser/

handicap-og-beskaeftigelse-2019-15458/

https://avisendanmark.dk/artikel/mens-virksomhederne-skriger-efter-

arbejdskraft-st%C3%A5r-49-000-mennesker-med-handicap-klar-det-er-helt-

forkert-hvis-ikke-vi-udnytter-de-ressourcer-vi-har

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

4.2.1 Lønnede timer i KLAR TIL START-

forløb

KTS arbejder med, hvordan kandidaterne kan trænes

i forskellige opgaver i deres KTS-forløb, indtil de kan

ansættes i en skræddersyet stilling, typisk et fleksjob

(92 % af kandidaterne ansættes i fleksjobs). I 2013

var det meget nyt at tænke i opgaver frem for stillinger,

og det er stadig ukendt for mange, som beskrevet

ovenfor.

I mange år har det været kutyme på beskæftigel-

sesområdet, at jobparate ledige kan ansættes i

deltidsstillinger og få supplerende offentlig ydelse. Da

KTS udviklede sin model i 2013, var det ikke kutyme

for de ikke-jobparate, der er KTS’ målgruppe. Dér har

tankegangen været, at praktik og løntilskud kan være

trappetrinene til ordinær beskæftigelse, herunder

fleksjob. Dvs. at ordinær ansættelse først kommer på

tale efter et træningsforløb.

Fra 2015-2016 afprøvede STAR en række dag-til-

dag-jobprojekter i 14 kommuner, hvor erfaringen

var, at småjob på få timer kunne motivere udsatte

borgere til beskæftigelse.

Siden kom JobFirst

og Flere skal med, hvor der er fokus på ordinære

løntimer, evt. i kombination med praktik eller løntilskud

(se link til guide i noten).

Af guiden fremgår det, at

kombinationsmodellen muliggør samtidig oplæring i

virksomhedspraktik og etablering af og progression i

ordinære løntimer, efterhånden som borgeren mestrer

de tillærte arbejdsopgaver.

Løntimer = opgaver, man mestrer

________________________

Praktik = optræning i opgaver

Løntimerne afspejler virksomhedens reelle behov for

arbejdskraft, og borgeren modtager løn for de timer,

hvor han/hun løser arbejdsopgaver på ordinære vil-

kår. I virksomhedspraktik udfører borgeren opgaver,

som vedkommende optrænes i.

Praktikopgaver og

lønnede opgaver må ikke være de samme opgaver.

De skal være adskilte.

Væksthusets forskningscenter beskriver her, hvordan

lønnede timer også kan bidrage til udvikling og

afklaring i beskæftigelsesforløb:

●

I de tilfælde, hvor der har været et godt match

mellem på den ene side borgerens ressourcer og

kompetencer og på den anden side virksomhe-

dens behov ift. løsningen af en specifik opgave

samt virksomhedens mulighed for at imødekomme

skånebehov – da kan ordinære timer i sig selv

være med til at skabe en positiv udvikling for

borgeren i retning mod job. I disse tilfælde oplever

borgeren progression i form af en øget tro på egne

evner, øget helbreds- og hverdagsmestring samt

en vigtig følelse af at bidrage til en arbejdsplads

med en værdifuld arbejdsindsats. Arbejdsgiverne

oplever, at en investering i en potentiel medarbej-

der har båret frugt og skabt en synlig værdi i deres

virksomhed. Dér, hvor lønnede timer giver mening

hele vejen rundt – for både jobcentret, borgeren

og virksomheden – kan redskabet siges at have

sit potentiale for at skabe udvikling.

https://www.cabiweb.dk/temaer/kontanthjaelpsmodtagere/

ordinaere-timer-kombineret-med-praktik/

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyt-om-reformer/

nyt-om-kontanthjaelpsreformen/2018/8/evaluering-dag-til-dag/

https://star.dk/media/9144/guide-til-jobfirst-metoden.pdf

https://flereskalmed.star.dk/media/10437/kombinationsmodellen.pdf

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Beskæftigelsesmedarbejderen har derfor en vigtig

opgave ift. at vurdere, hvornår aflønning – eller

udsigten til aflønning – er et redskab, der vil

skabe øget mening i det konkrete samarbejde.

Det fordrer, at beskæftigelsesmedarbejderen kan

oversætte og forhandle mening mellem systemet,

borgeren og virksomheden.

Der er således et potentiale ved at tænke i, at

kandidater, der løser opgaver, der giver værdi for

virksomheden, aflønnes for denne. Og at der i

samarbejde med jobcentrets beskæftigelsesmedar-

bejder arbejdes med kandidaternes udvikling. Denne

mulighed gælder også STU-elever, hvis indtægter

fra arbejde på op til 24.000 kr. pr. år ikke fradrages

i hjælpen (§31 stk. 2). Således kan en kombination

af praktik og lønnede timer også anvendes til

STU-elever i KTS.

Endelig er der også et potentiale i at se på, om

kandidaterne, der har fuldført et forløb, kan komme

i småjob i stedet for praktik, hvis de skal vente på

godkendelsen af et fleksjob.

4.2.2

KLAR TIL START-indsats før STU

Cabi har i det senere år været i dialog med en række

STU-institutioner, særligt i forbindelse med de tidli-

gere KTS-evalueringer og evalueringen af KLAPjob

i 2021.

Flere af disse STU-institutioner oplever,

at der kan være brug for en arbejdsmarkedsrettet

indsats, før eleverne kommer på STU. De oplever i

stigende grad at modtage elever direkte fra 9. klasse

og elever, der har været i skolevægring i store dele af

skolelivet. Disse elever er ifølge STU-institutionerne

meget lidt modne til et STU-forløb. De peger på, at

et arbejdsmarkedsperspektiv med fokus på praktiske

opgaver som dem, KTS og KLAPjob repræsenterer,

vil kunne motivere og modne nogle skoleelever med

kognitive handicap som et alternativ eller supplement

til skole – og på et senere tidspunkt i deres liv som

alternativ til passiv forsørgelse.

Fra 8. klasse findes der særlige muligheder for at

komme i praktik, både for folkeskole og specialklas-

seelever. Praktikken kan variere både i form og

varighed. Den kan både være fuld tid og kombination

med skole. Der er derfor et potentiale i at udvikle

et forløb inspireret af de KTS-STU-modeller, der er

beskrevet i afsnit 6.1.

https://vaeksthusets-forskningscenter.dk/wp-content/uploads/2018/03/

Ordin%c3%a6re-l%c3%b8ntimer-som-besk%c3%a6ftigelsesfremmende-

redskab-i-ressourceforl%c3%b8b.pdf

https://www.cabiweb.dk/media/4506/evalueringsrapport-klapjob-2021.pdf

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

4.2.3 KLAR TIL START til personer med

mindre autismerelaterede udfordringer

Knap 3 % af befolkningen er diagnosticeret med

autisme,

og antallet er stigende.

Ca. en fjerdedel

borgere med autisme i dag er i job, mens 45 %

er ledige (herunder 38 %, der modtager kontant-

hjælpslignende ydelser).

Det må derfor antages,

at det ikke er alle, der har brug for en så grundig

indsats som i KTS. Derfor er der et potentiale i at

udvikle forløb for personer, der er mindre udfordret af

autismerelaterede barrierer, men som stadig har brug

for at få trænet deres personlige, sociale og faglige

kompetencer for at komme i job. Og som i dag

ikke profiterer af almindelige beskæftigelses- eller

uddannelsesforløb. Hvis de ikke får det rette tilbud,

ender de med at blive psykisk nedslidt af gentagne

afbrudte jobforløb. Det kræver viden om autisme,

både på arbejdspladsen og i jobcentret, hvis det for

alvor skal lykkes at få flere fra denne målgruppe i

beskæftigelse.

KTS er derfor i gang med at udvikle et initiativ, kaldet

GO’START, for kandidater, der ikke har brug for den

samme daglige og langvarige, håndholdte støtte

som i KTS. Initiativet støttes af SSA-reserven med 3

mio. kr. i 2022-2023.

Kommunerne skal dog fortsat

betale for driften med en reduceret takst på 9.900 kr.

pr. måned.

Forløbene vil blive individuelt tilrettelagt med mini-

mum 13 uger som udgangspunkt, hvor der er fokus

på at etablere et godt match med en virksomhed,

herunder evt. en jobafklaring med beskrivelse af kan-

didatens arbejdsevne, arbejdsintensitet, skånebehov

og skånehensyn, og sociale og personlige udvikling.

Det er stadig afgørende, at kandidaterne kan få

vejledning og støtte fra en specialiseret vejleder,

ligesom det er afgørende, at den ansættende

virksomhed supporteres, ligesom det er tilfældet i

KTS. Dvs. at der fortsat arbejdes efter de principper,

der er beskrevet i dette kapitel.

https://www.autismeforening.dk/om-autisme/

41 I 2018 anslås det, at ca. 16 ud af 1.000 børn i Danmark har autisme. I

2014 var tallet ca. 11 ud af 1.000. børn.

https://vidensportal.dk/handicap/

born-med-autisme/omfang

42 11 % er i beskæftigelse på ordinære vilkår på fuld tid, 5 % er i

beskæftigelse på ordinære vilkår på deltid, 9 % er i fleksjob. 11 % får SU, 38 %

får kontanthjælpslignende ydelser, herunder uddannelseshjælp, kontanthjælp,

resurseforløbsydelse, revalideringsydelse og jobafklaringsydelse, og 7 %

modtager dagpenge eller sygedagpenge. 6 % lever af egne midler, arv

eller er på anden vis uden for det offentlige system. Endelig modtager 13 %

førtidspension, hvoraf 1% er i job med løntilskud.

https://www.autismeforening.

dk/media/2788/levegrundlagsundersoegelse-2019.pdf

https://sm.dk/Media/637729211092471415/Aftale%20

om%20udm%C3%B8ntning%20af%20reserven%20til%20

foranstaltninger%20p%C3%A5%20social-,%20sundheds-%20og%20

arbejdsmarkedsomr%C3%A5det%202022-2025.pdf?fbclid=IwAR1oLDKty9S

OlcsAqR3_No-p6-B6l77JkwD6361JqoWSMDmScm3ZWHXv6Lg.

Bemærk, at

bevillingen også anvendes til fortsat udvikling og udbredelse af KTS generelt,

og den afløser på den måde bevillingen fra Den A.P. Møllerske Støttefond og

VELUX FONDEN.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

DEL 3

Det er alment anerkendt, at beskæftigelse, udover

økonomisk uafhængighed, giver indhold i dagligda-

gen og mulighed for at udnytte sine kompetencer

og indgå i en social sammenhæng. Personer, der

står uden for arbejdsmarkedet, risikerer at opleve

tab af mening og føle sig socialt og økonomisk mar-

ginaliseret. Det øger risikoen for et kortere liv med

dårligt fysisk og mentalt helbred.

En undersøgelse

fra DA viser endvidere, at langt de fleste danskere

trives på deres arbejde, og beskæftigede føler sig

langt mindre stressede end de fleste andre grup-per i

befolkningen.

Evaluator har igennem årerne mødt kandidater fra

KTS, der med begejstring fortæller, at de med KTS

nu har fået et liv med struktur, indhold og mening, og

at de har fået det meget bedre end før. De fortæller

også, at vejlederen og jobgarantien har en afgørende

betydning for deres succes, jf. kapitel 4 – hvad

askiller KTS fra andre tilbud?

I denne slutevaluering har vi sat os for at undersøge

mere dybdegående, hvordan KTS påvirker kandi-

daternes trivsel og udvikling med den tese, at en

understøttet indsats på en virksomhed medfører en

positiv udvikling mod job, og at forløbet og jobbet

giver dem et mere indholdsrigt liv med deraf større

trivsel. Som en kandidat fra en tidligere evaluering

fortæller:

5. Trivsel – den menneskelige

værdi i KLAR TIL START

”

Mit liv er blevet endnu bedre, mere stabilt. I

mine øjne har jeg fået et job. Jeg vågner hver

morgen og kommer hjem og føler, jeg har gjort

min pligt. Det giver en følelse af, at jeg har ud-

rettet noget, og jeg føler, at jeg er til nytte. Før

var jeg irriteret over ikke at have noget at lave.

Jeg følte mig nærmest i vejen. Jeg nægter at

gå på kontanthjælp eller førtidspension. Jeg

ser frem til at tjene mine egne penge. Her kan

jeg både tjene mine egne penge og være et

sted, jeg kan lide. ”

Kandidat i forløb

For at afdække kandidaternes udvikling i trivsel

har Cabi i samarbejde med KTS gennemført en

spørgeskemaundersøgelse (se bilag 3) blandt

kandidater og ansatte kandidater og gennemført

en række interview med kandidater, ansatte

kandidater, vejledere, butiksansatte og butikschefer.

På baggrund af interviewene har Cabi udarbejdet syv

anonymiserede cases, der beskriver kandidaternes

trivselsudvikling (se bilag 2).

https://www.defactum.dk/siteassets/defactum/3-projektsite/hvordan-har-du-

det/hhdd-2013/hovedrapport---kapitler/sundhed-og-beskaftigelse.pdf

s. 379

https://www.da.dk/globalassets/arbejdsmilj%C3%B8-og-sundhed/

rapport_trivsel_psykisk_arbejdsmiljoe_og_stresstendenser_paa_det_dan-

ske_arbejdsmarked.pdf

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

5.1 Udvikling i kandida-

ternes trivsel

Overordnet kan vi konkludere, at alle de interviewede

kandidater giver udtryk for fremgang i deres trivsel

som direkte konsekvens af KTS. Såvel spørgeske-

mabesvarelser som kvalitative interviews viser, at

kandidaterne generelt oplever en positiv udvikling

i deres trivsel. Der ses en positiv udvikling på alle

evalueringens trivselsparametre.

●

Positiv udvikling i livstilfredshed

●

Positiv udvikling i de fem trivselsbehov

●

Positiv udvikling i selvværd og troen på sig selv.

Positiv udvikling i livstilfredshed

En gennemgang af de individuelle spørgeske-

mabesvarelser viser, at samtlige kandidater har

en selvoplevet positiv udvikling i livstilfredshed.

Gennemsnitligt stiger livstilfredsheden fra 4,6 før

KTS-forløbet til 7 under KTS-forløbet til 8 i ansæt-

telsen (hvor 10 er maks.).

Positiv udvikling i de fem trivselsbehov

Når vi dykker mere ned i detaljer, kan vi se, at

der både er fællestræk og forskelle i de ting, som

kandidaterne fokuserer på, når de taler om deres triv-

sel. Dette hænger oftest sammen med de områder,

hvor kandidaterne har oplevet størst mistrivsel, og en

positiv udvikling derfor særligt kan mærkes.

”

Kandidaterne er meget forskellige. Nogle vil

i starten vise, at de kan det hele, og prøver

at virke så normale som muligt. De kan nemt

snyde én. De gør det ikke bevidst, men for at

overleve. Andre kan komme som små mus

og komme snigende langs væggene og kigge

ned i jorden, når de starter. Vi skal lære dem

at kende og gøre dem trygge, før vi rigtig kan

arbejde med deres progression. Det tager tid,

og indsatsen skal tilpasses den enkelte.

Vejleder

”

Det er så individuelt, hvad der får dem til at

trives og får dem til at udvikle sig. Det er vigtigt

at bruge sin faglighed og intuition, for de er SÅ

forskellige.

Vejleder

I de syv cases kan vi se nogle eksempler

på fremgang i trivsel inden for alle fem af de

trivselsbehov, vi har arbejdet ud fra:

Relaterethed

”

I alle cases bliver der beskrevet fremgang ift.

social trivsel og relaterethed. For nogle handler

det primært om relationen til vejlederen, som de

har følt så dem og støttede dem. For de fleste

handler det også om relationen til kollegaer og

følelsen af at være en del af et fællesskab, hvor

der bliver sat pris på én. I nogle tilfælde går det

bredere, og kandidaterne oplever, at de bliver

bedre til at være sociale generelt, føler sig mere

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

som ”normale mennesker”, der har ”et voksenliv”,

og at de derfor føler sig som en del af samfundet og

mindre ekskluderede.

”

butikschef og deler sin viden med dem på en måde,

der giver mening i den fælles hverdag. Således

oplever kandidaten ikke eventuelle konflikter eller

diskussioner om parametrene.

Autonomi

Det er svært at vide, hvor kompetencerne

ligger, når man har været isoleret længe eller

kun har boet hos sine forældre … I starten

kommer de i deres eget tøj. Der skal noget til,

før de tager uniform på … De kan have svært

ved at håndtere nye mennesker. Det bliver de

klogere på.

Sagsbehandler

”

Kandidaterne beskriver ligeledes fremgang i trivsel,

når det kommer til autonomi og selv-stændighed. Det

er helt fra det mere praktiske som at få løn, så de

selv har mere kontrol over deres hverdag, men også

at have medbestemmelse på arbejde, og indflydelse

på, hvilken slags arbejde de laver. De bliver bedre til

at arbejde selvstændigt og tør planlægge deres egen

dag.

Dette smitter også af på resten af livet og

hverdagsmestringen, hvor der er flere eksempler

på interviewede kandidater, der har taget store

skridt mod at være mere selvstændige – flytte

hjemmefra, kigge på uddannelse og i ét tilfælde

slå op med kæresten og turde bo alene. Autonomi

til at tage sine egne beslutninger er et vigtigt skridt

for mange af kandidaternes trivsel, da flere af dem

har et ønske om at blive mere voksne og komme

”ud i virkeligheden.” Nogle har boet hjemme ved

forældre og har været isolerede og siddet fast i

rutiner, fra da de var yngre, mens andre har været

på STU og lignende tilbud og beskriver, at de følte

sig nærmest omklamret af hensyn og mangel på

udfordringer – alle dem, de mødte i deres hverdag,

var opmærksomme på, og havde viden om, deres

diagnose(r).

Det er særlig vigtigt at kigge på relaterethed og

fællesskabsfølelse som et trivselsparameter for

autistiske personer, da det er en del af diagnosen at

opleve sociale udfordringer, og voksne med autisme

vil derfor ofte have en bagage af dårlige oplevelser

socialt. KTS kan give nogle positive oplevelser, der

trækker i den anden retning. I KTS er der skabt

de rette omstændigheder for relaterethed ved den

tætte relation med vejlederen – en person, der har

kandidaten i fokus og er opsat på at lære vedkom-

mende at kende og støtte ham eller hende.

Samtidig kan det hjælpe kandidaterne i sociale

relationer til både kollegaer og kunder, at de føler

sig taget godt imod som dem, de er, med de hensyn,

som de har behov for. De behøver ikke skjule de

ting, der er svære, eller bekymre sig om, hvorvidt

det øvrige personale synes dårligt om dem, og

derfor kan de i højere grad slappe af og indgå i

fællesskabet på lige fod med alle andre. Vejlederen

mægler også mellem kandidaten og kollegaer/

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Kompetence

Tryghed

Kompetence er nok det trivselsbehov, der ligger

tættest op ad målet for mange beskæftigelsestilbud.

Kompetenceudvikling, læring og dygtiggørelse

hjælper givetvis med selvtilliden, og alle kandidaterne

beskriver, at de føler, at deres arbejdsindsats gør en

forskel, og at de er gode til det, de laver – og at de er

blevet meget bedre til deres arbejde under forløbet.

De beskriver også en stor udvikling i deres følelse af

kompetence, fordi det er tydeligt for dem, hvor langt

de er kommet.

Dette hænger også sammen med andre områder

af trivsel, da ros og anerkendelse for deres indsats

generelt vil påvirke deres selvværd og selvtillid samt

styrke de sociale bånd og gøre dem mere trygge ved

at være selvstændige og tage chancer. Hvis ikke de

havde fået den tid, plads og personlige støtte, der er

en del af KTS, beskriver mange dog også, at de nok

aldrig var kommet i gang med den store udvikling i

kompetence. Tidligere nederlag spænder ofte ben i

starten, og dér gør støtte en stor forskel.

Behovet for tryghed er endnu et af de trivselsbehov,

som autister oftest er udfordret på. Mange autister

har brug for rutiner og forudsigelighed, og det kan

være svært i en hektisk hverdag på en arbejdsplads.

Dette er en af grundene til, at mange af kandidaterne

er ængstelige og tilbageholdende, når de starter.

De beskriver dog alle sammen, at de udvikler sig

ift. at føle sig trygge. Her gør det særligt en forskel,

at der er en vejleder, der følger dem i starten og er

opmærksomme på deres behov og udfordringer, så-

ledes at der er et sikkerhedsnet. Vejlederen er et af

de KTS-tiltag, der gør en stor forskel for succesraten,

da mange af kandidaterne og deres forældre kan

beskrive, at det ikke ville være lykkedes for dem, hvis

der ikke havde været den håndholdte 1-til-1-indsats,

hvor de blev fulgt tæt de første uger. Dette er ikke

kun, fordi det hjælper, at der er én at følges med,

som man kender, men også, fordi kandidaterne

ved, hvem de kan gå til med spørgsmål, behov og

bekymringer, og at de vil blive hjulpet til at gøre deres

arbejde rigtigt, hvis de selv er i tvivl.

”

Vejlederen identificerer, hvad der gør dem

trygge. Det er en vigtig forudsætning for, at de

kan være i det og udvikle sig.

Butikschef

”

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Samtidigt skaber det også tryghed, at der er en

plan både på kort og langt sigt. Flere nævner, at det

gør en kæmpe forskel, at de ved, at de kan være i

træningsbutikken så længe, som de har behov for,

og at der er et job i den anden ende, så de ikke skal

tilbage i et uforudsigeligt system.

Mening

”

Før kunne det tage ham 3-4 timer at tjekke

dato i et vegetarskab, nu tager det ham et

kvarter. Og han er jo helt oppe at køre over ’så

du lige, hvor hurtigt jeg gjorde det der’, men

han var så bange for at lave fejl. Han er så tryg

ved det nu, at nu keder han sig faktisk lidt med

det, så nu vil han gerne mange slags opgaver,

fordi han er tryg.

Vejleder

”

Selvom ikke alle kandidaterne er i stand til at

reflektere over abstrakte koncepter som me-ning

og motivation, så beskriver de alle, at det at have et

arbejde har gjort en stor forskel. Det skaber indhold

i deres liv, en ramme og et fokus, og som det blev

sagt igen og igen: ”Der er noget at stå op til”. Nogle

kandidater kan sætte ord på, at de tidligere har

haft en følelse af at være parkerede, til gene eller

en byrde, men nu føler de, at de har et formål og

bidrager med noget. Enkelte taler om deres plads i

samfundet og mere politiske eller filosofiske vinkler.

Men alle kandidaterne føler, at de ville blive savnet,

hvis de ikke kom på arbejde – de har en plads, der

ville stå tom uden dem, og det gør en forskel, at de

møder op.

Flere kandidater beskriver også, at det skaber en

tryghed, at folk ved, at de har nogle udfordringer,

så de ikke skal bekymre sig om, hvad kollegaerne

tænker om dem, eller om de bliver sure, jævnfør

hvad der beskrives ift. relaterethed. Mange af

trivselsbehovene kan ikke adskilles rent, da de

påvirker hinanden, og særligt en følelse af tryghed

hænger ofte sammen med, hvad man er bekymret

for kan gå galt – hvis man er bekymret for det

sociale, er det dér, man har svært ved at føle sig

tryg; hvis man er bekymret for, om man kan gøre sit

arbejde som forventet, er det det, man utryg ved etc.

Derfor er det også vejlederens indsats med at finde

ud af, hvor kandidaternes udfordringer ligger, og

lægge en plan for, hvordan de kan blive støttet bedst,

der kan hjælpe dem med at føle sig trygge.

”

Jeg havde en ung i butikken, som altid kom i

sin faktatrøje. Da det blev vinter, blev jeg nødt

til at give ham en frostjakke med vores logo

på.

Vejleder

”

Dette er også, hvad der adskiller KTS fra

sociale tilbud, der arbejder med at fremme trivsel.

Kandidaterne har et mål og et håb om forandring,

hvor mange af dem beskriver, at de har haft svært

ved at finde indhold og mening i deres hverdag. KTS

giver dem et konkret billede af, hvordan deres nær-

meste fremtid kommer til at se ud, på en måde, der

også i højere grad end fx STU eller førtidspension

passer med den normative forståelse af et voksenliv.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Positiv udvikling i selvværd og troen på sig selv

Kandidaterne er meget forskellige og har derfor også

haft forskellige udfordringer, der har påvirket deres

trivsel. I de fleste tilfælde er det ikke udfordringer,

man nødvendigvis kan fikse eller overkomme, men

gennem støtte, læring og succesoplevelser kan

kandidaterne blive bedre til at håndtere dem, når de

popper op, og som følge blive mindre slået ud.

”

Han turde tro på sine drømme, og han turde

ligesom give slip på familien og komme ud at

bo selv og fik taget hul på sin livsdrøm (…)

han turde tage handling på noget, fordi, som

han sagde ”nu kan jeg jo noget, nu har jeg et

job”.

”

De bliver mere og mere selvsikre og begynder

også at spørge mig. Og de begynder at turde

tage chancer, noget, der kan være svært for

en autist med mange nederlag … Vi kan med

tiden fylde mere og mere på.

Butikschef

”

Vejleder

Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at kandi-

daterne har det ret godt under deres KTS-forløb.

Særligt troen på, at de kan finde løsninger og klare

de ting, de sætter sig for, scorer højt. Selvværdet er

også højt. Ca. hver tredje kandidat kan godt lide sig

selv, synes, han/hun er god nok, som han/hun er, og

synes, at andre kan lide mig.

Halvdelen markerer, at de har haft en positiv ændring

i troen på sig selv, og ca. fire ud af ti markerer, at

deres selvværd er blevet bedre. Det bemærkes, at

ingen har haft en negativ ændring i selvværd og

troen på sig selv, siden de startede i KTS.

Dette smitter forventeligt af på resten af deres liv.

Succesoplevelser og nye kompetencer gi-ver mod på

ændringer, også uden for arbejdslivet. Nu ved de, at

de kan komme igennem, og har i nogle tilfælde fået

nye mål og idéer til, hvordan de ønsker at forbedre

deres liv. Nogle udtrykker mere motivation for det

sociale og glæde og selvtillid i forsøget på at indgå

i andre sociale relationer. Nogle har fået mod på at

prøve at være mere selvstændige, fordi de nu tror på

sig selv og egne evner til at håndtere et voksenliv.

”

Derfor kan vi også se en generel tendens gennem

alle syv cases, at kandidaterne oplever større

selvværd og tro på sig selv ift. at håndtere deres

problemer og derfor trives bedre og er mindre

bekymrede. De føler sig trygge og kompetente og har

tillid til, at det nok skal gå, og at der er plads til også

at fejle – og derfor giver de generelt også udtryk for

større selv-værd og mere håb for fremtiden.

Det at have noget at stå op til og føle, at man kan

gøre en forskel og blive selvforsørgende, styrker

kandidaternes tro på sig selv.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

DEL 4

I skrivende stund er der ti kompetencepartnere

landet over, som har KLAR TIL START (KTS) som en

del af deres tilbud. Der er tale om fonde, kommunale

autismecentre, uddannelsesinstitution, UU-Center,

Jobcenter, regionalt autismetilbud, autismecenter

og uddannelsesinstitution. Fælles for dem er, at

de tilbyder KTS-forløb til personer med autisme og

autismelignende træk, og at de har vejledere ansat til

at løse opgaven ude i virksomhederne.

Det er KTS’ projektledelse, der laver samarbejds-

aftaler med partnere, der videre laver lokale aftaler

om forløb med kommunerne. De fleste partnere

arbejder i klassisk forstand som en slags anden

aktør, der sælger KTS-forløb til kommuner.

Nogle

af partnerne er samtidig STU-institution, der udbyder

STU (Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse)

og har integreret KTS i deres STU-tilbud (FONDEN

UNGES og Fontanaskolen), og endelig er to af

partnerne kommuner, der har integreret KTS i deres

ungeindsats (Guldborgsund i den kommunale

STU-indsats og Roskilde i jobcentrets beskæftigel-

sesindsats). Midtvejsevalueringen pegede på, at der

er et stort potentiale i at integrere KTS i hhv. STU

og den kommunale beskæftigelsesindsats. Det vil

gøre KTS mindre afhængig af, at kommunerne køber

forløb, hvor de skal aflevere penge fra deres budget

til en ekstern aktør.

6. Udbredelse af KTS gennem

nye samarbejdsmodeller

Dette afsnit skal medvirke til at give et overblik over

samarbejdsmodeller og samarbejdsmuligheder.

På partnerniveau handler det om, hvilken type part-

ner man arbejder som, og hvilke samarbejdsformer

det giver mulighed for, eksempelvis hvis partneren

har egen STU-institution, der integrerer KTS i sit

STU-tilbud. På kommunalt niveau handler det om

at se forskellige muligheder i et samarbejde med

KTS, enten ved at købe KTS som forløb eller ved

at integrere KTS i egen indsats. Og når det drejer

sig om STU, handler det om at se mulighederne i,

hvordan flere STU-elever kan få et liv med et fast job

efter endt STU.

Først beskrives tre forskellige former for KTS

som STU-tilbud. Dernæst beskrives KTS som

beskæftigelsestilbud. Til sidst i afsnittet foretages en

perspektivering af, hvordan KTS fortsat kan udvikle

samarbejdet.

46 Autismecenter Nord-Bo, AutismeCenter Skive, Autismecenter Vest,

Fontanaskolen, Roskilde Jobcenter, Spcialområde Autisme, Tietgen

KompetenceCenter, UU Guldborgsund, UNGES Uddannelsescenter,

Væksthuset.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

6.1 KLAR TIL START

som STU-tilbud

(Særligt Tilrettelagt

Ungdomsuddannelse)

31 % af KTS-kandidaterne var i 2021 en

del af et STU-forløb, Særligt Tilrettelagt

Ungdomsuddannelse

. KTS kan betragtes som

et virksomhedsforlagt undervisningsforløb, der

selvstændigt eller i kombination med skolegang på

en STU-institution kan udgøre noget af eller hele

elevens ungdomsuddannelse på STU’en.

I KTS arbejdes der med tre samarbejdsmodeller:

●

KTS som rent STU-tilbud, hvor kommunen

visiterer eleven til KTS som et STU-forløb, der

udelukkende finder sted på en træningsvirksom-

hed. Det er en af KTS-partnerne, der har ansat

vejledere, og som er den lokale udbyder af KTS.

Læs mere om modellen i afsnit 6.1.1

●

KTS integreret i STU-skoletilbud, hvor KTS er en

integreret del af hele STU-institutionens tilbud. Det

kan enten være i form af, at undervisningsforløbet

kombineres med KTS-forløb, eller ved at eleven

47 STU er en treårig ikke-kompetencegivende ungdomsuddannelse for

unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov under 25

år, som ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Den har til

formål, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov

opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og

aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse

og beskæftigelse. Uddannelsen indeholder både undervisning og praktiske

aktiviteter, herunder praktikophold i virksomheder og institutioner.

https://www.

uvm.dk/saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse/om-stu

48 Otte ud af ti KTS-partnere udbyder i dag KTS som rent STU-tilbud. Roskilde

Kommune har et internt KTS-beskæftigelsesforløb under LAB-loven, og

Autismecenter Vest udbyder kun KTS som LAB-lovs-tilbud.

påbegynder et undervisningsforløb på uddannelses-

tilbuddet og afslutter KTS i en træningsvirksomhed.

Det er en STU-institution, der har ansat vejlederne

m en del af deres STU-indsats.

Læs mere om

modellen i afsnit 6.1.2

●

KTS som kommunalt forankret STU-tilbud, hvor

kommunen har integreret KTS som et tilbud i

den kommunale ungeindsats. De unge visiteres

enten fra kommunens STU-tilbud eller direkte fra

kommunens visitationsenhed. Det er kommunen,

der har ansat vejlederne.

Læs mere om modellen

i afsnit 6.1.3

Potentielle KTS-kandidater kan alle komme i forudgå-

ende praktik, enten på STU’en eller før KTS bevilges

som STU-forløb. Alle elever/kandidater fastansættes

i en KTS-virksomhed efter endt forløb. Hovedparten

af kandidaterne skal for rehabiliteringsteamet for at

kunne blive ansat i fleksjob, hvilket hovedparten af

kandidaterne bliver. KTS leverer dokumentationen til

det forberedende arbejde.

For alle tre varianter kan der være STU-elever, der

ikke kan nå at færdiggøre KLAR TIL START-forløbet

i løbet af STU-uddannelsen. Det kan fx være pga.

umodenhed, udsathed og/eller usikkerhed om fremtidig

beskæftigelse. Eller der kan være tale om elever, der

på det tredje år udsluses til KTS gennem praktikker

på en KTS-virksomhed, hvorefter der bevilges et

KTS-forløb efter LAB-loven. Her fungerer KTS som en

slags overbygning på STU’en.

49 Indtil videre er det FONDEN UNGES og Fontanaskolen, der har integreret STU

i deres STU-tilbud.

50 UU-center Guldborgsund er KTS-partner og har integreret KTS i sin

ungeindsats. Se afsnit 6.1.3.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

STU-mål i KLAR TIL START

Det tilstræbte mål i KTS er, at den unge opnår

en personlig, social og faglig udvikling, der

gør vedkommende i stand til at fungere på en

arbejdsplads og varetage få eller flere ordinære

arbejdsopgaver, evt. med nedsat effektivitet.

Uanset det endelige udfald af forløbet vil den

unge profitere både på et personligt, socialt

og praktisk plan, ligesom han/hun vil have

opnået en meget grundig afklaring af sine

arbejdsmarkedskompetencer.

Med arbejdsfællesskaber, arbejdspladsen og

arbejdslivet som ramme for forløbet er det

muligt at skabe en helhedsorienteret tilgang til

STU-målene. Målet om praktik i en virksomhed

er i sagens natur opfyldt til fulde, men den

almene læring om samfundsforhold, husholdning,

økonomi og det at klare sig selv knytter sig

helt naturligt til det arbejdsliv, som den unge i

stigende grad relaterer sig til på vej mod at blive

en integreret medarbejder i virksomheden.

Således er fx hygiejne, tøj, rengøring, socialise-

ring, transport, selvstændig opgavevaretagelse,

økonomi (løn) og viden om samfundsforhold

nødvendige kompetencer for en lønmodtager, der

skal agere på en almindelig arbejdsplads.

https://klartilstart.dk/stu-med-jobgaranti/

6.1.1 KLAR TIL START som rent

STU-tilbud

Otte ud af ti af landets KTS-partnere

udbyder KTS

som STU-tilbud, som kommunerne kan visitere

elever til. Her indskrives eleverne direkte i KTS som

STU-tilbud. Forløbet afsluttes med ansættelse efter

12-22 måneder. De fleste, der indskrives i KTS som

STU-tilbud, kommer direkte fra den kommunale

visitation. Få kommer fra andre STU-institutioner.

En partner beskriver i det følgende, hvordan KLAR

TIL START fungerer som en STU-uddannelse:

51 Roskilde Kommune har et internt KTS-beskæftigelsesforløb under LAB-

loven, og Autismecenter Vest udbyder kun KTS som LAB-lovs-tilbud.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

KLAR TIL START som ren STU-uddannelse

Det handler kort sagt om, at STU-eleven/

KTS-kandidaten får personlige, sociale og

faglige kompetencer til et så selvstændigt liv som

muligt – som herre i eget hus, samfundsborger

og i arbejdsfællesskaber. Derfor handler det om,

at KTS-vejlederen i hverdagen perspekti-verer

situationer, ytringer (fra den unge eller andre), så

eleven bibringes en mere almen viden om netop

det lille element - og alene eller sammen med

KTS-vejlederen reflekterer herover. Den almin-

delige snak mellem kollegaer på en arbejdsplads

om det, der aktuelt rører sig i medierne, er også

en del af hverdagen for en kandidat i KTS. Her er

KTS-vejlederens opgave at bringe emner op og

uddybe og perspektivere emner, andre ytrer sig

om, for på den måde at gøre emnet tilgængeligt

for den unge.

På den måde udvides den unges viden og indsigt

i samfundsforhold, mens færdighederne i det at bo

selv med oprydning og rengøring trænes i praksis

på virksomheden. Der øves selvstændighed i at

håndtere de mange situationer, der opstår, når et

menneske færdes i det offentlige rum og på en

arbejdsplads (som f.eks. køreplaner, befordrings-

godtgørelse, kontakt til jobcenter osv.).

Den almene del af STU’en er i KTS-forløbet

ikke afgrænsede, skemalagte aktiviteter, men

en integreret del af hverdagen og derfor ikke så

synlig for det blotte øje. Den almene del er med til

at udvikle den generelle arbejdsevne og generel,

øget selvstændighed og er dermed en vigtig del af

KTS-forløbet for STU-eleven.

6.1.2 KLAR TIL START integreret i STU-

skoletilbud

To KTS-partnere (FONDEN UNGES og

Fontanaskolen) har integreret KTS i deres STU-

tilbud.

Overordnet set er der to måder at integrere

KTS på i sit STU-tilbud:

Kombinationsmodellen er for STU-elever,

der har brug for et forløb, hvor de i en

over-gang både er tilknyttet STU-skolen og KTS-

virksomheden. Der findes forskellige eksem-pler

på, hvordan det kan finde sted:

Eleven påbegynder praktik i en KTS- virksom-

hed på ”deltid” i sit første eller andet STU-år.

Eleven overgår til KTS senest ved starten af det

tredje år og ansættes senest efter det tredje år.

Gradvis indslusning fra STU til KTS via praktik-

ker. Når mere end 50 % af skemaet foregår i

en virksomhed, overgår eleven formelt til KTS.

Dette skal ske senest ved start af det tredje år.

Eleven ansættes senest efter det tredje år.

52 Det er FONDEN UNGES, der har de fleste forløb og erfaringer, hvorfor det

er disse, der indgår i denne be-skrivelse. Derudover henviser Tietgen bl.a. egne

elever fra sin aspIT-linje til KTS.

53 FONDEN UNGES har besluttet, at eleven formelt overgår til KTS, når eleven

er mere end 50 % hos KTS. Det vil sige, at den kommunale bevilling overgår til

KTS med KTS’s månedstakst på 16.900 kr.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

”

Jeg er praktikkoordinator for halvdelen af de

elever, der er på vores STU. Denne gruppe

er normalt begavede og de bedst fungerende

elever (15-16 elever). Jeg samarbejder med

vejlederne ude i KTS-virksomhederne. Det

er mig, der har sagsbehandling og kontakt

til kommune og forældre, indtil eleverne det

tredje år af STU-en er fuld tid i KTS, hvor de

overgår helt til KTS-vejlederne. Hos os kan de

glide langsomt over i KTS. Det første år går

med at afklare eleverne bredt, fagligt, socialt,

beskæftigelsesmæssigt osv. Så starter man

med besøg på KTS-virksomheder, hvorefter

man aftaler et praktikforløb (en til to dage om

ugen). Det varierer rigtig meget fra ung til ung.

Til at starte med to til fire uger. Så forlænger

vi til tre dage om ugen. Når vi nærmer os

det tredje år, så er det fire dage. På tredje år

kommer de ud i KTS-træningsvirksomheden

alle fem dage.

Praktikkoordinator på STU

Totrinsraketten er for elever, der indskrives i

STU med mulighed for at blive KTS-kandidat

efter 6-24 måneders STU-forløb, hvis eleven

har interesse for dette. På STU-delen vil eleven

typisk have været i praktik i en KTS virksomhed.

KTS-forløbet afsluttes efter 12-22 måneder. Dvs.

STU’en afsluttes med ansættelse efter to til tre

år. Første trin foregår hos en KTS-partner der

selv har et STU-tilbud, hvor næste trin foregår

på en KTS-virksomhed, hvor partneren har

udstationeret en vejleder.

”

Totrinsraketten er god, fordi de unge dér har

brug for at finde den vej, der passer til dem.

Særligt de elever, der er meget unge og uaf-

klarede, har brug for første trin på STU’en. Der

skal være tryghed i hverdagen og gentagelser

i løbet af ugen. Vi har et stort relationsarbejde,

hvor vi stille og roligt bygger dem op. Der går

tre til seks måneder, før de finder sig til rette

på STU’en. Man kan ikke sætte det på et

skema. Det skal være individuelt.

Kompetencepartner med egen STU

”

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

6.1.3 KLAR TIL START som kommunalt

forankret STU-tilbud

KTS er er forankret i UU Guldborgsund i

Guldborgsund Kommune, der fortrinsvist anvender

KTS til unge, der er i målgruppen til STU. Det er

UU Guldborgsund, der gennem visitationsudvalget

visiterer til STU og videre til KTS. Det kan foregå på

to måder:

●

De ældre elever visiteres direkte til KTS som STU-

tilbud og i få tilfælde som LAB-lovstilbud, hvis det

giver bedre mening (KTS som rent STU-tilbud).

●

De yngre bliver typisk visiteret til den kommunale

STU med mulighed for at overgå til KTS på det

andet eller tredje år i STU’en. STU-elever har

mulighed for at komme i praktik to gange i

butikker, hvorefter de kan komme i 14-dages

snusepraktik i KTS-træningsbutikken, inden

de påbegynder KTS-forløbet (totrinsraket eller

kombinationsforløb).

”

Når vi målgruppevurderer og laver uddan-

nelsesplan, tænker vi meget individuelt, når

vi sætter forløbene sammen. Det skal give

mening for dem med individuelle kombinati-

onsmuligheder. Vi samler netværket omkring

de unge og drøfter det. … De kan komme

flere veje i STU’en. Der kan være helt unge,

der starter op på en STU-skole og senere

viderevisiteres til et KTS-forløb. Og så kan der

være ældre unge, der kommer direkte i KTS

som et STU-forløb … Dem, der starter på STU

først, er oftest, fordi de skal blive mere modne

eller er helt uafklarede.

Der kan være unge, der inden for et halvt år

har været i to praktikker og bliver klar til KTS.

Andre unge har brug for længere tid, fx hvis

der skal udredes. Det er individuelle hensyn og

individuelle planer.

Vi har fx en ung mand, der synes, at vores

STU-tilbud er megakedeligt. Nu skal han i to

praktikker for at se, om det er noget for ham.

Hvis det er det, starter han i en snusepraktik i

[KTS-]træningsbutikken.

UU-leder

”

UU Guldborgsund har et løbende flow af unge ind

i KTS og har ikke vanskeligt ved at visitere unge,

da det er UU Guldborgsund, der har kontakt med

kommunens unge og i øvrigt har et meget tæt

samarbejde med jobcentret, der også kan have unge

i målgruppen.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Det kommunale STU-tilbud er positivt indstillet over

for KTS. Enten er det en del af visiteringen til STU,

at eleven skal overgå til KTS, eller også opstår det

undervejs, hvis en STU-elev viser interesse for

butiksområdet.

”

UU Guldborgsund har et tæt samarbejde med

jobcentret, sådan at de unge i løbet af STU’en i

KTS-forløbet bliver afklaret til fleksjob eller job med

løntilskud til førtidspensionister. De fleste bliver ansat

lige efter STU-forløbet, evt. med en kort overgangs-

praktik i jobcenterregi.

Det er en stor fordel, at vi har KTS integreret

i vores egen organisation, i stedet for at vi

skulle købe det hos en ekstern leverandør. På

den måde sikrer vi et godt flow gennem vores

eget system, og vi kan bedre tilrettelægge

individuelle forløb.

”

Vi har et så tæt samarbejde med jobcentret,

så borgerne afklares det sidste år. Vi har

nogle enkelte, der fortsætter i praktik, indtil

fleksjobbet er bevilget.

UU-leder

”

UU Guldborgsund har ansat en vejleder 30 timer

om ugen, som kan have op til 5-6 unge ad gangen.

Det kan fx være fire, der er midtvejs i et KTS-forløb,

én, der er i snusepraktik, og én, der er under

ansættelse. Økonomien er skruet sådan sammen,

at Guldborgsund har en KTS-projektkonto, hvor de

forskellige afdelinger køber sig ind til KTS-prisen på

16.900 kr. om må-neden, hvilket ligger tæt op ad

kommunens eget STU-tilbud, der er ca. 15.000 kr.

om måneden.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

6.2 KLAR TIL START

som beskæftigelses-

tilbud

KTS tilbyder et beskæftigelsestilbud, hvor jobcentret

via LAB-loven kan visitere kandidater til forløb i en

KTS-virksomhed hos en af de ti kompetencepart-

nere. Det kan både være kandidater, der modtager

kontanthjælp, uddannelseshjælp, ledighedsydelse,

ressourceforløbsydelse eller førtidspension.

Som noget forholdsvis nyt har KTS indgået et sam-

arbejde med Roskilde Kommune, der har integreret

KTS i sit beskæftigelsestilbud til unge ledige.

I UngeGuiden er der to beskæftigelsestilbud til unge

under 30 år, hvori KTS er indlejret. P.t. er der 44

pladser, hvoraf fire er i en KTS-træningsbutik. Der

arbejdes på at udvide med fire ekstra pladser. De

to beskæftigelsestilbud henvender sig hhv. til unge

ledige over 18 år, der ofte har lang ledighed, og unge

mellem 15 og 19 år, der ikke kan profitere af STU.

Begge tilbud har til formål at få de unge i job eller

uddannelse.

”

Vi havde nogle unge med autisme på vores

ungeforløb, som ikke kunne gå direkte i job og

uddannelse. Alternativet var førtidspension.

6.2.1 KLAR TIL START som internt

jobcentertilbud

KTS er blevet en del af Roskilde Kommunales

ungeenhed, UngeGuiden. UngeGuiden er organi-

satorisk en del af jobcentret og arbejder på tværs af

uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet.

Leder af beskæftigelsestilbud i

Roskilde Kommune

”

De unge, der henvises til KTS, kan både komme fra

de to beskæftigelsestilbud eller blive direkte henvist

fra sagsbehandleren. Der er tale om unge med

autisme, som ikke kan profitere af indsatsen i de to

beskæftigelsestilbud, dvs. at de ikke kan komme i

job eller uddannelse uden en helt særlig indsats, og

derfor risikerer de at ende med førtidspension.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

”

KTS er en del af vores ungeforløb. Vi kan

trække kandidater fra de forskellige hold eller

direkte fra myndigheden i jobcentret. Fordelen

er, at vi er i tæt dialog med jobcentret. Vi

er kolleger. Vi kan rykke hurtigt, fordi vi har

bevillingen i forvejen.

”

Leder af beskæftigelsestilbud i

Roskilde Kommune

De to beskæftigelsestilbud har fælles ledelse og har

otte medarbejdere ansat, hvoraf den ene er dedikeret

med 30 timer til KTS. De sidste syv timer bliver brugt

i de to beskæftigelsestilbud, hvor medarbejderen

har andre unge tilknyttet. Medarbejderen har en

back-up i teamet, som kan træde til ved ferie og

sygdom. Dvs. at Roskilde Kommune afholder

udgifterne til KTS internt. Dog betaler kommunen 10

% (svarende til 1.690 kr. pr. måned) til administration

og projektledelse i KTS (som går til vedligeholdelse

og udvikling af koncept samt samarbejde med

kædevirksomheder, der stiller jobgaranti).

Fordelen er, at vi kender de unge fra vores

beskæftigelsesforløb, og at der ikke skal

søges om bevilling, hvis KTS var et eksternt

tilbud. I det ordinære KTS-system skal den

unge henvises til KTS, og så skal der søges

en bevilling, så bliver det for besværligt og

for dyrt set med sagsbehandlerens øjne …

KTS-feen er en lille meromkostning. Vi kigger

på det og tænker, det er billigt, og betaler

regningen glædeligt. Det er på den lange bane

en økonomisk gevinst.

Vi havde en ung, der havde det svært på

STU, og som havde svært ved at gå på

ungeforløbet. For hende var KTS det rigtige

tilbud. Vi havde også en fagligt velfunderet ung

mand, hvor vi har forsøgt med nogle uddannel-

sestilbud, bl.a. på DTU. Men han var for socialt

handicappet. KTS var perfekt til ham, fordi han

fik den støtte, der er brug for, og hans opgaver

er afgrænsede. … KTS er en fokuseret

indsats, hvor vi giver kandidater opgaver, som

de kan magte. Vi laver et cv på dem. Det kan

du. … Det, at den unge kan gå til vejleder, gør,

at vi kan inddæmme kandidaterne. Det er et

beskyttet miljø i et rigtigt miljø. De bliver stille

og roligt kollegaliseret og trygge ved kolleger

og omgivelserne.

Leder af beskæftigelsestilbud i

Roskilde Kommune

”

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

6.3 Perspektivering

og anbefalinger til

samarbejdsmodeller

Der er stadig et stort potentiale i, at indsatsen for

personer med autisme i højere grad flyttes ud i

erhvervslivet, sådan som KTS gør det med en fast

professionel vejleder i virksomheden. Som beskrevet

i kapitel 4 adskiller KTS sig fra mange andre kendte

indsatser i Danmark. Udfordringen for KTS er, at

det igennem årene og til stadighed er svært at

få kommunerne til at visitere, jf. beskrivelsen af

målopfyldelsen i kapitel 3. Udfordringen er bl.a.,

at det er den enkelte sektor, der skal aflevere

økonomi til KLAR TIL START, dvs. enten jobcentret,

ungeindsatsen eller de enkelte STU-institutioner.

Det er svært i en tid, hvor der samtidig er knappe

ressourcer. Jobcentrene skal som følge af Tidlig

Pension (den såkaldte Arnepension) reducere

omkostninger på indsatsen til uddannelsesmodtager

fra 2022, samtidig med at gruppen af unge med

psykiske sårbarheder, herunder autisme, er stigende

og derfor presser den kommunale ungeindsats.

Som det beskrives i kapitel 4, er der et paradigme-

skifte i gang, hvor virksomhedsvejen ikke kun ses

som et mål, men også som et middel til at komme

i job og uddannelse. Samtidig har virksomhederne

akut mangel på arbejdskraft, så der er et stort poten-

tiale i, at flere med autisme tilbydes virksomhedsfor-

løb, som det er tilfældet i KTS. For KTS’ målgruppe

er alternativet til job typisk en førtidspension. Man

kan sige, at der i KTS er tale om virksomhedsforlagt

uddannelse, hvor kandidaterne opkvalificeres,

udvikles og afklares til job og opnår et fast job. For

KTS handler det om, hvordan KTS tænkes ind i den

eksisterende indsats, dvs. jobcenter, ungeindsats og

STU.

I afsnit 6.1 og 6.2 blev forskellige modeller til,

hvordan KTS kan integreres i den eksisterende

indsats, beskrevet:

●

Integration af KTS i STU-intuitioners tilbud

●

Integration af KTS i den kommunale STU-indsats

●

Integration af KTS i den kommunale

beskæftigelsesindsats

54 Antallet af 10-24-årige, der bliver diagnosticeret med psykisk sygdom som fx

angst, depression, spiseforstyrrelse, ADHD eller autisme, er steget i løbet af de

seneste 20-30 år.

http://www.vidensraad.dk/nyhed/ny-rapport-stigende-mental-

mistrivsel-hos-de-10-24-%C3%A5rige.

I 2018 anslås det, at ca. 16 ud af 1.000

børn i Danmark har autisme. I 2014 var tallet ca. 11 ud af 1.000 børn.

https://

vidensportal.dk/handicap/born-med-autisme/omfang

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

I midtvejsevalueringen fra 2020 anbefalede Cabi

følgende:

●

Der er brug for, at KTS-partnerne klædes på. Dels

til, hvordan KTS kan integreres i STU’en, og dels

til, hvordan de kan indgå i et samarbejde med

kommuner og andre STU-institutioner om dette.

●

Det er oplagt, at de partnere, der har egen STU-

skole, integrerer KTS i denne. På kort sigt er det

en investering, fordi der skal tilknyttes vejledere til

KTS-virksomhederne. På langt sigt kan det være

en gevinst, fordi partnere får flere elever, i og med

at kommunerne sparer ressourcer på yderligere

afklaring og offentlig forsørgelse.

● Der kan være brug for at indgå flere partnerskaber

med både STU-institutioner og kommuner, der kan

integrere KTS som et internt tilbud. Dilemmaet er,

at der er 98 kommuner og 234 udbydere af STU

så det kan naturligvis ikke være med alle, der kan

indgås partnerskaber.

Siden midtvejsevalueringens blev udarbejdet, er det

til stadighed FONDEN UNGES og Fontanaskolen,

der tilbyder KTS som en integreret del af deres

STU-tilbud, og det er til stadighed Guldborgsund

Kommune, der har integreret KTS i sin ungeindsats.

Derudover visiterer Tietgen egne STU-elever fra

AspIT-linjen til KTS. Det er således ikke lyk-

kedes for eksisterende partnere

, der har STU, at

integrere KTS, og det er ej heller lykkedes at få nye

STU-partnere og nye kommunale partnere. Derfor

anbefaler Cabi, at der fortsat arbejdes med de tre

anbefalinger.

På beskæftigelsesområdet er der siden midtvejseva-

lueringen kommet en ny kommunal partner til, som

beskrevet i afsnit 6.2.1, nemlig Roskilde Kommune.

Der er et kontinuerligt flow af kandidater og internt

samarbejde mellem jobcentret og kommunens

beskæftigelsestilbud til unge, hvori KTS-vejlederen

er ansat. En model, som andre kommuner vil kunne

kopiere. Der er derfor et stort potentiale i, at KTS

indgår nye partnerskaber med kommuner, der

integrerer KTS i deres egen tilbudsvifte.

55 Epinion for Undervisningsministeriet: Evaluering af særligt tilrettelagt

ungdomsuddannelse, september 2017

56 Autismecenter Nordbo har forsøgt sig med at tilbyde kommuner i Nordjylland

STU-forløb efter modellen Payment by Result, men det er endnu ikke lykkedes

at få kandidater visiteret. Som Payment by Result er den løbende månedlige

betaling kr. 8.450 og udgør 50 % af den fulde Klar til Start-pris. Når kandidaten

af-slutter KTS-forløbet og får ansættelse, forfalder den resterende del af

betalingen for hele forløbets længde. KTS-partneren fakturerer herefter det

resterende beløb på én samlet faktura, der svarer til forløbslængden – altså

fra startdato til slutdato. Forløbet opgøres i måneder og hele uger. Der er her

tale om den rene STU-model, hvor KTS udgør STU’en, og er således ikke en

model, hvor KTS integreres i eksisterende STU-tilbud.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

BILAG 1:

Forløbsdata 2013-2021

Dette bilag fremstiller forløbsdata fra KLAR TIL

STARTs begyndelse i 2013. Data er trukket tre

gange:

●

Slutevalueringen for den forrige periode, dæk-

kende perioden 1. januar 2013 til 6. maj 2018

●

Opstarts- og midtvejsevalueringen for den nye

periode, dækkende perioden 7. maj 2018 til 31.

december 2019

●

Slutevalueringen, dækkende perioden 1. januar

2020 til 31. december 2021.

Det vil sige, at 74 % enten er i job eller uddannelse

– eller i forløb med jobgaranti, hvis man regner de

kandidater med, der venter på godkendelse af og

ansættelse i fleksjob.

Status på alle kandidater i projektet

Pr. 31/12 2021 har 331 kandidater siden 2013 (haft)

et forløb. Status er:

●

187 har fuldført deres forløb og er kommet i job

eller uddannelse.

● 12 venter på at blive godkendt til fleksjob,

hvorefter det er forventningen, at de bliver ansat i

2022.

●

83 har afbrudt forløb og er derfor ikke kommet i

job ved hjælp af KTS. Derudover har en person

sagt nej til et job efter endt forløb.

●

46 er stadig i forløb (pr. 31/12-2021), og to holder

pause fra forløb.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Status på alle kandidater i projektet.

Opgjort 31/12 2021

1/1 2013-

6/5 2018

Fleksjob

Job med løntilskud

til førtidspensionister

Uddannelse

Ordinært job

I alt i job og

uddannelse

Afmelding uden

job og uddannelse

(tilbagevisitation til

kommuner)

Fuldført forløb, men

nej til job

Stadig i forløb på

skæringsdatoen

Afventer godken-

delse af fleksjob i

rehabiliteringsteam

Har pause i forløbet

Antal kandidater i

KTS

167

7/5 2018-

31/12 2019

1/1 2020-

31/12 2021

I alt

166

187

64*

46*

127

145

331

* Bemærk. Det er naturligvis kun igangværende pr. 31. december 2021, der tæller med i det samlede antal deltagere i højre kolonne.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Status på job

I alt er 187 kommet i job eller uddannelse efter et

KTS-forløb siden 2013. Af dem er der ifølge KTS

otte, der ikke længere er i job eller i uddannelse. Tre

af dem faldt fra før 2020, mens de fem øvrige faldt

fra i perioden 2020-2021. Det vil sige, at KTS har en

fastholdelsesprocent på 96.

Status på afmelding uden job og uddannelse

I alt er 83 tilbagevisiteret til kommunen uden at

komme i job eller uddannelse. Årsagen til afmelding

er kendt for 76 af kandidaterne. Af dem er 71 %

tilbageviseret på grund af personlige udfordringer

(AFS).

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Årsag til afmelding uden job og uddannelse*

1/1 2013-

6/5 2018

AFS (Ustabilitet,

motivation, psykiske

vanskeligheder,

manglende

kompetencer, ad-

færdsproblemer)

Sygdom

Tyveri eller uren

straffeattest

Ønskede selv at

stoppe

Kommune

hjemtager kandidat

Tildeles førtidspen-

sion uden job

I alt

7/5 2018-

31/12 2019

1/1 2020-

31/12 2021

I alt

3**

31*

*Årsagen til afmelding er ikke registreret for syv kandidater i den tidlige projektperiode.

** Én fik afslag i rehabiliteringsteam og blev visiteret til ressourceforløb, én kunne ikke fortsætte efter STU, da vedkommende overgik til jobcentret. Én kom ikke tilbage

efter corona-suspension.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Fordeling på partnere

Nedenstående opgørelse viser, hvordan kandida-

terne fordeler sig på partnerne over de tre projektår.

Af tabellen ses, at FONDEN UNGES og TIETGEN

har langt de fleste kandidater, og at antallet har

været stigende over årene. Det er væsentligt at

være opmærksom på, at de to partnere i Roskilde

og Guldborgsund er interne kommunale tilbud og

således kun dækker de to respektive kommuner.

Autismecenter Syd er afløst af væksthuset, der

endnu ikke har fået kandidater, mens AOF Sjælland

er afløst af TIETGEN.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

2019

Autismecenter

Vestsjælland

AOF Sjælland

Autismecenter Skive

Autismecenter Vest

Autismecenter Syd

Fontanaskolen

København

Hinnerup Beskæfti-

gelse og Uddannelse

(HBU)

Nordbo

Pulsen, Jobcenter

Roskilde

Tørring Beskæfti-

gelse og Uddannelse

(TBU)

Tietgen

UNGES

UU Guldborgsund

UUV Praktikpladsen

Antal aktive i alt

2020

2021

13 %

30 %

13 %

100 %

13 %

38 %

100 %

18 %

44 %

100 %

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

BILAG 2:

Syv trivselscases

I dette bilag gennemgås syv cases, der beskriver

udviklingen hos anonymiserede kandidater fra

KTS. For hver kandidat har vi forsøgt at få flere

perspektiver på deres KTS-forløb, og hvilken forskel

det har gjort for deres trivsel. I de fleste tilfælde er

der gennemført et interview med kandidaten selv, og

dertil har vi talt med fx vejleder, butikspersonale og

forældre. Vi håber dermed at få et uddybet billede

af den udvikling, de har været igennem, og hvilken

effekt KTS har haft for dem. Ikke alle kandidater

er i stand til at reflektere eller give udtryk for deres

tanker, og nogle har været meget utrygge ved

interviewsituationen, og vi har derfor været fleksible i

vores tilgang.

●

Behovet for Kompetence dækker over vores

behov for at føle os gode nok. Vi har alle et behov

for at føle os i stand til at opnå vores mål og føle,

at vi udvikler os og bliver klogere.

●

Behovet for Tryghed er i virkeligheden vores

behov for ikke at skulle bekymre os eller føle

os truede af uforudsete omstændigheder. Hvis

behovet for tryghed ikke er dækket, fører det til

ængstelighed og modvilje mod forandring.

●

Behovet for mening er det særligt menneskelige

behov for at finde en dybere mening bag vores

eksistens. Det er denne mening, der skaber håb

og fremtidsdrømme, og ligeledes den, der kan

hjælpe os til at sætte retning på vores liv og finde

ud af, hvem vi gerne vil være.

Vi har også arbejdet med kandidaternes selvværd og

selv-efficacy, da dette også er etablerede parametre,

der har stor indflydelse på trivsel:

● Selvefficacy kan defineres som troen på egen

kunnen eller selvtillid ift. at turde udfordre sig selv

og prøve nye ting. Hvis man har oplevet mange

nederlag, kan det føre til meget lav selvefficacy,

og omvendt kan succesoplevelser give høj selv-

efficacy og dermed gå-på-mod og entusiasme.

●

Selvværd har aspekter af selvtillid, men handler

også meget om, hvorvidt kandidaterne kan lide

sig selv og føler, at de er vellidte af andre omkring

dem. Dette kan ligeledes påvirkes af succesople-

velser, særligt i relationen til andre.

Vi har i interviewene spurgt meget åbent, og

interviewpersonerne bruger derfor ikke nødvendigvis

de ord, vi ville benytte fagsprogligt, men beskriver

med egne ord, hvordan trivselsudviklingen opleves.

https://tidsskrift.dk/psyke/article/download/16622/14414/37579

58 Skolebørnsundersøgelsen (https://www.hbsc.dk/).

Metodeforståelse

Trivsel er et vidt begreb og kan omfatte meget

forskelligt, alt efter hvem man spørger. I konceptuali-

sering af trivsel som et begreb, der kan undersøges,

fokuserer vi på en behovsforståelse – for at trives har

vi alle nogle behov, der skal dækkes. De mest basale

er selvfølgelig de fysiske og helbredsmæssige behov,

som vi også kan se, i nogle tilfælde har været grund

til, at kandidater er faldet fra. Vi har arbejdet med

psykologiske faktorer, der kan defineres som fem

trivselsbehov: relaterethed, autonomi, kompetence,

tryghed og mening.

●

Behovet for Relaterethed dækker over vores

behov for at indgå i sociale relationer. Generelt har

vi alle et behov for at høre til, føle os accepterede

og værdsatte, og være en del af et fællesskab.

Relaterethed kan forstås som vores sociale trivsel.

●

Behovet for Autonomi er vores behov for at have

indflydelse på vores eget liv og færden. Dette

dækker også over fx selvstændighed og ansvar.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Case 1 – Michael (22 år)

Michael er en ung mand på 22 år. Han har altid haft

svært ved det boglige, og hans mor kan fortælle,

at han har været meget bekymret for sin fremtid

igennem sine teenageår, særligt da han ikke kunne

få sin 9. klasses afgangseksamen. Han havde en

fornemmelse af at have en udløbsdato, hvor han

aldrig kunne blive til noget eller få noget ud af sit liv.

Michael er kommet til KTS gennem STU og har fuld-

ført og afventer nu godkendelse til fleksjob, hvorefter

han har lovning på ansættelse i træningsbutikken.

Generelt er Michael meget vellidt, og han beskriver

selv, at han er god til at sælge og snakke med

kunder. Han er glad og føler sig privilegeret over sin

position. Hans arbejde er meget vigtigt for ham, og

både vejleder og mor kan fortælle om, at han næsten

kan blive sur, når han er forhindret i at tage på

arbejde eller er nødt til at gå tidligt af helbredsmæs-

sige årsager.

”

Det er godt. Jeg er blevet rigtig voksen, tjener

egne penge, klarer mig selv. Jeg har noget at

stå op til … Ellers ville jeg sidde derhjemme

og glo!

Michael

”

(…) han har brug for KTS, fordi ellers tror jeg,

det ville sejle for ham. Han ville nemt kunne

blive udsat for mobning. Han skal lære noget

kodeks. Dér, hvor han var ungarbejder, der

kom han på arbejdet og gik igen med det

samme. Her er han rigtig glad, fordi her har

han venner, føler han. Altså, han er med i

teamet. Dér var han egentlig bare én, der kom

og gik.

”

Vejleder

”

Michael var meget knyttet til vejlederen

i starten, fordi han var meget usikker. Nu

snakker han med kunderne og virker mere

selvsikker..

Butikschef

”

Det sociale på arbejdet er vigtigt for Michael og ikke

kun den gode relation til vejleder. Han føler sig som

en del af et fællesskab og har taget ejerskab over sit

arbejde og sætter en ære i, at butikken er i orden.

En kollega fortæller, at Michael altid er OBS på, at

prissætning i butikken matcher avisen, og at han,

så snart der kommer en ny avis, sidder klar til at

gennemgå den.

Michael har haft mange tidligere nederlag, også

socialt, da han kan have svært ved at begå sig og

aflæse situationen. Særligt er han bekymret for

interaktioner med jævnaldrende. Når han er tryg,

er han sprudlende og energisk, men da der fx blev

ansat en ung slagter, lukkede han til og var genert,

og vejleder var nødt til at tale meget med ham om

dette. Generelt har vejleder hjulpet ham med både at

afkode sociale situationer og føle sig tryg i at prøve

sig selv af, fordi han havde deres stærke relation at

falde tilbage på.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

”

Som vejleder er man jo hele tiden inde over

og regulere socialt og lige forklare det, der

sker derovre, og det har han haft brug for for

at blive tryg og ikke føle, at han står udenfor,

eller ikke føle, at han er sådan én, de ikke vil

tilvælge. (…) Hvis han ikke havde haft den

guidning, ville han slet ikke være det sted, han

er nu, hvor han kan arbejde så meget, som

han kan, og faktisk er på en forholdsvis høj

intensitet. Fordi han er blevet tryg i, at han kan

godt, og han vil jo gerne – han vil og han vil og

han vil.

”

Vejleder har været alpha og omega for

Michael. Hun har været så dygtig til at sætte

sig ind i ham, har viden om hans udfordringer,

og kan møde ham dér, hvor han er. Han kan

regne med hende, og hun bruger de metoder,

der skal til” –

Mor til Michael

Case 2 - Søren (22 år)

”

Vejleder

”

Han blev mødt i et sprog, som han kender,

og måske også et kærlighedssprog, som han

kender hjemmefra. Så dér kunne jeg nå ham.

Så nogle gange skal vi gå langt og bruge os

selv som mennesker. Hvad skal der til for at få

dem til at trives – vi går hele vejen

Søren er også startet med STU og er langsomt

overgået til KTS. Han startede i KTS i 2019 og har

haft en langsommere optrapning, da han kan være

kravafvisende. Samtidig har han været forstyrret af

skift i træningsbutik og er bekymret for COVID-19,

så han har haft brug for ekstra tid. Han udtrykker

selv, at det var det, der var sværest for ham, og

vejleder forklarer, at hun har fundet ud af, at Søren

kan overkomme meget, hvis bare han ved, hvad der

foregår, og kan stille spørgsmål.

Søren havde særligt i starten svært ved det sociale

og kundekontakt, men har forbedret sig meget. Han

er dog stadig sensitiv over for krav og instruktioner,

og vejleder har måttet arbejde med, hvordan hun

kommunikerede med ham.

Hun fortæller, at: ”Søren har en enormt høj stemme

indeni, der fortæller ham, at han ikke er lige så god

som alle de andre, og at han ikke må lave fejl”.

Bekymringen for at lave fejl gjorde, at han sagde nej

til meget i starten, men han har haft stor udvikling, til

det punkt, hvor han nu har lyst til at prøve nye ting og

udvikle sig og også er fleksibel ift. sine arbejdsopga-

ver. Han føler sig som en del af teamet og gør det,

der er brug for, også hvis det er svært, og han har

Vejleder

Den største bekymring for Michaels mor før KTS

var også netop, at Michael ikke havde noget socialt

liv uden for skole/arbejde, og hun var derfor bange

for, at han ville ende med at blive meget ensom og

indelukket. Mor fortæller, at ”bare det at høre kol-

legaerne tale, inspirerer ham til ting, han kan lave”,

og han er blevet mere aktiv og social, også uden for

arbejdstiden.

”

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

brug for en pause bagefter. Han sætter en ære i at

gøre sit arbejde godt.

Søren er blomstret op i sit arbejde efter at være ble-

vet tryg og have succesoplevelser, hvor han er blevet

bekræftet i, at han gør det godt. Far fortæller, at den

positive udvikling også smitter af derhjemme, hvor

Søren er begyndt at reflektere over vredesudbrud og

generelt har færre af dem.

”

Søren føler sig fri i butikken nu, fordi nu ved

han, hvor tingene er. Det gør, at han nu går

hen imod kunder i stedet for at undgå dem. I

stedet for at kigge ned, kigger han op.

Vejleder

”

KTS gør meget. Det giver mig selvfølgeligt et

arbejde og sådan noget. Det er godt, så man

ikke bare skal sidde derhjemme og kigge ud i

luften.

Søren

”

Og så betyder menneskene også meget. (…)

han lægger mærke til det med det samme,

hvis der er nogen, der er væk. Det betyder

enormt meget for Søren (…) Sørens trivsel

bliver øget ved, at han kender de mennesker,

der er omkring ham, han er tryg, han kan lige

sige godmorgen, de er der, alt er, som det

plejer, og der er ro på. Kollegaerne er gode til

at snakke med ham, og han bliver set, og han

bliver mødt.

Jeg kan godt lide at nedmærke ting, særligt

vegetarskabet og slagterafdelingen. Det, jeg

laver, det kan jeg godt lide. Jeg synes, det er

sjovt.

Vejleder

”

Søren

”

Han har fået mere selvindsigt under sit forløb og har

også fået mere mod på livet. Han tør prøve nyt, også

uden for arbejdssituationen. Dér har tålmodighed og

tolerance været essentielt, samt en fortrolig vejleder,

som han kunne stole på var på hans side og ville

gribe ham, hvis det gik galt.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Case 3 - Rikke (30 år)

”

Jeg blev ældre og ældre og havde stadig

ingen uddannelse eller noget arbejde. Jeg var

ude i nogle forskellige virksomhedspraktik-

ker, men det gik aldrig så godt, og på et

tidspunkt, efter at jeg havde haft et ret dårligt

praktikforløb, havde jeg en samtale med min

kommune om at komme på førtidspension.

Rikke har været igennem et langt udredningsforløb

med flere fejldiagnoser og er sent udredt i voksen-

regi. Udover læring ift., hvordan hun fungerer på en

arbejdsplads, har hun også oplevet stor selvudvikling

i løbet af sit KTS-forløb. Da hendes autismediagnose

stadig var relativt ny for hende, da hun startede, har

hun lært en masse om sig selv og fået mange nye

strategier til at håndtere sine udfordringer gennem

autismepædagogik, som den præsenteres i KTS.

Rikke

”

Rikke startede i KTS i sommeren 2020. Hun

udviklede sig hurtigt igennem forløbet og fuld-endte

sin træning på ca. et år. Hun er nu ansat i fleksjob

på 5 t./u og har en rigtig god kontakt til sin chef. Hun

har været og er stadig meget udsat, og hun er meget

påvirkelig af stress.

Det der med, at hun kunne holde fast i noget,

der giver mening, og som er vedholdende, og

som hun siger, den rette støtte. Hun bliver ved

med at sige, jeg var aldrig kommet igennem

uden dig og vores relation. (…) Hendes

identitet bliver bare bygget mere og mere op,

og hun er så glad.

”

Vejleder

”

Hun havde brug for selvindsigt ift. at se, hvad

er det, der gør, at du ikke kommer på arbejde

(…) der er nogen, der faktisk hjælper hende til

at komme i den retning, der gør hende glad.

Fordi hun fangede hurtigt, at hun egentlig

synes, at det her var sjovt. At hun faktisk godt

kunne lide at få den der, jamen hun strålede jo,

da hun fik sin fine, blå skjorte på og begyndte

at gå med læbestift, og begyndte at synes, det

var lidt lækkert at komme ud og se godt ud og

være ude i verden.

Vejleder

”

Hun har som følge af sine mange omveje til den

rigtige diagnose haft mange nederlag i sit tidlige

voksenliv, og da hun først startede i KTS, troede hun

heller ikke på, at det ville lykkes. Men både Rikke

og vejleder beskriver, hvordan hun er blomstret

under sit forløb. Det var første gang, hun blev mødt

som autist og fik de omstændigheder, der passede

til hende. Samtidig havde hun et rigtig godt forhold

til sin vejleder, der også støttede hende i den store

udvikling, hun gennemgik privat. Hun følte sig meget

tryg, og arbejdet var tilrettelagt til hende med den tid,

hun havde brug for for ikke at blive stresset.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Hun er et eksempel på, hvordan det at blive mødt,

lyttet til og behandlet som et individ i en 1-til-1-relati-

on, hvor der er plads til at finde den rigtige løsning for

lige præcis hende, har gjort hele forskellen.

Case 4 - Peter (24 år)

Peter er tidligere KTS-kandidat og har været ansat

i en butik siden marts 2021. Han er ligesom Søren

og Michael kommet til KTS gennem STU. Han

var fra starten af sin STU meget motiveret for at

komme i KTS og brød sig ikke om STU, da han ikke

kunne identificere sig med de andre elever eller sin

autismediagnose. Han havde et langt KTS-forløb,

bl.a. pga. corona.

”

Det har givet mig rigtig meget selvtillid. Siden

9. klasse har jeg aldrig afsluttet noget, før nu.

Jeg sidder ved kassen i Kvickly, og det ville

jeg aldrig have troet, jeg kunne overskue. Jeg

er blevet rigtig god til at smalltalke, og det kan

jeg også bruge privat. Faktisk har forløbet i

KTS gjort mig noget mere udadvendt. Engang

troede jeg, at jeg var introvert, men det er

jeg ikke sikker på længere. Måske er jeg i

virkeligheden udadvendt.

”

Rikke

Han troede egentlig bare, at han var– han

sagde det selv – at han var sådan en dum

autist, der bare sad og gloede ind i væggen

og ikke kunne noget som helst. Og så var han

egentlig rigtig glad over at finde sig selv på

arbejdsmarkedet og se, at han faktisk kunne

alt muligt, lige som alle andre.

Hun er blevet mere og mere selvstændig og fortæller,

at i starten tog vejlederen alle snakke med chef og

øvrigt personale, men nu synes hun faktisk, at det er

rart at være overladt til sig selv, og øver sig i selv at

tale med chefen, når der er noget. Den relation og

den tryghed, hun har i den butik, hun arbejder i, gør,

at hun ikke bliver stresset, og hun giver udtryk for, at

det, at hun er omgivet af glade kollegaer og en chef,

der har tid og overskud, gør en kæmpe forskel.

Vejleder

”

Og så føler jeg mig nyttig. Jeg kan noget, og

jeg bidrager med noget. Det er nok den største

forskel.

Rikke

”

Vi har ikke talt med Peter selv, da han har givet

udtryk for, at nu er det nok med KTS, og han føler

sig klar til at være færdig med det og stå alene. Vi

har dog talt med vejleder og med hans mor. De kan

fortælle, at Peter har oplevet en kæmpe udvikling

under sit forløb. Han har fået mere selvtillid og

beskriver, at han kender sig selv bedre. Mor fortæller,

at han er meget gladere nu og har mod på fremtiden.

Han tør prøve nye ting og lægge planer for fremtiden

og har en idé om, at han måske vil forsøge sig med

en uddannelse engang inden for de næste fem år.

Han tror på, at han kan gennemføre de ting, han

sætter sig for, og at han godt kan finde ud af noget –

hvor han før følte sig meget ubrugelig og dum.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

”

I starten, hvis han fik en forespørgsel fra

en kunde, så stormede han gennem hele

butikken ”der er en kunde, der spørger mig

om noget!’ – han havde simpelthen så meget

social angst (…) han gik med en hætte ned

over og gemte sig fuldstændigt væk, og så

så man ham lige to år efter bare være helt

tjekket, stå i slagterafdelingen i hvidt tøj, har

taget et hygiejnebevis, betjente bare kunder,

gik bare stille og roligt. Han trænede – det var

simpelthen så fantastisk, den transformation,

der skete med den her unge mand.

Case 5 - Signe (21 år)

Signe blev diagnosticeret med autisme som 16-årig.

Hun havde svært ved skolen og har været meget

angst og savnet mere socialt samvær uden at vide,

hvordan hun skulle få det.

Hun var meget genert og tilbageholdende i starten

af sit forløb, men på trods af, at hun kun har været i

KTS i under et halvt år, er der sket store forbedringer

for Signe.

Vejleder

”

Da han startede sit forløb, havde han massiv social

angst, men vejleder kan fortælle, at det var, som om

den gradvist forsvandt, som han fik flere positive

oplevelser. Som han sagde til hende: ”Kunderne er

jo slet ikke så farlige”. Hans mor fortæller, at han er

blevet mere velformuleret og trænet i at tale med

fremmede, så det er også noget, der har smittet af

derhjemme.

Generelt kan mor sætte ord på, at det gjorde en stor

forskel, at han havde en vejleder, der så ham som

et individ og gav ham den forståelse, tid og respekt,

han havde brug for for at føle sig tryg.

Da hun startede, havde hun svært ved bare

det at tage sin uniform på. Når hun kom, vidste

hun ikke, hvad hun skulle. (…) Den tidligere

vejleder øvede, at hun kom et kvarter senere,

så Josefine selv skulle tage blusen på, uden at

der var nogen, der sagde det til hende. Så det

har været i de helt små ting og så frem til dér,

hvor hun er i dag.

Vejleder

”

Jeg er ikke sikker på, at han ikke havde

knækket halsen senere, hvis han ikke var

kommet i KTS. Det har gjort ham stærkere, og

han kender sig selv bedre. Han har mod på

fremtiden.

Hun kan flere arbejdsopgaver, end da hun

startede, og hun er blevet modig. (…) Så der

sker noget med hende – rent praktisk kan hun

flere ting, end da hun startede, hun har fået

mere selvtillid, og hun har fået en glæde, som

hun beskriver selv. Hun bliver glad af at være

her. Hun føler, der er nogen, der venter på

hende, og hun synes jo selv også at have den

der følelse af, jamen det er nødvendigt, at jeg

kommer..

Mor

”

Vejleder

”

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Signe fortæller, at hun har fået et rigtig godt forhold

til kollegaerne, og det er bl.a. derfor, at hun fx kom

sikkert igennem et vejlederskifte – faktisk har hun

fået noget ekstra ud af at få en vejleder ind, der ikke

har arbejdet i butik før, da hun derved oplever at

være ekspert på det arbejde, hun laver, og kunne

give sin tilegnede viden videre. Dermed bliver hun

mindet om, hvor langt hun er kommet, og får et

selvtillidsboost.

”

Det er jo hele min hverdag. Jeg er meget mere

glad, når jeg kommer hjem, ift. hvis jeg ikke

skal noget. Når jeg kommer hjem herfra, er

jeg bare glad – man er stolt, sådan, jeg kom

afsted og lavede et godt stykke arbejde, og

tit får jeg rigtig meget ros. De er så gode til at

rose, og det bliver man jo også rigtig glad for.

”

Signe

Det er jo motiverende, at man ved, at hvis

man laver et godt stykke arbejde, så får man

også noget godt ud af det. Man får et normalt

liv, eller hvad skal man sige. Bare det der

med at stå op og have et arbejde, og så have

noget at lave og så komme hjem, i stedet for

bare at gå hjemme hele dagen, det bliver så

deprimerende.

Signe

”

Det samme kunne man se på arbejde, hvor

kontrasten mellem den måde, hun agerede på, før

hun følte sig tryg, er kæmpestor ift. dér, hvor hun er

nu. I starten turde hun ikke selv gå i gang med noget

og var passiv helt ned til at skulle have besked på at

skifte tøj, når hun ankom. Nu kan hun selv gå rundt

i butikken og være fleksibel ift., hvad der er brug

for. Kollegaerne beskriver hende som værende på

og smilende, når hun er der, og Josefine selv kan

be-skrive, hvordan hun har mere energi og selvtillid

til det sociale, også når hun er hjemme.

”

Signe bor alene i en ungdomsbolig og har været

bekymret for, at der er en tidsbegrænsning på, hvor

længe hun må bo der. Hun har meget brug for at

vide, at hun har et sikkert ståsted under sig, og kan

være meget utryg ved forandringer. Derfor er hun

også glad for at kende planen for sin fremtid i KTS

og ser frem til at kunne flytte i en bolig, hvor hun

ikke skal bekymre sig. Hun har brug for ro og faste

rammer, som hun har styr på.

”

Jeg er meget imponeret over hendes udvikling.

Hun er gået fra 2 timer om ugen til 2 timer

om dagen. I dag tager hun selv toget. Før

blev hun hentet og bragt. I starten gemte hun

sig bag sin vejleder og sagde ikke så meget.

Efter en måned sagde hun goddag. Efter to

måneder går hun ud og løser opgaver. Efter

fire måneder går hun af sig selv ud og løser

opgaver. Jeg synes faktisk, det er hurtigt, med

det kendskab jeg har til hende og andre unge,

jeg har haft i praktik.

Butikschef

”

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

”

Min far griner tit ad mig, når vi er ude at gå,

fordi nu siger jeg goddag til alle dem, vi møder.

Jeg har lært at tale med kunder nu, og så ved

jeg, hvordan man taler med fremmede.

”

Jeg kan ikke håndtere stressede situationer,

for mange beskeder ad gangen, og jeg

prøvede i en periode at blive sendt ned i

kassen, men det er noget, som min autistiske

diagnose ikke kan.

Signe

Case 6 Rasmus (29 år)

Rasmus blev henvist til KTS fra ressourceforløb og

var kandidat i et supermarked i 16 måneder, før han

fuldendte sit KTS-forløb. Han er godkendt til fleksjob

og er ansat med 28 t./u. i det samme supermarked,

som var hans træningsbutik. Han har været ansat i

snart et år.

Rasmus

”

Vejleder er jo ansat til at kunne håndtere

vores besværlighed, kan man godt sige. Hvis

jeg ikke vidste, hvad jeg skulle, havde jeg en

tryghed i at kunne gå til hende og sige ”hvad

skal jeg gå i gang med”.

”

Rasmus

De andre virksomheder, jeg har arbejdet ved,

der var ikke så meget social kontakt. Dér sad

man meget for sig selv (…) her har vi et godt

socialt fællesskab.

”

Rasmus

”

Rasmus har en diagnose på atypisk autisme og

har, oven i det, epilepsi. Dette kræver også hensyn

på arbejdet, da han kan opleve, at stress udløser

epilepsianfald. Samtidig har hans epilepsimedicin

bivirkninger, der også påvirker hans hverdag. Han

beskriver dog, at der har været plads til at finde ud

af, hvordan der kunne gøres plads til hans behov. Fx

var der for meget stress ved at sidde i kassen, da der

sker en masse på én gang. Dér er han også god til

selv at fortælle, hvad han har brug for. Rasmus har

god selvindsigt og er meget reflekterende.

Rasmus bor alene og får et ugentligt besøg af en

hjemmevejleder, der hjælper ham med strukturering

af hverdagen. Han modtager ikke så meget støtte,

som han plejede, og i den periode, hvor der blev skå-

ret på det, oplevede han af tre omgange epileptiske

anfald. Dette påvirkede givetvis også hans arbejdsliv.

Han ville ønske sig mere, da det er vigtigt for ham at

kunne bidrage på sin arbejdsplads, og at der er styr

på tingene, så de kan regne med ham. Rasmus har

en masse tanker om sin plads i samfundet; det er

vigtigt for ham at føle, at han bidrager.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

”

Da jeg fik tilbuddet, var jeg glad. Fordi jeg har

det sådan, at enhver skal kunne bidrage til

samfundet, og det går ikke, at man kommer

i forskellige praktikker, og så er man på

dagpenge (…) og på den måde har jeg i hvert

fald den holdning, at hvis man kan yde til

samfundet, så skal man gøre det. Og det er

det, jeg har kæmpet for at få lov til i lang tid.

ham, når han er klar. Dette kan også motivere til at

komme igennem det, der er svært, fordi der er noget,

der venter i den anden ende.

Hans har en masse negative oplevelser med det of-

fentlige, både i skole og i det sociale regi. Derfor kan

han fremstå defensiv, men i sin stilling er han blødt

op og fungerer rigtig godt socialt med både kollegaer

og kunder. Han har aldrig fungeret godt i skolen og

har som andre kandidater haft mange nederlag ift.

det boglige, men ved sit job i fakta er han blevet

bekræftet i, at han er kompetent og kan bidrage. Han

har fået meget ansvar i sin ansættelse og har bl.a.

stået for frostafdelingen, og er så dygtig til at sidde

ved kassen, at han regelmæssigt oplærer de nye

ungarbejdere. Samtidig snakker han rigtig godt med

kunderne, og det er tydeligt, at Hans er glad for sit

job og kan mærke, at han er god til det.

Rasmus

Case 7 - Hans (26 år)

”

Hans har været ansat i et supermarked i snart

to år. Før det var han 2�½ år i KTS i det samme

supermarked. Han har tidligere gået på STU og blev

henvist til KTS gennem jobcenteret. Han arbejder ca.

20 timer om ugen i fleksjob.

”

Jeg sad bare derhjemme og gloede og troede

ikke, jeg kunne blive til noget. Jeg havde det

svært … Jeg kan ikke det boglige. Jeg kunne

lige så godt kaste den (bogen) ud ad vinduet,

jeg lærer ikke noget af det.

”

Hans

Hans’ forløb ved KTS var afbrudt af flere omgange,

da han har trauma, der skaber problemer for ham

omkring december hvert år. Han fortæller, at han

er blevet bedre til at håndtere det, også fordi han

generelt har det bedre nu, men han var væk i

længere perioder under sit træningsforløb, fordi han

havde det rigtig svært. Derfor er han også meget

taknemmelig for, at KTS har rummelighed til at give

ham tid og ikke giver op, men har en åben plads til

Selvom du har dine op- og nedture, så skal

du nok komme igennem, så længe du vil. Det

kræver, at man gerne vil igennem det, fordi

ellers har du ikke motivationen for det. (…) Du

har masser af support både fra vejleder og fra

resten af butikken, fordi det er en trænings-

butik, så den er mere large, og der er mere

forståelse, også for ting, der ikke ville være

gået i en anden praktik, hvor de ikke har den

forståelse for det og de midler til at behandle

de problemer, som vi har.

Hans

”

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Han kan også bruge nogle af sine autistiske træk

positivt på arbejdet – han har lært en masse

kassekoder udenad og har et rigtig godt blik for

orden. Det generer ham, hvis tingene ikke er i orden,

noget, som han både har skullet lære ikke at lade sig

forstyrre af, men også noget, han har lært at bruge

som en force ift. overblik og struktur over varerne og

butikkens fremtræden.

”

Hans har klaret det rigtig godt, og vi er rigtig

glade for ham her i butikken. Han kan både

fylde varer op og sidde i kassen, altså klare

flere opgaver uden at blive stresset - og han

vil gerne snakke med kunder, så det er dejligt.

Butikschef

”

Jeg er faktisk en af de bedre til at lære op, så

hvis jeg er på morgenholdet, er det mig, der

lærer de nye op. Jeg kan alle kommandoerne,

og jeg ved, hvordan jeg skal håndtere, hvis

der er noget, der går galt, jeg sådan – for at

sige det mildt; jeg har siddet der for længe.

Jeg kan stort set hele den der pukbog i

hovedet, med alt grønt og frugt og sådan.

Hans

”

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

BILAG 3:

Trivselsdata fra

spørgeskema-

undersøgelse

KLAR TIL START har i samarbejde med Cabi i

november-december 2021 udsendt et elektronisk

spørgeskema til kandidater i forløb og ansatte

kandidater omhandlende deres trivsel.

Udsendelsen af spørgeskemaet er sket gennem

partnerne og deres vejledere. Dvs. at det forventes,

at alle 51 kandidater, der på det tidspunkt var i forløb,

har fået spørgeskemaet. 38 kandidater i forløb har

svaret, hvilket svarer til en svarprocent på 75 %. 28

ansatte kandidater har svaret. Det er usikkert, hvor

mange af de 187 ansatte kandidater (siden 2013)

der har fået skemaet, da partnerne ikke har kontakt

til alle.

Vejlederne har kunnet bistå kandidaterne, først

og fremmest ved at tilbyde instruktion af skemaet,

og dernæst tilbyde at stå til rådighed, hvis der er

spørgsmål. Enkelte har siddet ved kandidaten, hvis

kandidaten er meget sprogligt udfordret.

Spørgeskemaet indeholder tre dele med i alt fire

spørgsmål:

●

Kandidaternes trivselsbehov: Spørgsmål 1 og 2

●

Kandidaternes selvværd og tro på sig selv:

Spørgsmål 3

●

Kandidaternes livstilfredshed: Spørgsmål 4

1. Kandidaternes trivselsbehov

Med udgangspunkt i både psykologisk forskning

om trivsel og feedback fra praksisarbejde med

kandidaterne, er der udformet en række udsagn

om trivsel i KTS, som kandidaterne skal vælge

imellem.

Dette er for at give kandidaterne

mulighed for at spejle sig i tidligere deltagere,

og så de kan pejle sig ind på spørgeskemaets

tema i stedet for straks at blive konfronteret

med nogle af de mere abstrakte koncepter, der

er en del af psykometrisk måling af trivsel.

For at trives har vi alle nogle behov, der skal

dækkes. De mest basale er selvfølgelig de

fysiske og helbredsmæssige behov, som vi

også kan se, i nogle tilfælde har været grund til,

at kandidater er faldet fra. Det er dog ikke nok

fx at få nok søvn og mad og ikke have smerte,

for at mennesker trives. Vi har også nogle

psykologiske behov. De udsagn, kandidaterne

bedes forholde sig til i de to første spørgsmål,

repræsenterer fem af de vigtigste behov inden

for trivsel: behov for relaterethed, autonomi,

kompetence, tryghed og mening.

Første spørgsmål i spørgeskemaet går på

udsagn om, hvad der er godt ved at være

i KTS. Kandidaterne blev præsenteret for

ti udsagn, der er formuleret ud fra tidligere

evalueringer relateret til de fem vigtigste behov

inden for trivsel. Heraf kunne de vælge op til

fem behov, som de kan identificere sig med.

59 Det er vigtigt at understrege, at udsagnene er baseret på citater

fra tidligere evalueringer af KTS, og at hvert udsagn godt kan have

forskellige behovskonnationer, og det er derfor vores professionelle

vurderinger, der ligger til grund for kodningen.

60 Se under metodeforståelse i bilag 2

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

I den følgende tabel er besvarelserne grupperet efter,

hvilke trivselsbehov der er flest kandidater, der har

valgt. Det højest scorende trivselsbehov er udsagnet

om at have fået et arbejde, der passer én (58 %),

mens det næsthøjeste er det at kunne have noget at

stå op til hver dag (55 %).

Det andet spørgsmål er udarbejdet efter samme

princip som spørgsmål 1, men fokus er specifikt på,

hvilke elementer af deres forløb der har hjulpet med

at kompensere for de udfordringer, de forventes at

have haft pga. deres ASF.

Tabel 1. Hvad er godt ved at være med i KLAR TIL

START? – flersvar

Udsagn

Jeg har fået et arbejde, der passer til mig (kompetence)

Jeg synes, det er rart at have noget at stå op til hver dag (mening)

Jeg er glad for at tjene mine egne penge (autonomi)

Jeg er glad for at vide, hvad jeg skal i fremtiden (tryghed)

Jeg har fundet ud af, at der er ting, jeg er god til (kompetence)

Jeg har fået kollegaer som forstår mig (relaterethed)

Jeg har udviklet mig socialt (relaterethed)

Jeg er blevet mere selvstændig (autonomi)

Jeg føler, at mit liv er mere stabilt (tryghed)

Jeg finder mit arbejde meningsfuldt (mening)

Andel

58 %

55 %

46 %

40 %

39 %

37 %

34 %

27 %

61 Med flersvar menes, at kandidaten kan krydse flere spørgsmål af.

Respondenterne har i gennemsnit valgt 4,29 svar-

muligheder. Fire har valgt flere end de fem, de maks.

måtte vælge.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Dette trivselsfokus er særligt for denne målgruppe,

da de ofte har brug for ekstra støtte til at få dækket

de trivselsbehov, deres diagnose gør svære for

dem. Derfor er udsagnene kodet for relaterethed,

tryghed og kompetence, da ASF kan gøre det svært

for kandidaterne hhv. at trives socialt, føle sig trygge

i nye situationer og føle sig kompetente på en

arbejdsplads pga. tidligere oplevelser af nederlag.

Som det fremgår af tabellen, har trefjerdedele

svaret, at det, der har hjulpet dem, er, at deres

vejleder har været der, når der er brug for ekstra

støtte. Derudover vægter de højt, at de har fået

arbejdsopgaver, der passer dem.

Tabel 2. Hvad har hjulpet mig i KLAR TIL START?

– flersvar

Udsagn

Min vejleder har været der, når jeg har brug for ekstra støtte (tryghed)

Jeg har fået arbejdsopgaver, der passer til mig (kompetence)

Der har været god stemning og søde mennesker på min arbejdsplads (relaterethed)

Min leder har været forstående (relaterethed)

Jeg er blevet forberedt på de ting, der skulle ske (tryghed)

Jeg har fået lov til at sige nej til opgaver, jeg ikke trivedes med (kompetence)

Jeg har fået lov til at lave de samme opgaver hver dag (kompetence)

Mine kollegaer har vidst, hvad autisme var, og respekteret mig som den, jeg er (relaterethed)

Jeg har haft et sted, jeg kunne trække mig, når jeg blev overvældet (tryghed)

Jeg har fået klart og tydeligt at vide, hvad der forventedes af mig (kompetence)

62 Udfordringer i at dække behovet for mening og autonomi er ikke direkte

relateret til deres ASF, men er ofte opstået som følgevirkninger af andre udfor-

dringer, der har forhindret dem i at indgå i samfundet på lige fod med andre.

Derfor er det første skridt til at hjælpe dem med at dække disse trivselsbehov

at hjælpe dem til at finde en plads i samfundet og lægge en plan for fremtiden,

som de selv har indflydelse på. KTS hjælper altså også kandidaterne til at

bedre deres trivsel inden for disse områder, men det er en løbende forandring,

der handler mere om kandidaternes personlige udvikling end de dagligdags

støttemuligheder i KTS-træningsforløbet.

Andel

75 %

67 %

55 %

52 %

45 %

39 %

28 %

27 %

22 %

21 %

Respondenterne har i gennemsnit valgt 4,38 svar-

muligheder. Tre har valgt flere end de fem, de maks.

måtte vælge.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

2. Kandidaternes selvværd og tro på sig selv

Kandidaterne har fået fem spørgsmål, der handler

om den indflydelse, KLAR TIL START har haft på

deres liv.

Spørgsmålene er på en skala, hvor helt

enig svarer til at sige ja, mens helt uenig svarer til at

sige nej. Enig og helt enig hhv. uenig og helt uenig er

slået sammen i tabellen.

Kandidaterne har det ret godt under deres KTS-

forløb. Særligt troen på, at de kan finde løsninger

og klare de ting, de sætter sig for, scorer højt.

Selvværdet er også højt – ca. hver tredje kandidat

kan godt lide sig selv, synes han/hun er god nok,

som han/hun er, og synes, at andre kan lide mig.

I siden af spørgeskemaet kan kandidaterne markere,

hvis de føler, at det er noget, der har ændret sig,

siden de startede deres forløb. Hvis de ikke kan

huske, om der er en ændring, kan de taste ’ved ikke’.

Halvdelen markerer, at de har haft en positiv ændring

ift. til at tro på sig selv, og ca. fire ud af ti markerer,

at deres selvværd er blevet bedre. Bemærk, at ingen

har haft en negativ ændring, siden de startede.

Tabel 3. Hvordan har jeg det under KLAR TIL

START-forløbet?

Udsagn

Jeg kan godt lide mig selv (selvværd)

Jeg er god nok, som jeg er (selvværd)

Andre kan godt lide mig (selvværd)

Jeg kan finde løsninger på de problemer, der opstår (tro)

Jeg kan klare de ting, jeg sætter mig for (tro)

Enig

76 %

70 %

71 %

88 %

83 %

Hverken

eller

15 %

24 %

29 %

11 %

Uenig

I alt

100 %

63 Spørgsmålene er baseret på spørgsmålene om selvværd (spørgsmål 1-3) og

self-efficacy (spørgsmål 4-5) fra skolebørnsundersøgelsen (https://www.hbsc.

dk/).

Der er tale om danske forkortede versioner, der er brugt i mange år til at

spørge børn i alderen 11 til 15 år. Self-efficacy betyder troen på egen kunnen og

evne til at opnå mål/udføre opgaver succesfuldt.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Tabel 3a. Har det ændret sig, siden jeg startede mit

forløb?

Udsagn

Jeg kan godt lide mig selv

Jeg er god nok, som jeg er

Andre kan godt lide mig

Jeg kan finde løsninger på de problemer, der opstår

Jeg kan klare de ting, jeg sætter mig for

Ingen

ændring

45 %

42 %

36 %

42 %

Positiv

ændring

44 %

42 %

35 %

50 %

Negativ

ændring

Ved ikke

11 %

15 %

23 %

14 %

I alt

100 %

3. Livstilfredshed

Spørgsmål fire er baseret på den simple form af

livstilfredshedsundersøgelse, hvor der forsø-ges kun

at spørge til livet generelt frem for at opdele det i

aspekter.

Dette er primært, for at kandidaterne ikke

skal forholde sig til for mange spørgsmål.

Kandidaterne bliver bedt om at tænke på det liv,

de havde, før de kom med i KTS, og på det liv,

de har nu med en hverdag med arbejde. De skal

nu vurdere, hvor tilfredse de var før og nu. De

bestemmer selv, hvad der tæller som det værste

eller bedste liv; det handler om, hvor tilfredse de selv

er, og ikke hvad andre synes.

10 betyder ‘det bedst mulige liv’, og 0 betyder ‘det

værst mulige liv’. 5 betyder, at der er cirka lige mange

ting, de er glade for og tilfredse med, som der er

ting, de er utilfredse med og gerne ville have var

anderledes.

I følgende tabel har vi præsenteret den gennemsnit-

lige score. Som det kan ses, stiger den selvvurde-

rede livstilfredshed undervejs. Livstilfredsheden er

forholdsvis høj under forløbet og stiger i ansættelsen

for de kandidater, der nu er ansatte. En gennemgang

af de individuelle besvarelser viser, at samtlige

kandidater har en selvoplevet positiv udvikling i

livstilfredshed.

Tabel 4. Hvor tilfreds er du med dit liv?

Trivselsgennemsnit

Udsagn

Ansat kandidat

Kandidat i forløb

Før KTS

4,6

5,8

Under KTS

7,1

I ansættelse

6,9 (forestilling)

En af de ansatte kandidater har svaret ”ved ikke” på livstrivslen under ansættelsen, mens en kandidat har

svaret ”ved ikke” under KTS-forløb. 16 af de 38 kandidater i forløb har svaret ”ved ikke” under ansættelse, da

de angiveligt må have svært ved at forestille sig deres livskvalitet når de en gang bliver ansat.

64 nspireret af

https://www.eurofound.europa.eu/da/data/

european-quality-of-life-survey

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

BILAG 4:

KLAR TIL START-efterforløb

KTS har iværksat efterforløb, der varetages af

kompetencepartneren og/eller KLAR TIL START-

projektledelsen. Det er en fast del af ethvert KLAR

TIL START-forløb og går ud på at styrke kandidatens

jobfastholdelse i det første ansættelsesår. Dette sker

med nyttig information og jævnlig kontakt.

● Lederen og kommunens flexjobkonsulent

modtager (evt. igen) hver især de to brochurer

samt information om hotlinen, invitation til

næstkommende webinar om den gode samtale.

Desuden tilbydes de tilmelding til nyhedsbrevet.

Begge opfordres til at informere KLAR TIL START-

udbyder eller projektledelse (evt. via hotlinen),

såfremt de senere skulle blive afløst i jobbet.

●

Fleksjobkonsulenten opfordres til at besøge

arbejdspladsen inden for 12 måneder.

I starten af KTS-forløbet:

●

Kandidaten (og evt. forældre) samt relevante

kommunale sagsbehandlere og arbejdsplads

modtager to ovennævnte brochurer (vejen til

det gode møde + tre navne, der er værd at

kende) samt adresse til hotlinen og invitation til

næstkommende webinar om den gode samtale.

Alle tilbydes tilmelding til KLAR TIL STARTs

nyhedsbrev.

Efter ansættelsen:

I tilfælde af, at der ansættes en ny leder på

arbejdspladsen (og projektledelsen bliver bekendt

med dette), bliver hun/han samt kolleger inviteret til

næstkommende webinar om den gode samtale og

tilbudt tilmelding til nyhedsbrev.

Ved ansættelsen:

●

Den færdige kandidat og hans/hendes leder mod-

tager et ”Kompetencepas” for den pågældende

medarbejder. Passet indeholder anbefalinger

til arbejdstid, arbejdsopgaver og pausestruktur

samt beskrivelse af diagnoser, medicinforbrug og

andre oplysninger, der er vigtige for ansættelses-

forholdet. Passet rummer desuden et personligt

kompetenceskema samt uddannelsesbevis og de

kompetencebeviser, den nyansatte har tilegnet sig

under KLAR TIL START-forløbet.

●

Den nyansatte underskriver en samtykkeerklæring

til, at KLAR TIL START-projektledelsen og/eller

den lokale udbyder kan opbevare vedkom-

mendes kontaktinfo med henblik på fremadrettet

opfølgning og evt. presse mv.

Tre måneder efter ansættelse:

KLAR TIL START-vejlederen/den lokale udbyder

foretager et fysisk besøg på arbejdspladsen og

taler med den ansatte og dennes chef. Ved evt.

behov for støtte eller lignende sikres det, at den

relevante kommunale kontakt inddrages (ved

fleksjob: fleksjobkonsulent).

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

6, 9 og 12 måneder efter ansættelsen:

KLAR TIL STARTs projektledelse eller den lokale

udbyder kontakter den ansatte og dennes chef pr.

mail eller telefon. Ved evt. behov for støtte eller

lignende sikres det, at den relevante kommunale

kontakt inddrages (ved fleksjob: fleksjobkonsulent).

Alle fire opfølgninger registreres i KTS-portal,

UNOIT, med

●

status for hver opfølgning (valgmuligheder):

○

I job

○

Opsagt

○

Langtidssygemeldt

●

BOLIG (valgmuligheder):

○

Uændret boligsituation

○

Flyttet i egen bolig

○

Flyttet i botilbud

○

Flyttet til forældre

Varetagelsen og registreringen af efterforløbet er

fordelt således:

9 ud af 11 partnere har valgt selv at tage den første

opfølgning på borgeren efter de første tre mdr. efter

ansættelse.

Herefter varetager 6 ud af de 11 partnere opfølg-

ningen og registreringen for de efterfølgende 6, 9,

12 mdr. opfølgning. KTS-projektledelsen varetager

naturligvis selv opfølgningen i eget område samt

for de partnere, der ikke ønsker at varetage efter-

forløbsopfølgningen og/eller dele af den. Ydermere

vil KTS-ledelsen holde et overordnet overblik over

registreringen og opfølgningen på efterforløbet (også

for de partnere, der selv varetager).

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

LITTERATURLISTE

●

Arbejdsmarkedstilknytning efter STUforløb,

Højbjerre Brauer Schultz for Ligeværd, august

2020 -

https://www.ligevaerd.dk/wp-content/

uploads/2020/09/2020_09_08_Tilknytning-til-

arbejde-og-uddannelse-efter-STU-forl%C3%B8b.

pdf

●

Aktiv beskæftigelsesindsats og progression,

Væksthusets Forskningscenter, juni 2018 -

http://

vaeksthusets-forskningscenter.dk/news/parallelle-

indsatser-uden-pause-skaber-progression/

●

Bæredygtig trivsel – Et integrativt perspektiv,

Simon E. Nygaard & Jan Tønnesvang, Psyke &

Logos, 34, s. 312-334, 2013 -

https://tidsskrift.dk/

psyke/article/download/16622/14414/37579

●

Cabis anbefalinger til virksomheds-

forløb i STU, Cabi 2020 -

https://www.

cabiweb.dk/temaer/unge-under-30/

stu-anbefalinger-til-virksomhedsspor/

●

Cabis ungeanbefalinger 2019 -

https://www.

cabiweb.dk/ungeanbefalinger

●

Den europæiske undersøgelse af livskvalitet

https://www.eurofound.europa.eu/da/data/

european-quality-of-life-survey

●

Evaluering af forsøg med mulighed for

arbejdsmarkedserfaring for udsatte grupper

(dag-til-dag-projektet), Mploy for Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2018

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyt-om-

reformer/nyt-om-kontanthjaelpsreformen/2018/8/

evaluering-dag-til-dag/

●

Evaluering af KLAPjob, Cabi, august 2021.

https://

www.cabiweb.dk/media/4506/evalueringsrapport-

klapjob-2021.pdf

●

Evaluering af særligt tilrettelagt ungdomsud-

dannelse, Epinion for Undervisningsministeriet,

september 2017 -

https://www.uvm.dk/aktuelt/

nyheder/uvm/2017/sep/170929-saerligt-tilrettelagt-

ungdomsuddannelse--stu--styrker-eleverne

●

Handicap og beskæftigelse 2019, Viden

til at understøtte, at flere personer

med handicap kommer i beskæfti-

gelse, VIVE -

https://www.vive.dk/da/udgivelser/

handicap-og-beskaeftigelse-2019-15458/

●

HBSC Skolebørnsundersøgelsen, Statens Institut

for Folkesundhed, Syddansk Universitet -

https://

www.hbsc.dk/

● Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region

og kommuner, bind 1, Region Midtjylland, 2013

https://www.defactum.dk/siteassets/defactum/3-

projektsite/hvordan-har-du-det/hhdd-2013/

hovedrapport---kapitler/sundhed-og-beskaftigelse.

pdf

●

Hvordan kombineres virksomhedspraktik og

ordinære løntimer? Flere skal med, Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering -

https://flereskal-

med.star.dk/media/10437/kombinationsmodellen.

pdf

● JobFirst-metoden – flere virksomhedsforløb med

ordinære timer for udsatte borgere, DISCUS A/S

for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,

juni 2018.

https://star.dk/media/9144/guide-til-

jobfirst-metoden.pdf

●

KLAR TIL START Opstartsevaluering. Et

landsdækkende opkvalificeringsforløb til

personer med autisme spektrum forstyrrelse - et

samarbejde mellem fakta/Coop Danmark A/S

og Unges Uddannelsescenter, Cabi 2015

(første fondsperiode) -

https://www.cabiweb.dk/

media/2157/klar-til-start-evaluering-april-2015.pdf

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

●

KLAR TIL START Midtvejsevaluering. Et

landsdækkende opkvalificeringsforløb til personer

med autisme spektrum forstyrrelse, Cabi 2017

(anden fondsperiode) -

https://www.cabiweb.dk/

media/2156/klar-til-start-midtvejsevalering.pdf

●

KLAR TIL START Slutevaluering – forankring. Et

opkvalificeringsforløb til personer med autisme

spektrum forstyrrelse, Cabi 2018 (anden fonds-

periode) -

https://www.cabiweb.dk/media/2158/

slutevaluering_klar-til-start_samlet_opslag_mail-

venlig_webvisning.pdf

●

KLAR TIL START Midtvejsevaluering. Et særligt

tilrettelagt ansættelsesforløb til unge og voksne

med autisme spektrum forstyrrelse, Cabi 2020

(tredje fondsperiode).

https://www.cabiweb.dk/

media/3763/midtvejsevaluering-klar-til-start-2020.

pdf

●

Levevilkårsundersøgelse, Landsforeningen

Autisme, 2019 -

https://www.autismeforening.dk/

media/2788/levegrundlagsundersoegelse-2019.

pdf

●

Mennesker med autisme i job, Socialstyrelsen

Viden til gavn, 2021 -

https://socialstyrelsen.

dk/tvaergaende-omrader/vidensplatform-om-

handicap-og-beskaeftigelse/handicapgrupper/

autisme-og-beskaeftigelse

●

Mens virksomhederne skriger efter arbejdskraft,

er 49.000 mennesker med handicap klar: - Det

er helt forkert, hvis ikke vi udnytter de ressourcer,

vi har. Artikel i Avisen Danmark, søn-dag 5.

dec. 2021 -

https://avisendanmark.dk/artikel/

mens-virksomhederne-skriger-efter-arbejdskraft-

st%C3%A5r-49-000-mennesker-med-handicap-

klar-det-er-helt-forkert-hvis-ikke-vi-udnytter-de-

ressourcer-vi-har

●

Mental sundhed og sygdom hos børn og unge

i alderen 10-24 år, Vidensråd for forebyggelse,

november 2020

http://www.vidensraad.dk/nyhed/

ny-rapport-stigende-mental-mistrivsel-hos-de-

10-24-%C3%A5rige

●

Ordinære løntimer som beskæftigelses-

fremmende redskab i ressourceforløb.

Erfaringsopsamling fra Projekt Småjob i Odense

Kommune, Væksthusets Forskningscenter,

december 2017 -

https://vaeksthusets-

forskningscenter.dk/wp-content/uploads/2018/03/

Ordin%c3%a6re-l%c3%b8ntimer-som-

besk%c3%a6ftigelsesfremmende-redskab-i-

ressourceforl%c3%b8b.pdf

●

Place-Then-Train: An Alternative Service

Paradigm for Persons With Psychiatric

Disabilities, Patrick Corrigan, Illinois Institute of

Technology, 2001 -

https://www.researchgate.

net/publication/227808729_Place-Then-Train_

An_Alternative_Service_Paradigm_for_Persons_

With_Psychiatric_Disabilities

●

Sammenbrud og tillid. Når unge uden uddannelse

’bliver til’, Anne Görlich, December 2020 -

https://

www.cefu.dk/emner/publikationer/publikationer/

sammenbrud-og-tillid-naar-unge-uden-uddannel-

se-%E2%80%99bliver-til%E2%80%99.aspx

●

Trivsel, psykisk arbejdsmiljø og stressten-

denser på det danske arbejdsmarked, DA,

januar 2019 -

https://www.da.dk/globalassets/

arbejdsmilj%C3%B8-og-sund-hed/rapport_triv-

sel_psykisk_arbejdsmiljoe_og_stresstenden-

ser_paa_det_danske_arbejdsmarked.pdf

●

Tænk strategisk – tænk i jobmobilitetskæder,

Cabi, 2021 -

https://www.cabiweb.dk/temaer/

samarbejde-mellem-jobcentre-og-virksomheder/

taenk-strategisk-taenk-i-jobmobilitetskaeder/

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

●

Vejen til det gode møde med personer med

autisme. Gode råd til dig som myndighedsperson,

FONDEN UNGES, 2021 -

https://klartilstart.dk/

wp-content/uploads/2021/06/Vejen-til-det-gode-

mode-4.pdf

●

Vidensportalen på det sociale område,

Socialstyrelsen -

https://vidensportal.dk/handicap/

born-med-autisme/omfang

●

Virksomheders ungeanbefalinger 2019, Cabi -

https://www.cabiweb.dk/temaer/unge-under-30/

virksomheders-ungeanbefalinger-2019/

●

Værktøj: Find opgaverne i virksomheden, Cabi -

https://www.cabiweb.dk/metoder-og-vaerktoejer/

find-opgaverne-i-virksomheden/

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.

Kontakt

Britta Bak

Direktør, FONDEN UNGES

[email protected], 22 32 80 82

Morten Wulf

Projektleder, KLAR TIL START

[email protected], 22 77 14 11