Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 186
Offentligt
3004858_0001.png
KOMMUNAL BUSINESS CASE
Som et beskæftigelsesrettet
tilbud til unge med autisme
Juni 2024
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.
3004858_0002.png
Konklusion:
Ishøj kommune har gennem et samarbejde med KLAR TIL START opnået store
økonomiske gevinster. Dette er opnået ved at jobcentret selv er blevet partner i
KLAR TIL START og håndterer opgaven internt, i stedet for at købe dyre eksterne
tilbud til unge med autisme.
Dertil kommer, at der er jobgaranti for alle der gennemfører træningsforløbet,
hvilket betyder en varig økonomisk gevinst for kommunen og ikke mindst også en
varig tilknytning til arbejdsmarkedet for den unge med autisme, med den
livskvalitet og økonomiske frihed det medfører.
Økonomisk gevinst:
Unge med autisme vil typisk blive tilbudt et STU forløb, og ofte vil STU forløb ikke
føre til efterfølgende beskæftigelse eller uddannelse
1
, men vil føre til ledighed og
dermed et efterfølgende forløb i jobcentret, som normal fører til enten fleksjob
eller førtidspension på sigt.
En evaluering af STU
2
foretaget fa Epinion har beregnet, at et gennemsnitligt STU
forløb koster ca. 250.000 kr. årligt, svarende til ca. 21.000 pr. måned. Der er dog
store variationer grundet målgruppens differentierende kompleksitet.
Det er vores vurdering i Ishøj Kommune, at en pris på ca. 21.000 kr. pr. måned til
personer med autisme er nogenlunde korrekt. Dertil kommer, at STU udgifter
som udgangspunkt konteres inden for servicerammen, med mindre STU er
bevilget som led i en beskæftigelsesindsats i regi af LAB loven.
Ved at benytte Ishøj modellen, er udgiften reduceret til 12.500 kr. pr. måned pr.
ung, og vi kan have 4 unge i forløb ad gangen. Det betyder en mindre udgift på
400.000 kr. årligt. Dertil kommer at den udgift vi har på 600.000 kr. årligt afholdes
uden for servicerammen (konto 5).
4 unge i STU forløb vil altså normalt koste ca. 1 mio. kr. årligt inden for
servicerammen, men med Ishøj modellen reduceres udgiften til 600.000 kr.
uden for servicerammen. Dermed frigives 1 mio. kr. årligt der kan anvendes til
andre formål inden for servicerammen.
Evaluering af STU udført af Epinion for Børne- og Undervisningsministeriet i september 2017 (se elevernes
udbytte af STU i kapitel 7)
https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/anden/170929-evaluering-af-saerlig-
tilrettelagt-ungdomsuddannelse---epinion---final-v2.pdf
2
Evaluering af STU udført af Epinion for Børne- og Undervisningsministeriet i september 2017 (se økonomi i
kapitel 6)
https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/anden/170929-evaluering-af-saerlig-tilrettelagt-
ungdomsuddannelse---epinion---final-v2.pdf
1
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.
3004858_0003.png
Hvad går modellen så ud på:
Modellen går i sin enkelthed ud på, at vi som kommune selv ansætter en vejleder
i vores eget interne tilbud i Jobcentret. Som internt tilbud (LAB §91) er der tale
om en beskæftigelsesrettet indsats, og kan derfor aflønnes uden for
servicerammen på konto 5.
Vi har i Ishøj valgt at ansætte en vejleder, der også er uddannet socialrådgiver, og
som tidligere har været ansat i et jobcenter. Vejlederen er derfor bekendt med
alle krav til dokumentation ved indstillinger til Rehab, og ved hvordan man skal
beskrive og dokumentere arbejdsevne og særlige skånehensyn. Vejlederen er
ikke på fuld tid, og udgiften er ca. 43.000 kr. pr. måned inkl. pension og
arbejdsgiverudgifter.
Partnerskabet med KLAR TIL START betyder, at KLAR TIL START bistår med at
finde en træningsvirksomhed i lokalområdet, der vil være med til at træne og
uddanne unge med autisme. Derudover stiller KLAR TIL START hele det
gennemarbejdede og afprøvede koncept til rådighed.
Partnerskabet koster 1.690 kr. pr. måned pr. deltager i forløbet. Med 4 deltagere,
er det altså 6.760 kr. pr. måned. Dertil kan KLAR TIL START også hjælpe med
forsikring af de unge i deres træningsforløb.
Ved selv at have forløbet internt, skal vi ikke købe det dyrt eksternt. Samtidig får
vi undervejs i forløbet beskrevet og dokumenteret alt hvad der er behov for ved
afklaring til fleksjob. I langt de fleste STU forløb er der ikke en sådan afklaring, og
det vil først foregå i et efterfølgende forløb i jobcentret. Dermed sparer vi også tid
på afklaringen og undgår brug af ressourcer til yderligere tilbud, forløb og
praktikker m.v.
Ydermere er KLAR TIL START forløbet af kortere varighed – ofte 12-16 måneder.
Det kan indgå som en del af et STU forløb eller som beskæftigelsestilbud, og der
er som nævnt jobgaranti efter endt forløb. Det betyder at forløbene ofte også
bliver kortere end de 3 år som STU udgør, og dermed spares der både tid og
penge. De unge kan vælge at afbryde deres STU for at gå i arbejde, med
muligheden for at vende tilbage til STU, hvis det ønskes på et senere tidspunkt.
Konkret har vi samarbejde med Dagrofa Food Service her i
Ishøj, og det er et fremragende samarbejde.
De har stillet træningspladser til rådighed såvel på lageret,
som i deres kantine og som chaufførassistent, når der
skal køres varer ud til kunder.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Henvendelse af 10. april 2025 fra Klar til Start med materiale til foretræde i Beskæftigelsesudvalget om ansættelsesforløb for unge med autisme.
3004858_0004.png
Kontaktoplysninger:
Vil du vide mere om vores model og de økonomiske gevinster den har medført
for kommunen, så kontakt os. Vi stiller gerne op og fortæller yderligere, og man
er også velkommen til at komme og besøge os.
Centerchef
Jørgen Dan Pedersen
Center for Beskæftigelse og Erhverv
Ishøj Kommune
Direkte tlf.: 4024 2868
Mail: jdanp@ishoj.dk