Folketingets Ældreudvalg
Holbergsgade 6
1057 København K
Telefon 33 92 93 00
www.aeldremin.dk
Sagsnr.
2025 - 1350
Doknr.
961738
Dato
21-08-2025
Folketingets Ældreudvalg har d. 23. juni 2025 stillet følgende spørgs-
mål nr. 91 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen
(SF).
Spørgsmål nr. 91:
”Datatilsynet har i en afgørelse fra december 2023 vurderet, at Aar-
hus Universitetshospital ikke lovligt kan basere offentliggørelsen af
patienters billeder på sociale medier på samtykke, blandt andet på
grund af et ulige magtforhold. Datatilsynet har efterfølgende i fe-
bruar 2024 uddybet, at denne praksis kan have betydning for andre
offentlige institutioner, herunder plejehjem. Dette beskrives i føl-
gende artikler: »Hospital kan ikke bruge samtykke til at offentliggøre
billeder af patienter på Instagram«, Datatilsynet.dk, den 5. decem-
ber 2023 og »Nyt om rækkevidden af AUH-afgørelsen«, Datatilsy-
net.dk, den 2. februar 2024.
Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren vurderer balancen
mellem Datatilsynets restriktive fortolkning af databeskyttelsesreg-
lerne og ældre borgeres ret til selvbestemmelse, herunder retten til
–
frivilligt og informeret
–
at give samtykke til, at billeder fra hverda-
gen på plejehjem deles på sociale medier?
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, hvis plejehjem afskæ-
res fra at dele positive fortællinger og billeder fra deres hverdag, selv
når der er givet samtykke fra de ældre eller deres pårørende?
Vil ministeren tage initiativ til at ændre lovgivningen, så det i højere
grad bliver muligt for ældre borgere - med et frivilligt, informeret
samtykke - at give tilladelse til, at billeder fra deres hverdag på ple-
jehjem kan offentliggøres?”
Svar:
Jeg ser en stor værdi i at dele de positive fortællinger fra hverdagen
på et plejehjem til gavn for både beboere, pårørende, medarbejdere
og andre, der følger med. Jeg mener også, at billeder fra hverdagen
på plejehjem kan være med til at understøtte disse fortællinger. For-
tællinger, der er vigtige, fordi vi grundlæggende har en ældrepleje,
som vi kan og skal være stolte af.
1