Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Ældreudvalg
Dato: 04-07-2025
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh: sse
Sagsnr.:2025 - 6030
Dok. nr.: 351283
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 81 (Alm. del), som Folketingets
Ældrehedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 6. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 81:
”Hvad
mener ministeren om forslaget om at give praktiserende læger mulighed for at
henvise patienter til diætister og ernæringsvejledning, hvis de vurderes at være i
ernæringsrisiko? Spørgsmålet henviser til rapporten »10 indsatser, der kan reducere
underernæring i Danmark«, maj 2025, fra Fresenius Kabi?”
Svar:
Lægerne i det almenmedicinske tilbud har en nøglefunktion i sundhedsvæsnet og
fungerer som den primære kontakt og indgang til sundhedsvæsnet for langt
hovedparten af borgerne. En vigtig del af de praktiserende lægers opgaver er derfor
at vurdere, hvilke tilbud og behandlinger en patient har brug for.
Det er i dag reguleret i sundhedsloven og i Overenskomst om almen praksis, hvilke
tilbud og behandlinger lægerne i det almenmedicinske tilbud kan henvise til.
Mulighederne for at henvise specifikke patientgrupper til behandling og tilbud i
sundhedsvæsnet hviler på en sundhedsfaglig vurdering.
Det fremgår imidlertid af Sundhedsstyrelsens vejledning om opsporing, behandling og
opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko til kommune, sygehus og det
almenmedicinske tilbud fra 2022, at hvis patienten fortsat er i ernæringsrisiko ved
udskrivelse eller overflytning til anden afdeling eller andet sygehus, skal der ordineres
en ernæringsplan og en plan for opfølgning til egen læge, bopælskommune eller
anden afdeling.
Derudover fremgår det af Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder
’Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom’ fra 2024, at det er et krav, at
kommunerne tilbyder en ernæringsindsats til borgere med kronisk sygdom, som ud
fra en sundhedsfaglig vurdering af funktionsevne og helbredsforhold kan have gavn
af indsatsen.
Jeg forventer naturligvis, at både regioner, kommuner og det almenmedicinske tilbud
tilrettelægger deres ernæringsindsatser på en måde, der gavner borgere og patienter
i ernæringsrisiko.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde