ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om, hvordan landets kommuner konkret skal forberede sig på en krisesituation, for de mennesker som er særligt afhængige af hjælp fra kommunen, herunder ældre mennesker på plejehjem og mennesker med handicap på botilbud

Ældreudvalget 2024-25
ÆLU Alm.del
Offentligt

Dato:

4. juni 2025

Sagsnr.: 2025 - 1219

Akt-id.: 7807

Besvarelse af spørgsmål nr. 76 (Alm. del) fra Ældreudvalget

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 76 (Alm. del), som Fol-

ketingets Ældreudvalg har stillet til ministeren for samfundssikkerhed

og beredskab den 7. maj 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Kirsten Normann Andersen (SF).

Torsten Schack Pedersen

Side 1/4

ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om, hvordan landets kommuner konkret skal forberede sig på en krisesituation, for de mennesker som er særligt afhængige af hjælp fra kommunen, herunder ældre mennesker på plejehjem og mennesker med handicap på botilbud

Spørgsmål nr. 76 (Alm. del) fra Folketingets Ældreudvalg:

”Vil ministeren som opfølgning på besvarelse af ÆLU alm.

del – spørgsmål 54 svare på følgende spørgsmål:

- Vil regeringen stille nationale krav til, hvordan landets

kommuner konkret skal forberede sig på en krisesitua-

tion, eksempelvis hvor mange timer eller dage kommu-

nerne skal kunne sikre nødstrøm, varme, lagre med

vand og mad m.v. til de mennesker, som er særligt af-

hængige af hjælp fra kommunen, herunder ældre men-

nesker på plejehjem og mennesker med handicap på

botilbud?

- Hvorfor er ministeren så tilbageholdende i sin tidligere

besvarelse, når regeringstoppen sjældent misser en

mulighed for at tale alvoren og behovet for beredskab

i almindelige familier op?

- Mener ministeren, at det er rimeligt at placere ansvaret

for beredskabet og finansieringen hos kommunerne og

dermed gøre det endnu sværere for dem at finansiere

den lokale velfærd?”

Svar:

Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. 54 (Alm. del) fra Folketin-

gets Ældreudvalg af 24. april 2025, er det inden for de kommunale

opgaveområder kommunernes ansvar at planlægge for oprethol-

delse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af større

ulykker og katastrofer, herunder udarbejde kommunale beredskabs-

planer.

Selvom det er den enkelte kommune, der har ansvar for at planlægge

sit eget beredskab, er det vigtigt, at kommunerne får den vejledning

og rådgivning, som de har brug for. Ikke mindst i lyset af det skær-

pede risiko- og trusselsbillede, som vi skal forholde os til på alle ni-

veauer.

Aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for

2026

af maj 2025, fremgår det bl.a., at ”Regeringen og KL er enige

Side 2/4

om at arbejde tæt sammen om at skabe gode rammer omkring be-

redskabsområdet, herunder med henblik på at indtænke sårbare

grupper i beredskabsplanlægningen, og at kommunerne kan få rele-

vant rådgivning og vejledning omkring dette arbejde.” KL og regerin-

gen har dermed aftalt, at arbejdet med at indtænke sårbare grupper

i beredskabsplanlægningen er en opgave, som både staten og kom-

munerne vil sætte fokus på i 2026.

Som det også fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 54 (Alm. del)

fra Folketingets Ældreudvalg af 24. april 2025 arbejder Ministeriet for

Samfundssikkerhed og Beredskab, KL, Danske Regioner, Indenrigs-

og Sundhedsministeriet, Social- og Boligministeriet, Ældreministeriet

samt Beskæftigelsesministeriet sammen om at skabe bedre rammer

for kommunernes og regionernes arbejde med at indtænke sårbare

grupper i beredskabsplanlægningen. Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriet, Miljø- og Ligestillingsministeriet og Ministeriet for Føde-

varer, Landbrug og Fiskeri bistår med vejledning i dette arbejde.

I dag ser vi i Danmark ind i et trusselsbillede, der er markant ander-

ledes end for bare få år siden. Vi skal forholde os til og forberede os

på et udsnit af scenarier og hændelser, der kan indtræffe. Dertil kom-

mer, at kommunerne ikke er ens. De har organiseret sig forskelligt i

forhold til, hvilke opgaver der løses f.eks. på det enkelte plejehjem,

bosted eller døgninstitution, og hvilke der løses centralt i kommunen.

Dertil kommer, at kommunernes sårbarheder over for vejrhændelser

som f.eks. oversvømmelser er forskellige. Udgangspunktet om det

kommunale selvstyre gælder selvfølgelig også på beredskabsområ-

det.

Derfor er det vigtigt ikke at stille krav, som giver mening for nogle

kommuner, men ikke for andre – ligesom man skal være opmærksom

på, at eventuelle krav skal give mening i forhold til flere forskellige

typer af hændelser.

Jeg har i øvrigt bemærket, at flere kommuner allerede er godt i gang

med beredskabsplanlægningen.

Når jeg og Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab opfor-

drer til, at danskerne efterlever myndighedernes anbefalinger om et

Side 3/4

72 timers hjemmeberedskab, er det for, at myndighederne kan foku-

sere indsatsen der, hvor behovet er størst. For eksempel på sårbare

befolkningsgrupper.

Side 4/4