Ældreudvalget 2024-25
ÆLU Alm.del
Offentligt
3024597_0001.png
Folketingets Ældreudvalg
Holbergsgade 6
1057 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.aeldremin.dk
Sagsnr.
2025 - 905
Doknr.
954304
Dato
20-05-2025
Folketingets Ældreudvalg har d. 24. april
stillet følgende spørgsmål nr. 73 (alm. del) til ældreministeren, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Malene
Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 73:
”Forskning viser, at et aktivt arbejde med livshistorier sammen med
mennesker med demens er med til at understøtte kvaliteten af
omsorgen og relationen mellem omsorgsgiver og personen med
demens, jf. Videnscenterfordemens.dk, den 24. april 2025. Hvordan
vil ministeren sikre, at det aktive arbejde med livshistorier anvendes
i praksis i ældreplejen? Spørgsmålet henviser til deputationen i
Ældreudvalget den 23. april 2025 jf. ÆLU alm. del
–
bilag 35.
Svar:
Ens personlige livshistorie er på mange måder en grundsten i den
enkeltes identitet og selvforståelse. Men efterhånden som en
demenssygdom udvikler sig, forsvinder flere og flere erindringer om
det levede liv og de gode minder, hvorfor mennesker med demens
kan have problemer med at opretholde et billede af sig selv og deres
livshistorie.
Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at de medarbejdere, der arbejder
med mennesker med demens, kender de ældre.
Indførelsen af helhedsplejen ved ældrelovens ikrafttræden den 1. juli
2025 betyder, at hjælpen skal tage udgangspunkt i den enkelte
ældres livssituation. Den nye helhedsorienterede tilgang til plejen
betyder, at personalet får bedre mulighed for at se og imødekomme
den ældre og de enkelte behov.
Ældrereformen understøtter, at de ældre i højere grad vil opleve, at
det er de samme medarbejdere, der kommer i deres hjem. Det giver
medarbejderne bedre mulighed for at bygge relationer til borgerne,
når medarbejderne får mere tid til kerneopgaven. Så det bliver en
faglig opgave at kende de ældres livssituation- og historie.
Selvbestemmelse hos de ældre er en af de bærende værdier i
ældreloven. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne inddrager de
pårørende, der ofte er livsvidner og har stor viden om den ældres
vaner, ønsker og behov, i tilrettelæggelsen af plejen.
1
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om hvordan det sikres at det aktive arbejde med livshistorier anvendes i praksis i ældreplejen
3024597_0002.png
Det er jeg overbevist om vil have stor betydning både for den ældre,
de pårørende og personalet.
Aktivt arbejde med livshistorier hos den ældre, kan være en metode
til at understøtte livskvalitet og omsorg. Der findes forskellige
metoder der arbejder med livshistorier, bl.a. den personcentrerede
omsorg, der arbejder ud fra en holistisk og tværfaglig tilgang. Her
anerkendes mennesket med sin ret til selvbestemmelse, hvor
personen, fremfor sygdommen, er i centrum, og hvor omsorg og
pleje tilrettelægges ud fra personens perspektiv, livshistorie, vaner
og psykologiske behov.
Det er op til den enkelte kommune at tilbyde og tilrettelægge den
nødvendige hjælp eller støtte i den daglige livsførelse, et
sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb, som
muliggør en løbende tilpasning af indholdet i tilbuddet, i takt med
udviklingen i den enkelte persons ressourcer og behov. Det er
således op til kommunen at vurdere, hvordan tilrettelæggelsen af
faglige aktiviteter, fx aktiviteter der arbejder med livshistorier, bedst
imødekommer den ældres behov for pleje og omsorg.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
2