Folketingets Ældreudvalg
Holbergsgade 6
1057 København K
Telefon 33 92 93 00
www.aeldremin.dk
Sagsnr.
2025 - 866
Doknr.
953906
Dato
19-05-2025
Folketingets Ældreudvalget har d. 22. april 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 70 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 70:
Hvordan vil ministeren sikre, at den nyligt vedtagne ældrelov kan
implementeres i praksis fra den 1. juli 2025, herunder at de ældre
har de valgmuligheder, som loven indeholder?
Svar:
Ældrereformen er en omfattende frisættelse af ældreområdet, hvor
den ældre skal opleve at få en mere sammenhængende og fleksibel
hjælp. En hjælp og omsorg, som ydes af velkendt personale, der kan
skabe tryghed i hverdagen.
Der spørges til, hvordan ældreloven implementeres i praksis. Og helt
overordnet, så kræver en reform af denne størrelse naturligvis or-
dentlige rammer for at kunne gennemføres og for i det hele taget at
lykkes med så stor en forandring.
De overordnede mål, krav og værdier for at sikre en god ældrepleje
er fastsat i det lovgivningskompleks, der blev vedtaget i december
2024 samt bekendtgørelser og vejledninger, som enten er på plads
eller i gang med at blive udarbejdet mhp. offentliggørelse primo juni
2025 og ikrafttrædelse med loven den 1. juli 2025.
Samtidig spørges der til, hvordan det sikres, at de ældre får de valg-
muligheder, som loven indeholder. For reformen bidrager netop med
en række øgede valgfriheder og valgmuligheder for borgeren. Det
drejer sig fx om, at borgerne fremover dels vil have frit valg af leve-
randør til at udføre alle opgaver, som er en del af helhedsplejen, og
dels en langt større fleksibilitet i hverdagen, da hjælpen bliver tilret-
telagt ud fra, hvad borgerne har brug for den pågældende dag. Der-
med sættes den ældres ønsker, præferencer, relationer samt medar-
bejderes og lederes faglighed og samarbejde i centrum. Det giver
både bedre ældrepleje og bedre arbejdspladser.
Når der gennemføres store forandringer, skal de nødvendige ressour-
cer også følge med, så kommuner og medarbejdere har mulighed for
at omstille sig i praksis. Med
Aftale om en reform af ældreområdet
indfases der frem mod 2027 et varigt kvalitetsløft til kommunerne på
1