Ældreudvalget 2024-25
ÆLU Alm.del
Offentligt
3019803_0001.png
Folketingets Ældreudvalg
Holbergsgade 6
1057 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.aeldremin.dk
Sagsnr.
2025 - 803
Doknr.
953318
Dato
13-05-2025
Folketingets Ældreudvalg har d. 9. april 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 69 (alm. del) til ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann
Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 69:
Vil ministeren redegøre for det gældende regelsæt vedrørende
egenbetaling og prisloft for forskellige velfærdstilbud i ældreplejen?
Redegørelsen bedes omfatte følgende ydelser:
1) vasketøj,
2) rengøring,
3) vinduespudsning,
4) tilkøb af praktisk hjælp og
5) tilkøb af personlig pleje.
Svar:
Efter § 1 i bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for
tilbud om personlig og praktisk hjælp mv. efter §§ 79, 83 og 84 i lov
om social service fastsætter kommunalbestyrelsen beslutning om
betaling for hjælp eller støtte som fx tøjvask.
Ved fastsættelsen af betalingen kan kommunalbestyrelsen højst
medregne kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger,
der kan henføres til produktion og levering af tilbuddet. Det vil sige
kommunalbestyrelsens samlede direkte og indirekte omkostninger til
tilbuddet, herunder omkostningerne ved køb af tilbud hos private og
regionale leverandører.
Direkte omkostninger er omkostninger, der direkte kan henføres til
det pågældende tilbud, fx råvarer, køb af materialer
og tjenesteydelser mv. Indirekte omkostninger udgør eksempelvis
andel af fællesomkostninger til lokaler, administration mv. samt
afskrivning og forrentning af kapitalapparatet.
Derimod må det tidsforbrug, som medarbejdere i den kommunale
forvaltning anvender til opgaver relateret til tilbuddene, ikke
medregnes i kommunernes omkostninger. Det er her vigtigt at
skelne mellem omkostningerne knyttet hhv. til leverandørens
opgaver og til den kommunale myndighedsopgave i forbindelse med
produktionen og leveringen af tilbuddet til modtagerne.
1
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om regelsæt for egenbetaling og prisloft for forskellige velfærdstilbud i ældreplejen
3019803_0002.png
Omkostningerne knyttet til den kommunale myndighed skal holdes
helt ude af omkostningsberegningerne.
Borgeren betaler således de reelle omkostninger og dermed det
faktiske ressourceforbrug, medmindre kommunalbestyrelsen vælger
at yde et tilskud, hvor betalingens størrelse nedbringes. Dette skal
sikre, at borgerne alene betaler for de reelle omkostninger, der
knytter sig til tilbuddet. Borgerne skal dermed ikke betale for
kommunens omkostninger knyttet til den kommunale myndighed. På
den måde vil ældre borgere, der modtager ældrepleje, ligesom andre
borgere, fortsat kun skulle betale for udgifter, der svarer til det
almindelige forbrug, som man selv ville have haft ved at udføre
opgaven.
Dette videreføres med den nye ældrelov.
Som lovgivningen er i dag, er der ikke hjemmel til, at kommunerne
kan tilbyde tilkøbsydelser, der ligger ud over de behovsbestemte
ydelser, som kommunen er forpligtet til at tilbyde efter serviceloven.
Ifølge den nuværende lovgivning er det kun de private leverandører
af hjemmehjælp og privatdrevne plejehjem, herunder friplejehjem og
lokalplejehjem, der kan tilbyde borgerne ekstra ydelser mod
betaling, der ligger ud over den hjælp, de er visiteret til af
kommunen.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
2