Ældreudvalget 2024-25
ÆLU Alm.del
Offentligt
3016370_0001.png
Styrket måltidskultur i
fremtidens ældrepleje
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om en beskrivelse til udvalget af ministerens fire nye initiativer, som skal forebygge fejl- og underernæring blandt ældre
3016370_0002.png
Styrket måltidskultur i fremtidens ældrepleje
For mange ældre er i ernæringsrisiko eller lider af fejl- eller underernæring.
Det har alvorlige konsekvenser for deres sundhedstilstand og livskvalitet.
Derfor er der behov for en styrket indsats mod underernæring i ældreplejen.
Forebyggelse og tidlig opsporing er vigtige greb i indsatsen i forhold til ældre,
der er i ernæringsrisiko eller som er underernærede. Det kræver nye og bedre
rammer og styrkede kompetencer.
Med ældreloven indføres et bærende princip om helhedspleje. Heri stilles krav
om, at hjælpen fremadrettet gives ud fra et helhedsorienteret og tværfagligt
syn på den enkelte borgers samlede livssituation.
Indførelsen af helhedspleje er derfor et vigtigt skridt i indsatsen mod fejl- og
underernæring blandt ældre.
Samtidig er mad og måltider en vigtig kilde til livsglæde for mange danskere.
Derfor er det vigtigt, at værdien af måltider understøttes i ældreplejen.
På den baggrund vil Ældreministeriet – parallelt med indførelsen af helhedsplejen i
ældrereformen – styrke måltidskulturen i ældreplejen med fire nye initiativer.
Fire indsatser målrettet en styrket
måltidskultur i ældreplejen
1.
2.
3.
4.
Udbredelse af smagspaneler på plejehjem.
Tidligere opsporing af sårbare ældre.
Styrkede rammer om det gode måltid og sociale
fællesskaber om måltiderne i ældreplejen.
Værdifuld viden – lige ved hånden.
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om en beskrivelse til udvalget af ministerens fire nye initiativer, som skal forebygge fejl- og underernæring blandt ældre
3016370_0003.png
Helhedspleje – nøglen til en bedre ældrepleje
•
•
Med ældrereformen følger en historisk frisættelse af ældreplejen
med selvbestemmelse som centralt omdrejningspunkt.
Fremtidens ældrepleje skal favne det hele menneske. Det betyder
et grundlæggende paradigmeskifte i den måde, som ældreplejen
leveres, kontrolleres og styres på.
Indførelse af helhedspleje som bærende princip i fremtidens
ældrepleje indebærer konkrete krav om et helhedsorienteret
og tværfagligt blik på den enkelte ældre og dennes samlede
livssituation.
Med helhedspleje stilles der samtidig krav om kontinuitet,
fleksibilitet og sammenhæng i hjælpen og med færrest mulige
forskellige medarbejdere i hjemmet.
Et helhedsorienteret blik på det enkelte menneske betyder, at der
ikke kun skal handles på de konkrete opgaver, som den ældre har
brug for at få hjælp til. Der skal samtidig være opmærksomhed
på, om der er tegn på forandringer i den ældres trivsel og samlede
livssituation.
Den styrkelse af den forebyggende og opsporende indsats,
som ligger i helhedsplejen, skal bl.a. understøtte en langt bedre
mulighed for at spotte eksempelvis ernæringsmæssige problemer.
Den samtidige udbredelse af tværfaglige teams i ældreplejen
betyder en styrket mulighed for faglig sparring omkring
observationer vedr. ernæringsmæssige problemstillinger, herunder
hvilke fagligheder som skal aktiveres for at sikre den rigtige indsats
til den enkelte ældre.
•
•
•
•
•
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om en beskrivelse til udvalget af ministerens fire nye initiativer, som skal forebygge fejl- og underernæring blandt ældre
1.
En stærkere stemme i køkkenet
Smagspaneler på plejehjem
Ældre skal fortsat tilbydes sunde og varierende måltider, der er tilpasset
den enkeltes ønsker og behov.
Nogen kommuner tilbyder allerede i dag menuvariationer og måltider,
der tager hensyn til borgere, der spiser efter særlige diæter, eller som
har særlige kosthensyn.
I naturlig forlængelse af ældrelovens fokus på øget selvbestemmelse
ønsker vi at styrke, at ældre får yderligere medindflydelse på rammerne
om det gode måltid og den mad, der serveres i ældreplejen.
God smag skal ikke dikteres fra centralt hold. Den skal besluttes af de
ældre, der hver dag spiser maden.
Smagspaneler kan understøtte, at beboere på plejehjem i højere grad
er med til at beslutte, hvad et godt måltid er. Samtidig styrkes de enkelte
køkkeners og kommuners indsigt i borgernes ønsker og behov til den
mad, der serveres.
Ældreministeriet vil derfor drøfte med KL, hvordan ældre borgere kan
få en stærkere stemme i ældreplejens køkkener.
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om en beskrivelse til udvalget af ministerens fire nye initiativer, som skal forebygge fejl- og underernæring blandt ældre
3016370_0005.png
2.
Tidligere opsporing af sårbare ældre
Styrket kompetenceudvikling af medarbejdere,
der skal levere helhedspleje
Det er afgørende, at både ledere og frontpersonale er klædt ordentligt
på til at kunne levere helhedspleje og til at arbejde med en ny, mere hel-
hedsorienteret tilgang til de ældre borgere.
Derfor skal der afsættes flere midler til at styrke praksisnær kompeten-
ceudvikling hos medarbejdere i ældreplejen.
De ekstra midler skal bidrage til, at medarbejdere fra alle landets 98
kommuner vil kunne komme på kompetenceudviklingsforløb og samtidig
sikre et styrket fokus på forebyggelse og opsporing af ældre, der er i er-
næringsrisiko, eller som er underernærede.
Ældreministeren vil på den baggrund søge opbakning i aftalekredsen
bag ældrereformen til, at flere implementeringsmidler anvendes til kom-
petenceudvikling af medarbejdere, der skal levere helhedspleje.
Midlerne skal ses i sammenhæng med kvalitetsløftet af ældreplejen i
kommunerne, der følger af ældrereformen.
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om en beskrivelse til udvalget af ministerens fire nye initiativer, som skal forebygge fejl- og underernæring blandt ældre
3016370_0006.png
3.
Fælles om det gode måltid
Sociale fællesskaber omkring mad i ældreplejen
skal styrkes
Mad og måltider spiller en central rolle i hele vores liv og er en vigtig
kilde til livskvalitet. Det skal stigende alder ikke ændre på. Derfor skal
rammerne om det gode måltid og fællesskabet omkring maden i
ældreplejen styrkes.
Ældreministeriet vil derfor sætte gang i udviklingen af et initiativ, der
styrker måltidskulturen og fællesskabet omkring måltider i ældreplejen.
Tiltaget udvikles i dialog med bl.a. kommuner, civilsamfund, fonde og
lokale fællesskaber.
Initiativerne har bl.a. til formål at imødegå psykosociale udfordringer
som eksempelvis ensomhed, der kan nedsætte lysten til at spise.
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om en beskrivelse til udvalget af ministerens fire nye initiativer, som skal forebygge fejl- og underernæring blandt ældre
3016370_0007.png
4.
Værdifuld viden – lige ved hånden
Relevant viden skal være let tilgængelig
og bruges aktivt
Der findes i dag en lang række materialer og vejledninger, der behandler
fejl- og underernæring hos ældre. Det er afgørende, at den viden og de
gode råd, der findes, når hele vejen ud til de medarbejdere, der kommer
i den ældres hjem.
Forskellige vejledninger og rapporter kan øge kompleksiteten i forhold til,
hvor man som medarbejder og leder kan orientere sig efter de bedste råd.
Derfor vil Sundhedsstyrelsen nu samle den vigtigste viden om fejl- og
underernæring blandt ældre med henblik på at hjælpe kommunerne
med at stille skarpt på den vigtigste viden om fejl- og underernæring.
Ældreministeriet vil efterfølgende i samarbejde Sundhedsstyrelsen sætte
fokus på formidling af de vigtigste råd og anbefalinger om opsporing og
forebyggelse af ældre, der er i ernæringsrisiko, eller som er fejl- eller
underernærede.
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om en beskrivelse til udvalget af ministerens fire nye initiativer, som skal forebygge fejl- og underernæring blandt ældre
3016370_0008.png
Holmens kanal 22
1060 København K
Telefon: 33 92 93 00
(mandag-torsdag 8.30-16.00,
fredag 8.30-15.30)
[email protected]