Ældreudvalget 2024-25
ÆLU Alm.del
Offentligt
Det talte ord gælder
Tak for ordet. Og også tak til Marlene for at indkalde til det
her samråd.
Jeg synes, emnet om underernæring er alvorligt - og noget,
vi skal tage alvorligt.
Det er også det, som jeg lytter mig frem til, optager
spørgeren.
Det er rigtigt, at tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at op mod
60 pct. - jeg er sikker på, at du lige så godt kunne have
nævnt dem, for det er samme reference. Det er nogle andre
tal, end spørgeren lige var inde på. Men jeg er sikker på, at
du lige så vel kunne have nævnt dem - Det er, at der er 60
pct. af borgerne i ældreplejen, som lider under det, vi kalder
for ernæringsrisiko. Og det er voldsomt bekymrende.
De tre delspørgsmål, vi skal snakke om i dag, og som er
stillet, går på tværs af tre forskellige ministerområder.
Dels er der spørgsmål, der bor i Ældreministeriet. Så er der
en del, del bor i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Og
endelig i Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Jeg vil primært fokusere på de svar, der giver mening for mit
ressort.
[Fejl- og underernæring]
Det første spørgsmål går på årsagerne til fejl- og
underernæring blandt ældre.
Her er det utrolig vigtigt, som spørgeren også er inde på i
motivationen, at medarbejderne, som er ude i vores
hjemmepleje og på vores plejehjem, har de rette rammer og
de rigtige kompetencer til både at forebygge og se de tidlige
tegn på og opspore ernæringsproblemer blandt ældre.
1
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 2/4-2025 om årsagerne til fejl- og underernæring blandt ældre
Og der må man sige, at som hjælpen leveres i dag - med
den nuværende lovgivning - som er bygget op omkring
standarder og ydelseskataloger og så videre - der er det slet
og ret sådan, at mange medarbejdere faktisk ikke kender de
ældre, og derfor har svært ved at kunne se og opspore de
tegn, som man ville kunne, hvis man har større kendskab til
de ældre.
Helt grundlæggende synes jeg, at vores nuværende
lovgivning mangler et helhedsorienteret blik - et mere
tværfagligt blik på den enkelte borger.
Vi har heller ikke været gode nok til, med den lovgivning, der
er i dag, at give medarbejderne de rette rammer, der skal
være, til at arbejde forebyggende og opsporende, så man
ser de tidlige signaler.
Med ældrereformen og med ældreloven, som vi har lavet
sammen i en bred aftalekreds, indfører vi helhedspleje, som
giver frihed til, at medarbejdernes faglighed kan komme i
spil. Det gælder også i forhold til at kunne forebygge og
opspore ernæringsproblemer.
[Rette kompetencer til opsporing m.v.]
Og det er helt centralt, at medarbejderne har de rette
kompetencer til at opspore underernæring blandt ældre, som
spørgeren også er inde på i sin motivation. Derfor er det
også relevant, hvordan vi sikrer dem.
Med indførelse af helhedspleje stiller vi krav om, at hjælpen
skal leveres med et helhedsorienteret og tværfagligt blik, der
tager højde for den enkelte borgers samlede livssituation.
Kravene betyder også, at der skal være en opmærksomhed
på tidlige tegn på underernæring, og det vil være en naturlig
del af den indsats, som ligger i helhedsplejen. Nemlig at man
kan kigge på den ældres samlede livssituation.
Med ældrereformen, der understøtter vi også, at faste og
tværfaglige teams udbredes.
Når vi har faste teams og helhedspleje skal det være med til
også at understøtte den ældres selvbestemmelse, skabe
kontinuitet og sammenhæng og medføre, at det
plejepersonale, der kommer i den ældres hjem, ikke kun skal
hjælpe den ældre med konkrete opgaver som eksempelvis
bad eller rengøring. Det er den samlede livssituation, som
2
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 2/4-2025 om årsagerne til fejl- og underernæring blandt ældre
medarbejderne skal have for øje.
For at blive lidt konkret på nogle eksempler:
Så handler det fx om, at et kig i køleskabet kan vise, om
maden står urørt, om bananerne ikke bliver spist, hvilket kan
være anledning til at spørge, hvad dette skyldes.
Alt i alt kan man sige, at medarbejdere og ledere har pligt til,
som en del af helhedsplejen, at handle på de situationer,
som de iagttager og sikre, at de rigtige kompetencer og
fagligheder kobles på.
Det kan være mange typer af fagligheder.
Det kan være, at man trækker en sygeplejerske ind. Det kan
være en ergoterapeut, som vil være en del af teamet mange
steder, som har relevant kompetence. Det kan være
diætister, som kan indgå i de tværfaglige teams eller som
kan være en kompetence, man trækker på.
Når vi senere, i januar 2027, får koblet den almene sygepleje
på helhedsplejen, som jeg synes er en kæmpe styrke, vil
medarbejdernes handlemuligheder styrkes yderligere i at
arbejde helhedsorienteret. Fx ved at sygeplejersken arbejder
med ernæringsvurderinger, der kan integreres med
helhedsplejens andre fagligheder.
På den måde vil helhedsplejen bidrage til, at medarbejderne
både kan opspore fx underernæring og bedre fange
problemerne i tide. Og det giver også øgede frihedsgrader til
at kunne løfte den handlepligt, som man har.
Kompetencer er selvfølgelig utroligt vigtige, og derfor har vi
afsat godt 24 mio.kr. i aftalekredsen til praksisnær
kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere i
ældreplejen med fokus på omstillingen til helhedspleje.
[Sund og appetitlig mad]
Når det kommer til spørgsmålet om sund og appetitlig mad,
har vi i aftalekredsen valgt at videreføre kommuners
forpligtelse til at tilbyde ernæringsrigtig mad, der er tilpasset
den enkelte ældres individuelle behov og til en rimelig pris.
Det skal være tilpasset de konkrete behov, som den enkelte
har.
Det, synes jeg, er rigtig godt, og det er jeg glad for.
3
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 2/4-2025 om årsagerne til fejl- og underernæring blandt ældre
At imødegå underernæring handler først og fremmest om at
få den energi i maden, man har behov for.
Men det er selvsagt også vigtigt, at der serveres mad, der er
appetitlig, og maden skal også være til at betale.
Derudover kan kommunalbestyrelsen også stille krav til
leverandører af mad. Eller det skal de.
Det kan bl.a. være at tilbyde måltider, der tager hensyn til
folk, der spiser vegetarisk eller at tilbyde flere retter i et
måltid.
Men kvalitet handler om andre ting end næringsværdi.
Kvalitet handler om, hvordan maden fremstår. At den er
appetitlig. Tiltaler den en? Kan man få hjælp til at skabe
nogle sammenhænge, hvor man får mere appetit?
Dog vil jeg i den sammenhæng også nævne, at jeg mener,
at det er vigtigt at understrege, at hvad der er god mad for én
ældre, er det ikke nødvendigvis for andre. Og jeg kommer
ikke til at diktere, hvad god mad er. Helt i overensstemmelse
med den ældres selvbestemmelse, og at de ældre selv skal
kunne vælge og have medindflydelse.
Og derfor er jeg også glad for, at vi med ældreloven
viderefører forpligtigelsen til, at ældre, der bor hjemme, skal
have et frit valg i forhold til, hvem der leverer deres mad.
Det giver mulighed for at vælge mellem både madleverandør
og menuvariation.
Det frie leverandørvalg er et vigtigt element i debatten om
kvalitet i ældreplejen. Og med ældrelovens bærende værdi
om den ældres selvbestemmelse styrker vi fokus på, at
ældre skal høres og inddrages. Det gælder i mange
sammenhænge - også når vi taler mad.
[Nye initiativer]
Helhedsplejen er en vigtig del af svaret på, hvordan vi kan
styrke ældreplejens opsporende og forebyggende arbejde.
Når det er sagt, så synes jeg også, at vi kan gøre endnu
mere.
4
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 2/4-2025 om årsagerne til fejl- og underernæring blandt ældre
Det leder mig hen til fire nye indsatser, jeg gerne vil
præsentere i dag med henblik på at styrke måltidskulturen i
ældreplejen.
For det første, foreslår jeg, at vi, i tråd med ældrelovens krav
om selvbestemmelse, skal styrke selvbestemmelsen og
medindflydelsen ind på plejehjem og plejeboliger i forhold til,
hvad der skal serveres af mad. De ældres stemme skal ind i
køkkenet med andre ord.
Derfor ønsker jeg at inspirere kommuner til både at udvikle
og etablere smagspaneler på plejehjem, hvor beboerne får
indflydelse på den mad, der bliver serveret.
For det andet mener jeg, der er behov for at styrke indsatsen
mod underernæring mere generelt.
Jeg vil derfor drøfte med aftalekredsen bag ældrereformen,
om at afsætte yderligere midler til kompetenceudvikling af
frontpersonale, som leverer helhedspleje.
Midlerne skal sikre, at vi når ud i alle kommuner 98
kommuner, og at vi samtidig får mulighed for at styrke fokus
på at forebygge og opspore borgere, der er i ernæringsrisiko,
eller i risiko for underernæring.
For det tredje mener jeg, at der er brug for at styrke
rammerne for gode måltider. For sociale fællesskaber. Det at
spise sammen med nogen - det ved vi skaber bedre appetit
og gør, at man spiser mere.
Derfor vil jeg lave initiativer, som styrker rammerne om det
gode måltid, der understøtter og som er en fin illustration af
ældrereformens værdi om et stærkere samspil med
civilsamfund og lokale fællesskaber.
Med det tredje initiativ her styrker vi altså måltidskulturen
yderligere.
Og endelig, som det fjerde, foreslår jeg et initiativ om, at
Sundhedsstyrelsen samler den vigtigste viden om
underernæring blandt ældre, så det bliver lettere for
kommunerne at orientere sig i de vigtigste greb mod
underernæring.
Viden skal med andre ord være lige ved hånden -
tilgængelig. For det er ikke viden, vi mangler. Viden findes
mange steder: I rapporter, i undersøgelser, i anbefalinger og
5
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 2/4-2025 om årsagerne til fejl- og underernæring blandt ældre
forskellige platforme. Men den skal samles, så den bliver
brugt.
[Afrunding]
Som afrunding: Ældrereformen og indførelse af helhedspleje
er en kronjuvel og et kæmpestort skridt i forhold til at sikre
mere kvalitet i ældreplejen. Det gælder både i forhold til
mulighederne for at opspore og for at handle på de
ernæringsmæssige problemstillinger, der er blandt ældre.
God og ernæringsrigtig mad er centralt for den enkelte
ældres trivsel og livskvalitet - akkurat som spørgeren
indledte med sige. At mundvandet skal løbe, fordi man
glæder sig til at spise.
Indførelse af helhedspleje viser, at vi kommer et godt stykke.
Jeg ser frem til at fortsætte drøftelserne. Og igen tak for at
indkalde til et vigtigt samråd om et vigtigt emne. Jeg håber,
at vi får nogle gode drøftelser videre i aftalekredsen.
Tak for ordet.
6