Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 2181
Doknr.
6813770
Dato
20-05-2025
Folketingets Ældreudvalg har d. 31. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
59 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 59:
’’Hvad er sagsbehandlingstiden for afgørelser om værgemål ift. forældre med
demens i Familieretshuset, herunder specifikt i sager, hvor den ældre opholder
sig på en midlertidig plads mens vedkommende venter på afgørelsen i familie-
retshuset? Spørgsmålet henviser til artiklen »Sundhedschefer advarer: Vores
brug af midlertidige pladser kan komme under pres«, Sundhedsmonitor.dk, den
28. marts 2025.’’
Svar:
For så vidt angår sagsbehandlingstiden i Familieretshuset er jeg meget optaget
af, at udfordringerne på værgemålsområdet bliver løst. Det er uholdbart, at der
er så lang sagsbehandlingstid.
Jeg mener, det er afgørende, at vi sikrer bedre rammer for Familieretshuset, så
vi kan få nedbragt sagsbehandlingstiden. Det arbejde er jeg i samarbejde med
justitsministeren allerede godt i gang med.
Mit ministerium har i år givet Familieretshuset tilladelse til ekstraordinært at an-
vende yderligere 17 millioner kroner på værgemålsområdet. De 17 mio. kr. skal
bidrage til, at Familieretshuset bedre kan holde trit med stigningen i antallet af
indkomne sager.
Derudover fremsatte justitsministeren den 11. april 2025 et lovforslag om æn-
dring af værgemålsloven, der har til formål at bidrage til at bringe de lange
sagsbehandlingstider på området ned. Lovforslaget forventes at træde i kraft
den 1. juli 2025.
For så vidt angår sagsbehandlingstiden for afgørelser om værgemål ift. foræl-
dre med demens i Familieretshuset, herunder specifikt i sager, hvor den ældre
opholder sig på en midlertidig plads, mens vedkommende venter på en afgø-
relse, har jeg til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Familieretshuset.
Familieretshuset oplyser til Social- og Boligministeriet, at de ikke registrerer
borgernes diagnoser, eller eventuelt midlertidigt ophold i forbindelse med etab-
lering af værgemål. Styrelsen kan derfor ikke oplyse om sagsbehandlingstiden i
de pågældende tilfælde.
1