Ældreudvalget 2024-25
ÆLU Alm.del
Offentligt
3009697_0001.png
Dato:
24-04-2025
Sagsnr.: 2025 - 664
Akt-id.: 3711
Besvarelse af spørgsmål nr. 54 (Alm. del) fra Ældreudvalget
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 54 (Alm. del), som Fol-
ketingets Ældreudvalg har stillet til ministeren for samfundssikkerhed
og beredskab den 20. marts 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Torsten Schack Pedersen
Side 1/3
ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om kommentar til artikel fra DKnyt.dk den 18/3-2025: »Kun hver tredje kommune har et tredages beredskab for sårbare borgere«
Spørgsmål nr. 54 (Alm. del) fra Folketingets Ældreudvalg:
”Hvad er ministerens kommentar til artiklen »Kun hver
tredje kommune har et tredages beredskab for sårbare
borgere«, DKnyt.dk, den 18. marts 2025, og kan ministe-
ren i den forbindelse svare på, hvornår der kommer offici-
elle udmeldinger fra regeringen om, hvordan kommunerne
skal hjælpe deres sårbare borgere i en konkret krise,
ulykke, krig, cyberangreb m.m?”
Svar:
Det følger af beredskabslovens §§ 24 og 25, at det civile beredskab,
herunder statslige, kommunale og regionale, myndigheder skal plan-
lægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i
tilfælde af større ulykker og katastrofer. Kommunalbestyrelsen og re-
gionsrådet skal udarbejde en plan for kommunernes og regionernes
beredskab. Planerne revideres i det omfang, at udviklingen gør dette
nødvendigt, dog mindst én gang pr. kommunale og regionale valg-
periode. De opdaterede planer skal fremsendes til Styrelsen for Sam-
fundssikkerhed.
Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter med ud-
gangspunkt i beredskabsloven § 26 vejledende retningslinjer for ud-
arbejdelse af de generelle beredskabsplaner, der er nævnt i §§ 24
og 25. Hertil kommer, at de enkelte ministre i henhold til § 27 fast-
sætter vejledende retningslinjer for kommunernes og regionernes
beredskabsplanlægning inden for deres område.
Selvom det således er den enkelte kommune og region, der har an-
svar for at planlægge sit eget beredskab, er det vigtigt, at kommu-
nerne og regionerne får den vejledning og rådgivning, som de har
brug for. Ikke mindst i lyset af det skærpede risiko- og trusselsbillede,
som vi skal forholde os til på alle niveauer.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab arbejder sammen
med KL, Danske Regioner, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, So-
cial- og Boligministeriet samt Ældreministeriet på at skabe bedre
rammer for kommunernes og regionernes arbejde med at indtænke
Side 2/3
ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om kommentar til artikel fra DKnyt.dk den 18/3-2025: »Kun hver tredje kommune har et tredages beredskab for sårbare borgere«
sårbare grupper i beredskabsplanlægningen. Klima-, Energi- og For-
syningsministeriet, Miljø- og Ligestillingsministeriet og Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bistår med vejledning i dette arbejde.
Som led i det arbejde har Styrelsen for Samfundssikkerhed den 10.
april 2025 sendt et brev til landets kommuner og regioner, jf. bilag 1.
Brevet skal læses i forlængelse af Nationalt Risikobillede 2025, der
ligeledes udkom den 10. april, og som opsummerer de samfunds-
mæssige risici inden for et mellemlangt sigte, som Styrelsen for Sam-
fundssikkerhed vurderer, at der bør rettes størst beredskabsmæssig
opmærksomhed mod de kommende år.
I brevet opfordres kommuner og regioner til at gennemgå deres be-
redskabsplaner med særligt fokus på sårbare og udsatte borgere,
herunder også borgere i eget hjem med særlige kritiske plejebehov.
Ligesom regioner og kommuner opfordres til at styrke dialogen og
samarbejdet omkring disse borgere. Brevet fremhæver desuden en
række eksempler på kritiske ressourcer, herunder vand, tele og el,
som kommunerne og regionerne kan have særligt fokus på i plan-
lægningen.
I brevet henvises endvidere til konkrete myndigheder, der kan råd-
give og vejlede på forskellige sektorspørgsmål. Som led i den videre
planlægning og i forlængelse af brevet vil der blive iværksat et ar-
bejde på tværs af statslige myndigheder, kommuner og regioner med
henblik på at yderligere at kvalificere og målrette den rådgivning og
vejledning, der stilles til rådighed.
Derudover afholdt KL i samarbejde med Styrelsen for Samfundssik-
kerhed et webinar for kommunerne den 22. april, hvor vurderingerne
i Nationalt Risikobillede 2025 blev uddybet og drøftet.
Det bemærkes yderligere, at KL har styrket deres fokus på vidende-
ling fra statslige myndigheder og derudover taget initiativ til at oprette
en vidensbank med et inspirationskatalog fra beredskabsplanlæg-
ning i kommunerne.
Side 3/3