Ældreudvalget 2024-25
ÆLU Alm.del
Offentligt
3083837_0001.png
Folketingets Ældreudvalget
Holbergsgade 6
1057 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.aeldremin.dk
Sagsnr.
2025 - 1995
Doknr.
969657
Dato
23-10-2025
Folketingets Ældreudvalg har d. 25. september stillet følgende
spørgsmål nr. 125 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen
(SF).
Spørgsmål nr. 125:
Vil
ministeren, i forlængelse af oplysningerne i artiklen ”Ældre
Sa-
gen: 92 ud
af 98 kommuner nedprioriterer ældreområdet”,
DKNyt.dk, den 27. august 2025, redegøre for, hvorfor over halvdelen
af de 1,25 mia. kr., som via økonomiaftalen mellem Kommunernes
Landsforening og regeringen i 2024 blev afsat til det stigende antal
ældre, endte med ikke at blive brugt på ældreområdet, og om mini-
steren mener, at det er i overensstemmelse med den politiske aftale
om en ny ældrereform, at de ældre står over for kommunale bespa-
relser og ikke forbedringer?
Svar:
Det skal indledningsvis bemærkes, at oplysningerne i artiklen, som
der spørges ind til, vedrører udviklingen i kommunale udgifter fra
2023 til 2024 og det løft af den kommunale serviceramme for 2024,
der blev givet under hensyn til det stigende antal ældre og børn i for-
bindelse med indgåelsen af Aftale om kommunernes økonomi for
2024 i maj 2023.
Det er helt generelt sådan, at økonomiaftalerne fastlægger ram-
merne for kommunerne, men det er op til den enkelte kommune at
lægge deres budgetter og træffe beslutninger om lokale prioriterin-
ger. Udviklingen fra 2023 til 2024 afspejler således også dette.
Når det er sagt, har vi med de seneste års økonomiaftaler løftet
kommunernes økonomi markant, så pengene følger med, når der bli-
ver flere ældre. Senest i aftalen for 2026 har vi løftet servicerammen
med 3,2 mia. kr. Der er tale om aftaler, der giver kommunerne mu-
lighed for at udvikle og styrke kvaliteten i velfærden tæt på borge-
ren, herunder i ældreplejen.
Der er fuld enighed mellem regeringen og KL om, at de seneste afta-
ler giver et stærkt afsæt for, at kommunerne kan prioritere bl.a.
1
ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvorfor over halvdelen af de 1,25 mia. kr., som via økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen i 2024 blev afsat til det stigende antal ældre, endte med ikke at blive brugt på ældreområdet
3083837_0002.png
ældreplejen. Og det har jeg naturligvis en forventning om, at kom-
munerne vil arbejde for.
Med ældreloven, der er trådt i kraft d. 1. juli 2025, har regeringen og
aftalepartierne (Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Li-
beral Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre) givet
kommunerne større frihed til at tilrettelægge deres arbejde og bruge
pengene smartere ud fra den virkelighed, som den enkelte kommune
står i.
Med den frihed, som reformen giver, følger samtidig et tydeligt an-
svar. Det er således kommunernes ansvar at sørge for, at de ældre
modtager den pleje og den hjælp, som de har krav på, og som kom-
munerne er forpligtet til gennem ældreloven.
Med ældrereformen blev der samtidigt afsat en ekstra årlig ældremil-
liard til et grundlæggende kvalitetsløft af ældreplejen, ligesom der
blev afsat 376,1 mio. kr. til faste teams. I økonomiaftalen for 2026
bekræftes det endvidere, at kvalitetsløftet fortsat målrettes ældre-
området.
Vi følger implementeringen af ældreloven tæt, herunder i flere part-
nerskaber med bred inddragelse af interessenterne på området.
Samtidig har vi fokus på dataindsamling
bl.a. brugertilfredsunder-
søgelser, så vi kan justere i reformimplementeringen undervejs, hvis
der bliver behov herfor. Samtidig følger vi den samlede udvikling i
økonomien på ældreområdet.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
2