Folketingets Ældreudvalg
Holbergsgade 6
1057 København K
Telefon 33 92 93 00
www.aeldremin.dk
Sagsnr.
2025 - 1991
Doknr.
968648
Dato
21-10-2025
Folketingets Ældreudvalg har d. 24. september 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 123 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen
(SF).
Spørgsmål nr. 123:
”Hvordan
vil ministeren sikre, at udenlandske uddannelser i forhold
til ansættelse af sundheds- og omsorgsmedarbejdere fra Indien og
Filippinerne bliver anerkendt i Danmark
–
herunder hvilke konkrete
krav der stilles til opkvalificering i forhold til klinisk erfaring, dansk
sprog og faglige standarder? Spørgsmålet henviser til
nyheden ”Ældreministeren ser til udlandet for at tage hånd om
rekrutteringsudfordring i ældreplejen”, ældremin.dk, den 3. maj
2025.”
Svar:
Regeringen er i gang med at undersøge en række indiske og filippin-
ske uddannelser, der i varierende grad vurderes sammenlignelige
med de danske SOSU-uddannelser. Som led i arbejdet undersøges
det, om et relevant udsnit af disse uddannelser kan kombineres med
bl.a. opkvalificeringsforløb, som kan sikre, at de pågældende kandi-
dater, som gennemgår et samlet uddannelses- og sprogopkvalifice-
ringsforløb i forbindelse med rekrutteringspartnerskaberne, lever op
til danske sproglige og faglige standarder, der således kan anerken-
des i Danmark.
De specifikke standarder, som hver kandidat skal leve op til i forhold
til klinisk erfaring, dansk sprog og faglige standarder, afhænger af,
hvorvidt kandidaten uddannes og rekrutteres til social- og sundheds-
assistent eller social- og sundhedshjælper.
Kandidaten skal dog i alle tilfælde leve op til de samme krav med
hensyn til sprog, faglighed og klinisk erfaring, som der stilles til dan-
ske social- og sundhedsmedarbejdere.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
1