Folketingets Ældreudvalg
Holbergsgade 6
1057 København K
Telefon 33 92 93 00
www.aeldremin.dk
Sagsnr.
2025 - 1795
Doknr.
965524
Dato
30-09-2025
Folketingets Ældreudvalg har d. 2. september 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 115 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 115:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan –
og eventuelt hvor
–
der i den
nyligt vedtagne ældrelov er sket forbedringer, så forhold som dem,
der beskrives på et københavnsk plejehjem, ikke kan gentage sig, jf.
artiklen ”Ældre lå i bræk og afføring på københavnsk plejehjem. Det
er ”omsorgssvigt i svær grad”, Berlingske.dk, den 1. september
2025?”
Svar:
Ældrereformen bygger på en bred erkendelse af, at ældreplejen har
stået over for en række udfordringer, som kræver et grundlæggende
paradigmeskifte i forhold til den måde, som plejen tilrettelægges,
udføres og styres på. Tilsvarende gælder i forhold til, hvordan der fø-
res tilsyn og kontrol med ældreplejen.
Som en central del af ældreloven og den forandring, som vi ønsker i
fremtidens ældrepleje, er der indført helhedspleje, som betyder, at
tildeling og udførelse af plejen skal baseres på en grundlæggende
helhedstænkning i forhold til den enkelte ældres samlede livssitua-
tion og udviklingen heri. Det betyder konkret, at hjælpen skal frem-
over tildeles som et sammenhængende og rummeligt pleje- og om-
sorgsforløb.
Med ældreloven stilles der konkrete krav om, at hjælpen skal tilrette-
lægges og udføres med afsæt i en helhedsorienteret og tværfaglig
tilgang samt med afsæt i kontinuitet, fleksibilitet og sammenhæng i
hjælpen med færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet.
Der stilles tillige konkrete krav om, at hjælpen skal gives med afsæt i
den ældres selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen. Det
betyder, at den ældre skal have mere direkte indflydelse på hjælpen
fra gang til gang ud fra aktuelle ønsker og behov.
Som led i ældrereformen er der desuden etableret et nyt tværkom-
munalt ældretilsyn, hvor vi har taget et opgør med den klassiske
måde at tænke tilsyn på. Det nye tilsyn har fokus på at skabe en
1