Folketingets Ældreudvalg
Holbergsgade 6
1057 København K
Telefon 33 92 93 00
www.aeldremin.dk
Sagsnr.
2025 - 1821
Doknr.
965775
Dato
29-09-2025
Folketingets Ældreudvalg har d. 1. september 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 108 (alm. del) til ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe
(DD).
Spørgsmål nr. 108:
”Vil
ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved at
sikre, at samtlige kommuner i landet kan have demenskoordinatorer
ansat?”
Svar:
Først og fremmest vil jeg understrege, hvor vigtigt det er, at der
bliver taget godt hånd om vores ældre borgere, der lever med
demens. Der er i dag intet krav om, at kommunerne skal have en
demenskoordinator ansat, men Nationalt Videnscenter for Demens
oplyser på deres hjemmeside, at stort set alle kommuner har en
demenskoordinatorfunktion.
De økonomiske konsekvenser forbundet med at stille krav om, at alle
kommuner ansætter demenskoordinatorer, vil afhænge af flere
faktorer, herunder hvordan kravet udformes, samt hvor mange
kommuner, der allerede har etableret en
demenskoordinationsfunktion.
Ældreministeriet er ikke bekendt med det præcise tal for, hvor
mange kommuner, der i dag har demenskoordinatorer ansat, eller
hvor mange demenskoordinatorer, der er ansat på landsplan.
Ældreministeriet er heller ikke bekendt med, i hvilket omfang nogle
demenskoordinatorer er ansat på deltid og/eller varetager andre
funktioner end rollen som demenskoordinator. Et skøn for de
økonomiske konsekvenser vil derfor være behæftet med stor
usikkerhed.
Såfremt der skal ansættes én demenskoordinator yderligere end i
dag på fuld tid i hver kommune, anslås det, som illustrativt
eksempel, at det vil indebære merudgifter på omkring 75 mio. kr.
årligt (2025-pl).
1