Ældreudvalget 2024-25
ÆLU Alm.del
Offentligt
3070649_0001.png
Til
Social- og Boligstyrelsen
Dokumenttype
Evaluering
Dato
August 2023
EVALUERING
DE REVIDEREDE
MAGTANVENDELSESREGLER
Confidential
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
EVALUERING: DE REVIDEREDE
MAGTANVENDELSESREGLER
SOCIAL- OG BOLIGSTYRELSEN
Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 Copenhagen S
Denmark
T +45 5161 1000
F +45 5161 1001
https://ramboll.com
ISBN-nummer: 978-87-94371-98-8
Rambøll Management Consulting A/S
CVR NR. 60997918
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
1.1
1.1
2.
3.
3.1
3.2
3.3
3.4
4.
4.1
4.2
5.
5.1
5.2
5.3
5.4
6.
6.1
6.2
7.
7.1
7.2
7.3
8.
8.1
8.2
9.
9.1
9.2
9.3
Indledning
Baggrund og formål med de reviderede magtanvendelsesregler
Læsevejledning
Sammenfatning
Evalueringsdesign og datagrundlag
Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner
Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere
Dybdestudier blandt ledere, medarbejdere og borgere
Interviews blandt øvrige aktører
Indberetning af magtanvendelser
Samlet opgørelse af antal indberettede magtanvendelser
Kvaliteten i indberetning af magtanvendelser
Implementering af de reviderede magtanvendelsesregler
Opkvalificering og løbende kompetenceudvikling i de reviderede
regler
Lederes og medarbejderes vurdering af egne kompetencer
Omsætning af reglerne til lokale retningslinjer
Fremmende og hæmmende faktorer for implementering
Kendskab til og forståelse af magtanvendelsesreglerne
Kendskab til de reviderede magtanvendelsesregler
Forståelse af de reviderede regler
Oplevelser og Relevans af de reviderede regler
Konsekvenser og relevans af de reviderede regler
Opfølgning på magtanvendelser
Håndtering af kapitel 24 a og b i praksis
Rådet for tryghedsskabende velfærdsteknologi
Brugen af tryghedsskabende velfærdsteknologier
Oplevelser og erfaring med rådets målsætning, organisering og
samarbejde
Bilag 1: Estimering af antal magtanvendelser
Hvad er en afvigelse?
Hvordan håndteres afvigelser?
Hvilken betydning har afvigelserne for antallet af magtanvendelser?
1
1
3
5
9
10
12
14
14
16
16
18
23
23
26
27
29
31
31
32
38
38
42
45
48
50
51
53
53
53
54
3
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
1.
INDLEDNING
1.1
Baggrund og formål med de reviderede magtanvendelsesregler
Servicelovens regler om magtanvendelse regulerer tilfælde, hvor omsorgspersonale kan anvende
magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne med betydelig og varigt nedsat
psykisk funktionsevne. Det fremgår af serviceloven § 124, stk. 2, at dette alene må ske
”for at
sikre personens omsorg, værdighed og tryghed, eller tilgodese hensynet til fællesskabet på bo-
eller dagtilbuddet eller hensynet til andre”.
I 2017 foretog Ankestyrelsen et serviceeftersyn af de på daværende tidspunkt gældende magt-
anvendelsesregler. Serviceeftersynet pegede bl.a. på, at reglerne var uklare for medarbejderne
og svære at anvende i praksis. Det betød, at medarbejderne havde svært ved at sikre den
nødvendige omsorg og tryghed for borgere i situationer, hvor socialpædagogiske indsatser ikke
slår til.
Uklarhederne gav anledning til en revision af reglerne, og den 1. januar 2020 trådte de reviderede
regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne i kraft. Af lovforslagets bemærkninger fremgår
det, at formålet med revisionen af magtanvendelsesreglerne er at sikre bedre og tydeligere regler
om magtanvendelse, hvilket skal give personalet på bl.a. botilbud, plejecentre mv. bedre
muligheder for at drage omsorg for borgerne samt minimere risikoen for omsorgssvigt og
beskytte borgeren mod unødige indgreb i selvbestemmelsesretten.
Formålet med magtanvendelsesreglerne er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg,
pleje og socialpædagogisk bistand, hvilket blev yderligere tydeliggjort i formålsbestemmelsen til
lovgivningen.
Med lovændringen blev
Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi
også oprettet. Rådet skal
løbende skal tage stilling til, hvilke velfærdsteknologiske løsninger der skal kunne anvendes efter
magtanvendelsesreglerne på både handicap- og demensområdet. Dette skal dels sikre, at
reglerne følger den teknologiske udvikling, dels sikre en central regulering af, hvilke trygheds-
skabende velfærdsteknologier der kan bruges med afsæt i magtanvendelsesreglerne. Rådet for
Tryghedsskabende Velfærdsteknologi skal således komme med anbefalinger til, hvilke former for
tryghedsskabende velfærdsteknologier der kan tages i anvendelse.
Om de reviderede magtanvendelsesregler
Voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne har ret til selvbestemmelse,
privatliv og personlig integritet. Samtidig har kommunerne en forpligtelse til at sikre omsorg,
værdighed og tryghed for disse borgere
1
. I praksis betyder det, at personalet ofte oplever
udfordringer og dilemmaer, fx hvis en borger forlader boligen uden at være klædt på, eller hvis
borgere er voldsomme mod hinanden. Personalet skal i disse situationer balancere mellem
borgerens ret til selvbestemmelse og deres omsorgspligt over for borgeren. Fokus for revisionen
var blandt andet at sikre, at reglerne i højere grad tager højde for denne balance.
1
Socialstyrelsen 2020: Håndbog til fagpersoner. Regler om brug af magt over for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne.
1
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0005.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Her gennemgås nogle af de ændringer, som blev indført som led i revisionen. Med de reviderede
magtanvendelsesregler blev der bl.a. etableret hjemmel til, at personalet i en række forskellige
situationer kan anvende magt uden forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen, så
personalet hurtigere kan træde til. Desuden blev der indført hjemmel til, at kommunalbestyrelsen
kan træffe afgørelse om fx aflåsning eller sikring af yderdøre på et botilbud, når der er risiko for,
at en beboer vil forlade sin bolig og derved udsætte sig selv eller andre for fare, og alle
pædagogiske tiltag er afprøvet. Modsat tidligere omfatter den nye lovgivning også et hensyn til
fællesskabet, så det er legitimt at anvende magt over for en borger for at sikre andre beboeres
tryghed og værdighed. Med de reviderede regler er der også indført ny indberetningspraksis, idet
der er udviklet nye indberetningsskemaer, som nu skal anvendes. Formålet har her været at
skabe klarere regler og øget fokus på at indberette alle magtanvendelser.
Fra magtanvendelse til indberetning
En
magtanvendelse
sker, når det i nogle situationer kan være nødvendigt for en medarbejder at gribe
ind i selvbestemmelsesretten over for en borger for at sikre borgerens omsorg, værdighed og tryghed
eller tilgodese hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller hensynet til andre. Før
magtanvendelsen foretages skal alle muligheder for at opnå borgerens frivillige medvirken til den
nødvendige foranstaltning være afprøvet.
Efter en magtanvendelse har fundet sted, er medarbejderen, der foretog indgrebet, ansvarlig for at
registrere
magtanvendelsen i det relevante skema og eventuelle bilag samt indberette indgrebet til
personalelederen. Derefter er personalelederens opgave bl.a. at sørge for, at registreringen
indberettes
månedligt til borgerens handlekommune og det relevante socialtilsyn samt at der følges systematisk op
for at justere indsatsen, så fremtidige magtanvendelser kan forebygges.
Der skelnes mellem to former for magtindgreb (akutte og forhåndsgodkendte) med forskellige krav til
hvem der kan træffe beslutning om at foretage indgrebet samt hvordan de registreres og indberettes.
•
•
Akutte indgreb
er indgreb som ledere eller medarbejdere kan træffe beslutning om at foretage.
Alle akutte indgreb registreres og indberettes månedligt i det relevante skema
Forhåndsgodkendte indgreb
skal handlekommunens kommunalbestyrelse træffe afgørelse
om. Det lederen, der søger om forhåndsgodkendelse til at foretage indgrebet. De
forhåndsgodkendte indgreb registreres i det relevante skema den første gang i måneden, de
foretages. De efterfølgende gange inden for 31 dage, hvor denne magtanvendelse foretages,
registreres dette i et bilag. Både skema og bilag indberettes månedligt. Registreringerne i bilag
tælles ikke med i socialtilsynenes samlede opgørelse over antal indberettede magtanvendelser.
Målgruppen for de reviderede magtanvendelsesregler
Målgruppen for magtanvendelsesreglerne er voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand mv. efter
servicelovens §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter
§§ 103
og
104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter
§§ 125-129
a. Det kan fx være personer
med udviklingshæmning, demens mv. Typisk vil målgruppen for magtanvendelsesreglerne
opholde sig på plejecentre, botilbud, aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse,
aflastningstilbud eller i egen bolig.
Nogle af bestemmelserne i de reviderede magtanvendelsesregler gælder både handicap- og
demensområdet, mens der derudover også er specifikke bestemmelser, som kun gælder det ene
område. I evalueringens opgørelse over udvikling i antallet af indberettede magtanvendelser
skelner vi mellem de to områder. I kapitel 4 beskriver vi nærmere, hvordan der skelnes mellem
2
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
områderne i optællingen. Områderne er omfattet af forskellige øvrige lovgivninger, og der kan
derudover også være forskellige forudsætninger for at arbejde med de reviderede magt-
anvendelsesregler, idet handicapområdet hovedsageligt er bemandet med pædagogisk personale,
mens demensområdet er bemandet med plejepersonale. Derudover vil der også være forskellige
behov for målgrupperne. Fx er der i casebesøg set eksempler fra demensområdet, hvor borgere
er terminale, og hvor der kan være behov for at gøre brug af magtanvendelser for at sikre den
nødvendige hygiejne og omsorg i den sidste tid. På handicapområdet kan det fx være personer
med udviklingshæmning, der er udadreagerende, hvor alle pædagogiske handlinger er afprøvet,
og sidste vej er anvendelse af magt for at sikre de andre beboeres tryghed.
Formål med evalueringen af de reviderede magtanvendelsesregler
Baggrunden for evalueringen er, at det fremgår af de politiske aftaler, som lå til grund for
revisionen, at der skal foretages en evaluering af de nye regler om magtanvendelse nogle år efter
ikrafttrædelsen.
Evalueringen skal således give viden om konsekvenserne af lovændringen, herunder i hvilket
omfang de reviderede regler for magtanvendelse er implementeret, samt om reglerne opfylder
deres formål. Evalueringen er tværgående og indeholder en vurdering af de reviderede
magtanvendelsesregler på tværs af henholdsvis handicap- og demensområdet. Det betyder, at
der ikke drages særskilte konklusioner for henholdsvis handicapområdet og demensområdet. Dog
vil udviklingen i antallet af indberettede magtanvendelser blive opgjort særskilt for de to områder.
Evalueringen skal bl.a. vurdere regelændringens betydning for antallet af indberetninger af
magtanvendelser samt en vurdering af, om revisionen har betydet, at det i højere grad er blevet
muligt at forstå og efterleve reglerne, samt afdække relevante perspektiver på implementeringen
af de reviderede magtanvendelsesregler. Endelig skal evalueringen belyse, i hvilken udstrækning
Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi opfylder dets formål.
Dette gøres gennem et evalueringsdesign, som består af både kvantitative og kvalitative
dataindsamlingsaktiviteter i form af surveys og kvalitative interviews. De kvantitative og
kvalitative data trianguleres med det formål at lade de forskellige typer af empiri komplementere
hinanden for derigennem at opnå en mere dækkende viden om implementering, anvendelse og
virkning af de reviderede magtanvendelsesregler. Det samlede evalueringsdesign fremgår på side
5.
1.1
Læsevejledning
Rapporten indeholder syv kapitler ud over denne indledning.
Kapitel 2
indeholder en sammenfatning af rapportens hovedpointer. Sammenfatningen kan læses
selvstændigt.
Kapitel 3
indeholder en redegørelse for evalueringens datakilder og metoder.
Kapitel 4
indeholder en analyse af udviklingen i antallet af indberettede magtanvendelser i
perioden 2019-2022. I 2019 var de tidligere magtanvendelsesregler stadig gældende, mens de
reviderede regler har været gældende fra 2020 og frem.
Kapitel 5
indeholder en analyse af implementeringen af de reviderede magtanvendelsesregler.
Kapitel 6
sætter fokus på lederes og medarbejderes kendskab til og forståelse af de reviderede
magtanvendelsesregler.
3
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Kapitel 7
sætter fokus på lederes og medarbejderes oplevelser af og erfaringer med at arbejde
med de reviderede regler i den daglige praksis, herunder om magtanvendelsesreglerne er klare og
giver passende handlemuligheder.
Kapitel 8
sætter fokus på Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi.
4
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
2.
SAMMENFATNING
Kapitlet sammenfatter de centrale hovedpointer fra evalueringen med fokus på formidling af de
overordnede konklusioner og fund.
Evalueringens baggrund og formål
Den 1. januar 2020 trådte de reviderede regler om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne i
kraft.
Af lovforslaget fremgår det, at formålet med revisionen af magtanvendelsesreglerne er at
sikre
bedre og tydeligere regler om magtanvendelse,
hvilket skal give personalet på bl.a. botilbud,
plejecentre mv. bedre muligheder for at drage omsorg for borgerne og minimere risikoen for
omsorgssvigt samt beskytte borgeren mod unødige indgreb i selvbestemmelsesretten. Formålet
med magtanvendelsesreglerne er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg,
pleje og socialpædagogisk bistand.
Rambøll Management Consulting har haft til opgave at frembringe viden om konsekvenserne af
lovændringen, herunder i hvilket omfang de reviderede regler for magtanvendelse er
implementeret, samt om de nye regler opfylder deres formål.
Evalueringsdesign og datakilder
Evalueringsdesignet består af både kvantitativ og kvalitativ dataindsamling, hvor der er blevet
indsamlet data fra 2020 til 2023.
Den kvantitative dataindsamling
omfattede tre årlige spørgeskemaundersøgelser. Den første
spørgeskemaundersøgelse var målrettet kommuner med det formål at indhente data om antallet
af registrerede magtanvendelser i kommunen på demens- og handicapområdet i det foregående
år. I 2020 er der således indhentet oplysninger fra 2019 om antallet af indberetninger efter de
gamle magtanvendelsesregler, mens der fra 2021 til 2023 er indhentet oplysninger om antal
indberetning det foregående år efter de reviderede regler. Den anden og tredje spørgeskema-
undersøgelse var målrettet en tilfældig udtrukket stikprøve af ledere og medarbejdere på botilbud
og plejecentre. Her var formålet at afdække deres oplevelser og erfaringer med de reviderede
magtanvendelsesregler.
Den kvantitative dataindsamling er blevet suppleret med
kvalitative dybdestudier,
der har haft til
formål at uddybe og begrunde fundene i de kvantitative data. Dette er sket gennem fire årlige
casebesøg, ligeligt fordelt mellem sociale botilbud og plejecentre, hvor både ledere og
medarbejdere er blevet interviewet med henblik på at afdække, hvordan de reviderede
magtanvendelsesregler er blevet implementeret, samt hvad erfaringerne har været med dem. På
hvert casebesøg er der gennemført et interview med lederen, samt et gruppeinterview med
medarbejdere. Det vil sige, at casebesøgene i alt dækker 12 lederinterview og 12 gruppeinterview
med medarbejdere. Enkelte borgere er også blevet interviewet for at inddrage deres perspektiver.
Yderligere er der også blevet afholdt en række
enkeltinterviews
med interesseorganisationer og
tilsyn på ældre- og handicapområdet med det formål at få deres perspektiver på de reviderede
magtanvendelsesregler samt generelle overvejelser i forhold til magtanvendelser på social- og
demensområdet. Derudover har formålet med interviewene af tilsynene været at få deres
erfaringer i forhold til reglernes anvendelse i praksis.
5
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Indberetning af magtanvendelser
Evalueringen viser generelt, at det samlede antal indberettede magtanvendelser på handicap- og
demensområdet er steget fra 2019 til 2022. Dette gælder særligt på handicapområdet, hvor
antallet af indberetninger er mere end fordoblet fra 2019 til 2022. På handicapområdet har der
været en stigning i antal indberetninger af magtanvendelser hvert år, mens antallet af
indberetninger af magtanvendelser på demensområdet var højest i 2020 og 2021, hvorefter det
faldt i 2022 til et niveau, der dog stadig ligger ca. 30 pct. over niveauet i 2019.
I spørgeskemaet til kommunerne vurderer de i hele undersøgelsesperioden fra 2020 til 2023, at
der er større overensstemmelse mellem det faktiske antal magtanvendelser og det indberettede
antal magtanvendelser på handicapområdet, sammenlignet med demensområdet. Omkring seks
ud af ti kommuner vurderer, at indberetningerne på handicapområdet i 2022 er på niveau med
det faktiske antal udførte magtanvendelser, mens det kun gør sig gældende for omkring tre ud af
ti kommuner på demensområdet. Derudover er der en tendens til, at kommunerne oplever, at
uoverensstemmelsen på demensområdet er blevet større fra 2019 til 2022.
Med hensyn til kvaliteten af de indberetningsskemaer kommunerne modtager fra tilbuddene,
finder vi en lignende forskel mellem handicap- og demensområdet. Her oplever 56 pct. af
kommunerne, at skemaerne i høj eller i meget høj grad indeholder de nødvendige oplysninger på
handicapområdet, mens det til sammenligning gør sig gældende for 42 pct. på demensområdet.
Baseret på kommunernes vurdering tyder det ikke på, at indberetningsskemaerne i højere grad
indeholder de nødvendige oplysninger i 2022 end tidligere (2019-2021). Men der er dog indikation
på, at når skemaerne er mangelfulde, drejer det sig i 2022 om færre mangler, end hvad der var
tilfældet tidligere. På tværs af de to områder er det særligt ’beskrivelse af selve indgrebet’,
’beskrivelse af indsatser, der kan forebygge lignende situationer’, ’inddragelse af borgeren’ og
’beskrivelse af plan for opfølgning’, som tilbuddene ifølge kommunerne mangler at beskrive.
Implementering af de reviderede magtanvendelsesregler
Ledere på botilbud og plejecentre oplever generelt at have fået tilstrækkelig kompetenceudvikling
i forhold til de reviderede magtanvendelsesregler, mens der ses et forbedringspotentiale blandt
medarbejdere, hvor færre angiver at have modtaget opkvalificering. Derudover peger ledere og
medarbejdere i den kvalitative dybdeundersøgelse på, at opkvalificering af medarbejderne bedst
sikres gennem løbende genbesøg og genopfriskning af reglerne lokalt i den daglige praksis frem
for kortvarig kursusaktivitet. Da den lokale genopfriskning og drøftelser af reglerne kan tage
udgangspunkt i de enkelte borgere, kan der skabes en god kapacitetsopbygning lokalt i forhold til
praksis for brug af magtanvendelser.
Niveauet af modtaget kompetenceudvikling ses også afspejlet i lederes og medarbejderes
vurdering af egne kompetencer til at understøtte arbejdet med magtanvendelser, hvor lederne
vurderer, at de i høj grad har kompetencerne, mens medarbejderne vurderer eget kompetence-
niveau til at være lavere. Data fra de kvalitative dybdestudier viser, at det udfordrende for
medarbejderne i udmøntningen af reglerne typisk er vurderingen af de enkelte borgere, herunder
gråzonerne
2
i form af tvivl om, hvornår man skal bruge magt for at sikre omsorg for borgeren
eller andre beboere.
En mindre andel af lederne vurderer, at det er nødvendigt at omsætte de reviderede regler til
lokale retningslinjer. Vurderingen er her, at implementeringen af de reviderede regler ikke sikres
2
Flere af de medarbejdere, der har deltaget i de kvalitative interviews, bruger betegnelsen ”gråzone”. Det er således medarbejdernes oplevelse, at
der er gråzoner i forhold til de situationer, de oplever at stå i, og de handlemuligheder, de oplever, at de reviderede magtanvendelsesregler giver
dem.
6
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0010.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
gennem udviklingen af lokale retningslinjer, men i stedet bedst implementeres gennem lokale
drøftelser af håndteringen af de enkelte borgere og de tvivlsspørgsmål, som er relateret til dem.
Boks 1-1: Hovedpointer fra evalueringen i forhold til videre implementering af de reviderede
magtanvendelsesregler
Hovedpointer i forhold til videre implementering af de nye magtanvendelsesregler
Fremmende faktorer:
•
Praksisnære eksempler og casebeskrivelser styrker medarbejdernes evne til at
fortolke reglerne og håndtere gråzonerne omkring eks. målgrupper i praksis.
•
En åben kultur, hvor der er gennemsigtighed i forhold til brugen af
magtanvendelser, sikrer intern læring på tværs.
•
Høj faglighed blandt medarbejderne giver et godt udgangspunkt for at kunne
forstå borgeren og forebygge magtanvendelser.
Hæmmende faktorer:
•
Medarbejderne oplever, at der er meget lovgivning, de skal navigere i forhold til i
deres pædagogiske praksis. Det kan opleves uoverskueligt at skulle navigere efter
regler og lovgivning på både sundheds-, arbejdsmiljø- og socialområdet på samme
tid.
•
En travl hverdag, hvor der mangler ressourcer og tid til faglig refleksion i forhold til
den lokale udmøntning af reglerne.
Kendskab til og forståelse af de reviderede magtanvendelsesregler
Langt størstedelen af medarbejdere og ledere fra botilbud og plejecentre kender magt-
anvendelsesreglerne, men en stor gruppe af dem giver udtryk for at være i tvivl om, hvilke
beføjelser og ansvar reglerne giver. Tvivlen er generelt større blandt medarbejdere end ledere,
hvilket ligger i forlængelse af de tidligere resultater, hvor medarbejdere også vurderer eget
kompetenceniveau lavere.
I den kvalitative dybdeundersøgelse peger ledere, medarbejdere og socialtilsyn på, at tvivlen
særligt opstår i tilfælde, hvor de skal balancere omsorgspligt og borgerens selvbestemmelsesret,
fx i hygiejnesituationer. Derfor ses der generelt et særligt forbedringspotentiale i forhold til at
højne medarbejdernes vurdering af den enkelte borger i dette spændingsfelt mellem selv-
bestemmelse og omsorg. Andre påpeger, at det er svært, når de oplever, at der er uoverens-
stemmelser mellem magtanvendelsesreglerne og de andre lovgivninger, der gælder for deres
område.
Oplevelser og relevans af de reviderede regler
Langt størstedelen af ledere fra botilbud og plejecentre vurderer i 2022, at de reviderede magt-
anvendelsesregler giver de muligheder, der er nødvendige for at drage omsorg for målgruppen
(68 pct.), og over halvdelen af medarbejderne vurderer det samme (52 pct.). En større andel af
medarbejderne (27 pct.) er dog i tvivl, hvilket vidner om en vis usikkerhed blandt medarbejderne
i forhold til de reviderede regler. Forholdsvis få ledere og medarbejdere (6-15 pct.) vurderer i
2022, at reglerne enten giver flere eller færre muligheder, end det er nødvendigt.
I de kvalitative dybdestudier gives der flere eksempler fra både ledere og medarbejde på, at de
reviderede magtanvendelsesregler styrker borgerens værdighed og selvbestemmelse, idet
muligheden for fysisk guidning er med til at afværge magtanvendelser. Flere aspekter i de
reviderede regler for magtanvendelser er fordrende for et godt arbejdsmiljø, fx fysisk guidning og
7
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0011.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
en lettere godkendelsesprocedure for brug af velfærdsteknologi, da det bidrager til højere tryghed
og faglig tilfredshed blandt medarbejderne.
Derudover vurderer medarbejdere på enkelte botilbud og plejecentre i de kvalitative dybde-
studier, at de reviderede regler har en positiv betydning for borgernes trivsel og værdighed.
Medarbejderne oplever, at borgerne i højere grad føler sig set og hørt og i mindre grad kommer til
at lave ting, de senere vil fortryde, da medarbejderne med de reviderede regler i højere grad har
handlemuligheder for at afværge det, fx ved fysisk guidning.
Data fra spørgeskemaundersøgelsen viser også, at det er en udbredt praksis på botilbud og
plejecentre at have en fast procedure for opfølgning på magtanvendelser. Her svarer 92 pct. af
lederne i 2022 bekræftende. Typisk vil en magtanvendelse blive taget op på et efterfølgende
teammøde, hvor der er mulighed for en faglig drøftelse af situationen med kolleger med fokus på
læring og fremadrettet forebyggelse af lignende situationer.
Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi
3
Ledere og medarbejdere på tilbud og plejecentre har kun i mindre grad kendskab til Rådet for
Tryghedsskabende Velfærdsteknologi og listen over godkendte velfærdsteknologiske løsninger.
Det er dog deres vurdering, at listen i nogen grad opfylder deres behov og ønsker.
I den kvalitative dybdeundersøgelse ses der dog flere eksempler på, at botilbud og plejecentre
gør brug af forskellige velfærdsteknologiske redskaber uden at have kendskab til Rådet for
Tryghedsskabende Velfærdsteknologi. Denne pointe understøttes af interviews med tilsynsførende
på social- og demensområdet, som ligeledes oplever, at forskellige former for velfærdsteknologi
bliver anvendt i praksis på plejecentre og botilbud. De tilsynsførende har dog også i mindre grad
kendskab til Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi og listen over godkendte
velfærdsteknologiske løsninger. De påpeger, at der kan være behov for yderligere begrundelser
for de teknologier, der udvælges til listen.
Repræsentanter for Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi oplever overordnet, at rådet
opfylder sit formål, og at der overordnet er et godt samarbejde og en hensigtsmæssig
organisering i rådet – særligt grundet stærk tværfaglig repræsentation i rådet.
3
Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi har til formål at understøtte implementeringen af servicelovens magtanvendelsesregler, som
vedrører tryghedsskabende velfærdsteknologi. Rådet har til opgave løbende at følge udviklingen af tryghedsskabende, velfærdsteknologiske
løsninger, som kan være relevante at anvende med afsæt i servicelovens magtanvendelsesregler. Se mere her:
Rådet for Tryghedsskabende
Velfærdsteknologi - Rådet for tryghedsskabende velfærdsteknologi - Hjælpemiddelbasen (hmi-basen.dk)
8
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0012.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
3.
EVALUERINGSDESIGN OG DATAGRUNDLAG
Evalueringen er designet som en implementerings-, virknings- og målopfyldelsesevaluering med
det formål at opnå dækkende viden om implementering, anvendelse, virkning og udbytte af de
reviderede magtanvendelsesregler. Der er tale om en samlet evaluering af både handicap- og
demensområdet, da designet ikke egner sig til at foretage særskilte analyser af de to områder.
Evalueringen baserer sig på både kvantitative og kvalitative datakilder, som er indsamlet fra 2020
til 2023. De
kvantitative datakilder
består primært af tre spørgeskemaundersøgelser målrettet
hhv. ledere og medarbejdere på sociale tilbud og plejecentre, der skal efterleve de reviderede
magtanvendelsesregler, samt kommuner. Spørgeskemaundersøgelserne blandt ledere og med-
arbejdere danner datagrundlag for implementerings- og virkningsevaluering, mens spørgeskema-
undersøgelsen blandt landets kommuner anvendes i målopfyldelsesevaluering. Derudover
anvendes Social- og Boligstyrelsens opgørelser over antal indberettede magtanvendelser på han-
dicapområdet også i målopfyldelsesevalueringen. De
kvalitative datakilder
består primært af 12
dybdestudier gennemført med ledere og medarbejdere på udvalgte lokationer, hvor personalet
varetager omsorgen for personer, som er i målgruppen for servicelovens magtanvendelsesregler.
Dertil kommer yderligere kvalitative interviews med borgere, interesseorganisationer, tilsyn,
Styrelsen for Patientsikkerhed og medlemmer af Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi.
De kvalitative datakilder anvendes særligt i evalueringen omhandlende implementering og
virkning.
I figur 1 fremgår det samlede evalueringsdesign og sammenhængen mellem de enkelte
evalueringsspørgsmål og de konkrete evalueringsaktiviteter. Neden for figuren uddybes de
forskellige evalueringsaktiviteter, der udgør evaluerings samlede datagrundlag.
Figur 1: Evalueringsdesign
9
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0013.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
3.1
Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner
Fra 2020 til 2023 er der årligt udsendt et spørgeskema til alle landets kommuner. Spørgeskema-
undersøgelsen har for det første haft til formål at indhente antal indberettede magtanvendelser i
kommunerne i det foregående år på henholdsvis handicap- og demensområdet. Således er der
indhentet oplysninger om antal indberettede magtanvendelser i perioden 2019-2022. I 2019 er
der indberettet efter de gamle magtanvendelsesregler, mens der er indberettet efter de
reviderede magtanvendelsesregler i 2020-2022. For det andet har spørgeskemaet haft til formål
at indsamle kommunernes vurdering af indberetningernes kvalitet.
Konkret er spørgeskemaerne blevet udsendt til en eller flere medarbejdere i kommunen med
ansvar for henholdsvis handicap- eller demensområdet. Kommunerne har haft mulighed for at
angive antallet af indberettede magtanvendelser ud fra den registreringspraksis, der har givet
mening i deres kommune. Således har nogle kommuner angivet antal indberettede magt-
anvendelser for hvert område, mens andre har angivet et samlet tal for begge områder. Tabellen
nedenfor viser, hvor mange kommuner Rambøll har modtaget besvarelser fra fordelt på de to
områder.
Tabel 1: Antal kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, fordelt på område
År for
indberetning
2019
2020
2021
2022
Handicapområdet
72
80
85
61
Demensområdet
67
81
86
58
Kommune har ikke kunne
adskille områder
5
12
5
8
Kommunernes besvarelse på handicap- og demensområdet danner grundlag for vurdering af
kvaliteten i indberetninger af magtanvendelser, mens det kun er kommunernes besvarelse på
demensområdet, der anvendes til at belyse udviklingen i antal indberettede magtanvendelser på
området.
Det skyldes, at der på handicapområdet er identificeret en fejlkilde i den måde nogle af
kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen angiver antal indberettede magtanvendelser. I nogle
af kommunernes besvarelser tyder det således på, at registreringer i bilagsskemaer i forbindelse
med forhåndsgodkendte magtanvendelser er blevet talt med i opgørelsen til Rambøll. Det
betyder, at antallet af indberettede magtanvendelser i de pågældende kommuner er meget høje,
sammenlignet med de øvrige kommuner. Derfor har vi i samråd med Social- og Boligstyrelsens
Auditfunktion i stedet valgt at basere det samlede antal indberettede magtanvendelser på de
opgørelser, der er blevet indberettet til de fem socialtilsyn, og som herefter indsendes til Social-
og Boligstyrelsens Auditfunktion. Generelt er det både Rambøll og Social- og Boligstyrelsens
vurdering, at socialtilsynenes opgørelser i dette tilfælde giver et mere retvisende billede af
udviklingen i antal indberetninger på handicapområdet over tid. Dog skal der tages forbehold for,
at der kan være unøjagtigheder i socialtilsynenes opgørelser, som bl.a. kan stamme fra fejl eller
mangelfuld udfyldelse af indberetninger fra tilbud, og som socialtilsynene ikke har mulighed for at
tage højde for.
I kommunernes spørgeskemabesvarelse på demensområdet er der også forskel på, hvordan de
har angivet antal indberettede magtanvendelser. Disse forskelle er dog mindre udtalte
10
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
sammenlignet med forskellene på handicapområdet. Derfor anvendes kommunernes besvarelser
på demensområdet til at estimere det samlede antal indberetninger på området.
Estimering af antal indberettede magtanvendelser på demensområdet
Det samlede antal indberettede magtanvendelser for demensområdet baserer sig således på
kommunernes egne opgørelser, indsamlet gennem spørgeskemaundersøgelsen beskrevet oven
for. Som tabel 1 viser, har vi dog ikke modtaget en opgørelse for demensområdet fra samtlige
kommuner. Derfor er vi nødt til at estimere det forventede antal indberettede magtanvendelser
for de øvrige kommuner, så udviklingen i indberetninger kan sammenlignes over tid.
Antallet af indberettede magtanvendelser i de kommuner, der ikke har besvaret spørgeskemaet,
beregnes ved hjælp af en fordelingsnøgle. Fordelingsnøglen er baseret på det samlede antal
indberettede magtanvendelser på demensområdet i de kommuner, der har besvaret
spørgeskemaet, og deres befolkningstal. Fordelingsnøglen afspejler således det gennemsnitlige
antal indberettede magtanvendelser pr. borger på tværs af de kommuner, der har deltaget i
spørgeskemaundersøgelsen. Antallet af indberettede magtanvendelser i de manglende kommuner
estimeres derefter ved at gange kommunens befolkningstal med fordelingsnøglen.
Nogle kommuner har ikke kunnet adskille antallet af indberettede magtanvendelser på handicap-
og demensområdet, som det fremgår af tabel 1. For disse kommuner fordeles antallet af
indberettede magtanvendelser på de to områder med udgangspunkt i den generelle fordeling
mellem indberetninger på handicap- og demensområdet i de øvrige kommuner.
Vi har identificeret en række statistiske afvigelser blandt de indsamlede antal indberettede
magtanvendelser i kommunerne. Det vil sige, at antallet af indberettede magtanvendelser pr.
borger i nogle kommuner adskiller sig markant fra antallet i de øvrige kommuner. Det betyder
ikke nødvendigvis, at det indberettede antal er forkert, men fx kan afspejle at kommunerne opgør
tilbuddenes indberetninger på forskellige måder
4
. Hvordan disse afvigelser identificeres og
håndteres i estimeringen af det samlede antal indberettede magtanvendelser, har betydning for
estimeringen og resultaterne, da de identificerede afvigelser driver det samlede antal indberettede
magtanvendelser op. Derfor har vi estimeret antallet af indberettede magtanvendelser på tre
forskellige måder i forhold til, hvordan afvigelserne identificeres og håndteres i estimeringen.
Beskrivelsen af disse tre tilgange, og resultaterne fremgår af bilag 1.
I evalueringens kapitel 4 præsenteres resultaterne for den estimeringsmetode, som vi vurderer,
behandler det indsamlede data mest objektivt og på den måde er mest tro over for den
indretningspraksis, der er i de enkelte kommuner. Konkret betyder det, at de identificerede
afvigelser indgår i den samlede opgørelse, men
ikke
indgår i beregningen af fordelingsnøglen, der
bruges til at estimere antal indberettede magtanvendelser for de kommuner, der ikke har
besvaret spørgeskemaet.
4
Baseret på kommunernes indberetninger kan afvigelserne med stor sandsynlighed skyldes forskellig praksis for hvordan tilbuddenes
indberetninger opgøres på tværs af kommunerne og internt i kommunerne. I nogle kommuner tyder det på, at forhåndsgodkendte
magtanvendelser, som i nogle tilfælde registreres dagligt eller flere gange månedligt (fx stofseler, låsning og sikring af yderdøre og vinduer eller
anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi), indberettes i spørgeskemaet som enkeltstående magtanvendelser (dvs. både første
anvendelse af forhåndsgodkendelsen og de efterfølgende anvendelser, som er registreret i bilag 1), mens det i andre kommuner tyder på, at det
kun er første anvendelse af forhåndsgodkendelsen i pågældende måned, der indberettes. Det resulterer i, at nogle kommuner har mange
magtanvendelser (flere tusinde), sammenlignet med andre kommuner.
11
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0015.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
3.2
Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere
Spørgeskemaerne til henholdsvis ledere og medarbejdere er udsendt årligt fra 2020 til 2022.
Formålet med disse spørgeskemaer har været at afdække lederes og medarbejderes oplevelser og
erfaringer med de reviderede magtanvendelsesregler.
Nedenstående tabel viser, hvornår dataindsamlingsaktiviteterne er blevet gennemført.
Tabel 2: Dataindsamling via spørgeskemaer
År
2020
Dataindsamlingsaktivitet
•
•
Spørgeskema til ledere er indsamlet fra august til september
Spørgeskema til medarbejdere er indsamlet fra september til oktober
Spørgeskema til ledere er indsamlet fra maj til juli
Spørgeskema til medarbejdere er indsamlet fra maj til juli
Spørgeskema til ledere er indsamlet fra maj til august
Spørgeskema til medarbejdere er indsamlet fra juni til august
2021
•
•
2022
•
•
Spørgeskemaerne er hvert år udsendt til en tilfældig udtrukket stikprøve af tilbud fordelt på
følgende typer
5
:
•
•
•
•
•
Botilbud (serviceloven §§ 107, 108 og 110 samt botilbudslignende botilbud efter
almenboligloven § 105 og aflastningstilbud)
Beskyttet beskæftigelse (serviceloven §103)
Aktivitets- og samværstilbud (serviceloven § 104)
Plejecentre
Egen bolig (leder for kommunal hjemmepleje).
Konkret har de udtrukne ledere modtaget et link til spørgeskemaet pr. e-mail, hvorefter de har
modtaget to påmindelser via e-mail samt en telefonisk opfølgning til alle, der fortsat ikke havde
svaret. Som det fremgår af tabellen herunder, har svarprocenten blandt ledere været varierende i
undersøgelsesperioden. I 2020 var svarprocenten på 41 pct., mens den i 2021 og 2022 var på
henholdsvis 21 og 26 pct. En undersøgelse kan dog stadig godt være repræsentativ, selvom
svarprocenten er lav. Derfor har vi også foretaget en repræsentativitetsanalyse, som beskrives
senere i dette afsnit.
På grund af manglende e-mailadresser på medarbejdere har vi ikke kunnet udsende spørge-
skemaet direkte til dem. Derfor har vi bedt lederne om at videresende spørgeskemaet til deres
medarbejdere. Det betyder, at vi ikke kender den samlede pulje af medarbejdere, som spørge-
skemaet er blevet udsendt til, og vi har derfor ikke kunnet beregne en svarprocent. Derfor viser
nedenstående tabel kun antal medarbejdere, som hvert år har gennemført spørgeskemaet.
Desværre ser vi i overensstemmelse med svarprocenten blandt lederne, at der har været faldende
opbakning til undersøgelsen i perioden.
5
Rambøll har modtaget populationsudtræk over de nævnte botilbud, tilbud inden for beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud samt
plejecentre fra Social- og Boligstyrelsen. Ud fra populationsudtrækket har Rambøll hver år udtrukket en tilfældig stikprøve med repræsentativ
fordeling af disse tilbud og plejecentre. Stikprøven har hvert år derudover indeholdt 15 tilfældige kommuner (spredning på geografi og
kommunestørrelse), hvor vi har udsendt til leder af hjemmeplejen.
12
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0016.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Tabel 3: Svarprocent og antal besvarelser for spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere
År
2020
2021
2022
Ledere
41 pct. (142)
26 pct. (97)
21 pct. (110)
Medarbejdere
421
341
198
Vi har foretaget to repræsentativitetsanalyser: I den ene undersøger vi repræsentativiteten ud
fra, hvilken type tilbud ledere og medarbejdere arbejder på, mens vi i den anden undersøger
repræsentativiteten med udgangspunkt i de kommuner, som lederne og medarbejderne i
undersøgelsen arbejder i.
I den første repræsentativitetsanalyse sammenligner vi fordelingen i forhold til, hvilken type tilbud
respondenterne repræsenterer i spørgeskemaundersøgelsen med den kendte fordeling i tilbuds-
typer, som der var ved undersøgelsens start i 2020
6
. Repræsentativitetsanalysen viser, at
besvarelser fra ledere og medarbejdere på ’botilbud’ generelt i alle årene har været over-
repræsenteret, mens ’aktivitets- og samværstilbud’ har være underrepræsenteret. ’Beskyttet
beskæftigelse’ har været en smule underrepræsenteret blandt ledere og medarbejdere i 2020 og
kun blandt medarbejdere i 2021. I 2022 er ’plejecentre’ underrepræsenteret blandt både ledere
og medarbejdere. I alle årene er der således tilbudstyper, som er over- eller underrepræsenteret i
spørgeskemaundersøgelsen, hvilket evalueringens resultater skal læses i lyset af.
Samtidig finder vi også, at der er variationer i forhold til, i hvilken grad de enkelte tilbudstyper er
repræsenteret på tværs af årene. Med andre ord udgør andelen af respondenter fra fx botilbud
ikke den samme andel i alle årene. Det betyder, at besvarelserne fra år til år ikke er direkte
sammenlignelige. Derfor beskrives ændringer mellem årene i evalueringen også som tendenser
og indikationer for at understrege usikkerheden om udviklingerne over tid. Det er dog muligt at
sammenligne lederes og medarbejderes besvarelser mere direkte inden for det samme år, da
fordelingen af tilbudstype ikke afviger substantielt fra hinanden.
I den anden repræsentativitetsanalyse undersøger vi repræsentativiteten på kommuneniveau. Det
vil sige, om de kommuner, som respondenterne arbejder i, er repræsentative i forhold til geografi
og indbyggertal. På nær enkelte undtagelser
7
viser repræsentativitetsanalysen, at minimum
halvdelen af alle kommuner i hver region er repræsenteret i alle undersøgelsens år, både blandt
ledere og medarbejdere. I den seneste undersøgelse blandt medarbejdere fra 2022 er det dog
kun 28 pct. af Region Hovedstadens kommuner, der er repræsenteret. For at undersøge
repræsentativiteten i forhold til kommunernes størrelse har vi inddelt alle landets kommuner i fire
lige store grupper, baseret på indbyggertal
8
. I alle årene og på tværs af leder- og medarbejder-
undersøgelsen finder vi, at de største kommuner (over 60.000 indbyggere) er overrepræsenteret i
undersøgelsen, mens de mindste kommuner (under 31.000 indbyggere) er underrepræsenteret.
Dette er særligt udtalt i medarbejderundersøgelsen fra 2021, hvor kommuner med 43.000-59.999
indbyggere også er underrepræsenterede. Ligesom det var tilfældet med de identificerede
forskelle i tilbudstype, skal evalueringens resultater selvfølgelig også læses i lyset af de nævnte
forskelle i forhold til kommunernes geografi og størrelse.
6
Antallet af tilbud under typen ’egen bolig’ var ikke kendt ved undersøgelsens start, hvorfor denne tilbudstype ikke indgår i
repræsentativitetsanalysen.
I Region Hovedstaden er 45 og 48 pct. af kommunerne repræsenteret i lederundersøgelsen i hhv. 2021 og 2022. I medarbejderundersøgelsen i
2022 er 47 pct. af kommunerne i Region Midtjylland repræsenteret.
De fire grupper er: under 31.000, 31.000-42.999, 43.000-59.999 og over 60.000.
7
8
13
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0017.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Repræsentativitetsanalysen viser altså, at der er forskelle i respondenternes baggrunds-
karakteristika, der gør, at spørgeskemaundersøgelsen ikke som sådan kan betegnes som
værende repræsentativ. Det er for alvor et problem, hvis disse baggrundskarakteristika har
betydning for, hvordan ledere og medarbejderne svarer. Her ser vi imidlertid – på trods af et
mindre repræsentativt datagrundlag – at lederes og medarbejderes svar i høj grad ligger på
samme niveau over årene. Hvis forskellene i respondenternes baggrundskarakteristika havde stor
betydning, ville vi forvente, at deres svar varierede meget fra år til år. På trods af disse
opmærksomhedspunkter er det således stadig Rambølls vurdering, at de overordnede niveauer og
resultater i spørgeskemaundersøgelsen er retvisende, mens det ikke kan udelukkes, at mindre
forskelle fra år til år skyldes tilfældige udsving, grundet lavere svarprocent og forskelle i
respondenternes baggrundskarakteristika.
3.3
Dybdestudier blandt ledere, medarbejdere og borgere
Den kvantitative dataindsamling er blevet suppleret med
kvalitative dybdestudier
for at opnå
indsigt i, hvad der ligger bag de resultater, som breddeafdækningen blotlægger.
Udvælgelse af caselokationer er sket på baggrund af data fra spørgeskemaet med henblik på at
opnå variation i den kvalitative empiri. Konkret har vi udvalgt botilbud og plejecentre fra
forskellige kommuner, som adskiller sig i forhold til størrelse (antal borgere), antal indberetninger
og grad af kendskab til de reviderede magtanvendelsesregler, hvilket er opgjort via
spørgeskemaundersøgelsen. På de respektive caselokationer interviewede vi ledere,
nøglemedarbejdere og medarbejdere vedrørende implementering af de reviderede regler og
erfaringer med at anvende dem i praksis. Som en del af den afsluttende dataindsamling i
2022/2023 har vi tilmed talt med borgere på botilbud og plejecentre.
Tabel 4: Dataindsamling via dybdestudier
År
2020
Dataindsamlingsaktiviteter og respondenter
•
•
Interviews med personale og ledelse på to botilbud
Interviews med personale og ledelse på to plejecentre
Interviews med personale og ledelse på to botilbud
Interviews med personale og ledelse på to plejecentre
Interviews med personale og ledelse på to botilbud
Interviews med personale og ledelse på to plejecentre
Interviews med tre borgere på plejecentre/botilbud
2021
•
•
2022/2023
•
•
•
3.4
Interviews blandt øvrige aktører
Som en del af dataindsamlingen i projektets afsluttende evalueringsfase i efteråret 2022 har vi
gennemført en række virtuelle interviews med interesseorganisationer og tilsyn på social- og
demensområdet. Formålet med disse interviews har været at få interesseorganisationernes
perspektiver på de reviderede magtanvendelsesregler samt generelle overvejelser om
magtanvendelser på social- og demensområdet. Derudover har formålet med de virtuelle
interviews været at få indblik i tilsynenes erfaringer vedrørende reglernes anvendelse i praksis.
Endelig har vi gennemført interviews med medlemmer af Rådet for Tryghedsskabende
Velfærdsteknologi for at afdække, hvorvidt og hvordan rådet i dets arbejde lever op til sit formål,
samt hvilken oplevelse rådets medlemmer har af intern organisering og samarbejde.
14
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0018.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Tabel 5: Dataindsamling via dybdestudier
2022
Dataindsamlingsaktiviteter og respondenter
•
Interviews med repræsentanter fra syv interesseorganisationer, herunder:
o
o
o
o
o
o
o
•
Autismeforeningen
Ældre Sagen
Hjernesagen
Hjerneskadeforeningen
Epilepsiforeningen
Alzheimerforeningen
Specialrådgivning om Epilepsi
Interviews med Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Øst, Socialtilsyn
Hovedstaden, Styrelsen for Patientsikkerhed – Tilsyn og Rådgivning Syd, Styrelsen for
Patientsikkerhed – Tilsyn og Rådgivning Vest
•
Interviews med fem medlemmer fra Rådet for Tryghedsskabende
Velfærdsteknologi
Rambøll tog kontakt til paraplyorganisationerne Danske Handicaporganisationer og
Alzheimerforeningen. De hjalp med at udpege de mest relevante organisationer for
undersøgelsen. Interesseorganisationerne er derudover udvalgt på baggrund af, at disse
varetager interesser for borgere, der udgør en del af den målgruppe, som typisk er omfattet af de
reviderede magtanvendelsesregler. Derudover er udvælgelsen sket med henblik på sikre
repræsentativitet i interesseorganisationernes perspektiver inden for henholdsvis demensområdet
og socialområdet.
15
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0019.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
4.
INDBERETNING AF MAGTANVENDELSER
Hovedpointer om indberetning af magtanvendelser
•
•
Data indikerer, at det samlede antal indberettede magtanvendelser på handicapområdet
har været markant stigende fra 2019 til 2022.
Data indikerer, at det samlede antal indberettede magtanvendelser på demensområdet
generelt er steget fra 2019 til 2022. Antallet af indberettede magtanvendelser i 2020 og
2021 ligger dog markant højere end i 2019 og 2022. Altså er det indberettede antal
magtanvendelser faldet fra 2021 til 2022. Der er dog en større usikkerhed forbundet med
denne opgørelse sammenlignet med opgørelsen på handicapområdet.
Kommunernes generelle vurdering er, at uoverensstemmelse mellem det faktiske antal
magtanvendelser og det indberettede antal er større på demensområdet end
handicapområdet. Ca. seks ud af 10 kommuner vurderer i 2023, at indberetningerne på
handicapområdet i 2022 er på niveau med det faktiske antal udførte magtanvendelser,
mens det kun gør sig gældende for ca. tre ud af 10 kommuner på demensområdet.
Derudover oplever cirka halvdelen af kommunerne, at tilbuddenes eller plejecentrenes
indberetninger på demens- og handicapområdet i høj eller meget høj grad indeholder de
påkrævede oplysninger. Når oplysningerne mangler, drejer det sig typisk om beskrivelse
af selve indgrebet samt forebyggelse, opfølgning og inddragelse af borgeren.
•
•
Dette kapitel handler om indberetninger af magtanvendelser. Den samlede opgørelse over antal
indberetninger er på handicapområdet baseret på Social- og Boligstyrelsens opgørelser, mens den
for demensområdet er baseret på resultater fra en årlig spørgeskemaundersøgelse blandt landets
kommuner gennemført af Rambøll. De øvrige resultater, omhandlende kvaliteten af
indberetningerne, er for begge områder baseret på spørgeskemaundersøgelsen blandt kommuner.
4.1
Samlet opgørelse af antal indberettede magtanvendelser
I dette afsnit præsenteres først den samlede opgørelse af antal indberettede magtanvendelser på
handicapområdet, efterfulgt af opgørelsen på demensområdet. Servicelovens kapitel 24 gælder
for hele magtanvendelsesmålgruppen, mens kapitel 24a og 24b gælder særskilt for henholdsvis
handicapmålgruppen og demensmålgruppen.
Det bemærkes, at opgørelsen for handicapområdet i det følgende omfatter de indberetninger efter
kapitel 24 og 24a, som tilgår socialtilsynene. Socialtilsynene modtager indberetninger for
magtanvendelser foretaget over for borgere, som har ophold i de tilbud, som socialtilsynene har
ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med. Der kan være borgere på tilbud
inden for socialtilsynets godkendelseskompetence som også har demens, hvilket betyder at der
kan være indberetninger efter kapitel 24 i socialtilsynenes opgørelse, som omhandler borgere
med demens. Det betyder endvidere, at det ikke kan udelukkes, at der kan være et overlap
mellem indberetninger som indgår i opgørelsen på handicapområdet, som også indgår i
opgørelsen over kommunernes indberetning af magtanvendelser på demensområdet.
Selvom socialtilsynene også modtager indberetninger efter kapitel 24b indgår de ikke i opgørelsen
for handicapområdet, da målgruppen for kapitel 24b er personer med psykisk nedsat
funktionsevne, der er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental
svækkelse.
16
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0020.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Opgørelsen for demensområdet omfatter indberetninger efter kapitel 24 og 24b, der er meldt ind
af kommunerne via den årlige spørgeskemaundersøgelse Her er kommunerne blevet bedt om kun
at medtage indberetninger efter kapitel 24, hvis magtanvendelsen relaterer sig til ældreområdet
(borgere med demens).
Handicapområdet
Figuren nedenfor viser, at der har været en stor stigning i antallet af indberettede
magtanvendelser på handicapområdet, idet der er sket mere end en fordobling i antal
magtanvendelser fra 5.551 i 2019 til 13.127 i 2022. Særlig markant er stigningen på 57 pct. fra
2020 til 2021. Dette kan skyldes, at Socialtilsyn Midt har haft en særlig opmærksomhed på
indberetning af indgreb uden lovhjemmel og derfor vejledt tilbuddene i at registrere og indberette
hver gang, at fx en sele eller alarm blev anvendt uden tilladelse, fremfor at indberette på et
skema pr. måned, som er tilfældet, når tilladelsen foreligger.
9
I det seneste år fra 2021 til 2022
har der også været en stigning på 14 pct., men denne er dog mindre end i de øvrige år.
Figur 2: Det samlede antal indberettede magtanvendelser på handicapområdet fra 2019-2022
13.127
11.549
7.336
5.551
2019
2020
2021
2022
Kilde: Social- og Boligstyrelsens Auditfunktion. Tal for 2020 og 2021 er offentliggjort i Social- og Boligstyrelsens årsrapporter
om socialtilsynene 2021 og 2022. Der blev ikke lavet årsrapporter for indberetning efter de gamle regler. Derfor er tal for
2019 ikke tidligere offentliggjort. Tallene for 2022 bliver senere offentliggjort i årsrapport for 2022.
Demensområdet
Social- og Boligstyrelsens årsrapporter om socialtilsynene indeholder ikke en opgørelse over
indberettede magtanvendelser på demensområdet. Derfor anvendes resultaterne fra den årlige
spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommuner. I spørgeskemaet til kommunerne er de bl.a.
blevet bedt om at tilkendegive antallet af indberettede magtanvendelser i 2019-2022 på
demensområdet. I spørgeskemaet er kommunerne blevet bedt om at foretage særskilte
opgørelser for hhv. handicap- og ældreområdet (borgere med demens). Opgørelsen her omfatter
således indberetninger efter kapitel 24 og 24b for borgere, som kommunerne har defineret som
tilknyttet ældreområdet (borgere med demens). Det samlede antal indberettede magtanvendelser
i de deltagende kommuner er illustreret ved den blå søjle i figur 3 nedenfor. Således har
kommunerne, der har besvaret spørgeskemaet, modtaget i alt 1.750 indberetninger om
magtanvendelse i 2019 og 2.442 i 2022. I læsningen af disse tal er det vigtigt at bemærke, at
udviklingen over tid ikke nødvendigvis er et udtryk for det samlede antal indberettede
magtanvendelser, idet der er forskel på, hvor mange kommuner der har besvaret spørgeskemaet
i 2020 til 2023.
9
Social- og Boligstyrelsen (2023): Årsrapport. Social- og Boligstyrelsens rapport om socialtilsynenes virksomhed i 2021.
17
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0021.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
For at kunne sammenligne udviklingen i antal indberettede magtanvendelser over tid, har vi
derfor estimeret antallet af indberettede magtanvendelser i de kommuner, som vi ikke har
modtaget en opgørelse fra (metoden for estimeringen er beskrevet yderligere i afsnit 3.1 og bilag
1).
Nedenfor præsenteres resultaterne fra den estimeringsmetode, som vi vurderer, behandler det
indsamlede data mest objektivt og på den måde er mest tro over for den indretningspraksis, der
er i de enkelte kommuner. Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke er én rigtig metode til
estimering af antal indberettede magtanvendelser. Samtidig afhænger resultaterne i høj grad af
en række valg i forhold til identificering og håndtering af afvigelser, idet der er tegn på, at
kommunernes indberetningspraksis er forskellig på tværs af kommuner og over tid i den enkelte
kommune (se bilag 1). Derfor vil der være en vis usikkerhed forbundet med den samlede
opgørelse. Derudover antages det i estimeringen, at antallet af indberettede magtanvendelser pr.
borger er på samme niveau i henholdsvis de kommuner, der har besvaret spørgeskemaerne, og
de kommuner, der
ikke
har besvaret spørgeskemaerne.
Med disse forbehold in mente viser den anvendte estimeringsmetode, at der på demensområdet i
2019 blev indberettet ca. 2.655 magtanvendelser og ca. 3.447 i 2022. Generelt tyder det således
på, at antallet af indberetninger på demensområdet er steget fra 2019 til 2022, som det også var
tilfældet på handicapområdet. Stigningen har dog været mindre markant på 30 pct. I de
mellemliggende år (2020 og 2021) ligger det estimerede antal indberettede magtanvendelser dog
markant højere end i 2019 og 2022.
Figur 3: Det estimerede antal samlede indberetninger af magtanvendelser fra 2019-2022 på demensområdet
5.281
1.281
5.819
1.912
3.907
2.655
905
1.750
2019
4.000
3.447
1.005
2.442
2020
2021
2022
Spørgeskema
Estimering
Note: Der indgår besvarelser fra 67 (2019), 81 (2020), 86 (2021) og 58 kommuner (2022). For de resterende hhv. 21, 17, 12
og 40 kommuner er antal indberetninger estimeret, så estimeringen af antal indberettede magtanvendelser i alle år dækker
over 98 kommuner. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.
4.2
Kvaliteten i indberetning af magtanvendelser
I dette afsnit præsenteres kommunernes vurdering af kvaliteten i indberetningerne af
magtanvendelser. Resultaterne baserer sig på spørgeskemaundersøgelsen blandt landets
kommuner og omhandler både handicap- og demensområdet.
Figur 4 neden for viser, at hovedparten (59 pct.) af de kommuner, der har svaret på
spørgeskemaet i 2023, vurderer, at antallet af indberetninger på handicapområdet i 2022 er på
niveau med det faktiske antal. Stort set alle (39 pct.) i den tilbageværende gruppe af kommuner
vurderer, at det faktiske niveau er højere end det indberettede. Sammenlignes kommunernes
vurdering af indberetningerne i 2022 med de øvrige år, er der en svag tendens til, at andelen af
18
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0022.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
kommuner, der vurderer, at det faktiske niveau er højere, er blevet større i 2022. Overordnet set
er der dog ikke sket en markant ændring over tid i kommunernes vurdering på handicapområdet.
På demensområdet er der til gengæld en tendens til, at en større andel af kommunerne vurderer,
at det faktiske antal magtanvendelser er højere end det indberettede. Således vurderer 66 og 72
pct. af kommunerne, at det faktiske antal var højere i henholdsvis 2021 og 2022. Til
sammenligning var det kun 57 pct. af kommunerne, der vurderer, at det var tilfældet om
indberetningerne i 2019. I hele perioden fra 2019-2022 er det kommunernes vurdering, at
uoverensstemmelsen mellem det faktiske antal magtanvendelser og det indberettede antal er
større på demensområdet, sammenlignet med handicapområdet.
Figur 4: Stemmer antallet af indberetninger efter din vurdering overens med det faktiske antal magtanvendelser
foretaget over for kommunens borgere?
2022 (n=57)
2021 (n=87)
2020 (n=79)
2019 (n=67)
3%
28%
31%
39%
43%
72%
66%
61%
57%
2022 (n=59) 2%
2021 (n=85) 1%
2020 (n=81)
2019 (n=72)
4%
59%
67%
63%
69%
Antallet er lavere
På niveau
Antallet er højere
39%
32%
33%
31%
Note: De kommuner, der ikke har kunnet adskille områderne i deres besvarelser, fremgår ikke af figuren. Det drejer sig om 5,
12, 5 og 8 kommuner i hhv. 2019, 2020, 2021, 2022. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.
De kommuner, som i ovenstående figur vurderer, at det faktiske antal er højere end det
indberettede, er efterfølgende blevet bedt om at vurdere omfanget af ikke-indberettede
magtanvendelser (figur 5). På baggrund af kommunernes umiddelbare vurdering er det faktiske
antal i 2022 ca. 54 pct. højere for demensområdet og ca. 50 pct. højere for handicapområdet.
Selvom en større andel af kommunerne siden 2019 har vurderet, at uoverensstemmelsen mellem
det faktiske og det indberettede antal er blevet større, ligger deres efterfølgende vurdering af,
hvor meget højere det faktiske niveau er, forholdsvist stabilt i alle årene (54-61 pct.). På
handicapområdet finder vi den modsatte tendens, idet vurderingen af, hvor meget højere det
faktiske antal er, er steget fra 38 pct. i 2019 til 50 pct. i 2022.
19
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0023.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Figur 5: Hvor meget højere vurderer du, at det faktiske antal af magtanvendelser var i 2019/2020/2021/2022,
sammenlignet med det indberettede antal?
2022 (n=41)
2021 (n=57)
2020 (n=48)
2019 (n=38)
54%
62%
60%
61%
2022 (n=23)
2021 (n=27)
2020 (n=27)
2019 (n=22)
0%
Det indberettede antal
50%
46%
42%
38%
100%
Det faktiske antal er dobbelt
så højt eller højere
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de kommuner, der har svaret, at ’antallet er højere’. De kommuner, der ikke har kunnet
adskille områderne i deres besvarelser, fremgår ikke af figuren. Det drejer sig om 5, 12, 5 og 8 kommuner i hhv. 2019, 2020,
2021, 2022. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.
I kvalitative interviews med både ledere og medarbejdere udtrykkes forventning om, at der er
sket en stigning i antallet af indberetninger grundet ændring i lovgivning for magtanvendelser.
Konkret beskriver medarbejdere på både handicap- og demensområdet, at de reviderede
magtanvendelsesregler har givet anledning til en øget refleksion over, hvorvidt der i en given
situation anvendes magt eller ej. Medarbejdere oplever, at der er flere forskellige typer af
indberetningsskemaer, som hvert indeholder forskellige felter, der skal udfyldes. Dette betyder, at
dokumentationen bliver mere konkret og skaber en øget opmærksomhed på indberetnings-
procedurer og magtanvendelser generelt. Det gælder blandt medarbejdere og ledere på handicap-
og demensområdet
Foruden antallet af indberetninger er kommunerne også blevet bedt om at vurdere kvaliteten af
indberetningsskemaerne, herunder om skemaerne indeholder de påkrævede oplysninger (figur 6).
Generelt viser figuren, at over halvdelen af kommunerne (56 pct.) i høj eller meget høj grad
oplever, at skemaerne på handicapområdet indeholder de påkrævede oplysninger. Denne
vurdering har ligget nogenlunde stabilt siden 2019 og i hele perioden været højere, sammenlignet
med demensområdet, hvor kun 42 pct. af kommunerne i 2023 svarer i høj eller meget høj grad.
Både på handicap- og demensområdet svarer en stor gruppe af kommunerne (32 pct.), at
skemaerne i nogen grad indeholder de påkrævede oplysninger i 2022.
20
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0024.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Figur 6: I hvilken grad indeholder skemaerne de påkrævede oplysninger?
2022 (n=57)
2021 (n=87)
2020 (n=78)
2019 (n=67)
9%
8%
6%
3%
18%
13%
13%
16%
32%
36%
38%
36%
28%
28%
28%
34%
14%
14%
13%
10%
2022 (n=59)
2021 (n=86)
2020 (n=81)
2019 (n=72)
Ved ikke
Slet ikke
6%
5%
7%
6%
6%
5%
3%
6%
I mindre grad
32%
31%
38%
33%
I nogen grad
46%
40%
35%
47%
I høj grad
10%
17%
16%
11%
I meget høj grad
Note: De kommuner, der ikke har kunnet adskille områderne i deres besvarelser, fremgår ikke af figuren. Det drejer sig om 5,
12, 5 og 8 kommuner i hhv. 2019, 2020, 2021, 2022. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.
De kommuner, der i ovenstående figur har svaret ’slet ikke’, ’i mindre grad’ eller ’i nogen grad’, er
blevet bedt om at tilkendegive, hvilke oplysninger tilbuddene typisk mangler at beskrive (figur 7).
På tværs af de to områder er det særligt ’beskrivelse af selve indgrebet’, ’beskrivelse af indsatser,
der kan forebygge lignende situationer’, ’inddragelse af borgeren’ og ’beskrivelse af plan for
opfølgning’, som tilbuddene ifølge kommunerne mangler at beskrive. Der er dog en generel
tendens til, at en mindre andel af kommunerne krydser de oplistede oplysninger af i
spørgeskemaet. Det kan være et udtryk for, at når kommunerne oplever, at der mangler
oplysninger, drejer det sig om færre manglende oplysninger end tidligere.
21
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0025.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Figur 7: Hvilke påkrævede oplysninger er det typisk, tilbuddene mangler at beskrive?
Handicapområdet
27%
25%
35%
23%
25%
Demensområdet
34%
32%
61%
43%
39%
49%
71%
15%
32%
27%
39%
38%
33%
42%
68%
9%
17%
11%
14%
7%
15%
14%
13%
15%
10%
17%
14%
20%
29%
39%
2%
6%
0%
2%
2%
7%
2022
2021
2020
2019
Beskrivelse af selve indgrebet
56%
61%
Beskrivelse af indsatser, der kan
forebygge lignende situationer
59%
83%
Inddragelse af borgeren
10%
21%
Beskrivelse af plan for opfølgning
18%
16%
56%
72%
Andet
13%
15%
32%
29%
29%
Oplysninger om borgeren
9%
6%
14%
21%
5%
3%
7%
14%
5%
16%
19%
Oplysninger om typen af indgreb
Beskrivelse af borgerens reaktion*
4%
6%
0%
2%
2%
3%
46%
Oplysninger om dato, tid og sted
Oplysninger om tilbuddet og
involverede medarbejdere
* I 2019 var valgmuligheden formuleret som ’udtalelser fra borgere’.
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de kommuner, der har svaret ’slet ikke’, ’i mindre grad’ eller ’i nogen grad’ i Figur 6. Nogle
af svarmulighederne var ikke tilgængelige i 2019. Det har været muligt for kommunerne at krydse flere valgmulighederne af,
hvorfor søjlerne ikke summerer til 100 pct. For handicapområdet er n=28, 37, 44, 28 i hhv. 2019, 2020, 2021 og 2022. For
demensområdet er n=36, 41, 44, 28 i hhv. 2019, 2020, 2021 og 2022. De kommuner, der ikke har kunnet adskille
områderne i deres besvarelser, fremgår ikke af figuren. Det drejer sig om 5, 12, 5 og 8 kommuner i hhv. 2019, 2020, 2021,
2022. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.
Blandt interviewpersoner i de kvalitative interviews er der forskellige opfattelser af indberet-
ningsskemaernes kvalitet og anvendelighed. Iblandt caselokationerne ses der flere eksempler på,
at det er svært at opbygge kompetencer i forhold til indberetning, når der er få magtanvendelser
det pågældende sted.
Tilsynsførende på socialområdet påpeger, at skemaerne giver anledning til tvivl på trods af, at det
er tydeligt kommunikeret og specificeret, hvad skemaerne skal bruges til. Selv påpeger nogle
socialtilsyn, at registreringsopgaven stadig er ny for mange, og at den giver anledning til meget
administrativt ekstraarbejde i hverdagen. Derudover oplever et socialtilsyn også, at der til tider
opstår uklarheder om specifikke paragraffer i skemaet – særligt i forbindelse med afværgehjælp
og specifikationer af målgrupper såsom alkoholdemens. Her oplever socialtilsynet, at
paragrafferne er uklare, hvorfor personalet i praksis ikke altid får registeret korrekt i den konkrete
situation.
22
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0026.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
5.
IMPLEMENTERING AF DE REVIDEREDE
MAGTANVENDELSESREGLER
Hovedpointer om implementering af de nye magtanvendelsesregler
•
Ledere oplever generelt at have fået tilstrækkelig kompetenceudvikling, mens der ses et
betydeligt forbedringspotentiale blandt medarbejderne, hvor færre angiver at have
modtaget opkvalificering.
Både ledere og medarbejdere vurderer, at opkvalificering af medarbejdere bedst sikres
gennem løbende genbesøg og genopfriskning af reglerne, hvor drøftelser tager
udgangspunkt i de enkelte borgere.
Ledere vurderer, at de i høj grad har kompetencerne til at understøtte arbejdet med
magtanvendelser. Medarbejdernes kompetenceniveau vurderes (af både ledere og
medarbejdere) til at være lavere.
En mindre andel af lederne vurderer, at det er nødvendigt at omsætte de reviderede
regler til lokale retningslinjer. Vurderingen er i stedet, at kompetenceudvikling af
medarbejdere bedst sikres gennem lokale drøftelser af konkrete gråzoner i form af
tvivlsspørgsmål om håndteringsmuligheder relateret til de enkelte borgere.
Kvalitative data indikerer, at der er en del variation i forhold til medarbejdernes
opkvalificering både i forhold til typen og omfanget af kompetenceudviklingen.
Kvalitative data indikerer, at introduktionen til de reviderede magtanvendelsesregler
typisk foregår som en del af et introduktionskursus eller e-learning, hvor nye
medarbejdere sikres viden om reglerne.
•
•
•
•
•
Dette kapitel handler om, hvordan de reviderede magtanvendelsesregler er blevet implementeret
på de lokationer, hvor magtanvendelsesreglerne finder anvendelse, samt om medarbejdernes
oplevelse af kompetenceudvikling og opkvalificering Kapitlet er baseret på resultater fra
spørgeskemaet til ledere og medarbejdere samt indsigter fra dybdestudier på i alt 12 casebesøg
(seks botilbud og seks plejecentre).
5.1
Opkvalificering og løbende kompetenceudvikling i de reviderede regler
Figur 8 nedenfor viser, at mere end syv ud af ti ledere (74 pct.) i 2022 har modtaget opkvalificering
i de reviderede magtanvendelsesregler. Det gør sig dog kun gældende for fire ud af ti medarbejdere
(40 pct.) i undersøgelsen.
Figur 8: Andel af ledere og medarbejdere, der har modtaget opkvalificering i de reviderede
magtanvendelsesregler
74%
Ledere
62%
62%
40%
Medarbejdere
43%
48%
(n=421)
(n=341)
(n=198)
(n=142)
(n=97)
(n=110)
2022
2021
2020
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere.
23
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0027.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Data fra den kvalitative dataindsamling understøtter disse fund fra spørgeskemaundersøgelsen.
Her har alle ledere på tværs af botilbud og plejecentre sørget for at blive opkvalificeret i de
reviderede regler. Det er sket gennem deltagelse på konference, modtagelse af informationsbreve
og undervisningsmateriale, som lederne selv har orienteret sig i. Opkvalificeringen er således i høj
grad sket ved, at lederne selv har tilegnet sig materialet.
I forhold til opkvalificeringen af medarbejderne bekræfter de kvalitative fund resultatet fra
spørgeskemaundersøgelsen. Her kan flere medarbejdere i de kvalitative interviews ikke huske,
om de er blevet opkvalificeret, mens andre er blevet opkvalificeret gennem informationen og
drøftelse på lokale temamøder eller lignende. Der er dog en del variation i forhold til
medarbejdernes opkvalificering både i forhold til typen og omfanget af kompetenceudvikling. En
leder fra et botilbud påpeger, at det kan være svært at opkvalificere medarbejderne i de
reviderede regler, da de fleste medarbejdere tænker, at de allerede kender reglerne godt og
derfor ikke er lydhøre over for de nye nuancer i reglerne på området. Desuden er der også en del
ufaglærte medarbejdere ansat, nogle i kortere vikariater, hvor man ikke kan forvente samme
kompetenceniveau. Derudover sikres en dybdegående forståelse af de reviderede regler sjældent
ved afholdelse af et enkelt møde eller informationsmail, da der i den konkrete udmøntning af
reglerne gennem pædagogisk praksis kan være mange tvivlsspørgsmål.
I forhold til at klæde nye medarbejdere på er praksis på tværs af botilbud og plejecentre, at
introduktion til de reviderede magtanvendelsesregler typisk er lagt ind i et introducerende kursus
eller e-læring, som sikrer, at nye medarbejdere får viden om magtanvendelsesreglerne. Ud over
den grundlæggende introduktion til de reviderede magtanvendelsesregler er en central pointe, der
fremhæves på tværs af botilbud og plejecentre, at den egentlige læring ligger i løbende at have
fokus på at genopfriske magtanvendelsesreglerne og knytte det an til den pædagogiske praksis.
Dette kan fx gøres fast på teammøder, hvor reglerne drøftes med udgangspunkt i enkelte
borgere, og i de konkrete situationer, der opstår i praksis. Implementeringen af de reviderede
regler er således ikke klaret ved et enkelt kursus, men er et vedvarende fagligt arbejde. Det
skyldes især, at der kan være mange gråzoner i forbindelse med tolkningen af reglerne, og at
udmøntning af reglerne er tæt knyttet an til de enkelte borgere, deres adfærd og kognitive
niveau. Læring om gråzonerne – herunder tvivl om målgrupper, reglernes anvendelse ifm.
somatiske sygdomme mv. – er mulig, men kræver, at der sættes tid af lokalt til faglige drøftelser
af reglerne i relation til den enkelte borger og forebyggelse, og hvordan en magtanvendelse
udføres bedst, hvis der skulle opstå situationer, der kræver det.
Opsummerende viser analysen således, at ledere
generelt oplever at have fået tilstrækkelig
kompetenceudvikling, mens der ses et betydeligt
forbedringspotentiale blandt medarbejdere, hvor
flere medarbejdere på de besøgte botilbud og
plejecentre ikke kan redegøre for de specifikke
regler i den nye lovgivning. Det understøttes af
spørgeskemaundersøgelsen, hvor under
halvdelen af medarbejderne mener at have
modtaget kompetenceudvikling i forhold til de
reviderede regler. Data indikerer således behov
for i højere grad at sætte ind med tid og fokus på
det enkelte botilbud og tage udgangspunkt i
lokale praksiseksempler.
Man kan se det på blikket, og vi kender ham
så godt. Der kan være optræk til konflikt,
og så finder vi en forebyggende løsning,
som vi ved, giver ham ro. Det kunne fx være
et tæppe eller en tung vest, der giver ro.
Musik og kaffe. Kaffe er altid godt.
Sosu-assistent på plejecentre
24
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0028.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Dog varierer behovet for kompetenceudvikling på de besøgte bosteder og plejecentre ud fra
beboernes støttebehov og antallet af magtanvendelser. På de plejecentre og botilbud, hvor der er
meget få magtanvendelser, vurderer ledere og medarbejdere, at der ikke er behov for yderligere
kompetenceudvikling, da medarbejderne sjældent står i situationer, hvor der er behov for at
kende reglerne. I stedet findes en mappe med udførlig beskrivelse af reglerne samt en lokal
vidensperson, der kender reglerne i detaljer. På andre bosteder (blandt de besøgte caselokationer
var det primært på handicapområdet) kan man fx have mange udadreagerende borgere, og der
er derfor behov for, at en stor del af medarbejderne har kompetencer til at kunne håndtere de
konfliktfyldte situationer. I den forbindelse fremhæves det løbende arbejde med faglige
refleksioner, dialog og genopfriskning af reglerne som den rette måde at gøre det på. Det
begrundes med, at det ikke er viden om den specifikke lovgivning, men refleksionen i forhold til
udmøntningen relateret til bostedets egne borgere, der er afgørende for den gode implemen-
tering. I forlængelse heraf er det heller ikke muligt at konkludere, hvilke implementeringstilgange
der sikrer det rette kendskab til reglerne, da lokale forskelle har betydning for, hvor ofte der
foretages magtanvendelse, og dermed hvordan reglerne implementeres mest hensigtsmæssigt.
I de kvalitative dybdestudier ses der eksempler på botilbud og plejecentre, hvor der er meget få
magtanvendelser, hvorfor der ikke er et bredt behov blandt medarbejdere for kompetence-
udvikling. Problemstillingen her håndteres også gennem personaleplanlægningen, hvor man er
opmærksom på kun at sende erfarent personale ind til de borgere, hvor sandsynligheden for at
skulle gøre brug af en magtanvendelse er størst. En tværgående pointe på tværs af botilbud og
plejecentre er, at det er vigtigt at sikre et indgående kendskab til den enkelte borger såvel som
deres signaler og vaner, da dette kendskab bidrager til at forebygge magtanvendelse.
I boksen nedenfor fremgår to eksempler på kompetenceudvikling af medarbejdere, der er
gennemført i forbindelse med de reviderede magtanvendelsesregler.
Eksempler på kompetenceudvikling
Eksempel 1:
På et botilbud har de haft et tæt samarbejde med kommunens jurister på socialområdet,
som har været ude at undervise medarbejderne i de reviderede regler. Det foregik som en temadag, hvor
der blev undervist i de nye regler, og hvor der efterfølgende var drøftelser af tolkningen af reglerne med
udgangspunkt i lokale cases. Derudover har de udviklet korte how-to-guides i forhold til, hvordan
magtanvendelser indberettes rigtigt. Derudover tager de løbende magtanvendelsesreglerne op på
personalemøder, hvor de drøfter fortolkningen af reglerne med udgangspunkt i lokale eksempler.
Eksempel 2:
På et botilbud arbejder de med en tretrinsraket for kompetenceudvikling af personale: 1) Alle
nyansatte præsenteres på et introduktionsmøde for reglerne om magtanvendelse, hvorefter man inden 14
dage skal gennemføre e-læringskurser om reglerne, 2) Alle nyansatte deltager i introundervisningsforløb,
hvor magtanvendelsesreglerne introduceres, 3) Fire gange årligt deltager alle medarbejdere i et
heldagskursus, der handler om reglerne for magtanvendelse, skjult magt, indberetninger af
magtanvendelse samt hændelsesanalyser af magtanvendelser. Derudover har botilbuddet etableret en
styregruppe, som følger og sikrer kvalitet og implementering i omsætning af magtanvendelsesreglerne.
25
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0029.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
5.2
Lederes og medarbejderes vurdering af egne kompetencer
Ledere vurderer generelt, at de i høj grad har tilstrækkelige kompetencer til at håndtere
opfølgning på magtanvendelser og understøtte medarbejdere, så de kan forebygge og håndtere
magtanvendelsessituationer (figur 9). Ligesom de to foregående år er det stadig ledernes evne til
at forstå og fortolke de nuværende regler, som lederne i 2022 vurderer sig en smule lavere på,
sammenlignet med de øvrige kompetencer. På tværs af de fire kompetencer, som fremgår af
nedenstående figur, er der i 2022 en svag tendens til, at ledere generelt vurderer deres
kompetencer en smule højere end i de to foregående års undersøgelser.
Figur 9: Lederes vurdering af, om de har tilstrækkelige kompetencer i forbindelse med at …
4,1
… forstå og fortolke nuværende regler
3,8
3,8
… understøtte medarbejdere, så de kan forebygge
magtanvendelser og håndtere konflikter, inden de udvikler
sig
4,3
4,0
4,1
4,3
3,9
4,0
4,4
… håndtere opfølgning på magtanvendelsen
4,1
4,2
1
Slet ikke
2
I mindre
grad
2022
3
I nogen grad
4
I høj grad
(n=136)
(n=91)
(n=106)
(n=137)
(n=92)
(n=105)
(n=135)
(n=92)
(n=104)
(n=133)
(n=91)
(n=105)
5
I meget
høj grad
… understøtte medarbejdere, så de kan håndtere en
situation, hvor det er nødvendigt at anvende magt
2021
2020
Note: Respondenter, der har svaret ’ikke relevant’ eller ’ved ikke’ på spørgsmålet, indgår ikke i gennemsnittene, hvorfor
antallet af respondenter (n) varierer på tværs af spørgsmålene. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere.
Figur 10 viser, i hvor høj grad medarbejderne har de tilstrækkelige kompetencer til at forstå,
forebygge og håndtere magtanvendelser. Dette er vurderet både ud fra medarbejderes eget
perspektiv og fra lederes perspektiv. Overordnet set stemmer lederes og medarbejderes
vurdering i høj grad overens med hinanden. Ligesom med ledernes kompetencer (figur 9) er det
også medarbejdernes evne til at forstå og fortolke de reviderede magtanvendelsesregler, som
vurderes lavest både blandt medarbejdere selv og ledere. Dette bekræftes også af det kvalitative
materiale, hvor gråzonerne i udmøntningen af reglerne fremhæves på tværs af de besøgte
lokationer som et udfordrende aspekt. Derudover er der, baseret på tilgængelige datamateriale,
ikke tegn på, at medarbejderes kompetencer har udviklet sig substantielt over tid.
Medarbejderes kompetencer vurderes således (af både medarbejderne selv og af ledere) lavere
end lederes kompetencer i relation til at forstå og fortolke samt forebygge og håndtere de
konkrete situationer, hvor det er nødvendigt at anvende magt. Det ligger naturligt i forlængelse af
de tidligere analyser, der viser, at medarbejdere i mindre grad end ledere har modtaget
kompetenceudvikling i de reviderede regler.
26
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0030.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Figur 10: Lederes og medarbejderes vurdering af, om de (medarbejderne, red.) har tilstrækkelige kompetencer i
forbindelse med at …
Ledere
3,6
3,4
3,4
4,3
4,1
4,2
4,0
3,8
3,8
4,1
3,8
3,8
2022
2021
2020
Medarbejdere
3,5
3,4
3,4
3,9
3,9
3,9
3,7
3,8
3,7
3,8
3,7
3,7
… forstå og fortolke nuværende regler
… forebygge magtanvendelser og
håndtere konflikter, før de udvikler sig
… håndtere en situation, hvor det er
nødvendigt at anvende magt
… håndtere opfølgning på
magtanvendelsen
Note: Respondenternes gennemsnitlige besvarelse på en skala fra 1 (slet ikke) til 5 (i meget høj grad). Spørgsmålene er
blevet stillet til 142 ledere i 2020, 97 i 2021 og 110 i 2022 samt 421 medarbejdere i 2020, 341 i 2021 og 198 i 2022.
Respondenter, der har svaret ’ikke relevant’ eller ’ved ikke’ på spørgsmålet, indgår ikke i gennemsnittene, hvorfor antallet af
respondenter (n) varierer på tværs af spørgsmålene. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere.
5.3
Omsætning af reglerne til lokale retningslinjer
Figur 11 viser, at fire ud af ti ledere (40 pct.) i 2022 vurderer, at det slet ikke eller i mindre grad
har været nødvendigt at opdatere eller udarbejde nye retningslinjer efter revision af magt-
anvendelsesreglerne. Dette resultat stemmer overens med resultaterne fra 2020 og 2021, hvor
henholdsvis 46 og 35 pct. af lederne svarer slet ikke eller i mindre grad. Der er dog en mindre
gruppe af ledere (24 pct.), som i 2022 svarer, at de reviderede retningslinjer i høj eller i meget
høj grad har krævet opdatering eller udarbejdelse af nye retningslinjer. Nogenlunde samme andel
ses i 2020 og 2021 på henholdsvis 18 og 25 pct.
Figur 11: Har det været nødvendigt at opdatere eller udarbejde nye interne retningslinjer, efter de reviderede
magtanvendelsesregler er trådt i kraft?
2022 (n=110)
9%
19%
21%
27%
19%
5%
2021 (n=97)
10%
10%
25%
29%
13%
12%
2020 (n=142)
8%
22%
24%
28%
13%
5%
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere.
I det kvalitative materiale fra 2022, og også de foregående år, ses der ingen eksempler på, at
botilbud eller plejecentre har udarbejdet lokale retningslinjer for magtanvendelse, gældende for
eget tilbud. De kvalitative data understøtter således resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen,
hvor den største andel af lederne ikke vurderer det nødvendigt at udarbejde nye interne
retningslinjer, efter de reviderede magtanvendelsesregler er trådt i kraft.
27
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0031.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Den enkelte kommune har typisk udarbejdet retningslinjer for magtanvendelser, som de enkelte
botilbud eller plejecentre har liggende på deres intranet, hvor der fx er udspecificeret retnings-
linjer for, hvem der har ansvar for hvilke dele af processen samt frister for indberetningen af
magtanvendelser til kommunen. Medarbejdere kan tilgå retningslinjerne på intranettet, og de
genbesøges nogle steder i forbindelse med teammøder el.lign. Der ses således ingen eksempler
på, at de reviderede regler er blevet omsat til nye lokale retningslinjer ud over de overordnede
kommunale retningslinjer.
Et botilbud har udarbejdet en kort guide, der specifikt uddyber, hvordan man dokumenterer
magtanvendelser i det lokale journalsystem. Et behov, der også italesættes af et andet botilbud,
der påpeger, at medarbejdere kan være udfordret i forhold til den skriftlighed, der er i forbindelse
med at registrere og indberette magtanvendelsen. De har mange ufaglærte ansat, som kan
opleve det udfordrende at skulle udfylde de skriftlige skemaer og indberette magtanvendelsen.
Botilbuddet peger på, at man med fordel kunne tænke i alternative løsninger til dokumentation og
indberetning af magtanvendelser, fx diktafon, lydfiler el.lign., så indberetningen kan klares
mundtligt. Derudover påpeges det af flere medarbejdere, at registrerings- og indberetnings-
processen kan opfattes lidt besværlig. Dette særligt set i lyset af, at der nogle steder kan gå
længere tid imellem magtanvendelserne og derfor også længere tid imellem, at medarbejderne
skal udfylde registreringsskemaerne og indberette magtanvendelsen til personalelederen.
Flere medarbejdere på tværs af botilbud og
plejecentre påpeger, at overordnede
retningslinjer på botilbudsniveau ikke bidrager
meget til at omsætte reglerne i praksis. Lokale
retningslinjer giver nogle gode rammer for den
overordnede brug af reglerne, fx frister for at
indberette magtanvendelser, overordnet
beskrivelse af reglerne m.m. Men ellers er
vurderingen, at retningslinjerne er alt for
generelle i forhold til at kunne sætte retning for
den konkrete udmøntning af reglerne i den
pædagogiske praksis. Det skyldes, at borgerne
og deres problemstillinger er vidt forskellige, og
der derfor ikke kan nedfældes lokale retningslinjer,
situationer, som er meget kontekstspecifikke.
Der vil altid være gråzoner, lige meget hvor
skarpt man tegner reglerne op. Men vi er
gode til at snakke om gråzonerne: Hvornår
er det nødvendigt at gribe ind? Og hvornår
er det en guidning?
Pædagog på botilbud
der kan guide medarbejderne i de forskellige
28
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0032.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
5.4
Fremmende og hæmmende faktorer for implementering
Fremmende faktorer
Generelt oplever medarbejderne, at der er stor
forskel på at lære at forstå selve lovgivningen og
at udmønte reglerne i praksis. Frem for generelle
råd efterspørger medarbejderne håndgribelige
Det, der fremmer, er casebeskrivelser. Fx i
værktøjer, der er praksisnære og afspejler den
det nye materiale er der eksempler, man
virkelighed, medarbejderne oplever lokalt.
kan forholde sig til. Det kan hurtigt blive
Efterspørgslen på
praksisnære eksempler
går
tørt, og man bliver i tvivl. En historie om en
igen på tværs af plejecentre og botilbud i den
eller anden, gør, at man bedre kan huske
kvalitative dybdeundersøgelse. På tværs af de
det. De er gode de der cases.
deltagende lokationer i dybdeundersøgelsen
tilkendegiver ledere og medarbejdere, at et
Leder på botilbud
flowchart, der er udarbejdet af Social- og
Boligstyrelsen, og som visuelt illustrerer, dels
hvornår en given handling er en magt-
anvendelse, dels hvad der gælder inden for forskellige lovgivninger, er meget anvendeligt. Det
giver et godt kendskab til og overblik over reglerne. Trods dette flowchart efterspørger flere
medarbejdere praksiseksempler, som styrker deres evne til at fortolke de nuværende regler i
deres hverdag. Ifølge medarbejderne vil det styrke deres kompetencer til at definere og håndtere
det, de oplever som gråzoner. Det handler bl.a. om hvilke borgere magtanvendelsesreglerne
gælder for, og håndteringen af magtanvendelsesregler samtidig med anden lovgivning for
området. Medarbejderne har i det hele taget fokus på, at viden skal være letforståelig og
tilgængelig. Dette kunne fx understøttes via korte videofilm, der vil lette formidlingen af reglerne
lokalt.
Ledelsen på et enkelt botilbud fremhæver også
åbenhed og kultur
som en fremmende faktor for
implementeringen af de reviderede magtanvendelsesregler. Her har de lokalt arbejdet bevidst
med at skabe en mere åben kultur i forhold til deling af viden om magtanvendelser og
indberetningen af dem. Helt konkret har de udpeget en ansvarlig koordinator, som på tværs af
botilbuddets mange huse og organisatoriske enheder skal ind over alle indberetninger af
magtanvendelse. Dette har sikret en større gennemsigtighed på tværs af botilbuddet i forhold til,
hvordan man håndterer og arbejder med magtanvendelse i de forskellige afdelinger samt
omfanget af dem. Fx havde de en afdeling, hvor der havde været en del magtanvendelser, som
ikke blev registreret og indberettet. Der var opstået en usund kultur i forhold til brugen af magt.
En større åbenhed og gennemsigthed på tværs af afdelinger, koblet med tydelige udmeldinger og
opmærksomhed fra ledelsen, kan være med til at fremme implementering af reglerne og fremme
en god kultur i forhold til magtanvendelse.
Derudover fremhæves
høj faglighed
blandt medarbejderne også som en fremmende faktor i
forhold til implementeringen af de reviderede regler. En leder på et botilbud vurderer, at høj
faglighed sikrer, at medarbejderne har en god forståelse af borgerne og deres kognitive
udfordringer. Dette er et godt udgangspunkt for at vurdere de forskellige konfliktsituationer i
forhold til mulige pædagogiske løsninger, inden det vurderes, om det er er nødvendigt at anvende
magt.
Hæmmende faktorer
Af hæmmende faktorer for implementeringen fremhæves, at der er
flere lovgivninger på
området
i form af regler på både sundheds-, arbejdsmiljø- og socialområdet, som skal efterleves
på samme tid. Det er komplekst for medarbejderne at navigere i flere forskellige lovgivninger på
samme tid, når medarbejderne i dagligdagen skal vurdere de forskellige situationer. Derudover
29
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0033.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
fremhæves det på tværs af flere af de besøgte lokationer, at en
travl hverdag
kan være
hæmmende for implementeringen af reglerne. Den gode implementering kræver tid til fælles
faglig refleksion, hvor der er mulighed for at drøfte den lokale udmøntning af reglerne i forhold til
specifikke borgere og de konfliktsituationer, der kan opstå. Det er disse lokale drøftelser, der
klæder medarbejderne på til at udmønte reglerne i en lokal kontekst, og som det derfor er
afgørende, at der prioriteres tid til.
Hovedpointer i forhold til implementering
Fremmende faktorer:
•
Skabe overblik over (evt. visuelt gennem et flowchart), hvornår en given handling er
en magtanvendelse eller ikke – samt de gældende regler inden for de forskellige
lovgivninger.
•
Praksisnære eksempler og casebeskrivelser styrker medarbejdernes evne til at
fortolke regler og håndtere gråzoner om målgrupper i praksis i forhold til, hvordan de
skal vurdere den enkelte borger, hvilke pædagogiske greb de kan gøre brug af, og
hvornår der er brug for anvendelse af magt.
•
En åben kultur, hvor der er gennemsigtighed i forhold til brugen af magtanvendelse,
sikrer intern læring på tværs.
•
Høj faglighed blandt medarbejderne giver et godt udgangspunkt for at kunne forstå
borgeren og forebygge magtanvendelse.
Hæmmende faktorer:
•
Medarbejderne oplever, at der er meget lovgivning, de skal navigere i forhold til i
deres pædagogiske praksis. Det opleves uoverskueligt at skulle navigere efter regler
og lovgivning på både sundheds-, arbejdsmiljø- og socialområdet på samme tid.
•
En travl hverdag, hvor der mangler ressourcer og tid til faglig refleksion i forhold til
lokal udmøntning af reglerne.
30
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0034.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
6.
KENDSKAB TIL OG FORSTÅELSE AF
MAGTANVENDELSESREGLERNE
Hovedpointer om kendskab til og forståelse af magtanvendelsesreglerne
•
Langt størstedelen af ledere og medarbejdere kender magtanvendelsesreglerne, men en
stor gruppe af dem giver udtryk for at være i tvivl om, hvilke beføjelser og ansvar
reglerne giver. Tvivlen er generelt større blandt medarbejdere end ledere.
I den kvalitative dybdeundersøgelse peger ledere og medarbejdere på, at tvivlen særligt
opstår i tilfælde, hvor de skal balancere omsorgspligt og borgerens selvbestemmelsesret,
fx i hygiejnesituationer. Andre påpeger, at det er svært, når der er uoverensstemmelser
mellem forskellige typer af lovgivninger.
•
Dette kapitel handler om lederes og medarbejderes kendskab til og forståelse af de reviderede
magtanvendelsesregler. Kapitlet er baseret på resultater fra spørgeskemaet til henholdsvis ledere
og medarbejdere. Derudover indeholder afsnittet perspektiver fra de kvalitative dybdestudier,
hvor kendskab til og forståelse af magtanvendelsesreglerne belyses fra henholdsvis ledere,
medarbejdere, tilsynsførende på social- og demensområdet og repræsentanter fra
interesseorganisationerne.
6.1
Kendskab til de reviderede magtanvendelsesregler
Som det fremgår af figur 12 nedenfor, kender stort set alle af de adspurgte ledere (99 pct.) og
størstedelen af medarbejderne (86 pct.) i 2022 til de reviderede magtanvendelsesregler. Det
varierer blandt ledere og medarbejdere, hvor stort kendskabet til reglerne er. Blandt ledere
angiver lidt over halvdelen af dem (55 pct.), at de kender reglerne samt de beføjelser og ansvar,
de giver, mens lidt under halvdelen (44 pct.) kender reglerne, men er i tvivl om, hvilke beføjelser
og ansvar de giver. Tendensen blandt medarbejdere adskiller sig fra ledere, idet hovedparten af
medarbejderne (52 pct.) kender reglerne, men er i tvivl om, hvilke beføjelser og ansvar de giver,
og kun hver tredje (34 pct.) kender både reglerne samt beføjelser og ansvar. Sammenlignet med
lederes og medarbejderes besvarelser i 2020 og 2021, er der en svag tendens til, at tvivlen
blandt respondenterne i 2022 er en smule mindre end tidligere.
31
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0035.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Figur 12: Lederes og medarbejderes kendskab til de reviderede magtanvendelsesregler
Ledere
Kender reglerne og de
beføjelser/ansvar, de giver
55%
46%
49%
44%
48%
44%
0%
4%
5%
1%
1%
2%
2022
2021
2020
9%
14%
13%
6%
4%
4%
Medarbejdere
34%
24%
29%
52%
58%
53%
Kender reglerne, men er i tvivl om,
hvilke beføjelser/ansvar de giver
Hørt om reglerne, men kender ikke de
beføjelser/ansvar, de giver
Kender ikke reglerne
Note: Spørgsmålene er blevet stillet til 142 ledere i 2020, 97 i 2021 og 110 i 2022 samt 421 medarbejdere i 2020, 341 i 2021
og 198 i 2022. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere.
Interviewene med ledere og medarbejdere viser samme tendens som data fra henholdsvis 2020
og 2021, hvor kendskabet til reglerne er størst blandt ledere, sammenlignet med medarbejdere.
Som det fremgår af figuren, er der en tendens til, at hovedparten af medarbejderne kender
reglerne, men er i tvivl om, hvilke beføjelser og ansvar de giver. De kvalitative dybdestudier
bekræfter denne tendens, hvor interviews med medarbejderne indikerer et overordnet kendskab
til reglerne, men ikke til specifikationerne i forbindelse med reglerne.
På tværs af de interviewede tilsynsførende ses en lignende tendens, hvor der overordnet er et
udbredt kendskab til de reviderede magtanvendelsesregler, men i mindre grad overblik over
detaljer og specifikationer i reglerne, fx målgruppebeskrivelserne.
På tværs af de interviewede repræsentanter fra interesseorganisationerne er kendskab til
magtanvendelsesreglerne mindre. De interviewede repræsentanter har overordnet kendskab til de
problemstillinger, der knytter sig til magtanvendelser i relation til de respektive målgrupper,
organisationerne repræsenterer. Dog har kun en mindre andel af de interviewede repræsentanter
kendskab til indholdet af de reviderede magtanvendelsesregler.
6.2
Forståelse af de reviderede regler
Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne i 2020 og 2021 viser en svag tendens til, at
lederne oplever de reviderede magtanvendelsesregler som mere forståelige end de gamle.
Baseret på ledernes besvarelse i 2022 tyder det på, at det ikke længere er tilfældet, og at de
nuværende og gamle regler opleves som lige forståelige. Blandt medarbejdere indikerer
resultaterne den modsatte tendens. Det vil sige, at medarbejdere – ligesom det var tilfældet i
2020 og 2021 – oplever de nuværende regler som en smule mere forståelige end de gamle regler.
32
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0036.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Figur 13: Lederes og medarbejderes vurdering af, om henholdsvis de nuværende og de gamle
magtanvendelsesregler er/var forståelige
Ledere
3,3
De gamle magtanvendelsesregler var
forståelige
3,3
3,4
3,3
De nuværende magtanvendelsesregler
er forståelige
3,7
3,7
Medarbejdere
3,2
3,2
3,1
3,6
3,5
3,4
2022
2021
2020
Note: Respondenternes gennemsnitlige besvarelse på en skala fra 1 (slet ikke) til 5 (i meget høj grad). Spørgsmålet er
ikke
blevet stillet, hvis respondenten har svaret ’kender ikke reglerne’ i Figur 12. Det betyder, at spørgsmålene er blevet stillet til
139 ledere i 2020, 96 i 2021 og 109 i 2022 samt 403 medarbejdere i 2020, 237 i 2021 og 187 i 2022. Respondenter, der har
svaret ’ved ikke’ på spørgsmålet, indgår ikke i gennemsnittene, hvorfor antallet af respondenter (n) varierer på tværs af
spørgsmålene. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere.
Den kvalitative dybdeundersøgelse viser, at der på plejecentre/botilbud overordnet er kendskab til
de reviderede regler. Revisionen af reglerne har nogle steder bidraget til en bedre forståelse af,
hvornår et indgreb er en magtanvendelse. En leder nævner eksempelvis, at målgruppedifferen-
tiering i de reviderede regler har gjort det mere tydeligt, hvornår et indgreb kan kategoriseres
som en magtanvendelse i bestemte situationer over for bestemte borgere. Samtidig bliver det
særligt blandt medarbejdere fremhævet, at den øgede bevidsthed om og forståelse af magt-
anvendelsesreglerne betyder, at gråzonerne i form af tvivl om målgrupper og tvivl om, hvilke
regler der gælder, er mere tydelige, hvilket kan gøre det vanskeligt at fortolke reglerne i konkrete
situationer. Medarbejdere på tværs af plejecentre og botilbud oplever, at disse dilemmaer kan
give anledning til tvivl og frustration, da det kan være svært at navigere i, hvilke hensyn der bør
veje tungest.
Analysens kvalitative data peger på, at det kan være en udfordring for både plejepersonale og
ledelse på både handicap- og demensområdet at forstå de reviderede regler – på trods af et
udbredt kendskab til reglernes overordnede
formål og hensigt. Det kommer eksempelvis til
udtryk, når medarbejdere på nogle plejecentre/
botilbud fremhæver, at reglerne er komplekse
og udfordrende at forstå – blandt andet grundet
Langt de fleste tilbud ved, at der er kommet
reglernes juridiske indhold i forhold til
ny lovgivning. Men hvis man spurgte, hvad
målgruppebeskrivelserne. Flere tilsynsførende
den gik ud på, så er jeg ikke sikker på, de
fremhæver også, at reglernes kompleksitet gør
kan forklare det.
det vanskeligt at forstå reglerne. En tilsyns-
førende fremhæver, at selv tilbudsledere har
Tilsynsførende på socialområdet
svært ved at omsætte lovteksten til praksis på
trods af, at der er støttemateriale tilgængeligt.
33
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0037.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Flere af de interviewede tilsynsførende
fremhæver vigtigheden af forståelse og
kommunikation, når det kommer til at omsætte
magtanvendelsesreglerne korrekt i praksis. En
Det er vigtigt at give dem en forståelse af,
tilsynsførende fremhæver, at regelsættet i sig
at magtanvendelse kan være nødvendig for
selv er en god ting, men at det fortsat er
at vi kommer omkring omsorgspligten. Og
nødvendigt at klæde de medarbejdere på, som
endnu vigtigere, hvordan vi kan arbejde
står med situationerne i praksis. Samme
forbyggende ind i det. Jeg oplever, at der
socialtilsyn påpeger, at det er vigtigt at klæde
stadig er behov for at klæde medarbejderne
medarbejderne godt på, så de forstår
på.
mulighederne og begrænsningerne inden for
reglernes rammer. Denne pointe bekræftes
Tilsynsførende på socialområdet
blandt flere socialtilsyn, som overordnet oplever
en tendens til, at nogle medarbejdere føler sig
udfordret i forsøget på at afbalancere hensynet
til omsorgspligten på den ene side og selvbestemmelsesretten på den anden side. Selv påpeger
flere tilsyn, at der er behov for bedre forståelse af reglerne. En tilsynsførende fortæller, at der er
behov for øget fokus på metoder og arbejdsgange til at forebygge magtanvendelser og
imødekomme borgerens behov for pleje og omsorg. Den tilsynsførende oplever, at fokus er blevet
større på den metodiske del af opgaven, hvilket kommer til udtryk via øget fokus på undervisning
og kursus til medarbejdere.
Analysens kvalitative data peger på, at reglerne
kan medføre dilemmaer for medarbejderne i
deres daglige arbejde, fordi reglerne til tider
forstås forskelligt og dermed praktiseres
Det er jo en her-og-nu vurdering ofte, og
forskelligt. En medarbejder på et plejecenter
det er ikke altid noget, der kan planlægges.
fremhæver, at hensynet til lovgivningen kan
Derfor må jeg stole på mig selv som
kollidere med den faglige vurdering i en konkret
fagperson.
plejesituation. Flere medarbejdere fortæller i den
sammenhæng, at der særligt i
Medarbejder på plejecentre
hygiejnesituationer opstår situationer, hvor
medarbejdere oplever, at det kan være
vanskeligt at vurdere, hvornår det er en
magtanvendelse at foretage indgriben i borgerens hygiejniske tilstand, og om dette
kompromitterer borgerens værdighed. En medarbejder på et plejecenter fortæller eksempelvis om
en borger, som ofte har hygiejneproblemer og dermed behov for særlig omsorg og hjælp i
forbindelse med vask og tøjskift. Eksempelvis kan borgeren have afføring på tøj og fingre, hvilket
i medarbejdernes øjne er uværdigt og uhygiejnisk for alle husets borgere og medarbejdere. Dog
vil borgeren sjældent samarbejde om vask og tøjskift, hvilket resulterer i, at medarbejdere
eksempelvis må holde den ene hånd nede, mens den anden bliver vasket. Medarbejderen
fortæller, at det kan være en vanskelig situation, fordi behovet for omsorg i den konkrete
situation kolliderer med den faktiske handling – nemlig ved magt at tilbageholde hånden.
34
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0038.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Jeg tror, det har meget at gøre med
relationen til borgeren. Det kan jo være, at
du gør det på én måde, fordi du har en
relation, men jeg ville ikke kunne gøre det
på samme måde, for så ville det være magt
– selvom det egentlig er de samme
handling. Hvis ikke man har relationen, så
er det svært at forklæde en kropslig
handling på denne måde.
Medarbejder på plejecentre
Flere medarbejdere fortæller om særlige
metoder og arbejdsgange, som de oplever
befinder sig i en gråzone mellem omsorg og
magtanvendelse – men som kan være
nødvendige for at få borgeren til at samarbejde.
Flere medarbejdere italesætter selv dette som
’skjult magtanven-delse’, fordi forsøget på at
yde omsorg kan forklædes gennem fx leg eller
samtale. En med-arbejder fra et plejecenter
fortæller eksempelvis, at en borger ofte bliver
udadreagerende i forbindelse med tøjskift. Her
har medarbejderne fundet ud af, at de effektivt
kan klæde borgeren af og på ved at danse med
borgeren på samme tid, da borgerens fokus
bliver afledt fra selve tøjskiftet.
Medarbejderen italesætter en problematik ved metoder som disse, da borgeren ikke er med på,
hvad der foregår i den konkrete situation. Omvendt fortæller medarbejderen også, at metoder og
arbejdsgange som disse kan være nødvendige for at forebygge en reel magtanvendelse og
nedtrappe en konflikt. Overordnet indikerer de kvalitative interviews, at der kan opstå
udfordringer, som må indtænkes i pædagogiske løsninger for at forebygge en magtanvendelse i
praksis. Derfor kan eksemplerne både afspejle gode eksempler på metoder og tilgange, der kan
forebygge magtanvendelser i praksis, men samtidig udtrykker flere medarbejdere dog også en
tvivl i forhold til deres konkrete handlinger i henhold til magtanvendelsesreglerne.
Eksempler på medarbejderes oplevelser af gråzoner
Eksempel 1:
Der kan opstå gråzoner for medarbejdere i form af tvivl om reglerne i forhold til en borgers
hygiejne. Det kan fx være dilemmafyldt, hvornår og om medarbejdere skal gribe ind og anvende magt til at
hjælpe med bleskift, hvis en borger har modsat sig i flere dage. Et andet eksempel er, om medarbejdere
skal hjælpe borgere i bad, hvis lugt er til gene for andre borgere og den ældres egen værdighed.
Eksempel 2:
Der kan ligeledes opstå tvivl for så vidt angår magtanvendelse i forbindelse med behandling af
somatiske problemer hos borgere. Eksempelvis har et botilbud oplevet, at en borger havde et sår, som
krævede behandling, hvilket borgeren ikke ønskede. Særligt somatiske sygdomme kan ifølge medarbejdere
udstille dilemmaet mellem omsorgspligt og omsorgssvigt.
Eksempel 3:
Et botilbud har oplevet, at det er vanskeligt at vurdere, om brugen af sele er en
magtanvendelse. Botilbuddet har en borger, der – hvis borgeren ikke er spændt fast i en sele – spiser ting,
der kan være sundhedsskadelige. Botilbuddet oplever det som en svær konflikt, om det er det rette at
anvende en sele, og dermed magt, af hensyn til borgerens sundhed.
Tilsynskonsulenter på social- og demensområdet beretter ligeledes fortsat om gråzoner i form af
tvivlsspørgsmål i krydsfeltet mellem lovgivning og faglig vurdering af omsorg i praksis. Derudover
oplever nogle tilsyn, at det kan være svært for medarbejdere i praksis at skelne mellem
målgrupperne inden for magtanvendelsesreglerne. En tilsynskonsulent fortæller eksempelvis, at
det kan være vanskeligt for medarbejdere inden for psykiatrien at vurdere, hvornår en borger har
varig og betydelig nedsat funktionsevne, hvis en borger lider af en midlertidig psykisk sydom og
dermed ikke indgår under varigt nedsat funktionsevne. Derudover påpeger nogle
35
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0039.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
tilsynskonsulenter en problematik i forbindelse med at afgøre, hvem der har ansvaret for at
vurdere en borgers funktionsevne i disse tilfælde. Her oplever nogle tilsynskonsulenter, at der er
tvivl i praksis om, hvorvidt ansvaret ligger hos en læge eller hos tilbuddet selv.
Perspektiver fra interesseorganisationer
Blandt de interviewede repræsentanter fra interesseorganisationerne bliver konkrete mangler i
lovgivningen også fremhævet. Særligt bliver problematikker i forhold til
epilepsiområdet
påpeget på tværs af interviewpersonerne.
Flere interviewpersoner oplever problematikker i forbindelse med magtanvendelsesreglerne i
relation til borgere med epilepsi – særligt i forbindelse med brug af video. Analysen viser, at
det findes problematisk, at døgninstitutioner og bosteder ikke har mulighed for at overvåge
børn og voksne med natlige anfald – medmindre de har generaliserede tonisk, kloniske anfald,
som fanges af en epilepsialarm. Det betyder, at medarbejdere på botilbud må lave fysisk
overvågning af borgere om natten. Herved kan man – ifølge interviewpersonen - risikere at
vække borgere af dyb søvn, hvilket kan fremprovokere et anfald, der i værste fald kan være
livsfarligt for borgeren.
Tilsynene melder ud, at det er ulovligt at videoovervåge på baggrund af forhåndsgodkendelser.
Det skaber usikkerhed hos personalet, fordi epilepsi kan være livsfarligt. Det er vigtigt, at
anfald ved behov kan videoovervåges, og at man er klar til at reagere på dem, når de kommer.
Repræsentant for interesseorganisation
De kvalitative interviews med repræsentanter fra interesseorganisationerne indikerer, at
denne manglende lovhjemmel til alternative måder at overvåge personer, som har epilepsi,
medfører, at medarbejdere på botilbud bliver usikre på, hvordan de skal efterleve reglerne og
samtidig sikre sikkerhed og sundhed for borgere med epilepsi. En interviewperson påpeger, at
usikkerheden resulterer i en ’handlingslammelse på bostederne’, fordi medarbejderne er
bange for at træffe en forkert beslutning – og dermed undgår helt at træffe dem.
Rambøll har i de kvalitative dybdestudier ikke talt med ledere og medarbejdere på
botilbud/plejecentre om de reviderede reglers anvendelse konkret i relation til borgere med
epilepsi, da der ikke var nogle borgere med epilepsi på de udvalgte tilbud. Perspektiverne fra
interesseorganisationerne er ikke forholdt socialtilsynene, men enkelte tilsynsførende på
socialområdet fremhæver selv problematikkerne om den manglende lovhjemmel til at
overvåge borgere med epilepsi.
36
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0040.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Perspektiver fra borgere
En interviewet borger på et demensplejecenter fremhæver, at medarbejderne ikke har meget
tid til at snakke med den enkelte borger, hvilket der er behov for. Det kan nogle gange føre
til, at borgere i afmagt siger grimme ting til medarbejderne og behandler dem dårligt, da
frustrationerne bliver for store. Hvis der er mange vikarer, oplever borgere også, at de ikke
kan finde deres egne ting, da vikarerne ikke ved, hvor de skal sætte fx natpillerne om
aftenen. De manglende medarbejderressourcer kan føre til frustrationer og afmagt.
En anden borger, der bor på et botilbud for mennesker med udviklingshæmning, beskriver, at
der er meget udskiftning blandt personalet, så de ikke kan nå at få en relation til dem.
Derudover er der mange vikarer i huset, hvilket gør, at mange af borgerne bliver utrygge. Det
skiftende personale gør, at der lettere kommer konflikter. Nogle borgere reagerer ved at true
personalet, andre går bare ind på deres værelse.
37
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0041.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
7.
OPLEVELSER OG RELEVANS AF DE REVIDEREDE REGLER
Hovedpointer om konsekvenser og relevans af de reviderede regler
•
Over halvdelen af ledere (68 pct.) og medarbejdere (52 pct.) vurderer i 2022, at de
nuværende magtanvendelsesregler giver de muligheder, der er nødvendige for at drage
omsorg for målgruppen.
Flere ledere og medarbejdere vurderer, at de nye magtanvendelsesregler styrker
borgerens værdighed og selvbestemmelse, idet muligheden for fysisk guidning er med til
at afværge magtanvendelser.
Flere aspekter i de reviderede regler for magtanvendelser er fordrende for et godt
arbejdsmiljø, fx fysisk guidning, og en lettere godkendelsesprocedure for brug af
velfærdsteknologi, da det bidrager til højere tryghed og faglig tilfredshed blandt
medarbejderne.
Medarbejdere vurderer, at de reviderede regler har en positiv betydning for borgernes
trivsel og værdighed. Medarbejdere oplever, at borgere i højere grad føler sig set og hørt
og i mindre grad kommer til at lave ting, de senere vil blive kede af, da medarbejdere i
højere grad har redskaberne til at afværge det.
Forholdsvis få (6-15 pct.) vurderer, at reglerne enten giver flere eller færre muligheder,
end det er nødvendigt. Her nævnes af eksempler manglende handlemuligheder for at
kunne drage omsorg for borgeren, fx i forhold til hygiejne eller anvendelse af stofseler og
sengeheste.
Det er en udbredt praksis at have en fast procedure for opfølgning på magtanvendelser.
92 pct. af lederne bekræfter dette. Fokus er her på læring og fremtidig forebyggelse.
•
•
•
•
•
Dette kapitel handler om, hvilke konsekvenser ledere og medarbejdere oplever, at de reviderede
magtanvendelsesregler har, og hvorvidt de vurderer, at de reviderede regler er relevante og lever
op til formålet. Derudover vil der komme eksempler på anvendelsen af de reviderede regler, og
hvordan proceduren er for opfølgning efter en magtanvendelse. Kapitlet er baseret på resultater
fra spørgeskemaet til henholdsvis ledere og medarbejdere samt indsigter fra de kvalitative
dybdestudier.
7.1
Konsekvenser og relevans af de reviderede regler
Ledere og medarbejdere oplever i høj grad, at de reviderede magtanvendelsesregler beskytter
borgerens rettigheder og i næsten lige så høj grad, at reglerne tydeliggør, hvilke former for
magtanvendelse tilbuddet må gøre brug af, samt at reglerne imødekommer de udfordringer,
tilbuddet står overfor (Figur 14).
Ledere og medarbejdere oplever imidlertid kun i nogen grad, at samarbejdet med pårørende
forbedres med de nuværende regler. Det samme gør sig gældende for medarbejderes vurdering
af, hvorvidt de reviderede regler forbedrer arbejdsmiljøet på tilbuddet. På tværs af årene har der
været små variationer, men dog ingen substantielle forskelle.
38
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0042.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Figur 14: Lederes og medarbejderes oplevelse af, om de reviderede magtanvendelsesregler…
Ledere
4,2
4,2
3,9
3,9
3,9
3,7
3,6
3,7
3,5
3,4
3,3
3,1
3,1
3,0
2,9
2022
2021
2020
Medarbejdere
3,9
3,8
3,8
3,6
3,5
3,5
3,4
3,4
3,4
3,2
3,2
3,2
3,2
3,1
3,1
… beskytter borgerens rettigheder,
herunder deres selvbestemmelsesret
… tydeliggør, hvilke former for
magtanvendelsen tilbuddet må gøre
brug af
… imødekommer de udfordringer, som
tilbuddet står over for
… forbedrer det overordnede
arbejdsmiljø på tilbuddet
… gør det nemmere at samarbejde med
pårørende
Note: Respondenternes gennemsnitlige besvarelse på en skala fra 1 (slet ikke) til 5 (i meget høj grad). Spørgsmålet er
ikke
blevet stillet, hvis respondenten har svaret ’kender ikke reglerne’. Det betyder, at spørgsmålene er blevet stillet til 139 ledere
i 2020, 96 i 2021 og 109 i 2022 samt 403 medarbejdere i 2020, 237 i 2021 og 187 i 2022. Respondenter, der har svaret ‘ved
ikke’ på spørgsmålet, indgår ikke i gennemsnittene, hvorfor antallet af respondenter (n) varierer på tværs af spørgsmålene.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere.
Det kvalitative data understøtter overordnet
resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. På
tværs af de fire lokationer er oplevelsen, at de
reviderede magtanvendelsesregler ikke bare
Nogle gange opstår situationen bare
beskytter, men også styrker borgerens
pludseligt, og jeg er nødt til at holde lidt i
værdighed og selvbestemmelsesret, idet
hånd for at få det til at lykkes. Forstå mig
vurderingen fra flere ledere og medarbejdere er,
ret. Den der blidere magtanvendelse, der er
at de nye muligheder for fysisk guidning er med
hurtigt overstået, og som gør, at det ikke
til at afværge magtanvendelser. Det at man,
bliver så voldsomt et indgreb. Det er bare
modsat tidligere, har mulighed for at lægge en
en væsentlig forskel med den nye hjemmel.
arm om borgeren og guide vedkommende fysisk
ud af en voldsom situation, vurderes af flere at
Medarbejder på plejecenter
være med til at afværge konfliktfyldte
situationer. Under de tidligere
magtanvendelsesregler var situationen til tider
den, at man holdt sig selv tilbage i længere tid
for ikke at udføre en magtanvendelse. Det kunne til tider forårsage, at situationen eskalerede, før
der blev grebet ind med magt. Flere ledere og medarbejdere ser den fysiske guidning som en god
handlemulighed til at afværge og forebygge magtanvendelser.
Derudover viser den kvalitative undersøgelse også, at det grundlæggende arbejde i forhold til
magtanvendelser ikke har ændret sig. Hovedfokus for de deltagende ledere og medarbejdere er til
stadighed det samme som før, de reviderede regler kom: det socialpædagogiske og forebyggende
arbejde, hvilket der arbejdes med i form af aflastning og variation i personaleplanlægningen,
forskellige kontaktstrategier, tilpasset den enkelte borger m.m.
39
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0043.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Flere medarbejdere italesætter også de
reviderede regler og de handlemuligheder, der
ligger heri, som fordrende for det gode
arbejdsmiljø for dem selv. Fx den lettere
godkendelsesprocedure for brugen af
tryghedsskabende velfærdsteknologi gør, at det
er blevet mindre udfordrende at sikre de
nødvendige godkendelser og samtykke til at
bruge digitale løsninger. Et af de botilbud, der
har deltaget i casebesøg, er meget langt i
forhold til brugen af velfærdsteknologiske
løsninger og oplever dette som en stor lettelse.
Sådan en alarm giver tryghed for både
borgeren og os andre. Vi kan passe vores
arbejde bedre, hvis vi ikke skal tjekke ti
gange, om en borger sover. Det er mere
værdigt for borgeren – og også godt i
forhold til normeringen og
ressourceudnyttelsen.
Leder på plejecenter
Brugen af de velfærdteknologiske hjælpemidler
som alarmer, bevægelsessensorer m.m. giver medarbejderne tryghed og en højere faglig
tilfredshed og følelsen af, at man ’passer
sit arbejde på en god måde’.
Derudover opleves
muligheden for fysisk guidning også som fordrende for et godt arbejdsmiljø og for
arbejdstilfredsheden blandt medarbejderne. Fx fortæller en medarbejder på et botilbud om en
episode, hvor det lykkedes at stoppe en borger i at køre væk i en bil (hvilket ville have været
farligt) ved at guide ham tilbage på botilbuddet igen. Derved lykkedes det at undgå
magtanvendelse. Eksemplet opleves af medarbejderne som meningsfyldt, idet de fik sikret
borgerens sikkerhed på en god og værdig måde uden at skulle ty til magt. Der er ingen kvalitative
data, der peger på, at de reviderede regler har givet et dårligere arbejdsmiljø for medarbejderne.
Som også spørgeskemaundersøgelsen indikerer, er der ikke meget kvalitativt materiale, der
indikerer, at de reviderede regler gør det lettere at samarbejde med pårørende. Medarbejderne
fremhæver, at det kan være relevant at inddrage de pårørende i vurderingen af borgeren og de
svære tvivlsspørgsmål i forhold til værdighed, hygiejne og omsorgspligt, og hvornår det er tid til
at bruge magt for fx at få skiftet en ble. Men samme drøftelser kunne også være nødvendige og
relevante med de gamle regler.
Ledere og medarbejdere vurderer også, at
konsekvensen af de reviderede
magtanvendelsesregler er positive for borgerne,
idet vurderingen er, at der bliver foretaget færre
Det er blevet klarere og lettere at være i.
magtanvendelser. Derved sikres borgere mere
Gælder også for borgerne. Der er kommet
værdighed og trivsel. Medarbejderne oplever, at
færre magtanvendelser, og det er jo det
borgere i højere grad føler sig set og hørt og
værste, man kan gøre over for andre. Det
foretager færre handlinger, som er
sidste redskab man har i kassen. Tidligere
uhensigtsmæssige.
stoppede man sig selv i at gøre noget, da man
Dette perspektiv understøttes også af en af de
fantastisk. Den fjerner en del
borgere, der er blevet interviewet i forbindelse
magtanvendelsessituationer, synes jeg.
med evalueringen. Han ser det som positivt, at
Leder på botilbud
medarbejderne har fået mulighed for at guide
udadreagerende borgere, når en konflikt er
under opsejling. Den interviewede borger bor
selv i et hus med seks andre borgere med udviklingshandicap, og som kan være udadreagerende.
Han udtrykker forståelse og accept af, at medarbejderne nogle gange gør brug af magt for at
holde en udadreagerende borger i ro, da det jo sikrer de andre borgeres sikkerhed og ’er
for deres
eget bedste’.
var bange for at handle. Den her lille føring er
40
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0044.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Altså en magtanvendelse eller at gøre en
tjeneste? Ja, måske er det mere som at gøre
en tjeneste, når de fører ham ind på wc og
trækker ham til side. Det er for deres eget
bedste. Hvis de går amok, så kan det så
kaldes magt.
Borger på botilbud
Overordnet viser kvalitative data således, at de
reviderede magtanvendelsesregler er relevante
og bidrager positivt til at sikre borgere en
højere grad af selvbestemmelse og værdighed.
Derudover bidrager de reviderede regler og de
handlemuligheder, der ligger heri, som fx
fysisk guidning, til at understøtte et godt
arbejdsmiljø, hvor medarbejderne oplever at
have fået bedre muligheder for at arbejde
forebyggende socialpædagogisk. Afslutningsvis
er medarbejderes vurdering også, at de
reviderede regler i højere grad end tidligere
understøtter borgeres værdighed og trivsel.
Denne kvalitative analyse understøttes af data fra spørgeskemaundersøgelsen. Figur 15 viser, at
over halvdelen af lederne (68 pct.) og medarbejderne (52 pct.) i 2022 vurderer, at de reviderede
magtanvendelsesregler giver de muligheder, der er nødvendige for at drage omsorg for
målgruppen. Forholdsvis få (op mod 9 pct.) vurderer, at reglerne giver flere muligheder end
nødvendigt, mens op mod 15 pct. mener, at reglerne giver færre muligheder, end det er
nødvendigt. En håndfuld ledere og medarbejdere fremhæver i spørgeskemaundersøgelsens åbne
tekstfelter, at de særligt oplever at mangle handlemuligheder for i nogle tilfælde at kunne drage
den omsorg for borgeren, som de ønsker, fx i forhold til hygiejne eller anvendelse af stofseler og
sengeheste, der skal beskytte borgeren. Medarbejderes vurdering i 2022 adskiller sig ikke
substantielt fra vurderingen i 2020 og 2021. Lederes vurdering er i høj grad også den samme fra
2020 til 2022, bortset fra at en lidt større andel af lederne i 2022 vurderer, at reglerne
ikke
giver
de nødvendige muligheder, sammenlignet med 2020 og 2021.
Figur 15: Lederes og medarbejderes vurdering af, om de reviderede magtanvendelsesregler giver dem de
nødvendige handlemuligheder for at drage omsorg for borgerne
Ledere
Reglerne giver flere muligheder,
end det er nødvendigt for at drage
omsorg for målgruppen
Reglerne giver de muligheder, der
er nødvendige for at drage
omsorg for målgruppen
Reglerne giver ikke de
muligheder, der er nødvendige for
at drage omsorg for målgruppen
15%
7%
9%
11%
Ved ikke
16%
20%
2022
2021
2020
6%
9%
6%
68%
68%
64%
13%
12%
12%
27%
25%
28%
Medarbejdere
9%
7%
8%
52%
57%
52%
Note: Spørgsmålet er
ikke
blevet stillet, hvis respondenten har svaret ‘kender ikke reglerne’. Det betyder, at spørgsmålene er
blevet stillet til 139 ledere i 2020, 96 i 2021 og 109 i 2022 samt 403 medarbejdere i 2020, 237 i 2021 og 187 i 2022. Kilde:
Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere.
41
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0045.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
7.2
Opfølgning på magtanvendelser
Data fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at det er en udbredt praksis at have en fast procedure
for opfølgning på magtanvendelser. Stort set alle ledere (92 pct.) tilkendegiver, at de har en fast
procedure for, hvordan der følges op på magtanvendelser med henblik på at forebygge lignende
hændelser (figur 16). Dette gælder også for en stor – men lavere – andel af medarbejdere (74
pct.). Ca. hver femte medarbejder ved imidlertid ikke, om der er en fast procedure. Der er ikke
substantiel forskel på, hvad ledere og medarbejdere svarer på tværs af årene.
Figur 16: Er der en fast procedure for, hvordan I følger op på konkrete magtanvendelser med henblik på at
forebygge lignende hændelser?
2022 (n=110)
Ledere
2021 (n=97)
2020 (n=142)
Medarbejdere
2022 (n=198)
2021 (n=341)
2020 (n=421)
2%
1%
1%
18%
21%
19%
6%
9%
7%
9%
7%
7%
74%
72%
75%
92%
90%
92%
Ved ikke
Nej
Ja
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere.
Samme billede bekræftes af den kvalitative data, hvor alle lederne på tværs af de fire lokationer
bekræfter, at der er en fast lokal procedure for opfølgning på magtanvendelser, hvorimod enkelte
medarbejdere er i tvivl om, hvordan den lokale procedure præcist ser ud.
Typisk vil en magtanvendelse blive taget op på et efterfølgende teammøde, hvor der er mulighed
for en faglig drøftelse af situationen med kolleger med fokus på læring i forhold til at kunne
forebygge en lignende hændelse næste gang. Derudover nedskrives hændelsen og indberettes til
kommunen i det lokale journalsystem. Denne indberetning understøtter læringen på botilbuddet
ved de spørgsmål, der skal svares på i forhold til før, under og efter en hændelse. Dertil er det
også en del af fast procedure at overveje, hvorvidt situationen skal tales igennem med borgeren
og evt. pårørende afhængig af episodens voldsomhed og borgerens kognitive niveau. På tværs af
de deltagende bosteder og plejecentre er fokus for opfølgningen i høj grad på intern læring i
forhold til at kunne forebygge lignende situationer.
Når der er foretaget en magtanvendelse på en lokation, tilkendegiver både ledere og
medarbejdere i spørgeskemaundersøgelsen, at de involverede ledere og medarbejdere stort set
altid er med til at følge op på hændelsen (figur 17). Omvendt er det dog medarbejderes
oplevelse, at borgeren, der er blevet anvendt magt overfor, borgerens pårørende eller andre
borgere, der har overværet hændelsen, kun en gang imellem er med til at følge op på hændelsen.
Det tyder dog på, at medarbejdere i 2022 oftere oplever, at borgere og pårørende inddrages end i
2021, idet gennemsnittene er 0,2-0,3 højere i 2022, sammenlignet med 2021. Ledere oplever dog
stadig, at borgere og pårørende oftere inddrages, sammenlignet med medarbejderes oplevelse.
42
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0046.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Figur 17: Lederes og medarbejderes oplevelse af, hvem der er med til at følge op på en hændelse med
magtanvendelse
Note: Respondenter, der har svaret ‘ved ikke’ eller ‘ikke relevant’ på spørgsmålet, indgår ikke i gennemsnittene, hvorfor
antallet af respondenter (n) varierer på tværs af spørgsmålene. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og
medarbejdere i 2022.
Der ses dog eksempler i de kvalitative dybdestudier på, at medarbejdere oplever, at det ikke altid
er fagligt meningsfuldt at inddrage borgeren i opfølgningen på hændelsen, da det kan forårsage
unødvendigt ubehag og uro, hvis borgeren bliver mindet om en ubehagelig situation. Derudover
oplever nogle medarbejdere, at nogle borgere kan have et kognitivt niveau, hvor det ikke opleves
som meningsfuldt for medarbejdere at følge yderligere op på situationen. Idet borgerinddragelse
er en central præmis i det forebyggende socialpædagogiske arbejde, kan det pege på, at der er
behov for at sætte fokus på, hvordan man arbejder med inddragelse af borgeren i sådanne
situationer.
Under opfølgningen vurderer ledere generelt, at alle elementer oplistet i figur 18 i høj eller meget
høj grad er en del af opfølgningen. Det er en lidt højere vurdering end blandt medarbejderne, der
dog stadig vurderer, at elementerne i høj grad er en del af opfølgningen. De største forskelle på
lederes og medarbejderes besvarelser er i forhold til elementer, omhandlende følelsesmæssig
hjælp og støtte til borgeren og medarbejderen, der har været involveret i magtanvendelsen, samt
drøftelser om, hvad magtanvendelsen bestod i, og hvilken type indgreb det var.
43
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0047.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Figur 18: Lederes og medarbejderes vurdering af, i hvilken grad opfølgningen består af følgende elementer
Note: Respondenter, der har svaret ‘ved ikke’ eller ‘ikke relevant’ på spørgsmålet, indgår ikke i gennemsnittene, hvorfor
antallet af respondenter (n) varierer på tværs af spørgsmålene. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og
medarbejdere i 2022.
Figur 19 viser, at ledere og medarbejdere overordnet set er enige i, at pædagogiske metoder,
handleplaner, registreringer og indberetninger alle bidrager til at forebygge magtanvendelser.
Pædagogiske metoder er det element, som både ledere og medarbejdere er mest enige i,
bidrager til forebyggelse af magtanvendelser.
Figur 19: Lederes og medarbejderes vurdering af, om følgende elementer bidrager til forebyggelse af
magtanvendelser i fremtiden
Note: Respondenter, der har svaret ‘ved ikke’ eller ‘ikke relevant’ på spørgsmålet, indgår ikke i gennemsnittene, hvorfor antallet
af respondenter (n) varierer på tværs af spørgsmålene. Spørgsmålet angående ’opfølgning på magtanvendelser bidrager til at
forebyggelse’ er ikke stillet til ledere. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere i 2022.
44
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0048.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Disse resultater kan også understøttes af kvalitativt data, hvor der på tværs af de deltagende
lokationer er fokus på forebyggelse gennem god pædagogisk praksis. Både generelt set, men
også som en del af opfølgningen på magtanvendelser.
Blandt de interviewede tilsynsførende hersker
der en overordnet oplevelse af, at der er sket
en positiv udvikling i håndteringen af
magtanvendelser på social- og demens-
Jeg tænker, at den største ændring er, at
området. Flere tilsynskonsulenter påpeger, at
fokus på selvbestemmelse er blevet større.
de ikke kender til den konkrete udvikling i
En ting er magtanvendelse fysisk, en anden
antallet af indberettede magtanvendelser, men
er, at borgeren har nogle rettigheder, og man
forklarer udviklingen ved en positiv oplevelse
kan komme til at lave magtanvendelse af de
af, hvordan magtanvendelserne bliver
rettigheder, uden det er fysisk. Bevidsthed er
håndteret. Samtidig peger flere tilsynsførende
øget på det område.
på, at udviklingen ikke nødvendigvis kan
tilskrives lovgivningen på området, men at det
Tilsynsførende på socialområdet
muligvis også kan forklares med en øget
bevidsthed og opmærksomhed på
magtanvendelser generelt. Derudover peger tilsynsførende på, at fokusområder som forebyggelse
af vold, konflikthåndtering og et generelt øget fokus på uddannelse og kompetenceudvikling af
medarbejdere på social- og demensområdet kan være årsager til udviklingen.
Perspektiver fra interesseorganisationer og tilsynsførende
Enkelte socialtilsyn samt enkelte repræsentanter fra interesseorganisationerne fremhæver
brugen af
bløde stofseler
som en særlig problematik, hvor der jævnligt kommer
henvendelser fra medlemmer, tilbudsledere og pårørende.
Enkelte socialtilsyn fremhæver, at forhåndsgodkendelser og registreringer i forbindelse med
anvendelse af stofseler til borgere kan medføre en overforsigtighed blandt personalet. En
interviewperson fra en interesseorganisation fortæller om en situation med en borger på et
botilbud, som ofte faldt ud af sengen om natten. Plejepersonalet ønskede at sætte et
gelænder på sengen, hvilket reglerne ikke tillod. Derfor lagde plejepersonalet madrasser på
gulvet i tilfælde af, at borgeren faldt ud. Interviewpersonen fremhæver i den forbindelse,
hvordan alternativer som eksempelvis et gelænder, der kan håndteres af borgeren selv,
kunne have været en mulighed. Men grundet medarbejdernes usikkerhed angående brugen af
stofseler blev heller ikke dette et alternativ.
7.3
Håndtering af kapitel 24 a og b i praksis
Dette afsnit fokuserer på de ledere og medarbejdere, der arbejder på tilbud, hvor der både bor
borgere, som er i målgruppen for servicelovens kapitel 24 a
10
(personer med handicap), og
borgere i målgruppen for kapitel 24 b
11
(personer med demens).
10
11
Borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som
ikke
er en konsekvens af demens el.lign.
Borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som
er
en konsekvens af demens el.lign.
45
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0049.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Gennemsnitligt set giver ledere og medarbejdere udtryk for, at det kun i mindre eller nogen grad
giver udfordringer, at der kan foretages magtanvendelser efter to kapitler afhængigt af målgruppe
(figur 20). Medarbejdere oplever det dog som lidt mere udfordrende end ledere, da
medarbejderes gennemsnitlige score i alle tre år er en lille smule højere end lederes. Der er dog
en svag tendens til, at ledere og medarbejdere oplever udfordringer som mindre i 2022,
sammenlignet med 2020.
Figur 20: Lederes og medarbejderes oplevelse af, om det giver udfordringer, at der kan foretages
magtanvendelser efter to kapitler
Ledere
Medarbejdere
2,3
Det giver udfordringer både at
kunne foretage magtanvendelser
efter kapitel 24a og 24b
2,4
2,5
2,6
2,8
2,9
2022
2021
2020
Note: Respondenternes gennemsnitlige besvarelse på en skala fra 1 (slet ikke) til 5 (i meget høj grad). Spørgsmålet er kun
stillet til ledere og medarbejdere, der har tilkendegivet at arbejde på et tilbud, hvor der er borgere, der både hører under
kapitel 24 a og 24 b. Det betyder, at spørgsmålene er blevet stillet til 37 ledere i 2020, 35 i 2021 og 26 i 2022 samt 158
medarbejdere i 2020, 123 i 2021 og 64 i 2022. Respondenter, der har svaret ‘ved ikke’ på spørgsmålet, indgår ikke i
gennemsnittene, hvorfor antallet af respondenter (n) varierer på tværs af spørgsmålene. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse
blandt ledere og medarbejdere.
Figur 21 viser, at ledere gennemsnitligt set er enige i, at det i deres daglige praksis er let at
vurdere, hvilket af de to kapitler der gælder for den enkelte borger, og at der er overens-
stemmelse mellem medarbejdernes vurdering af, hvilket kapitel der er gældende. Det tyder
imidlertid på, at medarbejderne ikke i samme grad deler ledernes oplevelse. Således indikerer
resultaterne, at medarbejdere, sammenlignet med ledere, er mindre enige i, at det er let at
vurdere, hvilket kapitel der er gældende, og at der er overensstemmelse mellem forskellige
medarbejderes vurdering.
Figur 21: Lederes og medarbejderes vurdering af, hvilket kapitel der gælder for den enkelte borger
Ledere
I den daglige praksis er det let at
vurdere, om det er kapitel 24a
eller 24b, der gælder for den
enkelte borger, der drages
omsorg for
Der er overensstemmelse mellem
forskellige medarbejderes
vurdering af, om det er kapitel
24a eller 24b, der gælder for den
enkelte borger
3,9
3,8
3,7
Medarbejdere
3,5
3,8
3,5
3,8
3,5
3,5
3,5
3,4
3,3
2022
2021
2020
Note: Respondenternes gennemsnitlige besvarelse på en skala fra 1 (helt uenig) til 5 (helt enig). Spørgsmålet er kun stillet til
ledere og medarbejdere, der har tilkendegivet at arbejde på et tilbud, hvor der er borgere, der både hører under kapitel 24a
og 24b. Det betyder, at spørgsmålene er blevet stillet til 37 ledere i 2020, 35 i 2021 og 26 i 2022 samt 158 medarbejdere i
2020, 123 i 2021 og 64 i 2022. Respondenter, der har svaret ‘ved ikke’ på spørgsmålet, indgår ikke i gennemsnittene, hvorfor
antallet af respondenter (n) varierer på tværs af spørgsmålene. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og
medarbejdere.
46
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0050.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Figur 22 viser, at lidt under halvdelen af ledere i 2022 (42 pct.) angiver, at ledere og med-
arbejdere i fællesskab vurderer, hvilket kapitel der gælder for den enkelte borger, mens en
fjerdedel (23 pct.) af lederne angiver, at det er op til den enkelte medarbejders vurdering. Blandt
medarbejdere er det en næsten lige stor andel (27-30 pct.), der oplever, at det henholdsvis er en
fælles beslutning taget i samarbejde med ledelsen, og en beslutning, som den enkelte
medarbejder selv tager. En stor gruppe af medarbejdere (34 pct.) har svaret ’andet’ til
spørgsmålet og uddybet deres besvarelse i kommentarfeltet. Her angiver medarbejderne primært,
at de ikke har kendskab til, hvem der træffer beslutningen, eller at det er givet ud fra
sammensætningen af borgere på tilbuddet.
Figur 22: Lederes og medarbejderes oplevelse af, hvem der beslutter, hvilket kapitel der gælder for den enkelte
borger
Ledere
Ledelsen og medarbejdere har i
fællesskab foretaget en vurdering af
den enkelte borger
Det er op til den enkelte medarbejder
at vurdere det i den pågældende
situation
23%
26%
14%
15%
6%
6%
15%
Andet
29%
33%
4%
3%
3%
5%
12%
6%
5%
11%
9%
34%
24%
28%
42%
35%
44%
Medarbejdere
27%
31%
30%
30%
22%
26%
Ledelsen har foretaget en vurdering af
den enkelte borger
Medarbejderne har i fællesskab
foretaget en vurdering af den enkelte
borger
2022
2021
2020
Note: Spørgsmålet er kun stillet til ledere og medarbejdere, der har tilkendegivet at arbejde på et tilbud, hvor der er borgere,
der både hører under kapitel 24a og 24b. Det betyder, at spørgsmålene er blevet stillet til 37 ledere i 2020, 35 i 2021 og 26 i
2022 samt 158 medarbejdere i 2020, 123 i 2021 og 64 i 2022. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og
medarbejdere.
47
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0051.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
8.
RÅDET FOR TRYGHEDSSKABENDE
VELFÆRDSTEKNOLOGI
Hovedpointer om Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi
•
Ledere og medarbejdere på botilbud og plejecentre har kun i mindre grad kendskab til
Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi og listen over godkendte
velfærdsteknologiske løsninger. Det er deres vurdering, at listen i nogen grad opfylder
deres behov og ønsker.
Ledere fortæller dog i den kvalitative dybdeundersøgelse, at de anvender forskellige
velfærdsteknologiske redskaber.
Tilsynsførende på social- og demensområdet har i mindre grad kendskab til Rådet for
Tryghedsskabende Velfærdsteknologi og listen over godkendte velfærdsteknologiske
løsninger. Dog fortæller flere tilsynsførende ligeledes, at forskellige former for
velfærdsteknologi bliver anvendt i praksis på plejecentre og botilbud. De påpeger, at der
kan være behov for yderligere begrundelser for de teknologier, der udvælges til listen.
Repræsentanter fra Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi oplever overordnet, at
rådet opfylder sit formål.
Repræsentanter fra Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi oplever overordnet et
godt samarbejde og en hensigtsmæssig organisering – særligt grundet stærk tværfaglig
repræsentativitet i rådet.
•
•
•
•
Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi har til formål at følge udviklingen på det
velfærdsteknologiske område og komme med anbefalinger til, hvilke former for tryghedsskabende
teknologier der kan tages i anvendelse. Listen over godkendte velfærdsteknologiske løsninger er
udformet som en funktionsbeskrivelse af teknologier, som kan være en mulighed i forhold til at
anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi i et magtanvendelsesperspektiv. Der er derfor ikke
tale om en
konkret
liste af velfærdsteknologier, som ledere og medarbejdere kan orientere sig i i
forbindelse med den daglige pleje og omsorg af mennesker med handicap eller demens. Listen
over godkendte velfærdsteknologiske løsninger er derfor heller ikke direkte målrettet
medarbejdere i praksis, men nærmere kommunernes teknologiansvarlige og juridisk ansvarlige,
hvorfra disse kan bistå med rådgivning til plejehjem og botilbud.
Som det fremgår af Figur 23, kender ledere i nogen grad til listen med godkendte
velfærdsteknologiske løsninger, mens det kun i mindre grad gør sig gældende for medarbejdere.
Hvor medarbejderes kendskab har været konstant over tid, tyder det på, at en større andel af
ledere i år kender til listen end de tidligere år. Det vil dog heller ikke nødvendigvis være
forventningen, at lokale ledere og medarbejdere har et stort kendskab til listen. Det vil i lige så
høj grad være hos kommunale myndighedsafdelinger, man ville forvente et kendskab til listen.
48
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0052.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Figur 23: Kender ledere og medarbejdere til listen med godkendte velfærdsteknologiske løsninger?
Ledere
3,0
Kender du til listen med
godkendte velfærdsteknologiske
løsninger?
2,5
2,7
Medarbejdere
2,3
2,3
2,3
2022
2021
2020
Note: Respondenternes gennemsnitlige besvarelse på en skala fra 1 (slet ikke) til 5 (i meget høj grad). Spørgsmålene er
blevet stillet til 142 ledere i 2020, 97 i 2021 og 110 i 2022 samt 421 medarbejdere i 2020, 341 i 2021 og 198 i 2022.
Respondenter, der har svaret ‘ved ikke’ på spørgsmålet, indgår ikke i gennemsnittene, hvorfor antallet af respondenter (n)
varierer på tværs af spørgsmålene. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere.
Figur 24 viser, at listen i nogen til høj grad opfylder lederes og medarbejderes behov og ønsker.
Lederes og medarbejderes vurdering har varieret en smule fra år til år, men ligger i 2022 på
niveau med lederes og medarbejderes besvarelser i 2020.
Figur 24: Lederes og medarbejderes vurdering af, om listen opfylder deres behov og ønsker
Ledere
3,5
Opfylder listen jeres behov og
ønsker?
3,1
3,5
2022
2021
2020
Medarbejdere
3,4
3,2
3,3
Note: Respondenternes gennemsnitlige besvarelse på en skala fra 1 (slet ikke) til 5 (i meget høj grad). Spørgsmålet er
kun
blevet stillet, hvis respondenten har svaret ‘i mindre grad’, ‘i nogen grad’, ‘i høj grad’ eller ‘i meget høj grad’ i Figur 23. Det
betyder, at spørgsmålene er blevet stillet til 106 ledere i 2020, 65 i 2021 og 88 i 2022 samt 235 medarbejdere i 2020, 215 i
2021 og 108 i 2022. Respondenter, der har svaret ‘ved ikke’ på spørgsmålet, indgår ikke i gennemsnittene, hvorfor antallet af
respondenter (n) varierer på tværs af spørgsmålene. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere.
Siden de reviderede magtanvendelsesregler trådte i kraft den 1. januar 2020, vurderer 44 pct. af
lederne i 2022, at der ikke har været en udvikling i brugen af velfærdsteknologier (Figur 25).
Hver femte leder (20 pct.) har dog oplevet en stigning i brugen, hvilket er en større andel end i de
tidligere år. Der er dog fortsat en stor gruppe af ledere, som ikke ved, hvordan udviklingen har
været, sammenlignet med før de nuværende regler trådte i kraft.
49
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0053.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Figur 25: Ledernes vurdering af, hvordan udvikling i brugen af velfærdsteknologier har været, sammenlignet med
tidligere (før den 1.1.2020)
2022 (n=110)
35%
2%
44%
20%
2021 (n=97)
31%
2%
55%
12%
2020 (n=142)
28%
1%
58%
13%
Ved ikke
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere.
Faldende
Uændret
Stigende
Ifølge ledere og medarbejdere i 2022 anvendes godkendte velfærdsteknologier i nogen grad som
alternativ til andre former for magtanvendelse. Sammenlignet med lederes og medarbejderes
svar i de tidligere år er der tegn på, at ledere i højere grad end tidligere oplever, at teknologierne
anvendes som et alternativ, mens det i mindre grad opleves af medarbejderne. Lederes og
medarbejderes besvarelser stemmer således mere overens 2022 end tidligere år.
Figur 26: Lederes og medarbejderes vurdering af, om godkendte velfærdsteknologier bruges som alternativ til
andre former for magtanvendelse
Ledere
2,8
2,4
2,5
2022
2021
2020
Medarbejdere
2,7
3,0
3,1
Velfærdsteknologier anvendes
som alternativ til andre former for
magtanvendelse
Note: Respondenternes gennemsnitlige besvarelse på en skala fra 1 (slet ikke) til 5 (i meget høj grad). Spørgsmålene er
blevet stillet til 142 ledere i 2020, 97 i 2021 og 110 i 2022 samt 421 medarbejdere i 2020, 341 i 2021 og 198 i 2022.
Respondenter, der har svaret ‘ved ikke’ på spørgsmålet, indgår ikke i gennemsnittene, hvorfor antallet af respondenter (n)
varierer på tværs af spørgsmålene. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere.
8.1
Brugen af tryghedsskabende velfærdsteknologier
I tråd med erfaringerne fra de kvalitative dybdestudier i 2020 og 2021 angiver de interviewede
ledere i 2022, at de ikke har stort kendskab til Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi
eller listen over godkendte velfærdsteknologier. Flere af de interviewede ledere for plejecentre og
botilbud fortæller dog, at de anvender velfærdsteknologier i deres daglige arbejde med borgerne.
Eksempelvis nævner lederne brug af GPS, trædemåtter og sengealarmer til borgere med en
demenssygdom. Lederne udtrykker overordnet tilfredshed med de nuværende løsninger. Enkelte
af de interviewede ledere påpeger dog, at de oplever forskelle mellem botilbud/plejecentre, når
det kommer til brugen af velfærdsteknologi. Selv peger de på, at det kan have en sammenhæng
med, hvordan bostedet/plejecentret er indrettet – eksempelvis om de fysiske faciliteter er
hensigtsmæssige til anvendelse af måtter mv.
50
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0054.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Blandt de interviewede tilsynsførende på social- og demensområdet angiver størstedelen, at de
kun har et overordnet kendskab til Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi. Ligeledes
angiver størstedelen, at de har et mindre kendskab til listen med godkendte velfærdsteknologiske
løsninger, som er begrænset til en overordnet viden om rådets og listens formål. Samtidig peger
enkelte tilsynsførende på, at de har svært ved at finde og gennemskue listen med velfærds-
teknologiske løsninger. Derudover påpeger en tilsynsførende, at det kan være svært at
gennemskue begrundelserne for, hvorfor nogle velfærdsteknologier er udvalgt frem for andre.
Derfor kan det også være svært at begrunde over for botilbud og plejecentre, hvorfor de
eksempelvis ikke kan anvende en specifik velfærdsteknologisk løsning. Der kan altså være et
behov for tydeligere begrundelser for de
udvalgte teknologier, der fremgår af listen.
En borger på et botilbud fortæller, at
overfaldsalarmer bør overvejes til botilbuddets
borgere. Borgeren peger på, at det kan føles
utrygt at bo sammen med udadreagerende
personer. Der kan, ifølge borgeren, ofte opstå
ubehagelige situationer, hvor personalet ikke er
til stede og ikke har mulighed for at gribe ind
hurtigt for at nedtrappe en konflikt.
Der er ofte konflikter, når vi bor syv
sammen. Alt kan jo gøre skade. en
coladåse, en plastikkop, en knytnæve. Hvis
vi havde alarmer også, ville jeg føle mig
mere tryg her.
Borger på botilbud
8.2
Oplevelser og erfaring med rådets målsætning, organisering og samarbejde
Analysen viser, at medlemmerne af Rådet for
Tryghedsskabende Velfærdsteknologi overordnet
oplever at have opfyldt sit formål om løbende at
følge udviklingen af tryghedsskabende
velfærdsteknologiske løsninger, som kan være
relevante at anvende med afsæt i servicelovens
magtanvendelsesregler. Samtidig peger enkelte
medlemmer fra rådet på, at der fortsat ligger en
opgave i at udbrede kendskabet til rådet, så
relevante personer, der arbejder med rådgivning
af velfærdsteknologi, får et større kendskab
hertil.
Men kunne med fordel måle på, om alle
kender de anbefalinger, der kommer fra
rådet ned på institutionsniveau – men det
har ikke været vores opgave. Man må godt
se på, om man gør det rigtigt i
institutionerne. De behøver bare ikke vide,
at det har noget med rådet at gøre.
Medlem af Rådet for
Tryghedsskabende Velfærdsteknologi
De kvalitative dybdestudier viser dermed, at
rådet overordnet vurderer, at de har levet op til
sit formål – men at kendskabet til rådet ikke vurderes at være højt. Denne tendens fremgår også
af både ledere og de tilsynsførendes kendskab til rådet, hvor de netop udtrykker et lavt kendskab
til listen med godkendte velfærdsteknologiske løsninger, men samtidig italesætter, at der i praksis
bliver anvendt tryghedsskabende velfærdsteknologi på alle tilbud/plejecentre.
51
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0055.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Min oplevelse er, at vi allesammen har
været ligeværdige partnere med forskellige
perspektiver og blik på hovedopgaven. Det
fungerer godt, fordi vi både har myndig-
heds-, rettigheds- og borgerperspektivet i
det nuværende råd.
Medlem af Rådet for
Tryghedsskabende Velfærdsteknologi
På tværs af de interviewede repræsentanter fra
rådet er der overvejede positive oplevelser af og
erfaringer med rådets organisering og
samarbejde. På baggrund af de kvalitative data
kommer dette hovedsageligt til udtryk gennem
oplevelsen af et
stærkt tværfagligt
samarbejde.
De kvalitative data viser, at især
inddragelse af
interesseorganisationer
opleves som særligt
positivt. En repræsentant fra rådet beskriver, at
interesseorganisationernes deltagelse i
følgegruppen, og rådet har skabt mere
inddragelse og bedre indsigt i de menneskelige
perspektiver på, hvordan rådet kan sikre
borgernes sikkerhed bedst muligt inden for
rammerne af lovgivningen og med respekt for
privatlivet.
Perspektiver fra interesseorganisationer
Repræsentanter for interesseorganisationer peger på, at der kan opstå en række problemer
i
processen i forbindelse med ansøgning
til godkendte velfærdsteknologiske løsninger
til borgere med epilepsi. Det viser sig eksempelvis ved lange svartider på ansøgninger til
konkrete teknologiske hjælpemidler, som skal afhjælpe en aktuel situation hos en borger.
52
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0056.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
9.
BILAG 1: ESTIMERING AF ANTAL MAGTANVENDELSER
I dette bilag udfolder vi betydningen af, hvordan afvigelser identificeres i kommunernes
indberetninger og efterfølgende håndteres i estimeringen, samt hvilken betydning det har for det
samlede estimerede antal magtanvendelser.
9.1
Hvad er en afvigelse?
I vores tilgang til estimering af antal magtanvendelser identificeres afvigelserne statistisk og med
udgangspunkt i det indsamlede data blandt kommunerne. Første trin i identificering af afvigelser
er med udgangspunkt i det indsamlede data at beregne antal magtanvendelser pr. indbyggere i
kommunen. Det gør det muligt i højere grad at sammenligne kommunernes indberetninger.
Næste trin er at finde 1. og 3. kvartilen for antal magtanvendelser pr. indbygger inden for det
pågældende område og år. I trin tre beregnes den øvre skæringsværdien for en statisk afvigelse
ved at lægge 3. kvartilen sammen med 1,5 ganget med interkvartilafstanden
12
. Kommuner med
antal magtanvendelser pr. borger, der ligger over den øvre skæringsværdi, betragtes dermed som
en statistisk afvigelse. Hvis eksempelvis 1. kvartilen er 1 og 3. kvartilen er 3, er skæringsværdien
lig med 6 (3+1,5*(3-1)). Værdier over 6 betragtes således som en mild afvigelse.
Vi beregner ikke kun den milde afvigelse, men også ekstreme afvigelser. Tilgangen er den
samme, som beskrevet ovenfor, bortset fra at interkvartilafstanden ganges med 3 frem for 1,5.
Så i samme eksempel som før giver det en øvre skæringsværdi på 9 (3+3*(3-1)). Altså skal der
en større afvigelse til, før en observation bliver betragtet som en ekstrem afvigelse.
Af nedenstående tabel fremgår det, hvor mange af kommunernes indberetninger der betragtes
som henholdsvis milde og ekstreme afvigelser.
Tabel 6: Antal kommuner med milde og ekstreme afvigelser i deres indberetninger
Område
Afvigelse
Mild afvigelse
2019
6
4
2020
8
6
2021
12
5
2022
5
5
Demensområdet
Ekstrem afvigelse
9.2
Hvordan håndteres afvigelser?
Vi har estimeret det samlede antal magtanvendelser via tre forskellige tilgange:
1.
Ekstreme øvre afvigelser indgår
ikke
i beregning af fordelingsnøglen, der bruges til at
estimere antal magtanvendelser i kommuner, som ikke har svaret på spørgeskemaet.
Afvigelserne indgår dog i den samlede opgørelse over antal magtanvendelser. Det er
denne tilgang vi bruger til at estimere antal magtanvendelser præsenteret i kapitel 4.
Ekstreme øvre afvigelser frasorteres. Derefter beregnes det forventede antal
magtanvendelser i kommunen, ligesom hvis kommunen i første omgang ikke havde
besvaret spørgeskemaet.
Milde øvre afvigelser frasorteres. Derefter beregnes det forventede antal magtanvendelser
i kommunen, ligesom hvis kommunen i første omgang ikke havde besvaret
spørgeskemaet.
2.
3.
12
Interkvartilafstanden er 3. kvartil – 1. kvartil.
53
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0057.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
9.3
Hvilken betydning har afvigelserne for antallet af magtanvendelser?
Nedenfor fremgår det estimerede antal magtanvendelser, baseret på de tre forskellige tilgange til
at håndtere afvigelser på i estimeringen.
Figur 27: Tilgang 1 – Estimerede antal magtanvendelser, når ekstreme afvigelser ikke indgår i fordelingsnøgle,
men tages med i endelig opgørelse
5.281
1.281
5.819
1.912
3.447
2.655
905
1.750
4.000
3.907
2.442
1.005
2019
2020
Demensområdet
Spørgeskema
2021
2022
Estimering
Note: Der indgår indberetninger fra 67 (2019), 81 (2020), 86 (2021) og 58 kommuner (2022).
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.
Figur 28: Tilgang 2 – Estimerede antal magtanvendelser, når ekstreme afvigelser frasorteres
3.292
2.722
2.119
955
1.164
1.979
743
2.787
505
2.205
1.105
1.100
2019
2020
Demensområdet
Spørgeskema
2021
2022
Estimering
Note: Der indgår indberetninger fra 63 (2019), 75 (2020), 81 (2021) og 53 kommuner (2022).
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.
54
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om brug af GPS-enheder til personer med demens
3070649_0058.png
Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler
Figur 29: Tilgang 3 – Estimerede antal magtanvendelser, når almindelige afvigelser frasorteres
2.089
956
1.133
2.602
759
1.843
2.115
621
1.494
2.272
1.172
1.100
2019
2020
Demensområdet
Spørgeskema
2021
2022
Estimering
Note: Der indgår indberetninger fra 61 (2019), 73 (2020), 74 (2021) og 53 kommuner (2022).
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.
55