Ældreudvalget 2024-25
ÆLU Alm.del Bilag 60
Offentligt
3075392_0001.png
17. september 2025
Baggrundsnotat til foretræde for Folketingets Ældreudvalg om
omsorgssvigt i ældreplejen onsdag d. 17. september 2025
Vi er bekymrede for ældreplejen i Danmark
I Ældre Sagens Rådgivning modtager vi aktuelt daglige henvendelser om omsorgssvigt i ældreplejen.
Det er svigt i et omfang og af en alvorsgrad, som truer svækkede ældres værdighed, trivsel, helbred og
i værste fald overlevelse.
Og det er svigt, som vi mener mest af alt er et udtryk for en nedslidt og underprioriteret ældrepleje,
hvorfor det har karakter af et systemsvigt og et politisk svigt snarere, end det handler om enkelte
”brodne kar”.
Derfor har vi anmodet om foretræde for Folketingets Ældreudvalg d. 17. september 2025 for at gøre
udvalget opmærksom på vores bekymring og appellere til, at man fra politisk side anerkender
problemets omfang og alvor og tager ansvar for at rette op på forholdene i ældreplejen.
Det kan ikke vente
–
omsorgssvigt holder ikke pause
Selvom Ældre Sagen fortsat bakker fuldt ud op om visionerne bag den nye ældrelov, er vi - bl.a. set i
lyset af de mange grimme sager om omsorgssvigt i ældreplejen - stærkt bekymrede for, hvordan man
under de nuværende forhold vil opfylde og indfri visionerne i praksis. Ældreloven har som bekendt til
formål at løfte kvaliteten, plejen og omsorgen i ældreplejen jævnfør:  
Kapitel 1, § 1
Loven har til formål at tilvejebringe rammerne for en ældrepleje, der med udgangspunkt i den enkelte
persons aktuelle livssituation og behov understøtter en alderdom, som er præget af mest mulig
livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær.  
Der er dog meget lang vej fra de fejl og svigt til den livsglæde og nærvær, som ældreloven stiller i udsigt.
Og derfor kan vi ikke sidde på vores hænder og vente på de potentielt gode effekter 1-2-3 år ude i
fremtiden, mens nutidens ældre nogle steder er nødstedte. Vi mener, at det er helt afgørende allerede
nu at afdække mulige tiltag og målrettet opruste indsatsen mod omsorgssvigt i ældreplejen. Det vil
sige indsatser, der kan være med til at forebygge og nedsætte risikoen for, at omsorgssvigt
overhovedet finder sted - samt indsatser, der kan styrke sikkerhedsnettet omkring ældreplejen, hvis
svigtene alligevel sker.  
Derudover vil vi gøre opmærksom på, at pleje og behandling til svækkede ældre i stigende grad flyttes
fra sygehus til det nære, ikke mindst med sundhedsreformen. Det forudsætter en ældrepleje, der kan
forebygge i tide og yde nødvendig pleje til ældre i eget hjem, på plejehjem og døgnophold -
omsorgssvigt er ikke bare alvorlige svigt for ældre, men betyder også en belastning af
sundhedsvæsenet, når det ender i sygehusophold, som kunne være undgået ved den rette
forebyggende indsats.
Side 1 ud af 6
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Henvendelse af 17/9-2025 fra Ældre Sagen om deres baggrundsnotat som opfølgning på foretræde for udvalg den 17/9-2025 om omsorgssvigt i ældreplejen
3075392_0002.png
Vi har ikke hele løsningen, men…
Vi er helt bevidste om, at der ikke findes et simpelt facit eller en nem løsning på at forebygge
omsorgssvigt i ældreplejen. Ikke mindst fordi årsagerne er mange og forskelligartede. Alligevel vil vi
pege på en række mulige nedslag, som vi mener, hver især kan bidrage til at styrke indsatsen:
Ældre Sagen mener, at der er behov for:
•
Forebyggelse af omsorgssvigt af svækkede ældre
•
Styrket sikkerhedsnet i ældreplejen
Konkrete bud på forebyggende indsatser mod omsorgssvigt i ældreplejen:
1. Udvidet indsats mod omsorgstræthed og forråelse i ældreplejen
2. Behov og ressourcer skal hænge sammen
3. Behov og kompetencer skal hænge sammen
4. Behov for synlig og faglig ledelse
Konkrete forslag til et styrket sikkerhedsnet i ældreplejen:
5. Styrket tilsyn på ældreområdet
6. Nem og tryg adgang til at indgive bekymringer
7. Opret en ældreombudsmandsfunktion
Forebyggende indsatser mod omsorgssvigt i ældreplejen
1. Udvidet indsats mod omsorgstræthed og forråelse 
Regeringen og aftalepartierne har med aftale om ældrereformen afsat 30 mio. kr. kroner til forløb ved
Demensrejseholdet med formål om at forebygge omsorgstræthed og forråelse i ældreplejen. Formålet
med forløbene er jævnfør Ældreministeriets egen pressemeddelelse følgende:
”Det nye forløb skal
klæde kommunernes medarbejdere og ledere i ældreplejen på til at forebygge omsorgstræthed og
forråelse. Forløbene skal styrke medarbejdere og lederes kompetencer til at arbejde med trivsel i et
såkaldt dobbeltperspektiv, hvor omdrejningspunktet både er borgernes og medarbejdernes trivsel og
tryghed”
5
.  
De tildelte midler giver mulighed for, at 20 plejehjem får tildelt et forløb i løbet af 2025-2026 og er
allerede uddelt til navngivne plejehjem. Det er kun 2 pct. af alle landets plejehjem
–
og 0 pct. af landets
hjemmeplejeenheder.
Ældre Sagen foreslår:
•
At indsatsen udvides betragteligt, fx ved at afsætte midler på finansloven til at tilbyde forløbet
til 100 plejeenheder årligt (svarende til en anskuet pris på samlet 150 mio. kr.).
2. Behov og ressourcer skal hænge sammen
Aktuelt ses der mange steder et stort gab mellem svækkede ældres behov og medarbejdernes
ressourcer. Senest er den manglende sammenhæng dokumenteret i en ny normeringsundersøgelse,
som VIVE i foråret 2025 har gennemført på plejehjem, på vegne af Ældre Sagen og
FOA
1
. Undersøgelsen er en gentagelse af tidligere undersøgelser fra 2017 og 2019. Undersøgelsen
Side 2 ud af 6
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Henvendelse af 17/9-2025 fra Ældre Sagen om deres baggrundsnotat som opfølgning på foretræde for udvalg den 17/9-2025 om omsorgssvigt i ældreplejen
3075392_0003.png
har både kortlagt normeringer, beboersammensætning og behov for kompetenceudvikling på landets
plejehjem. 
 
Hovedfund:  
•
På papiret er normeringerne uændrede, men i praksis opleves et stigende tidspres, idet hver
enkelt beboer har mere omfattende og komplekse behov for pleje og omsorg end tidligere.
•
•
Flere plejehjemsledere beskriver direkte, at “normeringerne er blevet udhulet over tid”.  
45 pct. af lederne oplever, at der er pleje- og omsorgsopgaver, som kan være vanskelige at nå
at udføre tilfredsstillende for både beboere og personale på en typisk uge.  
Undersøgelsen viser bl.a., at 77 pct. af beboerne har behov for hjælp til bad- og toiletbesøg,
56 pct. har behov for hjælp om natten, 32 pct. har behov for hjælp til indtagelse af mad. Det
tegner et billede af ældre med stort behov for pleje og omsorg døgnet rundt
–
og det
harmonerer dårligt med en dagvagt, hvor der er op til 6,7 beboere pr. medarbejder i dagvagten,
11 beboere pr. medarbejder i aftenvagten og op til 44 beboere pr. medarbejder i nattevagten. 
•
Parallelt med undersøgelsens har flere medarbejdere fortalt om, hvordan de nogle steder er alene på
nattevagt på et plejehjem
–
sågar med beboere fordelt ud på tre fysisk adskilte etager.
Den manglende sammenhæng mellem behov og ressourcer skaber dels stor risiko for, at der er pleje-
og omsorgsopgaver, som kan være vanskelige at nå at udføre tilfredsstillende for både beboere og
medarbejdere, som det udlægges af plejehjemslederne i undersøgelsen. Og dels er der stor risiko for
omsorgstræthed og forråelse blandt medarbejderne pga. en store sammenhæng mellem mangelfuld
bemanding og kritiske forhold i ældreplejen, som FOA tidligere har fået kortlagt i en undersøgelse i
2023
2
.  
Ældre Sagen foreslår:
•
At normeringerne på plejehjem løftes, så medarbejdernes ressourcer i højere grad matcher
beboernes behov.
•
At der indføres krav om, at en medarbejder aldrig må være alene på (natte)vagt på plejehjem.
•
At der altid skal være fysisk tilstedeværelse af minimum én medarbejder på alle afdelinger.
•
At køreplaner i hjemmeplejen skal tilrettelægges, så der er tid nok til at indfri den ældres ret
til selvbestemmelse.
•
At køreplaner i hjemmeplejen skal tilrettelægges med tid til både transport mellem besøg,
pauser til medarbejdere samt uforudsete hændelser.
3. Behov og kompetencer skal hænge sammen
Den tiltagende svære adgang til at få hhv. en plejehjemsplads samt visiteret hjemmehjælp betyder, at
mange ældre, der modtager hjælp, er særdeles svækkede og med komplekse behov for pleje,
behandling og omsorg. Derudover flyttes mere og mere behandling væk fra hospitalerne og ud i eget
hjem eller på plejehjem og midlertidige pladser.
Det stiller store krav til medarbejdernes sundhedsfaglige kompetencer i ældreplejen. Dermed er det
ikke kun et spørgsmål om, hvor mange medarbejdere der er på arbejde, men også om, hvorvidt der er
faglært og autoriseret plejepersonale til stede, og om, hvilke sundhedsfaglige kompetencer der er til
stede.
Side 3 ud af 6
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Henvendelse af 17/9-2025 fra Ældre Sagen om deres baggrundsnotat som opfølgning på foretræde for udvalg den 17/9-2025 om omsorgssvigt i ældreplejen
3075392_0004.png
Ældreplejen rummer et uudnyttet potentiale til at forebygge (gen)indlæggelser og til at styrke ældres
helbred og trivsel. Det kræver, at den sundhedsfaglige indsats i ældreplejen styrkes. Ikke mindst er
det et væsentligt argument for behovet for kompetenceudvikling, at antallet af mennesker med
demens forventes at stige kraftigt de kommende år (fra 100.000 i dag til 145.000 i 2040
2
).
Ældre Sagen foreslår:
•
At der er en national ramme med kvalitetskrav (bl.a. national sundhedsplan og nationale
kvalitetsstander) til læge- og sundhedsfaglig indsats på plejehjem og i eget hjem (som
alternativ til en indlæggelse). Der skal også være kvalitetskrav til kommunernes sundheds- og
plejeopgaver.
•
At der er sygeplejersker 24/7
3
og social- og sundhedsassistenter på alle plejehjem.
•
At sundhedsfagligheden styrkes via øget tværfagligt samarbejde, fx ved at sikre fast tilknytning
af akutsygepleje, terapeuter, diætister, tandplejere, farmakonomer/farmaceuter, mm. både
på plejehjem og i faste teams i helhedsplejen.
•
At der er adgang til læger fra almen praksis og/eller geriatri
–
fast tilknyttet både plejehjem og
faste teams - og at egen læge kan visitere til indsatser i ældreplejen, fx genoptræning og
ernæringsindsats.
•
At sygehuset, herunder hjemmebehandlingsteams, understøtter behandling og pleje til
svækkede ældre patienter i eget hjem eller på plejehjem.
•
At understøtte tilslutningen til
Nyt specialiseringsforløb til øgede kompetencer inden for
demens og psykiske lidelser,
som professionshøjskolerne tilbyder fra efteråret 2025, hvor
social- og sundhedsassistenter kan tage et særligt specialiseringsforløb.
45
4. Behov for synlig og faglig ledelse
VIVE har tidligere kortlagt ledere i ældreplejens egne oplevelser af, hvad der skal til for at sikre høj
faglig kvalitet i ældreplejen: Fysisk nærværende ledere, indsigt i opgaveløsningen og en tryg kultur,
hvor der er plads til at stille spørgsmål og tale om fejl er nogle af de faktorer, som ledere i landets
ældrepleje mener er afgørende, hvis de skal lykkes med faglig ledelse samt sikre en god faglig
kvalitet
6
.
Ældre Sagen lægger sig op ad rapportens konklusioner og foreslår derfor:
•
At ledelsen i ældreplejen skal være synlig og nærværende.
•
At ledelsen skal have indsigt i opgaveløsningen.
•
At ledelsen skal skabe og understøtte en tryg kultur, hvor der er plads til at stille spørgsmål og
tale om fejl.
•
At ledelsen skal understøtte den nødvendige kompetenceudvikling af plejepersonalet.
Styrket sikkerhedsnet i ældreplejen
Foruden forebyggelse af omsorgssvigt er der behov for et fintmasket sikkerhedsnet i ældreplejen, som
fanger og sikrer korrekt håndtering i sager om omsorgssvigt.  
5. Styrket tilsyn på ældreområdet
Som Ældre Sagen senest har udtrykt i høringssvar om nyt ældretilsyn i marts 2025
6
, er vi bekymrede
for det forringede tilsyn på ældreområdet.
Side 4 ud af 6
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Henvendelse af 17/9-2025 fra Ældre Sagen om deres baggrundsnotat som opfølgning på foretræde for udvalg den 17/9-2025 om omsorgssvigt i ældreplejen
3075392_0005.png
Ældre Sagen foreslår:
•
At alle plejeenheder skal have planlagt tilsyn en gang årligt. Tilsynet skal understøtte læring
og udvikling.
 
•
At plejeenheder med ”bekymrende” eller ”kritisk” kvalitet skal have rådgivning og sparring fra
Sundhedsstyrelsen ift. at rette op på forholdene og løfte kvaliteten i helhedsplejen.
•
At ældretilsynet bør lægges sammen med det sundhedsfaglige tilsyn, der udføres af Styrelsen
for Patientsikkerhed. 
•
At ældretilsynet skal have et bredt sigte og føre tilsyn med, hvordan ældreplejen styrker den
enkelte ældres helbredssituation og livskvalitet.
6. Nem og tryg adgang til at indgive bekymringer
Det er vores erfaring, at mange af de ældre, pårørende og medarbejdere, der kontakter os med deres
fortællinger om svigt i ældreplejen, enten ikke kender til muligheden for at kontakte tilsynet
–
eller
alternativt, at de er bange for repressalier for enten deres kære, som modtager hjælp, eller deres egen
jobsituation, hvis de deler deres bekymringer ”det forkerte sted”.
Vores oplevelse bakkes op af flere
aktuelle sager om fritstilling og opsigelser af medarbejdere på bagkant af netop udtrykte bekymringer.
Ældre Sagen foreslår:
•
At kendskabet til at indgive bekymringer til hhv. Styrelsen for Patientsikkerheds samt det nye
ældretilsyns Ældrelinje, skal udbredes via en fortløbende kommunikationsindsats målrettet
både ældre, pårørende og personale i ældreplejen.  
•
At der sikres en tydelig kommunikation omkring Styrelsen for Patientsikkerhed samt
Ældrelinjens formål; herunder at man ved at indgive bekymringer, ikke er en ”sladrehank”,
men tværtimod at man kan medvirke til forbedrede forhold i ældreplejen.  
•
At det sikres, at ingen skal frygte for repressalier for sig selv, sine pårørende eller sine
ansættelsesforhold, ved at rette kritik af forhold i ældreplejen hvad end det er til Styrelsen for
Patientsikkerhed, til Ældrelinjen eller til egen kommunes forvaltning.
7. Opret en ældreombudsmandsfunktion  
Ombudsmanden har i dag ikke tradition for at gå ind i sager på ældreområdet, og der er brug for øget
fokus på, at ombudsmanden kan behandle sager om plejeydelser og hjemmehjælp. Sammenholdt med
det faktum, at Ankestyrelsens sagsbehandlingstid i dag er uhensigtsmæssig lang, og ældres klager kan
opleves som, at de ”syltes”,
og at kommunerne dokumenteret nedprioriterer ældreområdet til fordel
for andre områder, tegnes et tydeligt billede af behovet for en ombudsmandsfunktion specifikt tilegnet
ældre.  
Der findes allerede en ”ombudsmand for børn” under ombudsmanden. Ældre udgør en stor og sårbar
gruppe, men har ingen tilsvarende instans. Oprettelse af en ældreombudsmand vil skabe lighed og
signalere, at samfundet tager ældres retssikkerhed og trivsel alvorligt.   
Ældre Sagen foreslår:
•
At der oprettes en Ældreombudsmandsfunktion, der kan fungere som et tillidsopbyggende
organ og skabe mere åbenhed og gennemsigtighed i ældreplejen.   
•
At Ældreombudsmanden skal kunne modtage og undersøge klager om forhold på plejehjem,
hjemmepleje og i sundhedsvæsenet.   
•
At Ældreombudsmanden skal kunne påpege systemfejl hos myndighederne, der har betydning
i en række sager eller for et helt sagsområde.
Side 5 ud af 6
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Henvendelse af 17/9-2025 fra Ældre Sagen om deres baggrundsnotat som opfølgning på foretræde for udvalg den 17/9-2025 om omsorgssvigt i ældreplejen
3075392_0006.png
Penge tildelt til ældreområdet, skal bruges på ældreområdet 
Når vi taler om løsningsforslag, er det samtidig uundgåeligt at tale om vigtigheden af, at det fra politisk
side sikres, at kommunernes budgetter på ældreområdet følger med udviklingen i antallet af ældre,
samt at tildelte penge til ældreområdet også bruges på ældreområdet. 
   
Ældre Sagens nyeste analyse af kommunernes regnskaber på ældreområdet viser økonomisk ned-
prioritering af ældreområdet i 92 ud af 98 kommuner i 2024. 
 
Konklusionen er baseret på en indikator, som Ældre Sagen har opstillet, og som måler udviklingen i
kommunernes nettodriftsudgifter på ældreområdet pr. 80+årig fra 2023 til 2024 i forhold til
kommunernes samlede nettodriftsudgifter pr. borger. Når indikatoren falder, er det udtryk for, at
ældreudgifterne pr. 80+årig ikke følger med udviklingen i kommunens samlede udgifter pr. borger. Det
betegner vi økonomisk nedprioritering af ældreområdet. Et fald i indikatoren kan evt. skyldes stigende
udgifter i kommunerne til det specialiserede socialområde. I så fald er der tale om en økonomisk
nedprioritering af ældreområdet i forhold til socialområdet. 
Samtidig viser analysen, at kun ca. 1/3 af de penge, som kommunerne fik ekstra til ældreområdet i
2024, endte med at blive brugt på ældreområdet. Kommunernes samlede nettodriftsudgifter på
ældreområdet steg med 450 mio. kr. fra 2023 til 2024, mens kommunerne havde fået tilført 1,25 mia.
kr. fra staten til at dække stigende udgifter som følge af flere ældre plus 125 mio. kr. til kvalitetsløft af
ældreplejen.  
 
Vi er rystede over, at kommunerne ikke investerer mere i ældreplejen - at de hverken bygger de
plejehjem, der er behov for til et stigende antal ældre med demenssygdomme, løfter normeringerne
på plejehjem eller investerer i en ordentlig hjemmehjælp trods flere midler fra staten. 
Side 6 ud af 6