ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Publikationen Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens som er offentliggjort af Sundhedsstyrelsen den 26/8-2025, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ældreudvalget 2024-25
ÆLU Alm.del Bilag 52
Offentligt

Faglige anbefalinger

til organisering af

udredning af demens

ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Publikationen Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens som er offentliggjort af Sundhedsstyrelsen den 26/8-2025, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Faglige anbefalinger til organisering

af udredning af demens

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Elektronisk ISBN: 978-87-7014-669-2

Sprog: Dansk

Version: 01

Versionsdato: 21.08.2025

Foto: Sundhedsstyrelsen

Udgivet af Sundhedsstyrelsen

August 2025

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 3/29

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ............................................................................................................................................... 3

1. Introduktion ........................................................................................................................................................... 4

1.1. Baggrund ................................................................................................................................................................................................. 4

1.2. Grundlag for anbefalingerne ................................................................................................................................................... 5

1.3. Målgruppe .............................................................................................................................................................................................. 5

1.4. Patientinformation ved udredning ...................................................................................................................................... 6

2. Formål ...................................................................................................................................................................... 7

3. Visitationskriterier for udredning af demens ......................................................................................... 8

3.1. Indledende udredning i det almenmedicinske tilbud ......................................................................................... 8

3.2. Stratificering.......................................................................................................................................................................................... 9

3.3. Færdigudredning i det almenmedicinske tilbud .................................................................................................... 9

3.4. Visitationskriterier til videre udredning på udredningsenhed .................................................................... 10

3.5. Videregivelse af oplysninger til kommunen............................................................................................................. 12

4. Anbefalinger til udredningsenheder på sygehus .............................................................................. 13

4.1. Organisering af udredningsenhederne ......................................................................................................................... 13

4.2. Rådgivningsfunktion og indhold i udredningen .................................................................................................... 15

4.3. Kompetenceudvikling, kvalitetsarbejde og forskning ved udredningsenhederne .................. 17

5. Implementering og monitorering .............................................................................................................. 18

Bilag ............................................................................................................................................................................. 22

Bilag 1. Kommissorium: Faglig analyse som grundlag for anbefalinger til organisering

af udredning af demens ..................................................................................................................................... 23

Bilag 2. Følgegruppens sammensætning .................................................................................................. 27

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 4/29

1. Introduktion

1.1. Baggrund

I 2024 var 40.275 mennesker på 65 år eller derover registreret med demens. Samme år estimerede National

Videnscenter for Demens (NVD), at det reelle tal skønnes at være knap 100.000 mennesker, der lever med

demens, og antallet forventes at stige som følge af en stigende ældrebefolkning. Det betyder, at der i år

2040 forventes at være mere end 145.000 danskere, som lever med demens

. Dansk Klinisk Kvalitetsdata-

base for Demens (Dandem) har oplyst, at der i 2023 blev indberettet 9321 udredningsforløb for demens på

sygehusene

. Antallet af patienter med behov for demensudredning, forventes at stige i takt med en stig-

ning i den ældre befolkning.

En rettidig udredning understøtter sammen med behandlings- og opfølgende indsatser, at mennesker

med demens og deres pårørende får en højere livskvalitet. På tværs af regionerne opleves der lange ven-

telister til udredning for demens, da antallet der har behov for udredning har været stigende, men det

ikke har været muligt at udvide kapaciteten tilsvarende. Lange ventelister og forløb skaber utryghed hos

patienter

og pårørende, og nogle patienter oplever, at de ikke får den rette hjælp og støtte før sent i syg-

domsforløbet. Udviklingen af nye lægemidler til behandling af mennesker med demens, fx behandling af

Alzheimers sygdom i meget tidlig fase, samt rekrutteringsudfordringer kan presse udredningskapaciteten

yderligere.

Siden anbefalinger til organisering af udrednings- og behandlingsenheder for demens blev udgivet i 2017

har der været en udvikling i retning af mere viden om de komplekse demenssygdomme (eksempelvis

Alzheimers sygdom, demens med Lewy Body og Fronto-temporal demens), hvilket betyder muligheder

for tidligere diagnostik. Udviklingen kan medføre, at flere danskere i fremtiden skal udredes for demens,

og da der sideløbende formodes at ske fortsat udvikling inden for lægemidler, som kan forbedre forløbet

for den enkelte patient, og hermed medføre en øget efterspørgsel på udredning.

I Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsreserven (SSA-reserven) for 2024 blev der afsat midler til at revi-

dere ”Anbefalinger til organisering af udrednings- og behandlingsenheder for demens” fra 2017 mhp. at

sikre, at anbefalingerne er tidssvarende og fremadrettet kan understøtte den faglige kvalitet på udred-

ningsenhederne. Derudover blev der i perioden 2024-2027 afsat 62,7 mio. kr. til videreførelse af udred-

ningsenhederne.

Med Aftale om Sundhedsreformen 2024 er det besluttet at øge kapaciteten til demensudredning, herun-

der udgående og rådgivende funktioner fra sygehus, med henblik på at nedbringe de lange ventelister.

Det skal understøtte, at de almenmedicinske tilbud

i fremtiden udreder og behandler en større andel af

Dandems årsrapport fra 2023 har der i perioden: 1. april. - 31. december 2024 været udredt cirka 7500 patienter for demens. Efterføl-

gende er det oplyst, at der i 2023 har været 9321 patienter udredt.

Patienter og borgere Der anvendes i anbefalingerne både betegnelserne

’patient’ og ’borger’ afhængig af sammenhængen. Således

benyttes ’patienter’ i beskrivelsen af regionale indsatser og indsatser i praksissektoren, mens betegnelsen ’borger’ benyttes

i beskrivel-

sen af kommunale indsatser. Endvidere benyttes ’personer’, når der refereres til målgruppen på populationsniveau.

Betegnelserne almen praksis og den almen praktiserende læge som var gældende på tidspunktet for arbejdet med den faglige kort-

lægning vil blive benyttet i denne udgivelse. Fremadrettet og i de faglige anbefalinger til organisering af udrednings- og behandlings-

enheder for demens vil betegnelserne almenmedicinske tilbud og speciallæge i almen medicin blive anvendt

fremfor ’almen praksis’.

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 5/29

personer med demens, og at udredningsenhederne på sygehusene skal understøtte det almenmedicin-

ske tilbud i denne opgave.

For at imødekomme de eksisterende kapacitetsudfordringer samt bidrage til omstillingen af sundheds-

væsenet, hvor flere opgaver fremover kan varetages uden for sygehusene og tættere på borgeren, blev

det efterfølgende besluttet, at udvide indholdet af opgaven til også at omhandle udredning i det almen-

medicinske tilbud og visitationskriterier for henvisning til udredning på sygehus.

Anbefalingerne er dermed todelt og indeholder:

Visitationskriterier til udredning i demensudredningsenheder med en beskrivelse af hvilke pati-

entgrupper, der fremover kan færdigudredes i almen medicinske tilbud eventuelt efter rådgiv-

ning fra demensudredningsenhederne på sygehus.

Reviderede

”Anbefalinger til organisering af udrednings- og behandlingsenheder for demens” fra

2017. mhp. at gøre det tidssvarende og understøtte den faglige kvalitet på udredningsenhederne.

1.2. Grundlag for anbefalingerne

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en faglig kortlægning af de nuværende udfordringer og mulige løs-

ningsforslag til den fremtidige organisering, som har dannet grundlag for anbefalingerne. Den faglige

kortlægning er baseret på bilaterale møder med en række centrale aktører og faglige eksperter samt vi-

den fra de eksisterende regionale forløbsprogrammer og relevante nationale anbefalinger vedr. udred-

ning for demens.

Derudover har der været nedsat en følgegruppe, som har haft til formål at bidrage med faglig rådgivning.

I følgegruppen har der været et særligt fokus på, hvordan de faglige anbefalinger kan implementeres og

imødekomme de nuværende kapacitets- og kvalitetsudfordringer ved demens. Kommissorium og sam-

mensætning af følgegruppen fremgår af bilag 1 og 2. For en nærmere uddybning af udfordringsbilledet

henvises der til den faglige kortlægning.

I 2020 udgav Sundhedsstyrelsen

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med demens.

An-

befalingerne har til formål at skabe trivsel for borgere med demens og deres pårørende via øget sam-

menhæng i forløbet og ved at understøtte en ensartet høj kvalitet i diagnostik, udredning, behandling,

pleje, omsorg og opfølgning. I forbindelse med udarbejdelsen af den faglige kortlægning, er der hos par-

terne peget på relevansen af anbefalingerne for de tværsektorielle forløb for mennesker med demens,

samt at der er behov for et vedvarende fokus på implementeringen af anbefalingerne.

Formålet med anbefalingerne har været, at beskrive hvilke patientgrupper der kan færdigudredes i det

almenmedicinske ilbud evt. med rådgivning fra udredningsenhederne, beskrive patientgrupper der fort-

sat skal henvises til videre udredning på sygehusene, samt at beskrive organiseringen af udredningsen-

hederne mhp. at styrke den faglige kvalitet i udredningen. Der vil derfor være andre udfordringer i relation

til indsatser og støtte til mennesker med demens som er blevet belyst i den faglige kortlægning der

ikke

bliver adresseret i disse anbefalinger.

1.3. Målgruppe

Anbefalingerne er målrettet beslutningstagere og planlæggere i landets regioner samt sundhedsfagligt

personale, der arbejder med udredning og behandling af demens i både sekundær- og primærsektoren,

herunder i det almenmedicinske tilbud.

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 6/29

1.4. Patientinformation ved udredning

Uanset omfanget af udredningen og hvem der foretager den, er der behov for grundig information og

støtte til patienten med kognitiv svækkelse og de pårørende både før, under og efter udredningen. Når

udredningen er gennemført, skal patienten og pårørende tilbydes information om undersøgelsesresulta-

ter og diagnose, samt om mulighed for behandling, hjælp og støtte. Dette bør altid ske ved en personlig

samtale, ledsaget af skriftlig information og mulighed for evt. opfølgende samtale. Informationssamtalen

bør ledsages af tilbud om formidling af kontakt til kommunen, der kan vejlede om de konkrete tilbud om

hjælp, støtte og rehabilitering.

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 7/29

2. Formål

Formålet med udredning for demens er, at hjælpe personen med kognitiv svækkelse og dennes pårørende

til at forstå årsagen til symptomerne, således at de på et oplyst grundlag kan træffe beslutninger om frem-

tiden, modtage råd og vejledning fra fagpersoner og få tilbud om målrettede indsatser og behandling.

For at dette formål kan opfyldes er der behov for at:

•

afklare om der foreligger kognitiv svækkelse og i hvilken grad

afklare og korrigere om symptomer alene kan tilskrives andre tilstande (medicinbivirkninger, mis-

brug, metabolisk sygdom, psykiatrisk sygdom mv.)

afklare hvilke(n) sygdom(me) der er mest sandsynlige årsag til den kognitive svækkelse (ætiolo-

gisk diagnose)

tilbyde information og rådgivning om sygdommen og muligheder for behandling, hjælp og støtte

tage stilling til medicinforbruget og iværksætte medicinsk behandling af sygdommen

iværksætte/henvise til psykosocial indsats og øvrige relevante indsatser (fysioterapi, kognitiv træ-

ning mv.)

tage stilling til juridiske aspekter (bilkørsel, værgemål etc.)

Patientgruppen varierer på tværs af de forskellige demensdiagnoser og sværhedsgrader, skrøbelighed,

almen tilstand, komorbiditeter og dermed også i tab af funktionsevne. Der er behov for, at der i udrednin-

gen tages udgangspunkt i den enkelte patients behov og tilstand, og at der således foretages en indivi-

duel vurdering af den enkelte patient ift. behovet for udredning, herunder findiagnostik, eventuelt behov

for genetisk udredning og hvorvidt yderligere specialiserede undersøgelser forventes at bidrage til medi-

cinsk behandling eller psykosociale indsatser, der har værdi for patienten. Overvejelser og beslutning bør

drøftes med patient og pårørende ud fra den enkelte patients behov og tilstand.

Formålet med faglige anbefalinger til organisering af udredningsenhederne er at understøtte, at patienter

udredes på rette niveau, og at udredningen differentieres og tilpasses efter patientens forhold. Derudover

understøtter de en høj og mere ensartet kvalitet af udredningen af mennesker med mistanke om de-

mens, ved at bidrage til at:

•

skabe robusthed samt understøtte, at der er tilstrækkeligt patientvolumen pr. udredningsenhed

til, at der kan opbygges erfaring med patientgruppen, samt at patienterne kan blive mødt af per-

sonale med relevante kompetencer i forhold til deres tilstand

understøtte at udredningsenhederne er rustet til de nye behandlingsmuligheder for demenssyg-

domme

tilvejebringe at udredningsenhederne kan understøtte færdigudredning af patienter i almenme-

dicinske tilbud via rådgivning samt tilbyde sparring ved komplekse tilfælde af demens samt un-

derstøtte kommunernes personale ift. håndtering af borgere med demenssygdom

understøtte at udredningsenhederne kan kompetence-udvikle sygeplejersker, speciallæger og

neuropsykologer i demens

•

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 8/29

3. Visitationskriterier for udredning af

demens

Visitationskriterier for udredning af demens er en del af de faglige anbefalinger og skal understøtte, at

personer med mistanke om demens identificeres tidligt og hvis relevant henvises til udredning. Kriteri-

erne bidrager til en ensretning af praksis på tværs af sektorer og skal understøtte, at udredningen sker

rettidigt, systematisk og i det rette regi.

3.1. Indledende udredning i det almenmedicinske tilbud

Når patienten eller en pårørende henvender sig til det almenmedicinske tilbud med mistanke om kognitiv

svækkelse, er det lægen i det almenmedicinske tilbuds opgave at forholde sig til en række differentialdi-

agnoser, herunder om patientens symptombillede giver mistanke om demens. Får speciallægen i almen

medicin mistanke om begyndende demens hos en patient, bør dette føre til en samtale med patienten og

dennes pårørende med fyldestgørende information omkring mistanken og evt. udredningsforløb med

henblik på en vurdering og fælles beslutningstagen af, om der er behov for en udredning.

Vurderes det, at der er faglig begrundelse for udredning og samtykke fra patienten vil den indledende

del af demensudredningen i det almenmedicinske tilbud foregå i to trin:

Det første trin består af indhentning af oplysninger fra patienten og de pårørende. Samtalen bør forsøge

at kortlægge patientens dagligdag med henblik på ændringer i patientens funktionsniveau, og derudover

berøre almene forhold samt evt. somatiske og psykiske symptomer.

Det andet trin består af supplerende anamnestiske oplysninger, medicingennemgang og objektive un-

dersøgelser som eksempelvis:

•

kognitiv test (fx MMSE eller BASIC

)

objektiv undersøgelse

EKG

CT-scanning af hjernen

blodprøver

Idet kognitiv svækkelse kan optræde ved en lang række sygdomme og tilstande, som kan forveksles

med demens, er det speciallægen i almen medicins opgave at udelukke de hyppigste differentialdiagno-

ser til demens, herunder delir (akut organisk psykosyndrom), depression, medicinbivirkninger, alkoholpå-

virkning samt nedsat syn eller hørelse.

Da den nyere kognitive test BASIC er et værktøj, der er let at anvende og kan opspore selv tidligere symptomer på behov for en tidlig

udredning, forventes den fremadrettet at blive anvendt i større omfang.

CT-scanning af hjernen kan eventuelt undlades for de patienter som henvises tidligt til færdigudredning i udredningsenhed. Ved CT-

scanning henvises der til

Dansk Neuroradiologisk Selskabs gældende vejledning for standardbeskrivelse af CT-skanning ved demens-

udredning,

der bør anvendes når demensudredning er indikationen for undersøgelsen.

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 9/29

For detaljeret gennemgang af elementerne i demensudredningen i almenmedicinske tilbud, henvises der

til Dansk Selskab for Almen Medicins vejledning for udredning af demens.

Antallet af konsultationer, som den indledende udredning kræver, vil variere og kan strække sig over en

længere periode med opfølgning og samtaler om patientens motivation for udredning, idet det afhænger

af de individuelle behov. Det kan overvejes, hvorvidt nogle af konsultationerne/elementerne af udrednin-

gen kan varetages af andet personale i det almenmedicinske tilbud med de relevante kompetencer in-

den for demensområdet.

Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt, at det almenmedicinske tilbud, efter samtykke fra patienten, til-

byder at orientere kommunen, herunder demenskoordinatorfunktionen, om udredningen, med henblik på

tidligt i forløbet at få foretaget en behovsvurdering, således at borgeren kan få den rette hjælp/indsats i

kommunen også inden en evt. demensdiagnose stilles. Der ses endvidere et fremadrettet potentiale i, at

inddrage kommunen, gennem en samarbejdsaftale eller lignende, i udredningen, i det omfang kommu-

nen har de rette kompetencer til, at foretage kognitiv vurdering og vurdering af sociale ressourceprofil.

I udredningsforløbet er det ligeledes vigtigt at speciallægen i almen medicin tager stilling til juridiske im-

plikationer af den kognitive svækkelse, herunder kørekort og våbentilladelse, samt information om frem-

tidsfuldmagt, værgemål mm.

3.2. Stratificering

Hvis der i den indledende udredning i det almenmedicinske tilbud jf. ovenfor, fortsat er mistanke om en

demenssygdom, som årsag til den kognitive svækkelse, bør speciallægen i almen medicin vurdere, hvor-

vidt:

Patienten kan færdigudredes i det almenmedicinske tilbud

Patienten har behov for viderehenvisning til udredning ved en regional demensudredningsenhed

mhp. specialiseret udredning

I beslutningen om dette kan der være behov for, at speciallægen i almen medicin konfererer med rådgiv-

ningsfunktionen i den regionale udredningsenhed.

3.3. Færdigudredning i det almenmedicinske tilbud

Vurderingen af, hvorvidt patienten kan færdigudredes i det almen medicinske tilbud beror på en konkret

lægefaglig vurdering baseret på:

•

Sværhedsgrad af demens

Særlige symptomer og tegn

Patientens skrøbelighed, graden af komorbiditet og funktionsniveau

Hvorvidt patienten forventes at profitere af den behandling der kan tilbydes på baggrund af

yderligere undersøgelser og diagnostik i en regional udredningsenhed

Der bør således tages højde for patientens samlede sundhedstilstand herunder skrøbelighed og tab af

funktionsevne, der bl.a. vil afhænge af hvornår i demensforløbet man bliver udredt, samt den enkeltes

almen tilstand og eventuelle komorbiditet. Formålet med specialiseret udredning bør vurderes for hver

enkelt patient, herunder om yderligere udredning vil have konsekvenser for om og hvilken medicinsk be-

handling og psykosociale indsatser patienten tilbydes, og for rådgivning af patienten eller de pårørende.

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 10/29

Udredningsplanen bør således tilrettelægges mhp. at sikre, at udredningen og evt. behandling skaber

værdi for patienten. Overvejelser og beslutning bør drøftes med patient og pårørende.

I forbindelse med færdigudredning i det almenmedicinske tilbud, stiller lægen en ætiologisk diagnose

med rådgivning fra udredningsenheden (se kapitel 4.5), og udarbejder en behandlingsplan med stillingta-

gen til evt. medicinsk behandling og tilbud om indsatser samt den lægefaglige opfølgning,

Der vil være nogle patienter, der har så fremskreden demenstilstand, at specialiseret udredning ikke vur-

deres at kunne ændre medicinsk behandling eller psykosociale indsatser, og som derfor færdigudredes i

det almenmedicinske tilbud uden en ætiologisk diagnose.

I det almenmedicinske tilbud bør der være let adgang til de relevante parakliniske undersøgelser, der

ofte indgår i demensudredning, samt rådgivning fra udredningsenhederne ved fortolkning af resultaterne.

3.4. Visitationskriterier til videre udredning på udredningsenhed

For nogle patienter kan en mere specialiseret udredning og diagnostik, på udredningsenhederne på sy-

gehusene være afgørende for deres behandlingsforløb eller for relevant familieudredning. Lægen i det

almenmedicinske tilbud, skal forud for henvisning vurdere om nedenstående kriterier i figur 1 er opfyldt.

På sigt vil den ætiologiske diagnose formentlig kunne stilles i det almenmedicinske tilbud uden rådgivning fra udredningsenhederne.

Forudsætningerne for dette er beskrevet i kapitel 5 om implementering.

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 11/29

Figur 1 viser visitationskriterierne

to trin.

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 12/29

Når det almenmedicinske tilbud henviser patienten til en udredningsenhed, bør der samtidig tilbydes at

orientere kommunen om henvisningen.

3.5. Videregivelse af oplysninger til kommunen

Kommunerne er forpligtet til at yde den rette støtte og hjælp til mennesker med demens, både forud for

en demensdiagnose samt under udredningsforløbet, hvis det vurderes, at borgeren har behov for det.

Derudover har kommunerne en særlig opgave i forhold til internt at sikre koordination mellem velfærds-

områder fx mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet, hvis borgeren eller vedkommendes ægte-

fælle/partner er erhvervsaktiv.

For at understøtte borgeren bedst muligt både under og efter udredning for demens enten i det almen-

medicinske tilbud eller ved udredningsenheden bør alle relevante informationer sendes til borgerens bo-

pælskommune. Der er behov for at orientere kommunen uanset om borgeren/patienten i forvejen mod-

tager hjælp fra kommunen, herunder hvis borgeren i forvejen er tilknyttet en demenskoordinationsfunk-

tion. Det almenmedicinske tilbud bør være opmærksom på at formidle orienteringen til rette forvaltning i

kommunen.

Udover oplysninger om samtykke til kontakt og videregivelse af oplysninger til kommunen vedr. de-

mensdiagnose vil følgende information vil være relevant:

Tentativ demens-diagnose (sygdommens navn)

Resultater af kognitiv test (fx BASIC, MMSE)

Relevant, opdateret medicinliste i FMK

Andre relevante diagnoser

Beskrivelse af relevante symptomer (fx BPSD

, nedsat initiativ, sprog, hukommelse, mo-

toriske symptomer)

Opmærksomhedspunkter vedr. behov for indsats og observation (fx ernæring, aktivitets-

eller træningstilbud)

Andre relevante oplysninger fx hvis borger/ patient ikke ønsker yderligere udredning

eller hvordan borger forholder sig ved kørselsforbud.

BPSD står for ”Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia” og oversat til dansk: Adfærdsmæssige og psykiske symptomer

ved demens

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 13/29

4. Anbefalinger til udredningsenheder

på sygehus

4.1. Organisering af udredningsenhederne

Ved udredning og behandling af demens på sygehuse er tværfaglighed, tilstedeværelse af specifikke

kompetencer samt mulighed for multidisciplinære konferencer af afgørende betydning. Sundhedsstyrel-

sen anbefaler i forlængelse heraf, at der i udredningsenhederne er tilstedeværelse af speciallæger fra

alle tre relevante specialer (neurologi, geriatri og psykiatri), neuropsykologer og sygeplejersker med vi-

den om demens for at sikre relevante kompetencer og samarbejde. Det er vigtigt, at der gives mulighed

for et tæt samarbejde mellem de forskellige faggrupper og speciallæger og dette er afgørende for at

fremme den faglige udvikling og sparring.

•

Speciallæger i neurologi, geriatri og psykiatri:

Den fagligt ansvarlige for udredningsenheden

bør være speciallæge i neurologi og have flere års klinisk erfaring med udredning og behandling

af demens. Udredningsenheden bør have speciallæger fra alle tre specialer: geriatri, psykiatri og

neurologi, men enheden bør forankres i det neurologiske speciale.

Neuropsykolog:

Mindst en af de ansatte psykologer bør være specialist i klinisk neuropsykologi.

Denne kan supervisere andre kolleger.

Sygeplejerske:

Der bør være én eller flere sygeplejersker med erfaring inden for demensområ-

det. Disse sygeplejersker bør kunne oplære og undervise øvrige sygeplejersker i de specifikke

kompetencer der er nødvendige i udredningsenheden. Det er desuden en fordel, hvis sygeple-

jersker med erfaring fra et eller flere af specialerne er repræsenteret, herunder neurologi, geriatri

eller psykiatri samt evt. sygeplejersker med kommunal erfaring.

•

Forankringen i neurologi skal sikre den fornødne opmærksomhed på hjernesygdomme og differentialdi-

agnostiske overlap med andre ikke primære demenssygdomme men øvrige neurodegenerative syg-

domme (Eksempelvis: Atypiske Parkinsonsyndromer og ALS) eller vaskulær demens.

I organiseringen af udredningsenheden bør der være fokus på at understøtte fysisk tilstedeværelse af

ovenstående kompetencer

–

evt. på udvalgte ugedage. Dette for at understøtte opbygning og oprethol-

delse af det nødvendige tværfaglige miljø i udredningsenhederne. Der kan desuden være samarbejde via

virtuelle konferencer.

Der vil desuden være behov for samarbejde med en række andre fagligheder og støttefunktioner i for-

skelligt omfang, fx speciallæger i radiologi, klinisk fysiologi, klinisk biokemi, klinisk genetik, psykologer

(evt. med specialistuddannelse i gerontopsykologi), socialrådgivere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, diæ-

tister og tandlæger mv. og der bør være let adgang til relevante parakliniske undersøgelser, der ofte ind-

går i demensudredning, som fx FDG-PET-, CT- og MR-scanning og lumbalpunktur.

Det anbefales, at matrikler godkendt til varetagelse af specialfunktioner omhandlende diagnostik og be-

handling inden for demens i Sundhedsstyrelsens specialeplan

også varetager udredningsenheder på

hovedfunktionsniveau. Der vil herudover være udredningsenheder på matrikler, som ikke er godkendt til

specialfunktioner inden for demens.

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 14/29

Der bør være opmærksomhed på, at der i patientgruppen vil være patienter med både kognitive vanske-

ligheder og betydelig psykiatrisk komorbiditet. Patienter med kendt psykiatrisk lidelse eller patienter med

nyopståede psykiatriske symptomer, bør håndteres af, eller i tæt samarbejde med speciallæger i psyki-

atri. Er patienten allerede tilknyttet eksempelvis en psykiatrisk afdeling af anden årsag, og der mistænkes

demens, anbefales det at den videre udredning foretages i tilknytning af eksisterende behandlingsforløb.

Derudover vil der være patienter, som håndteres under det geriatriske speciale. Det vil typisk være pati-

enter +80 år med multimorbiditet og polyfarmaci samt fysisk funktionstab og nedsat mobilitet, sociale

problemer og en vis skrøbelighed/fragilitet.

Der bør foreligge klare regionale retningslinjer for, hvornår patienten håndteres i udredningsenheden, og

hvornår patienten viderehenvises til enten psykiatrisk eller geriatrisk afdeling.

4.1.1. Antal af udredninger på udredningsenhederne

For at opretholde og videreudvikle de nødvendige faglige kompetencer blandt udredningsenhedens

speciallæger, sygeplejersker og neuropsykologer, forudsættes et tilstrækkeligt antal udredninger. Dette

er særligt vigtigt for at sikre erfaring med de sjældnere forekommende demenssygdomme. Eksempelvis

vil udredningsenhederne skulle varetage udredning af mere komplekse demenssygdomme, hvor der er

færre patienter og behov for differentialdiagnostik som eksempelvis Parkinsonrelaterede diagnoser.

For at en udredningsenhed kan opbygge og opretholde de fornødne kompetencer og erfaring med pati-

entgruppen samt varetage uddannelse, bør der i de kommende år, arbejdes henimod, at den enkelte en-

hed, inklusiv dennes udefunktioner årligt udreder minimum 600-700 per enhed. Dette vil ske i takt med

omstillingen og styrkelse af det almenmedicinske tilbud, herunder at flere færdigudredes i det primære

sundhedsvæsen. På trods af den demografiske udvikling, der tilsiger, at der fremadrettet vil være flere

med behov for udredning for demenssygdomme, vil der ikke nødvendigvis være en nettoreduktion i ud-

redninger på sigt. Det forventes, at flere patienter bliver færdigudredt i det almenmedicinske tilbud, men

også i udredningsenhederne. Sammensætningen af patienter, der færdigudredes ved udredningsenhe-

derne, bliver i højere grad patienter med en kompleks demenssygdom. Der vil også være patienter, der

henvises til en udredningsenhed, som kan forvente at have et kortere forløb, fordi de har været igennem

flere undersøgelser og indledende udredning i det almenmedicinske tilbud.

Årsrapporten fra Dandem 2023 viser, at enheder med 400-500 udredninger eller mere pr. år har mindre

variation og en højere kvalitet i udredningen målt på de opstillede kvalitetsindikatorer i årsrapporten. Det

påpeges i årsrapporten fra Dandem, at de mindre enheder ikke har samme adgang til nogle af de anbefa-

lede supplerende undersøgelser (fx neuropsykologisk undersøgelse).

Der vil desuden fremadrettet være et øget behov for, at udredningsenhederne både har den fornødne

robusthed i form af ressourcer og kompetencer til at håndtere indførelse af de nye antistofbehandlinger

for eksempelvis Alzheimers sygdom samt varetage rådgivningsfunktion af almenmedicinske tilbud og

kommunen.

Anbefalingerne for antallet af patientudredninger har betydning for den faglige udvikling og robustgø-

relse af det faglige miljø i enheden. Robuste udredningsenheder vil være en forudsætning for, at enhe-

derne kan varetage de faglige anbefalinger vedr. rådgivningsfunktionen og udgående funktioner, som

bidrager til nærhed for patienten.

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 15/29

4.1.2. Udefunktioner

Der bør i organiseringen af udredningsenhederne tages højde for de forskellige geografiske forhold i re-

gionerne. Dette bør dog ske således, at det samlede antal enheder i den enkelte region er i overensstem-

melse med regionens samlede antal udredninger af mennesker med demens.

Udfordringen med store geografiske afstande kan imødekommes med etablering af udefunktion/frem-

skudt ambulatoriefunktion der fagligt og ledelsesmæssigt, herunder ift. kvalitet og kompetenceudvikling

er forankret i udredningsenheden. Dette kan således understøtte nærhed i behandlingen og kvalitet i om-

råder med begrænset adgang til kvalificeret lokal demensudredningskompetence. Derudover bør der

være opmærksomhed på, at den primære matrikel indberetter til DanDem som én enhed herunder for

evt. udefunktioner.

For at understøtte den fornødne faglige synergi med den primære matrikel bør udefunktionen varetages

af de samme specialister, som er tilknyttet eller ansat ved den primære matrikel. Der kan evt. samarbej-

des med lokalt sygeplejefagligt og administrativt personale, og der bør være mulighed for sparring med

alle relevante specialer (neurologi, geriatri og psykiatri), neuropsykologer og sygeplejersker for at sikre

relevante kompetencer og samarbejde.

4.1.3. Udgående funktioner

Det anbefales, at alle udredningsenheder etablerer udgående funktioner. Den udgående funktion anven-

des til udredning og opfølgning af demens i patienternes eget hjem (herunder i plejeboliger) for særligt

sårbare patienter. Den udgående funktion anvendes eksempelvis i tilfælde, ved ældrepsykiatriske pro-

blemstillinger eller patienter med Huntington eller udviklingshæmning. Enhederne vurderer, i hvilke til-

fælde det er nødvendigt, at en udgående funktion varetager udredningen eller opfølgningen af demens i

patienternes eget hjem.

Med udgangspunkt i den konkrete patients demensproblematik foretages vurdering af, hvilken faglig-

hed/fagligheder, der foretager den udgående funktion. I relevante tilfælde varetages udefunktionen af

eller i samarbejde med ældre-psykiatrisk team.

4.2. Rådgivningsfunktion og indhold i udredningen

4.2.1. Rådgivningsfunktionen

Rådgivning til det almenmedicinske tilbud

Det er en kerneopgave for udredningsenheder at yde rådgivning til de almenmedicinske tilbud. Dette er

en forudsætning for at flere fremover kan færdigudredes i almenmedicinske tilbud. Rådgivningen bør dri-

ves ved dedikerede speciallægeressourcer, der kan bidrage med specialistviden, og være tilgængeligt i

et fast tidsrum.

Det er afgørende, at rådgivningsfunktionen kan understøtte det almenmedicinske tilbud gennem hele

patientforløbet

–

herunder ved indledende udredning, stillingtagen til færdigudredning, tolkning af billed-

diagnostik, planlægning af medicinsk behandling og psykosociale indsatser, samt vejledning ift. adfærds-

forstyrrelse og evt. antipsykotiske medicin. Det almenmedicinske tilbud bør desuden have mulighed for

at drøfte patienter med alle sværhedsgrader af demens, i forhold til ætiologisk diagnose.

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 16/29

Ved patienter, hvor problemstillingen i det almenmedicinske tilbud vurderes som ukompliceret, vil en

elektronisk henvisning til udredningsenheden som udgangspunkt være tilstrækkelig. I tilfælde af behov

for yderligere afklaring bør der være adgang til telefonisk rådgivning. Speciallægen i almen medicin bør

kontakte den regionale udredningsenhed forud for genhenvisningen med henblik på rådgivning og spar-

ring om den pågældende patient.

Udredningsenhedernes opgave med rådgivning af almenmedicinske tilbud, bør fremgå af regionernes

forløbsprogrammer for demens. Samarbejdet mellem udredningsenhederne for demens, almenmedicin-

ske tilbud og kommunerne i regionen bør ligeledes beskrives i samarbejdsaftaler mellem parterne. Her

kan retningslinjer for rådgivningsfunktionen og overdragelse af ansvar mellem parterne med fordel også

beskrives.

Tværsektoriel konference

Det anbefales, at udredningsenhederne tilbyder mulighed for virtuelle tværsektorielle konferencer med

deltagelse fra udredningsenheden, det almenmedicinske tilbud og eventuelt kommunens demenskoor-

dinatorfunktion. Formålet er at muliggøre en fælles drøftelse af komplekse patientforløb og undersøgel-

sesresultater, herunder billeddiagnostik samt planlægning af behandling og relevante indsatser. Derud-

over bør udredningsenhederne have adgang til at kontakte det almenmedicinske tilbud ved behov for

supplerende oplysninger om patienten, eksempelvis tidligere helbredsoplysninger samt relevante soci-

ale og familiære forhold

Rådgivning af kommuner og patienter

Udredningsenhederne bør yderligere tilbyde let adgang til sparring og rådgivning for kommunalt perso-

nale, der varetager en specialiseret rådgivningsfunktion med særlig viden indenfor demens, fx en de-

menskoordinator, vedrørende patienter, som er tilknyttet udredningsenheden. Det vil være relevant at

orientere kommunen ved opstart og afslutning af behandling. i udredningsenheden. Derudover bør det

være muligt for tilknyttede patienter at kontakte andet personale i et tidsrum i hverdagen med henblik på

at afklare spørgsmål om eksempelvis medicin og behandlingsforløb.

4.2.2. Videre udredning i udredningsenhederne

I udredningsenhederne bør der være opmærksomhed på brugen af diagnostiske undersøgelser, og at de

anvendes med udgangspunkt i formålet med demensudredning beskrevet i kapitel 2. Herunder et fokus

på, hvilke udredningsforløb de forskellige patientgrupper tilbydes, med henblik på rationel anvendelse af

supplerende undersøgelser i udredningen herunder om der er undersøgelser, som kan undgås.

Der bør i tilrettelæggelsen af udredningsprogrammet for den enkelte desuden være fokus på patienten

og de pårørendes behov.

Nationalt Videnscenter for Demens har i samarbejde med en række udredningsenheder i alle regioner

igangsat et arbejde, der skal beskrive udredningspakker for de forskellige kategorier af patienter i udred-

ningsenhederne. Dette arbejde forventes færdiggjort ultimo 2025. Formålet er, at sikre at diagnostiske kri-

terier for de forskellige sygdomme er ensartet i landet, at diagnoserne baserer sig på samme sæt faglige

informationer uanset, hvilken enhed patientgruppen henvises til, og at supplerende undersøgelser an-

vendes mest muligt ressource-effektivt, hvilket betyder at ikke alle patienter skal igennem samme ud-

redning. Disse udredningspakker bør anvendes på udredningsenhederne fremadrettet. Det anbefales i

forlængelse af dette, at Dansk Neurologisk Selskab opdaterer behandlingsvejledningen med fokus på

faglig korrekt og rational anvendelse af udredningsprogram for udredningsenhederne.

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 17/29

4.3. Kompetenceudvikling, kvalitetsarbejde og forskning ved ud-

redningsenhederne

Der bør etableres systematisk kompetenceudvikling og kvalitetsarbejde i de enkelte udredningsenheder

med henblik på at understøtte ensartethed i anvendelsen af diagnostiske metoder og kriterier samt til be-

handling. For at understøtte en ensartet tilgang til fx diagnostik kan der etableres audits på tværs af enhe-

derne i den enkelte region og andre fora, hvor der kan foregå erfaringsudveksling.

Det anbefales herudover, at udredningsenhederne deltager i Netværk for udredningsenheder, som er et

fagligt netværk, der omfatter læger, sygeplejersker, neuropsykologer og andre interesserede fra det

tværfaglige personale. Netværket arbejder bl.a. på at opnå en mere ensartet kvalitet i udredning og be-

handling via gensidig erfaringsudveksling.

Det anbefales forsat, at der prioriteres forskningsaktiviteter i relation til udredningsenhederne for demens,

og dette kan med fordel ske i et nationalt samarbejde. Ligeledes bør forskningsinteresserede enheder

deltage i ADEX-alliancen, som er et nationalt forskningsnetværk inden for demens. Alliancen arbejder

bl.a. for at understøtte en ensartet kvalitet i udredning og behandling af demens, træning af personale i

anvendelsen af test/skalaer og samarbejde om større landsdækkende forskningsprojekter, herunder del-

tagelse i lægemiddelforsøg.

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 18/29

5. Implementering og monitorering

Implementering og monitorering indgår som en integreret del af arbejdet med at omsætte anbefalin-

gerne til praksis, og der er en række forudsætninger der skal være opfyldt, for at opnå det fulde potenti-

ale i anbefalingerne, herunder særligt kompetenceudvikling samt styrkelse af og udbygning af det almen

medicinske tilbud. Der lægges vægt på en løbende vurdering og tilpasning bidrager til at sikre sammen-

hæng og kvalitet i indsatsen.

Med de nye anbefalinger forventes der fremadrettet, at flere mennesker med demens færdigudredes i

det almenmedicinske tilbud. Konkret anslås det af Dandems oversigt over patienter på udredningsenhe-

derne i 2023, at gruppen af patienter med MMSE score <18 (se visitationskriterier i kap. 3), udgør 1676 ud

af 9321 patienter. Dermed vil der fremadrettet være cirka 18%, som i dag færdigudredes på sygehuset,

der kan færdigudredes i det almenmedicinske tilbud (se den faglige kortlægning). Dette skal ses i sam-

menhæng med, at der i dag allerede i et vist omfang varetages færdigudredning af mennesker med de-

mens i det almenmedicinske tilbud i nogle regioner, afhængig af organisering af demensudredningen i

de regionale forløbsprogrammer.

Anbefalingerne vil desuden understøtte, at der fremadrettet vil være en systematisk indledende udred-

ning i det almenmedicinske tilbud, der vil betyde, at patienter, der henvises til færdigudredning på syge-

husene, ikke nødvendigvis vil have behov for samme antal kontakter i udredningsenheden som tidligere.

Overflytning af en del af demensudredningen til det almenmedicinske tilbud forventes således på sigt at

kunne lette presset på sygehusene og frigøre kapacitet på sygehusene til mere komplekse udredninger.

Den langsigtede gevinst ligger i den styrkede almenmedicinske kapacitet, som i stigende grad vil kunne

håndtere en større del af udredningen. Dette vil bidrage til at imødekomme både den nuværende og den

forventede stigning i efterspørgslen på demensudredning, samtidig med at sygehusenes kapacitet ud-

nyttes mere effektivt. Dertil kommer en forventet effekt på aktivitet og ventetider i demensudredningsen-

hederne, når de differentierede udredningspakker fra Nationalt Videnscenter for Demens og udrednings-

enhederne foreligger i ultimo 2025.

Den konkrete implementering af anbefalingerne aftales nærmere mellem parterne, herunder regioner og

PLO. Implementeringen vil ske trinvis fra opstart af lokale tværsektorielle samarbejder, i takt med omstil-

lingen af sundhedsvæsnet, til der er tilstrækkelig kapacitet på sygehuse og i almenmedicinske tilbud til

fuld implementering.

Forudsætninger for implementering

På baggrund af Aftale om Sundhedsreform 2024

er der igangsat en omstillingsproces og en udbygning

af det primære sundhedsvæsen. En del af denne omstilling betyder, at der skal ske en opgaveflytning fra

sygehuse til det primære sundhedsvæsen over en årrække. Dette vil også være gældende for den frem-

adrettet organisering af udredning af demens.

Generelt er der en række forudsætninger, der skal understøtte at flere opgaver, kan løses i det primære

sundhedsvæsen. Dette gælder også udredning af demens. Forudsætningerne består af en markant større

kapacitet i det almenmedicinske tilbud, kompetenceudvikling, let adgang til specialistrådgivning og ud-

bygning af tilbud af speciallæger uden for sygehuse. Sygehusenes opgaveløsning skal ligeledes

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 19/29

omstilles, med et større fokus på understøttelse af de nære sundhedstilbud i form af fx udgående funkti-

oner og rådgivning.

For at understøtte omstillingsprocessen er der i sundhedsreformen fastsat en målsætning om mindst

5.000 læger i det almenmedicinske tilbud i 2035. En opgavebeskrivelse for de almenmedicinske tilbud vil

både indeholde krav og anbefalinger til den samlede almenmedicinske ydelse, som regionen er forplig-

tet til at tilvejebringe, samt krav til basisfunktionen, herunder opgaver, funktioner og kompetencer, som

den enkelte praksis er forpligtet til at tilvejebringe. Formålet med opgavebeskrivelsen for almenmedicin-

ske tilbud er at skabe en mere ensartet opgaveløsning og kvalitet på tværs af de almenmedicinske tilbud,

bedre samarbejde og sammenhæng i tværsektorielle patientforløb, og et grundlag for at gennemføre en

faglig og organisatorisk udvikling af det almenmedicinske tilbud. Det er forventningen, at fsva. beskrivel-

sen af udredning af demens i opgavebeskrivelsen for almenmedicinske tilbud vil det tage afsæt i de fag-

lige anbefalinger til organisering af udredning af demens.

Dertil er tilstrækkelige kompetencer i det almen medicinske tilbud, en væsentlig forudsætning for at flere

patienter kan færdigudredes i almen praksis. Implementeringen af de faglige anbefalinger bør derfor un-

derstøttes af målrettet kompetenceudvikling, særligt i de almenmedicinske tilbud. Det kan eksempelvis

ske gennem fokuserede ophold under lægeuddannelsen, kurser, faglige oplæg, kvalificering af kognitive

tests ved klyngemøder samt øvrige uddannelsesarrangementer (se den faglige kortlægning for beskri-

velser af erfaringer). Derudover bør der arrangeres tværsektorielle temadage og tværfaglige grupper for

fagpersoner på demensområdet, hvor udredningsenhederne kan indgå i relevante fora som regionale

møder og workshops sammen med de almenmedicinske tilbud, øvrige speciallæger, kommunalt perso-

nale med demenskoordinatorfunktion og andre samarbejdspartnere.

Udredningsenhedernes rådgivningsfunktion er en vigtig forudsætning for at understøtte opgavevareta-

gelsen i det almenmedicinske tilbud, og implementering af denne, bør derfor prioriteres.

De faglige anbefalinger bør indarbejdes i de regionale forløbsprogrammer for demens, og der bør som

en del af implementeringen på tværs af sektorer blive indgået aftaler om honorar og udarbejdelse af fæl-

les skema/skabelon for henvisning af patienter til udredningsenhederne. Det kan i den sammenhæng

være relevant at tage afsæt i Region Nordjyllands erfaringer med en aftalemodel samt organisering af

demensudredning (se den faglige kortlægning). Så frem man lokalt indgår aftale om at dele af udrednin-

gen foregår i kommunerne, bør dette også indgå i de lokale aftaler om honorar.

I takt med den trinvise implementering bør der være en opmærksomhed på, at lægen i det almenmedi-

cinske tilbud også skal være i stand til at igangsætte medicinsk behandling

Der vil være andre projekter, som også spiller en væsentlig rolle i at understøtte implementeringen af an-

befalingerne. Dansk Selskab for Almen Medicin opdaterer deres vejledning om demens, hvor specielt ud-

redningsdelen udbygges med konkrete beskrivelser til både udredning og viderehenvisning. Tilsvarende

udarbejder Nationalt Videnscenter for Demens med projektet ’Nye veje til demensudredning’ konkrete

redskaber til demensudredning til anvendelse i det almenmedicinske tilbud, der når de foreligger forven-

tes at understøtte det almenmedicinske tilbuds mulighed for at færdigudrede og dermed stille ætiologisk

diagnose, uden rådgivning fra udredningsenhederne.

For yderligere om at lægen i det almenmedicinske tilbuds manglende mulighed for at igangsætte behandling, se den faglige kortlæg-

ning.

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 20/29

Der er desuden behov for fokus på, at der er tilstrækkelig kapacitet ift. CT-scanninger, samt på at rekrut-

tere og uddanne tilstrækkelige speciallæger i neurologi med klinisk erfaring og særligt kendskab til ud-

redning af demens.

Fremadrettede perspektiver for omstilling af organisering for udredning af demens

Disse anbefalinger er første skridt i omstillingen af demensudredningen. Fremadrettet vil det være rele-

vant at beskrive kommunernes rolle yderligere ift. færdigudredning af mennesker med demens i den pri-

mære sektor, og hvilke opgaver der kan løses i samarbejde med det almenmedicinske tilbud. Det vil ek-

sempelvis være relevant at se nærmere på, hvordan kommunernes demenskoordinatorfunktion kan ind-

drages yderligere i samarbejdet.

Der bør fremadrettet være fokus på at indsamle erfaringer med at færdigudrede gruppen af patienter i

det almenmedicinske tilbud, herunder en opmærksomhed på, hvilke forudsætninger der skal til for, at det

almenmedicinske tilbud på sigt kan færdigudrede en større gruppe af mennesker med demens. Indsam-

ling af erfaringer kan foregå med både inddragelse af det almenmedicinske tilbud og udredningsenhe-

derne med fokus på kvaliteten i udredningen.

5.1.1. Monitorering

I forbindelse med implementeringen af anbefalingerne anbefales det, at området monitoreres på tværs af

sektorer med henblik på at understøtte kvalitet og følge den fremadrettet udvikling for udredning af de-

mens.

Udvikling i kvaliteten i udredningen monitoreres allerede i Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens

(DanDem), og databasen kan derfor med fordel udvikles og anvendes til at indberette data fra det almen-

medicinske tilbud. Det vil i forbindelse med den trinvise implementering være relevant, at det almenme-

dicinske tilbud har mulighed for at registrere på specifikke demensdiagnoser. Dette vil være en forudsæt-

ning for at følge kvaliteten af demensudredning i det almenmedicinske tilbud og antallet af patienter, der

udredes i primærsektoren.

I boks 1 fremgår der eksempler på både eksisterende og forslag til nye indikatorer, der kan indgå i Dan-

Dem:

Boks 1: Eksempler på indikatorer for monitorering af de faglige anbefalinger

•

Funktionscore, type af kognitiv test udført og diagnose

•

Hvorvidt speciallægen i almen medicin har rådført sig med en udredningsenhed

•

Hvorvidt der er henvist til kommunal demenskoordinatorfunktion

•

Hvor mange mennesker med demens udredes i det almenmedicinske tilbud

•

Hvor mange primære udredningsenheder foretager demensudredning

•

Hvad er ventetiden på demensudredning

•

Hvor mange patienter der får tilbudt psykosocial behandling i forbindelse med udredning

Sundhedsstyrelsen vil i perioden 2025-2027 have fokus på at følge implementeringen af de faglige anbe-

falinger. Lokalt kan implementeringen af anbefalingerne med fordel understøttes og følges i tværsektori-

elle fora, som fx sundhedsråd, regionale demensråd, kommunalt-lægelige udvalg eller lignende fora, el-

ler understøttes gennem fx regionale praksiskonsulenter.

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 21/29

Referenceliste

Nationalt Videnscenter for Demens (08. 05. 2025). Forekomst af demens i Danmark. Hentet fra

Forekomst af demens i

Danmark | Nationalt Videnscenter for Demens

Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens (uden årstal). Dandems årsrapport fra 2023. Hentet fra Dandems årsrap-

port fra 2023.

https://sundk.dk/kliniske-kvalitetsdatabaser/dansk-klinisk-kvalitetsdatabase-for-demens-dan-

dem/nyheder-fra-dansk-klinisk-kvalitetsdatabase-for-demens-dandem/aarsrapport-2023-fra-dansk-klinisk-kvali-

tetsdatabase-for-demens/

Sundhedsstyrelsen (22. 02. 2024). (Sundhedsstyrelsens

specialevejledning for neurologi.

Hentet fra www, SST.dk:

www.sst.dk/da/Fagperson/Sundhedsvaesenets-rammer-og-uddannelser/Specialeplaner-for-sygehusvaes-

net/Gaeldende-specialeplan/Specialeplan-for-neurologi

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (15.11. 2024). Aftale om Sundhedsreform 2024. Hentet fra www.ISM.dk:

Aftale om

sundhedsreform 2024 | Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 22/29

Bilag

I bilag 1 findes kommissoriet for følgegruppen vedlagt med formål, opgaver. Der er i nedenstående kom-

missorium tilføjet et tredje følgegruppemøde d. 28. januar 2025, som ikke fremgik af det oprindelige kom-

missorium.

I bilag 2 findes et overblik over hvilke personer og organisationer, der har deltaget i følgegruppen og bi-

draget i arbejdet med at udarbejde de faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens.

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 23/29

Bilag 1. Kommissorium: Faglig analyse

som grundlag for anbefalinger til

organisering af udredning af demens

Baggrund

Betegnelsen demens dækker over mere end 200 forskellige hjernesygdomme, som kan give meget for-

skellige symptomer og medføre meget forskellige sygdomsforløb. Det er afgørende, at sygdommen bli-

ver tidligt opsporet og udredt, så både den demensramte og dennes pårørende kan få den rette behand-

ling, hjælp og støtte.

I SSA-reserven for 2024 er der afsat midler til at revidere anbefalinger til organisering af udrednings- og

behandlingsenheder for demens på sygehuse

. Det er efterfølgende blevet besluttet at udvide indholdet

af opgaven til også at omhandle udredning i primær sektor og visitationskriterier for udredning på syge-

hus.

Almen praksis varetager i dag den indledende udredning af demens, herunder vurdering af en række dif-

ferentialdiagnostiske tilstande. Hovedparten af patienterne med symptomer på demens henvises til vi-

dere udredning på sygehus. Efter afsluttet forløb på sygehuset, varetages den opfølgende medicinske

behandling på baggrund af diagnose og medicinplanen fra sygehuset ligeledes ofte af almen praksis, li-

gesom de henviser til kommunale tilbud. Kommunen kan ved mistanke om demenssygdom anbefale

borgeren og evt. de pårørende at tage kontakt til almen praksis mhp. vurdering af behov for demensud-

redning. Det kan være væsentligt, at kommunen i nogle tilfælde bidrager til udredningen med relevant

information om borgeren/patientens funktionsevne herunder kognitiv svækkelse.

Demensudredningen er i dag organiseret i et samarbejde på tværs af sygehus og almen praksis samt

med inddragelse af kommunerne ift. opsporing af patienter/borgere med demens. Personer med de-

mens kan derfor opleve mange overgange i udredningsforløbet. Dermed opstår risiko for tab af informa-

tion ved overgangene mellem de forskellige sektorer, såvel som inden for sektorerne; information, som

målgruppen ofte selv ikke er i stand til at viderebringe mellem aktører grundet den kognitive svækkelse

og eventuelt manglende sygdomsindsigt. Udredningsforløbene er desuden ofte langvarige og kan være

krævende for skrøbelige patienter samtidig med, at udredningen i nogle tilfælde ikke har betydning for

den videre behandling og pleje.

For at sikre ensartet og høj kvalitet på tværs af landet i demensudredningen udarbejdede Sundhedssty-

relsen i 2017 anbefalinger til organisering af udrednings- og behandlingsenheder for demens

. På davæ-

rende tidspunkt var demensudredningen spredt over et stort antal enheder, og en væsentlig anbefaling

Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2024-2027.

Anbefalinger til organisering af udrednings og behandlingsenheder for demens

Sundhedsstyrelsen

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 24/29

var derfor at samle udredningen på færre enheder med et patientvolumen >500 forløb/årligt. Dette for at

opnå, at speciallæger på tværs af de tre specialer: intern medicin: geriatri, neurologi og psykiatri har større

samarbejde og en mere ensartet tilgang til udredning og behandling.

Alle regioner har siden 2017 arbejdet med at organisere udredning og behandling af demens på færre

enheder. Den Kliniske Kvalitetsbase for Demens (RKKP-demens) fra 2023

viser imidlertid, at udredningen

af demens fortsat varetages på mange enheder, med variation i antallet af patientforløbet samt anven-

delsen af parakliniske undersøgelser og neuropsykologisk udredning. Derudover oplyser regionerne, at

der er stor variation i ventetiden til udredning.

Demografi og kapacitet

Omkring 96.000 danskere over 65 år lever med demens og antallet forventes at stige i takt med befolk-

ningsudviklingen. Det betyder, at der i år 2035 forventes at være mere end 134.000 danskere, som lever

med demens. Derudover forventes der fremadrettet at være en betydelig stigning i antallet af personer

med demens i takt med, at befolkning bliver ældre. Dette påvirker de samfundsmæssige relateret om-

kostninger og den enkeltes mulighed for at blive udredt.

Sundhedsstyrelsen har primo 2024 modtaget bidrag fra regionerne, der viser lange ventetider på udred-

ning i udredning- og behandlingsenheder i regionerne. Derudover peges der ikke umiddelbart på, at den

lange ventetid til udredning skyldes organisering af udrednings- og behandlingsenheder. Det fremgår af

regionernes fremsendte oplysninger, at der er lange ventelister på tværs af regionerne, der varierer fra 1

til 79 uger.

Grundet ovenstående er der derfor behov for at undersøge, hvordan en ændret opgaveløsning og orga-

nisering af udredningen af demens kan bidrage til en mere ensartet udredning af demens, imødekomme

de eksisterende kapacitetsudfordringer samt bidrage til omstillingen af sundhedsvæsenet, hvor flere op-

gaver fremover kan varetages uden for sygehusene

Formål

På baggrund af ovenstående vil Sundhedsstyrelsen igangsætte en faglig analyse, som skal danne grund-

lag for udarbejdelse af anbefalinger til organisering af udredningen af demens, herunder visitationskrite-

rier. Arbejdet vil omfatte følgende:

•

Afklaring af hvilke patientgrupper, der kan færdigudredes i almen praksis

Afklaring af hvilke patientgrupper, der skal viderehenvises til udredningsenhederne på sygehu-

sene

Organisering af udrednings- og behandlingsenhederne på sygehusene

•

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 25/29

De faglige anbefalinger til organisering af udredningen af demens, herunder visitationskriterier kan efter-

følgende implementeres af regionerne i samarbejde med almen praksis og kommuner.

Den faglige analyse som grundlag for anbefalinger

Den faglige analyse skal danne grundlag for anbefalinger til organisering af udredning af demens jf.

ovenfor. I dette arbejde inddrages relevante faglige eksperter og aktører fra både sygehus, almen praksis

og kommuner, som har viden om udredning af demens samt de mulige implikationer for pleje og be-

handling mv. af, at der foretages en nærmere udredning.

Den faglige analyse vil bl.a. bestå af følgende opgaver:

•

beskrive formål med demensudredning

beskrive hvilke patientgrupper der kan færdigudredes i almen praksis evt. med rådgivning fra

udredningsenhederne på sygehus

beskrive hvilke kompetencer og diagnostiske undersøgelser, der kan varetages uden for syge-

husene

beskrive patientgrupper der forsat skal henvises til videre udredning på sygehuset

Beskrive organiseringen af udredningsenheder på sygehus, herunder samarbejdet og arbejds-

delingen mellem de tre specialer intern medicin: geriatri, neurologi og psykiatri samt diagnosti-

ske undersøgelser i den videre udredning

I arbejdet tages der højde for den fremtidig udvikling på demensområdet både ift. den demografiske ud-

vikling samt nye behandlingsmuligheder.

Følgegruppe for arbejdet

Til at følge arbejdet nedsætter Sundhedsstyrelsen en følgegruppe, som har til opgave at følge arbejdet

med særlig fokus på, hvordan de faglige anbefalinger kan implementeres og imødekomme de nuvæ-

rende kapacitets- og kvalitetsudfordringer ift. ventetid og det nødvendige antal diagnostiske undersøgel-

ser i udredningen af demens.

Medlemmer i følgegruppen har ansvar for at orientere den organisation de repræsenterer i arbejdet, og

hvis nødvendigt indhente relevante bidrag herfra.

Følgegruppen har følgende sammensætning:

•

Én repræsentant med sundhedsfaglig baggrund fra hver region, samt én repræsentant for Dan-

ske Regioner

•

To repræsentanter for almen praksis, én med sundheds- og forskningsfaglig baggrund fra et af

universiteternes forskningscentre for almen praksis samt én fra Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Én repræsentant med sundhedsfaglig baggrund fra kommunerne, samt én repræsentant for KL

•

Èn repræsentant fra Nationalt Videnscenter for Demens

•

Èn repræsentant fra Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens (DanDem)

Desuden kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet deltage efter behov.

Sundhedsstyrelsen kan supplere følgegruppen ved behov.

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 26/29

Fremgangsmåde

Sundhedsstyrelsen inviterer faglige eksperter til at bidrage til en faglig analyse af behov og muligheder,

som skal give følgegruppen et fagligt afsæt for drøftelserne.

Sundhedsstyrelsen varetager formandskabet og sekretariatsfunktionen for følgegruppen.

Det forventes, at følgegruppen afholder to møder i Sundhedsstyrelsen i løbet af 2024.

•

1. møde: d. 29. oktober 2024

2. møde: d. 27. november 2024

3. møde: d. 28. januar 2025

Anbefalingerne for organisering af demensudredning vil blive drøftet med Sundhedsstyrelsens Regionale

Baggrundsgruppe og/eller Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning samt andre relevante parter.

Det tredje møde i følgegruppen fremgår ikke af det oprindelige kommissorium, men er indsat i denne udgave.

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 27/29

Bilag 2. Følgegruppens

sammensætning

Følgegruppen

Navn

Hanne Gottrup

Gunhild Waldemar

Bolette Friderichsen

Pernille Hølmkjær (deltog på 2. og 3. møde)

Mireille Lacroix (deltog på 1. møde)

Karsten Vestergård (deltog på 2. og 3.

møde)

Marianne Ørum

Anders Meinert Pedersen (deltog på 1. og 2.

møde)

Michael Oettinger (deltog på 3. møde)

Jacob Hejmdal Gren

Lise Cronberg Salem

Sara Backe (deltog på 2. og 3. møde)

Pernille Norman Vestergaard, Esbjerg

Kommune (deltog på 2. og 3. møde)

Christina Bendix (deltog på 1. møde)

Rikke Gravlev Taageby

Udpeget af

Dandem

Nationalt Videnscenter for Demens

Dansk Selskab for Almen Medicin

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Hovedstaden

Danske Regioner

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 28/29

Sekretariatet

Navn

Kristine Skovgaard Bossen (Forperson)

Kirstine Bang

Lærke Mette Stoltze Kaspersen

Bodil Marie Thuesen Schønwandt

Katrine Anna Søndergaard Wehlast

Jens Flemming Pedersen

Organisation

Sundhedsstyrelsen

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

Side 29/29