Ældreudvalget 2024-25
ÆLU Alm.del Bilag 47
Offentligt
3049226_0001.png
UDKAST
Ældreudvalget 2024-25
ÆLU Alm.del - Bilag 47
Offentligt
Ældreministeriet
Tværgående jura og international
2025-1340
BDH
Forslag
til
Lov om ændring af ældreloven
(Videreførelse af ordning om plejevederlag ved pasning af døende i
Grønland og på Færøerne)
§1
I ældreloven, jf. lov nr. 1651 af 30. december 2024, som ændret ved § 49 i
lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 2
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
Ældreministeren fastsætter regler om, at plejevederlag efter §§
23-26 kan medtages under midlertidige ophold i Grønland og på Færøerne,
og om betingelserne herfor.«
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af ældreloven (plejevederlag i Grønland og på Færøerne), fra ældreministeren
3049226_0002.png
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
3.1.
Indledning
Baggrund
Lovforslagets hovedpunkter
Pasning af døende i Grønland og på Færøerne
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4.
Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
1. Indledning
Det foreslås, at retten til plejevederlag til personer, der passer en
nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem i Grønland eller på Færøerne,
videreføres i ældreloven.
Lovforslaget viderefører den gældende ordning om ret til plejevederlag ved
pasning af døende i Grønland og på Færøerne. Ordningen har tidligere været
ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af ældreloven (plejevederlag i Grønland og på Færøerne), fra ældreministeren
3049226_0003.png
UDKAST
reguleret i en bekendtgørelse efter lov om social service. Ændringen
medfører ikke en ændring af borgernes retstilstand.
2. Baggrund
Af Regeringsgrundlaget 2022 fremgår det bl.a., at regeringen ønsker at
fortsætte arbejdet med at løse grænsehindringer inden for rigsfællesskabet i
samarbejde med Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut,
herunder undersøge og i givet fald arbejde for at løse spørgsmålet om orlov
for færinger og grønlændere i Danmark, der ønsker at passe en nærtstående
døende på Færøerne eller i Grønland, samt tilsvarende for danskere med
ophold på Færøerne eller i Grønland. Der henvises til Regeringsgrundlag
2022, side 54.
Den 18. april 2024 indgik regeringen (Moderaterne, Socialdemokratiet og
Venstre), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance,
Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre en aftale om en reform på
ældreområdet. Aftalen blev udmøntet i tre selvstændige hovedlove,
herunder bl.a. ældreloven og et følgelovforslag med en række
konsekvensrettelser i lov om social service m.v. som følge af bl.a.
ældreloven.
Lovforslaget viderefører den gældende ordning om ret til plejevederlag ved
pasning af døende i Grønland og på Færøerne. Ordningen har fra den 13.
juni 2023 og frem til den 1. juli 2025, hvor ældreloven trådte i kraft, været
reguleret i en bekendtgørelse udstedt i medfør af lov om social service. Der
henvises til bekendtgørelse nr. 441 af 3. maj 2024 om ydelser efter lov om
social service og barnets lov under midlertidige ophold i udlandet.
Den 1. juli 2025 ophørte kapitel 23 om pasning af døende i lov om social
service. Bestemmelserne er videreført i kapitel 6 i ældreloven.
Gældende fra den 1. juli 2025 er ordningen om ret til plejevederlag ved
pasning af døende i Grønland og på Færøerne reguleret i bekendtgørelse nr.
935 af 17. juni 2025, der er udstedt i medfør af akt nr. 287 af 26. juni 2025.
Ældreministeriet finder det hensigtsmæssigt, at ordningen fremover
reguleres i ældreloven og bestemmelser udstedt i medfør heraf.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Plejevederlag ved pasning af døende i Grønland og på Færøerne
3.1.1. Gældende ret
Plejevederlag ved pasning af døende reguleres i ældrelovens kapitel 6 (§§
23-26).
3
ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af ældreloven (plejevederlag i Grønland og på Færøerne), fra ældreministeren
3049226_0004.png
UDKAST
Efter § 23, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning yde
plejevederlag som nævnt i § 24 til en person, der passer en nærtstående, der
ønsker at dø i eget hjem. Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at
hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og
at den nærtståendes tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller
forbliven på sygehus eller ophold på plejehjem, i plejebolig el.lign. Det er
endvidere en betingelse, at den nærtstående er indforstået med etableringen
af plejeforholdet.
Det forudsættes i bemærkningerne til § 23. stk. 1, at der er tale om terminal
pleje i en afgrænset periode, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 89
som fremsat, side 79.
Det følger af § 23, stk. 2, at en arbejdsgiver, der yder løn til en ansat under
dennes fravær fra arbejdet i forbindelse med pasning af en nærtstående efter
stk. 1, således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, er berettiget til
at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i
plejevederlag efter stk. 1.
Efter § 24, stk. 1, udgør plejevederlag efter § 23 1,5 gange det
dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af egen sygdom ville have ret til
efter lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2. Selvstændige erhvervsdrivende,
der ikke er tilmeldt den frivillige forsikring, eller som i henhold til den
frivillige forsikring har ret til dagpenge fra tredje fraværsdag, kan få udbetalt
plejevederlag fra første fraværsdag. Plejevederlaget kan ikke overstige den
hidtidige indtægt, jf. § 47 i lov om sygedagpenge.
Det følger af § 24, stk. 2, at personer, som ikke er berettiget til plejevederlag
efter stk. 1, får udbetalt 17.633 kr. (2024-niveau) månedligt i plejevederlag.
Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb, der fremkommer efter
regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første
gang pr. 1. januar 2026. Personer, som er berettiget til plejevederlag efter
stk. 1, kan vælge i stedet at få udbetalt et plejevederlag som anført i 1. pkt.
Plejevederlaget kan i dette tilfælde ikke udbetales sammen med en anden
offentlig forsørgelsesydelse. Deles flere personer om plejeopgaven,
nedsættes beløbet svarende til den pågældendes forholdsmæssige andel af
plejeopgaven.
Deles flere personer om plejeopgaven, kan det samlede plejevederlag ikke
overstige 1,5 gange det maksimale sygedagpengebeløb efter § 50, stk. 1, i
lov om sygedagpenge, jf. § 24, stk. 3.
4
ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af ældreloven (plejevederlag i Grønland og på Færøerne), fra ældreministeren
3049226_0005.png
UDKAST
I ganske særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde
plejevederlag med et højere beløb end anført i stk. 1-3, jf. § 24, stk. 4.
Efter § 25, stk. 1, ophører retten til plejevederlag ved plejeforholdets
afslutning. Ved den nærtståendes død bevares retten til plejevederlag i indtil
14 dage efter dødsfaldet. Den nærtståendes indlæggelse af kortere varighed
på sygehus el.lign. medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om ophør af retten til
plejevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke fortsat kan anses for
hensigtsmæssig, jf. § 25, stk. 2.
Det følger af § 26, at kommunalbestyrelsen kan dække udgiften til
sygeplejeartikler m.v., såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis, når 1) en
person i forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. § 23, passer en
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, 2) kommunen varetager plejen
helt eller delvis, 3) kommunalbestyrelsen yder tilskud efter § 95 i lov om
social service eller 4) et hospice varetager plejen.
Det følger af § 2, stk. 2 i lov om social service, at social- og boligministeren
fastsætter regler om, hvilke ydelser efter denne lov der kan medtages under
midlertidige ophold i udlandet, og om betingelserne herfor. Bemyndigelsen
Ældreloven indeholder ikke en tilsvarende bemyndigelse til at fastsætte
regler om, hvilke ydelser efter loven, der kan medtages under midlertidige
ophold i udlandet, herunder Grønland og Færøerne.
Det følger af § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 935 af 17. juni 2025 om pasning
af døende i Grønland og på Færøerne, at en person, der passer en
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og hvor den døende er bosiddende
i Grønland eller på Færøerne, har ret til plejevederlag efter §§ 23-26 i
ældreloven.
Efter stk. 2, er det et krav for ret til plejevederlag efter stk. 1, at modtageren
inden udrejsen opfylder betingelserne i §§ 23-26 i ældreloven, samt at
kommunen løbende kan holdes orienteret om, at opholdet sker, uden at de
almindelige regler for hjælpen tilsidesættes, jf. § 11 i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område.
3.1.2. Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I perioden fra den 1. juli 2023 og frem til den 1. juli 2025 har personer, der
passer en nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem, og hvor den døende er
bosiddende i Grønland eller på Færøerne, haft ret til plejevederlag efter §
119 i lov om social service.
5
ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af ældreloven (plejevederlag i Grønland og på Færøerne), fra ældreministeren
3049226_0006.png
UDKAST
Som en konsekvens af udmøntningen af den politiske aftale om
ældrereformen i 2024, er en række ydelser på ældreområdet blevet flyttet
fra lov om social service til ældreloven. Det gælder bl.a. reglerne om
plejevederlag, der er et vederlag, som kommuner kan udbetale til individer,
der passer en nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem.
Ældreloven indeholder imidlertid ikke en bemyndigelse, der svarer til § 2,
stk. 2, i lov om social service, hvorefter der kan fastsættes regler om, hvilke
ydelser efter loven, der kan medtages under midlertidige ophold i udlandet,
herunder Grønland og Færøerne.
Gældende fra den 1. juli 2025 er ordningen om ret til plejevederlag ved
pasning af døende i Grønland og på Færøerne derfor reguleret i
bekendtgørelse nr. 935 af 17. juni 2025, der er udstedt i medfør af akt nr.
287 af 26. juni 2025. Ældreministeriet finder det hensigtsmæssigt, at
ordningen fremover reguleres i ældreloven og bestemmelser udstedt i
medfør heraf.
Med lovforslaget videreføres de gældende regler med henblik på at sikre, at
personer, der passer en nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem, og hvor
den døende er bosiddende i Grønland eller på Færøerne, haft ret til
plejevederlag efter ældreloven.
Det foreslås derfor, at ældreministeren fastsætter regler om, at plejevederlag
efter §§ 23-26 kan medtages under midlertidige ophold i Grønland og på
Færøerne, og om betingelserne herfor.
Den foreslåede ændring vil medføre, at ældreministeren kan fastsætte regler
om, at en person, der passer en nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem,
og hvor den døende er bosiddende i Grønland eller på Færøerne, har ret til
plejevederlag efter §§ 23-26 i ældreloven.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at ældreministeren kan
fastsætte regler om betingelserne for modtagelse af plejevederlag.
Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre på den gældende
retstilstand.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Ordningen om ret til plejevederlag for pårørende bosat i Danmark, der
passer en nærtstående døende i Grønland og på Færøerne, blev DUT-
6
ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af ældreloven (plejevederlag i Grønland og på Færøerne), fra ældreministeren
3049226_0007.png
UDKAST
forhandlet i 2023. Der er tale om en videreførelse af gældende regler, og
ændringen i hjemmelsgrundlaget fra den 1. januar 2026 og frem medfører
derfor ikke økonomiske- og implementeringskonsekvenser for det
offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for
borgerne, idet der er tale om videreførelse af gældende regler.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at medføre klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at medføre miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2025 til den 18. august
2025 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Dansk Erhverv, Dansk Handicap
Forbund, Dansk Industri, Dansk Sygeplejeråd, Danske Diakonhjem,
Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske
Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd,
Datatilsynet, De sammenvirkende Menighedsplejere, Den Danske
Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Domstolsstyrelsen, EGV,
Ergoterapeutforeningen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige
Seniorer, FOA, Institut for Menneskerettigheder, KA Pleje, KL,
Kommunale Velfærdschefer, Kost & Ernæringsforbundet,
Lægeforeningen, Nationalt Videnscenter for Demens, OK-Fonden, PLO,
Røde Kors, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund, SUFO
(Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende
hjemmebesøg), VIVE og Ældre Sagen.
7
ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af ældreloven (plejevederlag i Grønland og på Færøerne), fra ældreministeren
3049226_0008.png
UDKAST
11. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/hvis
anfør »Ingen«)
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant
omfang også gælder ved
implementering af ikke-
erhvervsrettet EU-regulering)
(sæt X)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Ja
Nej
X
8
ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af ældreloven (plejevederlag i Grønland og på Færøerne), fra ældreministeren
3049226_0009.png
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 2, stk. 2 i lov om social service, at social- og boligministeren
fastsætter regler om, hvilke ydelser efter denne lov der kan medtages under
midlertidige ophold i udlandet, og om betingelserne herfor.
Den 1. juli 2025 ophørte kapitel 23 om pasning af døende i lov om social
service, og plejevederlag ved pasning af døende reguleres i dag i
ældrelovens kapitel 6.
Ældreloven indeholder ikke en bemyndigelse til at fastsætte regler om,
hvilke ydelser efter loven, der kan medtages under midlertidige ophold i
udlandet, herunder Grønland og Færøerne.
Det følger af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 935 om pasning af døende i
Grønland og på Færøerne af 17. juni 2025, at en person, der passer en
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og hvor den døende er bosiddende
i Grønland eller på Færøerne, har ret til plejevederlag efter §§ 23-26 i
ældreloven.
Efter stk. 2, er det et krav for ret til plejevederlag efter stk. 1, at modtageren
inden udrejsen opfylder betingelserne i §§ 23-26 i ældreloven, samt at
kommunen løbende kan holdes orienteret om, at opholdet sker, uden at de
almindelige regler for hjælpen tilsidesættes, jf. § 11 i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 5
i § 2, hvorefter ældreministeren
fastsætter regler om, at plejevederlag efter §§ 23-26 kan medtages under
midlertidige ophold i Grønland og på Færøerne, og om betingelserne herfor.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ældreministeren kan fastsætte
regler om, at en person, der passer en nærtstående, som ønsker at dø i eget
hjem, og hvor den døende er bosiddende i Grønland eller på Færøerne, har
ret til plejevederlag efter §§ 23-26 i ældreloven.
Side 9/12
ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af ældreloven (plejevederlag i Grønland og på Færøerne), fra ældreministeren
3049226_0010.png
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at ældreministeren kan
fastsætte regler om betingelserne for retten til plejevederlag efter §§ 23-26 i
ældreloven ved midlertidige ophold i Grønland og på Færøerne.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil skulle udmøntes i en bekendtgørelse,
der viderefører de gældende regler som fastsat i bekendtgørelse nr. 935 af
17. juni 2025.
Det vil således være et krav for ret til plejevederlag, at modtageren inden
udrejsen opfylder betingelserne i §§ 23-26 i ældreloven, samt at kommunen
løbende kan holdes orienteret om, at opholdet sker, uden at de almindelige
regler for hjælpen tilsidesættes, jf. § 11 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.
Til § 3
Det er fastsat i ældrelovens § 48, at loven ikke finder anvendelse for
Færøerne og Grønland.
Det foreslås derfor med § 3, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland.
Side 10/12
ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af ældreloven (plejevederlag i Grønland og på Færøerne), fra ældreministeren
3049226_0011.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I ældreloven, jf. lov nr. 1651 af 30.
december 2024, foretages følgende
ændring:
§ 2.
Loven finder anvendelse for
personer, som opholder sig lovligt
her i landet, og som har nået
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov
om social pension, og har behov for
pleje og omsorg til varetagelsen af
den daglige livsførelse på grund af
nedsat funktionsevne, der er opstået
i forbindelse med personens
aldring, jf. dog stk. 2 og 4 og §§ 4,
6, 8, 16, 23-26, 34-37 og 44.
Stk. 2.
Loven finder også
anvendelse for ældre personer, som
opholder sig lovligt her i landet, og
som
ikke
har
nået
folkepensionsalderen, når det efter
en samlet vurdering af personens
livssituation vurderes, at behovet
for pleje og omsorg til varetagelsen
af den daglige livsførelse svarer til
det behov, som ældre personer, der
har nået folkepensionsalderen, kan
have, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Vurderingen af, om en
person er omfattet af stk. 1 eller 2,
foretages af kommunalbestyrelsen i
Side 11/12
ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af ældreloven (plejevederlag i Grønland og på Færøerne), fra ældreministeren
3049226_0012.png
personens handlekommune, jf. §§ 9
og 9 b i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale
område.
Stk. 4.
Loven finder ikke
anvendelse for personer, der er
omfattet af §§ 95 eller 96 i lov om
social service.
1.
I
§ 2
indsættes efter stk. 4 som
nyt stykke:
»Stk.
5.
Ældreministeren
fastsætter
regler
om,
at
plejevederlag efter §§ 23-26 kan
medtages
under
midlertidige
ophold i Grønland og på Færøerne,
og om betingelserne herfor.«
Side 12/12