Hjælpemidler vs forbrugsgoder og hverdagsværktøj
Den 17. Juni 2025
Kære medlemmer af Ældreudvalget
Forud for høringen i morgen om velfærdsteknologi vil jeg gerne dele en betragtning, som mange
borgere oplever i praksis, men som sjældent bliver løftet politisk: Grænsen mellem
forbrugsgoder,
hjælpemidler
og det, der reelt fungerer som
værktøj til hverdagen,
er blevet uklar
–
og det skaber
udfordringer.
Et konkret eksempel er produkter som robotstøvsugere. Så vidt jeg forstår, betragtes de stadig som
forbrugsgoder i lovgivningen, men for mange borgere med nedsat funktionsevne er de en reel
nødvendighed. Ikke fordi de ønsker luksus
–
men fordi kroppen ikke længere kan klare opgaven
selv, og fordi hjemmehjælp måske ikke er tilgængelig grundet ressourcemangel i ældreplejen.
Samtidig giver teknologier som disse også mulighed for at
forebygge
yderligere behov for hjælp.
Det rejser et vigtigt spørgsmål: Bør vurderingen ikke i højere grad tage udgangspunkt i
funktion og
nødvendighed,
frem for hvorvidt produktet findes i detailhandlen? Der bør være åbning for, at
borgere kan argumentere for, at et “forbrugsgode” i netop deres situation reelt er et
hjælpemiddel
–
hvis det gør dem selvhjulpne og mindsker behovet for offentlig støtte.
Med både teknologisk udvikling og pres på velfærdssystemet er det måske tid til at opdatere
definitionerne
–
og åbne for større fleksibilitet i vurderingen af redskaber, der kan give borgere
frihed, værdighed og aflastning i hverdagen.
Tak fordi I læser med
–
og god arbejdslyst til høringen.
På forhånd tak
Jane Albrechtsen