Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2024-25
§71 Alm.del
Offentligt
3044125_0001.png
Folketingets § 71-tilsyn
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 3170
Doknr.
15738686
Dato
19-06-2025
Folketingets § 71-tilsyn har d. 22. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 8
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8:
”Hvad mener ministeren om, at tvangsanbragte børn, der tjener penge ved
fritidsjob, modregnes i deres lommepenge, og mener ministeren, at dette er
fremmende for barnets motivation for at få fritidsjob og dermed for at få
erfaring med arbejdsmarkedet, som kan have betydning for barnets senere
beskæftigelse?”
Svar:
Det er vigtigt for mig, at anbragte børn og unge har samme muligheder for
fritidsjob og dermed for at opnå nye kompetencer og erfaringer med
arbejdsmarkedet som alle andre børn og unge.
Reglerne om betaling for anbringelse af børn og unge under 18 år blev ændret
med virkning fra 1. juli 2019. Ændringen ophævede kommunernes adgang til at
opkræve betaling for anbringelsen fra børn og unge under 18 år og gælder
uanset om barnet eller den unge er anbragt med eller uden samtykke.
Når der træffes afgørelse om at anbringe et barn eller en ung uden for
hjemmet, overtager kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune
ansvaret for den daglige omsorg for barnet eller den unge. Dette indebærer
også at barnet eller den unge f.eks. får udbetalt et beløb i lommepenge. Der er
dog ikke fastsat nærmere regler for hverken lomme- eller tøjpenge til anbragte
børn og unge.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1