Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2024-25
§71 Alm.del
Offentligt
3037127_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W ism.dk
§ 71-tilsynet
Dato: 09-06-2025
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh.: Nina Fjord Fromberg
Koordineret med:
Sagsnr.: 2025 - 3107
Dok. nr.: 339126
Oversendelse af sagsbehandlingstider for sager afgjort af Det
Psykiatriske Patientklagenævn i 1. kvartal 2025
Til § 71-tilsynets orientering sender jeg som oplyst i mit brev af 2. april 2025 om
berigtigelse af svar på § 71-tilsynet alm. del
spm. 5 (2023-2024), for den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager afgjort af Det Psykiatriske
Patientklagenævn i 2025. Der er tale om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for
1. kvartal 2025.
Jeg henviser til følgende oplysninger, som mit ministerium har modtaget fra Styrelsen
for Patientklager hhv. den 13. og 16. maj 2025:
”Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid dækker over tre forskellige sagstyper, jf.
psykiatrilovens § 36, stk. 3. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er opgjort for alle
sager, der er blevet realitetsbehandlet, og hvor der er truffet en materiel afgørelse.
1.
Klagesager om tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning. Disse
skal afgøres inden 7 hverdage efter klagens modtagelse. Den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid i første kvartal 2025 for sager med opsættende virkning
var 6,4 hverdage. Det dækker over 153 afgjorte sager.
Sager om oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen under
Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland. Disse skal afgøres senest 14 dage
efter klagens modtagelse. Der er ikke i første kvartal 2025 modtaget eller
afgjort sager om oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen under
Retpsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.
Alle andre sager skal afsluttes snarest muligt. Den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid i første kvartal 2025 var på 212,8 dage. Det dækker over
191 afgjorte sager.”
2.
3.
Styrelsen har for så vidt angår sagsbehandlingstiden for sager uden opsættende
virkning (pkt. 3) oplyst følgende:
”Sagsbehandlingstiden for sagerne afgjort i 2025 er i gennemsnit 212,8 dage, hvilket
vurderes at være utilfredsstillende.
Den høje sagsbehandlingstid opstår fordi overholdelse af den faste bevilling i 2.
halvår af 2024 kun gjorde det muligt at afgøre meget få sager ud over de klager, der
skulle havde opsættende virkning. Størstedelen af de øvrige klager uden opsættende
virkning, blev således ikke behandlet.
§71, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om årlige opgørelser over sagsbehandlingstiderne på klager i Det Psykiatriske Patientklagenævn efter psykiatriloven
Fra januar 2025 er der en ny bevilling og der var er nu ressourcer til både at afgøre
klager med opsættende virkning og en del af de andre klager fra 2024.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 212,8 dag er derfor også et udtryk for, at
der afvikles sager fra 2024 og at aktivitetsniveauet er højere end 2. halvår af 2024.
Det sætter dog fortsat begrænsninger, at der stadig er mangel på lægefaglige
medlemmer.”
Jeg kan supplerende henvise til, at regeringen og Folketingets partier med indgåelsen
af Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien den 19. maj 2025, vil afsætte midler
til frikøb af læger, som medvirker i nævnsbehandlingen for derigennem at sikre, at
der kan afholdes det tilstrækkelige antal nævnsmøder, og sagsbehandlingstiderne
kan nedbringes markant. For at løse udfordringen med lange sagsbehandlingstider
fremover nedsættes derudover en arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. Indenrigs-
og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og andre relevante aktører, herunder
Lægeforeningen og patientorganisationer, som skal undersøge muligheder for
strukturelle ændringer for hurtigere og mere effektiv behandling af klagesager.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2