Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2024-25
§71 Alm.del
Offentligt
3027133_0001.png
Folketingets § 71-tilsyn
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 2913
Doknr.
13133644
Dato
22-05-2025
Folketingets § 71-tilsyn har d. 12. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 6
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 6:
”Hvordan vil ministeren sikre, at børn og unge ikke kommer i klemme undervejs
i processen med at bringe kommunernes anbringelsespraksis i overensstem-
melse med gældende ret? Der henvises til § 71-tilsynet alm. del – bilag 74 og
86.”
Svar:
Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at jeg som social- og boligminister
er yderst optaget af, at ingen børn og unge kommer i klemme i systemet. Der
skal eksempelvis være fokus herpå i forbindelse med regulering af lovgivnin-
gen på socialområdet eller af andre formelle og administrative rammer, som
børn og unge som følge af deres livssituation, er underlagt. Det er helt afgø-
rende, at vi som samfund altid sikrer, at vi har barnet eller den unges tarv i fo-
kus ved behandlingen af sociale sager. Dette gælder ikke mindst, når vi har at
gøre med børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet.
Når det er sagt, vil jeg gerne gøre det klart, at det er den enkelte kommunes
ansvar at sikre, at der tages vare på alle børn og unge, der befinder sig i kom-
munen. Det ansvar indebærer blandt andet, at kommunen skal leve op til forsy-
ningsansvaret og sikre, at der er de nødvendige sociale tilbud til rådighed for
kommunens børn og unge, jf. § 12, stk. 1, i barnets lov.
Når et barn eller en ung anbringes, har den anbringende kommune ansvaret
for at det enkelte anbringelsessted er konkret egnet til det pågældende barn el-
ler det pågældende unge menneske. Barnets eller den unges handlekommune
har endvidere pligt til at føre et personrettet tilsyn, uagtet om det konkrete tilbud
er godkendt af socialtilsynet eller ej. I denne forbindelse skal kommunen bl.a.
sikre, at det konkrete tilbud, hvor barnet eller den unge befinder sig, til stadig-
hed er konkret egnet til det enkelte barn eller det enkelte unge menneske. I de
tilfælde, hvor socialtilsynet, andre myndigheder eller privatpersoner bliver be-
kendt med kommuner, der ikke overholder reglerne på området, har de mulig-
hed for at rette henvendelse til det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen. Det vil
herefter være op til det kommunale tilsyn at beslutte, hvorvidt der er tilstrække-
lig anledning til at rejse en tilsynssag.
1
 §71, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om at sikre at børn og unge ikke kommer i klemme undervejs i processen med at bringe kommunernes anbringelsespraksis i overensstemmelse med gældende ret
3027133_0002.png
Reglerne er indført for at sikre, at der altid er den nødvendige kvalitet i anbrin-
gelsen, og at barnet eller den unges sundhed, trivsel og udvikling understøttes
bedst muligt.
Jeg vil gerne slå fast, at vi skal sikre, at kommunerne lever op til de gældende
regler. Når det er sagt, vil jeg igen understrege, at det er kommunens ansvar at
behandle den konkrete sag og vurdere, hvordan barnet eller den unges tarv
bedst muligt tilgodeses sideløbende med, at lovgivningen på området naturlig-
vis også efterleves.
Mit ministerium har i november 2024, forårsaget af flere af de sager, der var
fremme i medierne i efteråret, fundet anledning til at udsende en orienterings-
skrivelse til alle landets kommuner og socialtilsyn, hvori reglerne for bl.a. an-
vendelse af ikke-godkendte tilbud blev beskrevet. Det er min klare forventning,
at modtagerne af brevet herved har forstået vigtigheden af, at disse regler
overholdes i alle landets kommuner.
Som led i
Aftale om udmøntning af tre initiativer i rammeaftalen af 2. maj 2024
om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet
af 20. januar
2025 er det aftalt, at Social- og Boligministeriet bl.a. skal se på mulige initiativer
i forhold til regulering af anvendelsen af ikke-godkendte tilbud.
Arbejdet er godt i gang, og i den forbindelse bliver der set på, om der er behov
for at ændre reglerne for anvendelsen af ikke-godkendte tilbud på det sociale
område. Hvis der vurderes at være et behov for at ændre reglerne, vil der blive
set på mulige løsningsmodeller, herunder fordele og ulemper herved.
Hvis det vurderes, at der er behov for initiativer, som kræver lovgivning, skal de
fremlægges for og drøftes med aftalepartierne, med henblik på fremsættelse af
et lovforslag snarest muligt i folketingssamlingen 2025-2026. Det er endnu for
tidligt at sige, hvorvidt der er et behov for at gå videre med lovgivningsmæssige
initiativer.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2