Folketingets § 71-udvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 3705
Doknr.
21673879
Dato
25-08-2025
Folketingets § 71-udvalg har d. 20. juni 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 12
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr.12:
”Kan ministeren i forlængelse af § 71-tilsynet alm. del – svar på spm. 6
garantere, at der er foretaget en individuel vurdering af den enkelte unges
trivsel forud for at vedkommende er blevet flyttet fra et ikke-godkendt bosted?”
Svar:
Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at det er den anbringende
kommunes klare ansvar at sikre, at der i alle anbringelsessager foretages en
konkret og individuel vurdering af det enkelte barn eller den enkelte unges
behov. Det gælder bl.a., når der træffes afgørelse om valg af anbringelsessted,
hvor kommunen skal sikre, at det valgte anbringelsessted er konkret egnet til
det enkelte barn eller den enkelte unge. Det gælder også, når et barn eller en
ung flyttes fra et tilbud til et andet.
Jeg vil i denne forbindelse også gerne gøre opmærksom på, at hverken
ministeriet eller jeg som minister kan træffe afgørelse i konkrete sager eller
pålægge andre myndigheder at træffe en bestemt afgørelse i en sag.
Jeg kan videre oplyse, at det følger af § 52, stk. 1 i barnets lov, at
kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om valg af konkret
anbringelsessted i overensstemmelse med barnets plan (§ 91 i barnets lov),
ungeplanen (§ 108 barnets lov) eller forbedringsforløbet (§§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af Ungdomskriminalitet). Jf. stk. 2 skal kommunen endvidere
vælge det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme barnets eller den
unges behov, herunder eventuelle behov som følge af nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne hos barnet eller den unge. I denne forbindelse vil jeg
også gerne understrege, at det er kommunens ansvar at behandle og vurdere
den konkrete sag med henblik på, hvordan barnet eller den unges tarv bedst
muligt tilgodeses samtidig med, at lovgivningen på området også efterleves.
Disse nævnte hensyn gælder også i akutte situationer, eller i situationer, hvor
kommunen arbejder på at sikre, at deres anbringelsespraksis stemmer overens
med lovgivningen på området.
1