Endelig rapport for anmeldt tilsynsbesøg den 10. januar 2025 på
Regionshospitalet Gødstrup, Psykiatrisk Akutmodtagelse,
Sengeafsnit 5
1.
Indledning
Den 10. januar 2025 kl. 12.30-14.30 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt
tilsynsbesøg på Regionshospitalet Gødstrup, Psykiatrisk
Akutmodtagelse, Sengeafsnit 5, Hospitalsparken 15, 7400 Herning.
Fra § 71-tilsynet deltog formand Peter Juel-Jensen (V), Lasse Haugaard
Pedersen (S), Louise Brown (LA) og Kim Edberg Andersen (DD).
Desuden deltog udvalgsassistent Gitte Ravn Jensen og udvalgssekretær
Camilla Vejlø Hartling.
Tilsynet blev mødt af:
•
Tina Ebler, hospitalsdirektør i psykiatrien, Region Midt
•
Louise Schwartz, chefpsykolog, Regionshospitalet Gødstrup
•
Simone Ølholm, udviklingssygeplejerske
•
Maja Skovgaard Rasmussen, oversygeplejerske
•
Birte Østergaard, sygeplejerske
Herefter blev tilsynet vist rundt på afsnittet.
2.
Tilsynet udtaler
Tilsynet finder det positivt, at patienternes fysiske rammer fremstår nye,
lyse og velholdte og at der er mulighed for at komme udendørs i
gårdhaver.
Tilsynet finder det positivt, at afsnittet arbejder systematisk på at
nedbringe anvendelsen af tvang.
Især finder tilsynet det positivt, at der arbejdes med at nedbringe tvang
blandt fokuspatienter, dvs. patienter som har været udsat for mere end 10
tvangsforanstaltninger i form af bæltefiksering, akut beroligende
medicin eller fastholdelse. Eftersom 14 fokuspatienter i perioden 1.
august 2023 til 31. juli 2024 var udsat for 504 tvangsepisoder ud af i alt
709 tvangsepisoder i afdelingen svarende til 69% af tvangsepisoderne i
finder tilsynet denne indsats meget væsentlig.
Tilsynet finder det endvidere positivt, at der arbejdes med at forebygge
tvang bl.a. ved deeskaleringsinstruktører og akutfysioterapeuter.
3.
Kort om afsnittet
Man kan blive henvist til indlæggelse på Sengeafsnit 5 i den Psykiatrisk
Akutmodtagelse på Regionshospitalet Gødstrup, hvis man har svære
symptomer på en psykiatrisk lidelse, og pludselig har brug for at blive
indlagt.
For at blive indlagt, skal man have en henvisning fra egen læge, en
vagtlæge, en speciallæge i psykiatri eller et andet sted i psykiatrien.
29. april 2025
§ 71-tilsynet
Camilla Vejlø Hartling
Udvalgssekretær
Tlf. 3337 5501
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
www.ft.dk
Side 1 | 3
OFFENTLIG