§71, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Social- og boligministeren svar på § 71-tilsynets brev om administrativt frihedsberøvede, herunder børn og unge, som er anbragt på bosteder og om kommunernes brug af ikke-godkendte anbringelsessteder

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2024-25
§71 Alm.del Bilag 86
Offentligt

Peter Juel-Jensen

§ 71-tilsynet

Folketinget

Christiansborg

1218 København K

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2025 - 1844

Doknr.

4217596

Dato

10-04-2025

Kære Peter Juel-Jensen

Jeg kvitterer hermed for din henvendelse af den 19. marts 2025 på vegne af §

71-tilsynet i anledning af Social- og Boligministeriets brev af 18. november

2024 til bl.a. alle landets kommuner med orientering om reglerne for anvendel-

sen af ikke-godkendte tilbud på det sociale område. Du har tillige henvist til det

arbejde, der aktuelt pågår i ministeriet med henblik på at undersøge mulige ini-

tiativer i forhold til regulering af anvendelsen af disse tilbud.

På vegne af § 71-tilsynet opfordrer du til, at jeg gør det klart for kommunerne,

at ingen anbragte børn eller unge må komme i klemme i forbindelse med, at

kommunernes anbringelsespraksis bringes i overensstemmelse med de gæl-

dende regler.

Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at der ingen tvivl skal være om, at

barnets og den unges tarv skal komme i første række i behandlingen af sociale

sager – ikke mindst i sager, hvor børn og unge anbringes uden for hjemmet.

Tilsynets henvendelse giver mig dog anledning til at redegøre for de gældende

regler for anbringelse af børn og unge uden for hjemmet.

Efter barnets lov skal anbringelsessteder med få undtagelser være godkendt af

socialtilsynet, før de må anvendes til anbringelse af børn og unge. Undtagel-

serne hertil er anbringelse i netværksplejefamilie efter § 43, stk. 1, nr. 4, jf. §

58, stk. 1, i barnets lov eller på eget værelse m.v., jf. § 43, stk. 1, nr. 5, jf. § 65,

stk. 1, i barnets lov, hvor det er den anbringende kommune, der godkender an-

bringelsesstedet som konkret egnet til den pågældende.

Hensigten med socialtilsynets godkendelse af anbringelsessteder er at sikre, at

tilbuddet har den fornødne kvalitet, herunder at medarbejderne har tilstrække-

lige kompetencer, til at tage vare på børn og unge inden for den målgruppe,

som tilbuddet er godkendt til.

Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der har ansvaret for at sikre, at kom-

munen har de nødvendige sociale tilbud til rådighed for kommunens borgere, jf.

§ 12, stk. 1, i barnets lov. Det er dermed kommunalbestyrelsen, som altid har

ansvaret for at sikre, at der er det nødvendige antal pladser i tilbud til målgrup-

perne efter barnets lov. Den enkelte kommune kan løfte forsyningsansvaret

ved brug af egne tilbud eller ved at samarbejde med andre kommuner, regioner

eller private tilbud. Forsyningsansvaret omfatter også, at der er pladser til

§71, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Social- og boligministeren svar på § 71-tilsynets brev om administrativt frihedsberøvede, herunder børn og unge, som er anbragt på bosteder og om kommunernes brug af ikke-godkendte anbringelsessteder

rådighed f.eks. i tilfælde af, at der er behov for med meget kort varsel at finde

et tilbud til et barn eller en ung.

Af § 12, stk. 3, 1. og 2. pkt., i barnets lov fremgår, at kommunerne kan anvende

ikke-godkendte tilbud i en midlertidig periode på tre uger. Ikke-godkendte tilbud

kan kun anvendes, når der er et akut behov for at finde et tilbud til et barn eller

en ung, og der ikke kan findes et egnet godkendt tilbud. Det vil sige, at ikke-

godkendte tilbud kun kan anvendes helt undtagelsesvist.

Reglerne i § 12, stk. 3, i barnets lov om kommunernes mulighed for ved akut

behov at anbringe børn og unge i sociale tilbud, der ikke er godkendt af social-

tilsynet, herunder den begrænsede tidsmæssige brug af sådanne tilbud, er

bl.a. indført for at sikre gode og trygge forhold for anbragte børn og unge, også

når anbringelsen sker akut.

I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at der ikke føres et driftsorienteret tilsyn

med ikke-godkendte tilbud. Der er dermed ingen overordnet sikring af, at så-

danne tilbud har den nødvendige kvalitet til at tage vare på de børn og unge,

som anbringes i tilbuddet. Derfor må disse tilbud heller ikke anvendes i læn-

gere tid eller i situationer, der ikke er akutte.

Det enkelte barns eller den enkelte unges handlekommune fører det personret-

tede tilsyn, uanset om den konkrete tilbud er godkendt af socialtilsynet eller ej.

Heri ligger bl.a. et ansvar for handlekommunen for til stadighed at vurdere, om

det valgte tilbud er konkret egnet til barnet eller den unge.

De gældende regler er indført for at sikre, at der er den nødvendige kvalitet i

anbringelsen, så børn og unges sundhed, trivsel og udvikling bedst mulig kan

understøttes.

Jeg indgår meget gerne i en uddybende dialog om udfordringerne i anvendel-

sen af ikke-godkendte tilbud, hvis I måtte ønske det.

Med venlig hilsen

Sophie Hæstorp Andersen

Social- og boligminister