Peter Juel-Jensen
§ 71-tilsynet
Folketinget
Christiansborg
1218 København K
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 1844
Doknr.
4217596
Dato
10-04-2025
Kære Peter Juel-Jensen
Jeg kvitterer hermed for din henvendelse af den 19. marts 2025 på vegne af §
71-tilsynet i anledning af Social- og Boligministeriets brev af 18. november
2024 til bl.a. alle landets kommuner med orientering om reglerne for anvendel-
sen af ikke-godkendte tilbud på det sociale område. Du har tillige henvist til det
arbejde, der aktuelt pågår i ministeriet med henblik på at undersøge mulige ini-
tiativer i forhold til regulering af anvendelsen af disse tilbud.
På vegne af § 71-tilsynet opfordrer du til, at jeg gør det klart for kommunerne,
at ingen anbragte børn eller unge må komme i klemme i forbindelse med, at
kommunernes anbringelsespraksis bringes i overensstemmelse med de gæl-
dende regler.
Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at der ingen tvivl skal være om, at
barnets og den unges tarv skal komme i første række i behandlingen af sociale
sager – ikke mindst i sager, hvor børn og unge anbringes uden for hjemmet.
Tilsynets henvendelse giver mig dog anledning til at redegøre for de gældende
regler for anbringelse af børn og unge uden for hjemmet.
Efter barnets lov skal anbringelsessteder med få undtagelser være godkendt af
socialtilsynet, før de må anvendes til anbringelse af børn og unge. Undtagel-
serne hertil er anbringelse i netværksplejefamilie efter § 43, stk. 1, nr. 4, jf. §
58, stk. 1, i barnets lov eller på eget værelse m.v., jf. § 43, stk. 1, nr. 5, jf. § 65,
stk. 1, i barnets lov, hvor det er den anbringende kommune, der godkender an-
bringelsesstedet som konkret egnet til den pågældende.
Hensigten med socialtilsynets godkendelse af anbringelsessteder er at sikre, at
tilbuddet har den fornødne kvalitet, herunder at medarbejderne har tilstrække-
lige kompetencer, til at tage vare på børn og unge inden for den målgruppe,
som tilbuddet er godkendt til.
Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der har ansvaret for at sikre, at kom-
munen har de nødvendige sociale tilbud til rådighed for kommunens borgere, jf.
§ 12, stk. 1, i barnets lov. Det er dermed kommunalbestyrelsen, som altid har
ansvaret for at sikre, at der er det nødvendige antal pladser i tilbud til målgrup-
perne efter barnets lov. Den enkelte kommune kan løfte forsyningsansvaret
ved brug af egne tilbud eller ved at samarbejde med andre kommuner, regioner
eller private tilbud. Forsyningsansvaret omfatter også, at der er pladser til
1