§71, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: § 71-tilsynets beretning nr. 8 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2024-25

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2024-25
§71 Alm.del Bilag 135
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2024-25

Beretning afgivet af § 71-tilsynet den 16. september 2025

Beretning

tilsynets virksomhed i folketingsåret 2024-25

Indholdsfortegnelse:

§ 71-tilsynets virksomhed generelt

1.1

Det retlige grundlag

1.2

Opgaver

1.3

Udtalelser

Indledning

Konkrete sager

Spørgsmål til ministre

4.1

Regionale forskelle på, hvor mange voksne der ud-

sættes for en eller flere typer af tvangsforanstaltnin-

ger

4.2

Sondring mellem medicinering som tvang og som

del af almindelig behandling

4.3

Afklaring af, om forekomst af tvang skyldes enkelte

patienters langvarige og gentagne behandling

4.4

Separat opgørelse af tvangsforanstaltninger i psykia-

trien, som patienter selv efterspørger

4.5

Lange sagsbehandlingstider for behandling af klager

i Det Psykiatriske Patientklagenævn

4.6

Årlige opgørelser over sagsbehandlingstider i Det

Psykiatriske Patientklagenævn

4.7

Forlængelse af indlæggelse af psykiatriske patienter

ved manglende visitation fra kommunen

4.8

Kommentering af temarapport fra Folketingets Om-

budsmand om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023

4.9

Sikring af børn og unges trivsel i processen med at

bringe anbringelsespraksis i overensstemmelse med

gældende ret

4.10 Individuel vurdering af unges trivsel ved flytning fra

ikkegodkendt bosted

4.11 Antal af unge flyttet fra ikkegodkendt bosted

4.12 Modregning af tvangsanbragte børns lommepenge

ved fritidsjob

4.13 Sikring af et anbragt barns arv

4.14 Udlevering af medicin på bosteder for tvangsanbrag-

te børn

Tilsynsbesøg i folketingsåret 2024-25

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6.

6.7

6.8

6.9

6.10

7.1

8.1

Solsikkegården, opholdssted for børn og unge i Hol-

stebro (anmeldt tilsynsbesøg)

Regionspsykiatrien Gødstrup, Psykiatrisk Akutmod-

tagelse, Sengeafsnit 5 (anmeldt tilsynsbesøg)

Kåberbøllegården, opholdssted for børn og unge i

Aarup på Fyn (anmeldt tilsynsbesøg)

Odense Universitetshospital, OUH, Psykiatrisk Af-

deling, integreret afsnit P40 og lukket afsnit P302

(uanmeldt tilsynsbesøg)

Elvergården, opholdssted for børn og unge i Næs-

tved (anmeldt tilsynsbesøg)

Psykiatrien Syd i Vordingborg, afsnit S1 og S5 (an-

meldt tilsynsbesøg)

Opfølgning på tidligere tilsynsbesøg

Alderdomshjemmet i Tasiilaq, Grønland (anmeldt

tilsynsbesøg)

Prinsesse Margrethes Børnehjem i Tasiilaq, Grøn-

land (anmeldt tilsynsbesøg)

Angerlarsimaffik Aja i Nuuk, Grønland (anmeldt til-

synsbesøg)

Alderdomshjemmet Utoqqaat Illuat i Nuuk, Grøn-

land (anmeldt tilsynsbesøg)

Børnehjemmet Tupaarnaq i Nuuk, Grønland (an-

meldt tilsynsbesøg)

Psykiatrisk afdeling A1, Dronning Ingrids Hospital i

Nuuk, Grønland (anmeldt tilsynsbesøg)

Døgninstitutionen Angerlarsimaffik Ivaneq i Nuuk,

Grønland (anmeldt tilsynsbesøg)

Døgninstitutionen Aqisseq i Nuuk, Grønland (an-

meldt tilsynsbesøg)

Nuuk Outdoor i Kapisillit, Grønland (anmeldt til-

synsbesøg)

PITU i Kapisillit, Grønland (anmeldt tilsynsbesøg)

Møder

Møde med Folketingets Ombudsmand

Samråd

Samråd med indenrigs- og sundhedsministeren

Oplysning om tilsynets arbejde

AX031706

§71, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: § 71-tilsynets beretning nr. 8 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2024-25

1. § 71-tilsynets virksomhed generelt

1.1 Det retlige grundlag

§ 71-tilsynet er udtrykkeligt nævnt i grundloven, hvor §

71, stk. 6 og 7, har følgende ordlyd:

»Stk. 6. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af

en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende

myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om

udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed,

eller den, der handler på hans vegne, forelægges de alminde-

lige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvel-

se. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.

Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer un-

dergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende

skal have adgang til at rette henvendelse.«

Bestemmelserne er baggrunden for, at man taler om Til-

synet i henhold til grundlovens § 71 eller i daglig tale §

71-tilsynet.

§ 71-tilsynet består af 9 medlemmer.

1.2 Opgaver

§ 71-tilsynets opgaver adskiller sig fra de opgaver, som

Folketingets stående udvalg varetager. På tilsynets møder

behandles en række generelle og konkrete sager, hvorimod

tilsynet ikke behandler lov- og beslutningsforslag.

Tilsynet modtager henvendelser fra og om enkeltperso-

ner, som administrativt er berøvet deres frihed. Henvendel-

serne kan både sendes til det enkelte medlem eller til tilsynet

som helhed.

En del af henvendelserne vedrører spørgsmål, som lig-

ger uden for tilsynets kompetence. Andre sager henvises

til de administrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det

pågældende retsområde. Tilbage er et antal sager vedrøren-

de generelle forhold og selve behandlingen under frihedsbe-

røvelsen. Tilsynet behandler disse sager ved bl.a. at stille

spørgsmål til de ansvarshavende myndigheder og gennemfø-

re tilsynsbesøg på bl.a. psykiatriske afdelinger og anbringel-

sessteder for tvangsanbragte børn og unge. Behandlingen

består således ikke i en konkret sagsbehandling med stilling-

tagen til specifikke sagsforløb.

§ 71-tilsynets besøg på psykiatriske afdelinger og andre

steder med administrativt frihedsberøvede personer kan væ-

re anmeldte eller uanmeldte. Tilsynsbesøgene er et væsent-

ligt element i tilsynets virksomhed. Som led i de almindelige

bestræbelser på at følge med i, hvad der sker i regioner

og kommuner på tilsynets område, kan tilsynet også besøge

væresteder, skoler m.v.

Ud over ordinære møder kan § 71-tilsynet også holde

møder med Folketingets Ombudsmand, foreninger, ministe-

rier m.v., ligesom § 71-tilsynet kan deltage i konferencer,

studieture m.v. med henblik på at få belyst emner inden for

tilsynets område.

Både de generelle og de konkrete sager er sammen med

tilsynsbesøg, møder, konferencer m.v. med til at oplyse til-

synet om, hvad der set fra den administrativt frihedsberøve-

de persons, dennes pårørendes eller personalets synsvinkel

er af problemstillinger på tilsynets område. Det kan give an-

ledning til, at tilsynet retter henvendelse til og stiller spørgs-

mål til bl.a. ministre, regioner og kommuner.

§ 71-tilsynet bestræber sig i hele sin virksomhed på at

føre tilsyn med behandlingen af de personer, som admini-

strativt er berøvet deres frihed, på en sådan måde, at be-

handlingen af de administrativt frihedsberøvede personer til

stadighed forbedres.

1.3 Udtalelser

§ 71-tilsynet kommer med sin generelle vurdering af for-

hold, der vedrører behandlingen af administrativt frihedsbe-

røvede personer. F.eks. kan tilsynet udtale kritik og komme

med anbefalinger og henstillinger. Typisk sker det i forbin-

delse med et tilsynsbesøg på f.eks. en psykiatrisk afdeling

eller et anbringelsessted for børn og unge, hvor der er admi-

nistrativt frihedsberøvede personer, men det kan også være i

forbindelse med behandlingen af en konkret sag.

§ 71-tilsynet kan ikke træffe afgørelse i konkrete sager,

træffe afgørelse i en klage eller tage stilling til, om en

beslutning om administrativ frihedsberøvelse er rigtig eller

forkert.

2. Indledning

§ 71-tilsynet har i løbet af folketingsåret 2024-25 holdt ni

møder.

Tilsynet har i folketingsåret 2024-25 haft fokus på forhol-

dene for anbragte børn og unge og patienter på psykiatriske

afdelinger.

Tilsynet har gennemført seks tilsynsbesøg i folketingsåret

2024-25. Derudover har tilsynet behandlet 1-årsopfølgnin-

gen på ti anmeldte tilsynsbesøg i Grønland, som blev gen-

nemført i perioden fra den 5. september til den 9. september

2023. De ti tilsyn er efterfølgende afsluttet.

3. Konkrete sager

§ 71-tilsynet udfører bl.a. sin kompetence ved at tage

imod og behandle henvendelser om forholdene for admini-

strativt frihedsberøvede personer fra enten den pågældende

person selv, dennes pårørende eller andre personer, der er i

kontakt med den administrativt frihedsberøvede person, og

tilsynet har i løbet af folketingsåret 2024-25 behandlet en

række af disse henvendelser. Tilsynet har i det forgangne

folketingsår både modtaget henvendelser om forholdene for

tvangsindlagte psykiatriske patienter og tvangsanbragte børn

og unge. Tilsynet har behandlet disse sager fortroligt.

4. Spørgsmål til ministre

Det er et tilbagevendende tema for § 71-tilsynet at have

fokus på anvendelse af tvang i psykiatrien. § 71-tilsynet

har stillet en række spørgsmål til indenrigs- og sundheds-

ministeren om emnet. Tilsynet har ligeledes haft fokus på

forholdene for tvangsanbragte børn og har i den forbindelse

stillet en række spørgsmål til social- og boligministeren her-

om. Gennemgangen omfatter spørgsmål stillet i folketings-

året 2024-25 indtil årsberetningens afgivelse og spørgsmål

stillet i folketingsåret 2023-24, efter årsberetningen for dette

folketingsår var afgivet.

§71, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: § 71-tilsynets beretning nr. 8 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2024-25

4.1 Regionale forskelle på, hvor mange voksne

der udsættes for en eller flere typer af

tvangsforanstaltninger

Tilsynet spurgte indenrigs- og sundhedsministeren, om

ministeren ville redegøre for årsagen til, at der i årene

2023-2024 fortsat var regionale forskelle på, hvor mange

voksne der blev udsat for en eller flere tvangsforanstaltnin-

ger pr. 100.000 borgere? Der henvises til Sundhedsstyrel-

sens »Monitorering af tvang i psykiatrien – Opgørelse for

perioden 1. januar-31. december 2023«, jf. § 71-tilsynet alm.

del – bilag 84, folketingsåret 2023-24.

Ministeren oplyste, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet

ikke havde konkret viden om en entydig årsag til, at der i

perioden 2023-2024 fortsat var regionale forskelle på, hvor

mange voksne der udsættes for en eller flere typer tvangs-

foranstaltninger pr. 100.000 borgere.

Flere forskellige forhold kunne imidlertid ifølge ministe-

ren have indflydelse på, at der forekommer regionale varia-

tioner i anvendelsen af tvang i psykiatrien generelt, også i

forhold til brugen af enkelte tvangsforanstaltninger, som der

er hjemmel til at anvende i medfør af psykiatriloven. Det

kunne bl.a. være som følge af forskelle i patientsammensæt-

ningen i regionerne i forhold til antallet af patienter med

alvorlige psykiske lidelser, der kræver en længere og me-

re kompleks behandling, som kan være overrepræsenterede

nogle steder i landet, mens andre landsdele kan have flere

mindre komplekse og dermed mindre behandlingskrævende

patienter. Desuden er der for patienter, der indlægges med

tvang, en øget risiko for tvangsindgreb under indlæggelse,

hvorfor forskelle heri også kan have indvirkning på regiona-

le variationer i den generelle anvendelse af tvang.

Ministeren oplyste, at der var bred enighed om, at der

ikke er en enkeltstående indsats eller et enkeltstående ind-

greb, som er udslagsgivende i forhold til at forebygge og

reducere anvendelsen af tvang i psykiatrien. Indsatsen her-

overfor forudsætter et kontinuerligt arbejde med en række

gensidigt supplerende indsatser på flere planer og på tværs

af sektorer. Et afgørende element er vedvarende ledelsesfo-

kus på alle niveauer i organisationen, ligesom kompetenceu-

dvikling af medarbejdere i alle funktioner er grundlæggende

for at kunne skabe og drive ændringer i kulturen. Sidstnævn-

te vanskeliggøres af, at der generelt er udfordringer med

både rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i psykia-

trien. Derudover har ordentlige og tidssvarende fysiske ram-

mer, både inde og ude, også betydning for arbejdet med at

forebygge tvang og minimere risikoen for situationer, der

eskalerer unødvendigt.

I forlængelse heraf oplyste ministeren, at som følge af

»Aftale om en bedre psykiatri« (2023) og den efterfølgende

udmøntningsaftale fra april 2024 havde regionerne fået mid-

ler til at understøtte det tvangsforebyggende arbejde. Det

drejer sig om 16,2 mio. kr. i 2024, 16,8 mio. kr. i 2025

og 17,8 mio. kr. fra 2026 og fremefter. Midlerne skal ses

i sammenhæng med den generelle tilførsel af varige midler

til opbygning af kapacitet i psykiatrien, som blev igangsat

med aftale om finansloven for 2020 efterfulgt af »Aftale

om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed« (2022)

og psykiatriaftalen fra november 2023. Disse midler bygger

oven på permanente midler på 49 mio. kr. årligt, som blev

tildelt regionerne med finanslovsaftalen for 2014. Med den

nye partnerskabsaftale fra april 2024 mellem regeringen,

Danske Regioner og KL er der fastsat en ny målsætning for

mindre tvang i psykiatrien, hvormed anvendelsen af tvang

for de tvangsformer, der opleves mest indgribende, bæltefik-

sering, fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang,

skal reduceres med 30 pct. frem mod 2030. Desuden får

Task Force for Forebyggelse af Tvang i Psykiatrien frem-

over en styrket rolle, bl.a. i forhold til øget fokus på at

understøtte systematisk videndeling, læring og udbredelse af

god praksis i forhold til at forebygge anvendelsen af tvang,

herunder iværksættelse af analyser, der kan øge viden om

årsagerne til eventuelle større regionale forskelle i anvendel-

sen af tvang generelt og i forhold til anvendelsen af forskel-

lige tvangsforanstaltninger. Dette er også afspejlet i et nyt

kommissorium for taskforcen.

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 10, folke-

tingsåret 2023-24.

4.2 Sondring mellem medicinering som tvang og som del

af almindelig behandling

Tilsynet har bl.a. spurgt ind til, hvordan man konkret

sondrer mellem medicinering som tvang og medicinering

som del af almindelig behandling, så det sikres, at opgørel-

sen af tvangsmedicinering er retvisende. Der henvises til

»Monitorering af tvang i psykiatrien«, Sundhedsstyrelsen,

april 2024.

Indenrigs- og sundhedsministeren svarede bl.a., at be-

handling på psykiatriske afdelinger kun kan ske på baggrund

af et informeret samtykke efter reglerne i kapitel 5 i sund-

hedsloven, jf. psykiatrilovens § 1, stk. 1. Det vil sige, at

alle foranstaltninger, herunder medicinering, hvor der ikke

foreligger et informeret samtykke, skal forstås som tvang, jf.

psykiatrilovens § 1, stk. 3.

Ministeren oplyste desuden, at sondringen mellem

tvangsmedicinering og medicinering som del af »almindelig

behandling« afhænger af, om patienten har givet et informe-

ret samtykke eller ej. Betingelserne for tvangsbehandling,

herunder tvangsmedicinering, fremgår af psykiatrilovens §

12.

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 2.

4.3 Afklaring af, om forekomst af tvang skyldes enkelte

patienters langvarige og gentagne behandling

Tilsynet har spurgt ind til, hvordan forekomsten af tvang

i psykiatrien fordeler sig på personer, så man får et billede

af, om høj forekomst af tvang skyldes enkelte patienters

langvarige og gentagne behandling. Tilsynet spurgte desu-

den ind til, om indenrigs- og sundhedsministeren ville tage

initiativ til at lave en sådan opgørelse, hvis det ikke allerede

er kortlagt.

Indenrigs- og sundhedsministeren svarede bl.a., at Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet er bekendt med problemstillin-

gen, da det bl.a. med afsæt i en opgørelse for en udvalgt

sygdomsgruppe tidligere har været drøftet i den nedsatte

Task Force for Forebyggelse af Tvang i Psykiatrien i regi

af Sundhedsstyrelsen, at visse patienter generelt er i højere

§71, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: § 71-tilsynets beretning nr. 8 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2024-25

risiko for at blive udsat for mere tvang under indlæggelsen,

ligesom det har været drøftet, hvordan de enkelte regioner

arbejder med netop den udfordring.

Ministeren oplyste, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet

ikke lå inde med opdateret data over forekomsten af tvang

fordelt på personer, men at indenrigs- og sundhedsministe-

ren ville tage initiativ til at få udarbejdet en opgørelse med

henblik på at få et billede af, om det er få personer, der

udsættes for mange tvangsepisoder, eller om det er mange

personer, der udsættes for få tvangsepisoder.

Indenrigs- og sundhedsministeren oversendte efterfølgen-

de et supplerende svar, hvoraf det fremgår, at Sundhedsdata-

styrelsen har udarbejdet en opgørelse for 2014-2023 over

antallet af unikke patienter udsat for tvang fordelt på antal

episoder, andelen af patienter udsat for tvang fordelt på antal

episoder, antal episoder pr. patient fordelt på antal episoder

og antal tvangsepisoder fordelt på patienternes samlede an-

tal episoder.

Af opgørelsen fremgår det, at 5.745 patienter i 2023 blev

udsat for tvang. I alt blev der opgjort 32.303 tvangsepisoder

i 2023, og de 5.745 patienter blev gennemsnitligt udsat for

5,6 tvangsepisoder. 2.026 ud af de 5.745 patienter, svarende

til 35,3 pct., blev udsat for 2-4 tvangsepisoder. Det samlede

antal tvangsepisoder for de 2.026 patienter udgjorde 5.403,

og gennemsnittet for de 2.026 patienter var 2,7 tvangsepiso-

der pr. patient.

Sundhedsdatastyrelsen har ifølge ministerens svar oplyst,

at opgørelsen indeholder alle typer af tvang, men at tvangs-

foranstaltninger fra sikringsafdelingen ikke er medtaget. Op-

gørelsen er lavet på basis af Register over Tvang i Psykiatri-

en pr. 12. februar 2025.

Ministeren oplyste, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet

på baggrund af opgørelserne har udledt, at 0,5 pct. af alle

patienter, svarende til 28 personer, står for 15 pct. af alle

tvangsepisoder i 2023. Ministeren informerede desuden om,

at ministeren ville dele opgørelserne med Sundhedsstyrelsen

med henblik på orientering af medlemmerne i styrelsens

Task Force for Forebyggelse af Tvang i Psykiatrien, idet

taskforcen tidligere har haft fokus på de særlige grupper af

patienter, der udsættes for mange tvangsepisoder.

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 3 og §

71-tilsynet alm. del – supplerende svar på spørgsmål 3.

4.4 Separat opgørelse af tvangsforanstaltninger i

psykiatrien, som patienter selv efterspørger

Tilsynet har også spurgt indenrigs- og sundhedsministe-

ren om, hvorvidt ministeren mener, at det vil være muligt og

hensigtsmæssigt at foretage separat opgørelse af tvangsfor-

anstaltninger i psykiatrien, som patienter selv efterspørger,

og som dermed kan betegnes som frivillig tvang, eller om

det vil være forbundet med for stor usikkerhed.

Ministeren henviser indledningsvis til § 71-tilsynet alm.

del – svar på spørgsmål 2, hvoraf det bl.a. fremgår, at alle

foranstaltninger på psykiatriske afdelinger, hvor der ikke

foreligger et informeret samtykke, skal forstås som tvang,

jf. psykiatrilovens § 1, stk. 3. Såfremt der eksempelvis fore-

ligger et informeret samtykke fra en psykiatrisk patient til

eksempelvis medicinering, er der ikke tale om tvang, og

foranstaltningen vil ikke skulle registreres som sådan. Der

er dog situationer, hvor nogle patienter selv efterspørger at

blive bæltefikseret. Dette bliver uanset ønsket fra patienten

registreret som tvang.

Ministeren oplyser, at det er vurderingen, at det ikke vil

være hensigtsmæssigt at ændre denne opgørelsesmetode, da

bæltefiksering er en meget indgribende foranstaltning, uan-

set om en patient eventuelt har udtrykt ønske herom. Der-

udover vil der ifølge ministeren, som der også påpeges i

tilsynets spørgsmål til ministeren, være stor tvivl forbundet

med karakteren af patientens ønske om bæltefiksering og

om gyldigheden af et informeret samtykke hertil.

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 4.

4.5 Lange sagsbehandlingstider for behandling af klager

i Det Psykiatriske Patientklagenævn

Tilsynet har bedt indenrigs- og sundhedsministeren kom-

mentere på Landsforeningen af Patientrådgivere & Bistands-

værger i Danmarks henvendelse til § 71-tilsynet vedrørende

lange sagsbehandlingstider for behandling af klager i Det

Psykiatriske Patientklagenævn. Der henvises i den forbin-

delse til § 71-tilsynet alm. del – bilag 58.

Indenrigs- og sundhedsministeren understreger, at det na-

turligvis er vigtigt, at patienter kan få prøvet deres klagesag

inden for rimelig tid. Derfor er den aktuelle situation med

de stigende sagsbehandlingstider i Det Psykiatriske Patient-

klagenævn ifølge ministeren heller ikke acceptabel.

Ministeren oplyste, at formålet med flytningen af nævnet

i december 2023 fra Nævnenes Hus til Styrelsen for Patie-

ntklager var at styrke den organisatoriske betjening og samle

håndteringen af sundhedsfaglige klager ét sted. Ministeren

forklarede, at nævnet efter flytningen har været igennem en

opstartsfase, hvor systemer og sagsgange har skullet tilpas-

ses den nye organisering, og det har skabt nogle udfordrin-

ger for sagsbehandlingen på kort sigt.

Ministeren oplyste, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet

er i tæt dialog med Styrelsen for Patientklager vedrørende

sagsbehandlingstiderne, herunder hvis der bliver behov for

yderligere tiltag.

Ministeren oplyste afslutningsvis, at Styrelsen for Patie-

ntklager den 28. marts 2025 havde orienteret Indenrigs- og

Sundhedsministeriet om, at der er konstateret fejl i den me-

tode, der beregner sagsbehandlingstiden for alle sager i Det

Psykiatriske Patientklagenævn. Fejlen opstod i forbindelse

med ressortovergangen fra Nævnenes Hus til Styrelsen for

Patientklager og omlægningen fra et excelbaseret sagssty-

ringssystem til et digitalt sagsbehandlingssystem. Ministeren

henviste til særskilt berigtigelsesbrev. Se berigtigelse af §

71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 5, folketingsåret

2023-24.

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 5.

4.6 Årlige opgørelser over sagsbehandlingstider i Det

Psykiatriske Patientklagenævn

Indenrigs- og sundhedsministeren oversendte en berigti-

gelse af svar på § 71-tilsynet alm. del – spørgsmål 5, folke-

tingsåret 2023-24. I forlængelse af oversendelsen spurgte

tilsynet indenrigs- og sundhedsministeren, om ministeren

§71, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: § 71-tilsynets beretning nr. 8 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2024-25

fremover vil sende årlige opgørelser over sagsbehandlingsti-

derne på klager i Det Psykiatriske Patientklagenævn efter

psykiatriloven.

Indenrigs- og sundhedsministeren bekræftede, at ministe-

ren årligt vil sende en opgørelse over den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid i Det Psykiatriske Patientklagenævn til §

71-tilsynet.

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 7.

4.7 Forlængelse af indlæggelse af psykiatriske patienter

ved manglende visitation fra kommunen

Tilsynet har spurgt indenrigs- og sundhedsministeren,

hvordan ministeren vil sikre, at psykiatriske patienters ind-

læggelse ikke forlænges unødigt, som konsekvens af at en

kommune ikke vil visitere patienten til det botilbud, som

den psykiatriske afdeling anbefaler. Tilsynet bad ministeren

om særlig at have fokus på, hvordan ministeren vil sikre

dette på kort sigt, og således inden den forventede effekt

af initiativer i henholdsvis »Aftale om en samlet 10-årsplan

for psykiatrien« og »Aftale om sundhedsreform 2024« reali-

seres.

Indenrigs- og sundhedsministeren oplyste, at med den

nye »Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien« fuld-

endes den samlede 10-årsplan for løftet af psykiatrien. Afta-

len bygger bl.a. oven på de to tidligere psykiatriaftaler fra

2022 og 2023, og samlet vil psykiatrien være løftet varigt

med 4,6 mia. kr. i 2030 sammenlignet med 2019. Dette er et

historisk og nødvendigt løft af sygehus- og socialpsykiatri-

en, som i årevis har været nedprioriteret og forsømt. Genop-

bygningen af psykiatrien er et langt, sejt træk, hvor vi med

den samlede 10-årsplan for psykiatrien sætter handling bag

ordene.

Ministeren oplyste desuden, at med »Aftale om en samlet

10-årsplan for psykiatrien« styrkes sammenhængen mellem

socialpsykiatrien og den regionale psykiatri. Ingen patienter

skal udskrives til ingenting, hvorfor vi med aftalen bl.a. gi-

ver socialpsykiatriens kapacitet et markant løft. Med aftalen

er der bl.a. afsat midler til at oprette afklaringspladser, der

er målrettet borgeren, der udskrives fra psykiatrien, og hvor

der skal foretages en afdækning af, hvilke sociale indsatser

borgeren har brug for fremadrettet, herunder om borgeren

har behov for en plads på et botilbud. Kommunerne kan for-

berede etableringen af afklaringspladserne fra medio 2026,

hvor lovgivningen herom forventes at være færdigbehandlet.

Yderligere er der med aftalen enighed om, at den statsli-

ge færdigbehandlingstakst i psykiatrien skal hæves. Ved at

hæve den statslige færdigbehandlingstakst fra henholdsvis

den 21. og 28 dag styrkes kommunernes incitament til at

reducere varigheden af indlæggelsen for den enkelte patient,

efter at vedkommende er færdigbehandlet og klar til at blive

udskrevet til et kommunalt tilbud. Samtidig tages der hen-

syn til, at kommunerne har behov for tid til at finde det rette

tilbud til patienter med komplekse behov, hvorfor der ikke

justeres i taksterne frem til den 21. dag.

Ministeren oplyste, at der med »Aftale om en samlet 10-

årsplan for psykiatrien« er enighed om, at der skal følges op

på udmøntningen af de konkrete midler. Regeringen vil der-

for i en udmøntningsaftale med Danske Regioner og KL for

initiativer i hele perioden forpligte kommuner og regioner til

at benytte de afsatte midler inden for de afsatte rammer. I

udmøntningsaftalen vil der også blive fastsat principper for

den fremadrettede årlige opfølgning med regioner og kom-

muner, der skal sikre, at de afsatte midler til initiativerne

reelt går til at styrke indsatsen for patienter, borgere og

sundhedsmedarbejdere i psykiatrien.

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 11.

4.8 Kommentering af temarapport fra Folketingets

Ombudsmand om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023

Tilsynet bad social- og boligministeren kommentere på

temarapporten fra Folketingets Ombudsmand om tilsynsbe-

søg på børneområdet i 2023. Der henvises til § 71-tilsynet

alm. del – bilag 87, folketingsåret 2023-24.

Ministeren svarede i den forbindelse, at temarappor-

ten indeholdt mange relevante konklusioner og anbefalin-

ger. Ombudsmanden konkluderede bl.a., at det overordnede

indtryk var, at børnene og de unge blev behandlet med om-

sorg og respekt, og at personalet ydede en professionel og

engageret indsats. Ombudsmanden fandt dog også forskelli-

ge punkter, hvor der var behov for forbedringer. Bl.a. kun-

ne børne- og ungdomspsykiatriske afdelingers udfyldelse

af tvangsprotokoller og journalføring forbedres, hvilket Om-

budsmandens anbefalinger derfor også går på. Det fremgår

af temarapporten, at Ombudsmanden ville drøfte dette med

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Derudover fremgår det

også, at Ombudsmandens senere års tilsynsbesøg har tydet

på, at der er visse udfordringer i sektorovergangene mellem

på den ene side børne- og ungdomspsykiatrien og på den

anden side kommuner og opholdssteder m.v.

Ministeren henviste i sit svar også til, at det er Ombuds-

mandens vurdering, at disse udfordringer kan have betyd-

ning for, om børn og unge med psykiatriske udfordringer får

den samlet set bedste støtte og behandling for deres udfor-

dringer, hvilket Ombudsmanden derfor ville drøfte med In-

denrigs- og Sundhedsministeriet og det daværende Social-,

Bolig- og Ældreministerium.

Ministeren er opmærksom på problematikken og oplys-

te, at Social- og Boligministeriet afholder et årligt møde

med Folketingets Ombudsmand med henblik på at drøfte

opfølgningen på rapportens anbefalinger. Temarapporterne

og dialogen med Ombudsmanden giver ministeriet værdi-

fuld viden til arbejdet med børn og unge i udsatte positio-

ner. Ministeren havde derudover fået oplyst af Indenrigs- og

Sundhedsministeriet, at de også var i dialog med Folketin-

gets Ombudsmand om et kommende møde. Endelig kunne

ministeren oplyse, at regeringen snart ville præsentere et

udspil til en samlet 10-årsplan for psykiatrien, og at Folke-

tingets partier ville blive inviteret til forhandlinger herom.

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 9, folke-

tingsåret 2023-24.

4.9 Sikring af børn og unges trivsel i processen med

at bringe anbringelsespraksis i overensstemmelse med

gældende ret

På baggrund af oversendelse af et brev til social- og

boligministeren og ministerens svar herpå spurgte tilsynet

§71, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: § 71-tilsynets beretning nr. 8 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2024-25

social- og boligministeren, hvordan ministeren vil sikre, at

børn og unge ikke kommer i klemme undervejs i processen

med at bringe kommunernes anbringelsespraksis i overens-

stemmelse med gældende ret. Der henvises til § 71-tilsynet

alm. del – bilag 74 og 86.

Social- og boligministeren understregede som det første,

at ministeren er yderst optaget af, at ingen børn og unge

kommer i klemme i systemet. Der skal eksempelvis være

fokus herpå i forbindelse med regulering af lovgivningen

på socialområdet eller af andre formelle og administrative

rammer, som børn og unge som følge af deres livssituation

er underlagt. Det er helt afgørende, at vi som samfund altid

sikrer, at vi har barnets eller den unges tarv i fokus ved

behandlingen af sociale sager. Dette gælder ikke mindst, når

vi har at gøre med børn og unge, der er anbragt uden for

hjemmet.

Ministeren gjorde det klart, at det er den enkelte kommu-

nes ansvar at sikre, at der tages vare på alle børn og unge,

der befinder sig i kommunen. Det ansvar indebærer bl.a.,

at kommunen skal leve op til forsyningsansvaret og sikre,

at der er de nødvendige sociale tilbud til rådighed for kom-

munens børn og unge, jf. § 12, stk. 1, i barnets lov. Når et

barn eller en ung anbringes, har den anbringende kommune

ansvaret for, at det enkelte anbringelsessted er konkret egnet

til det pågældende barn eller det pågældende unge mennes-

ke. Barnets eller den unges handlekommune har endvidere

pligt til at føre et personrettet tilsyn, uagtet om det konkrete

tilbud er godkendt af socialtilsynet eller ej.

I denne forbindelse skal kommunen bl.a. sikre, at det

konkrete tilbud, hvor barnet eller den unge befinder sig,

til stadighed er konkret egnet til det enkelte barn eller det

enkelte unge menneske. I de tilfælde, hvor socialtilsynet,

andre myndigheder eller privatpersoner bliver bekendt med

kommuner, der ikke overholder reglerne på området, har de

mulighed for at rette henvendelse til det kommunale tilsyn

i Ankestyrelsen. Det vil herefter være op til det kommunale

tilsyn at beslutte, hvorvidt der er tilstrækkelig anledning til

at rejse en tilsynssag.

Ministeren oplyste, at reglerne er indført for at sikre, at

der altid er den nødvendige kvalitet i anbringelsen, og at

barnets eller den unges sundhed, trivsel og udvikling under-

støttes bedst muligt. Ministeren slog fast, at vi skal sikre, at

kommunerne lever op til de gældende regler. Når det er sagt,

understregede ministeren, at det er kommunens ansvar at

behandle den konkrete sag og vurdere, hvordan barnets eller

den unges tarv bedst muligt tilgodeses, sideløbende med at

lovgivningen på området naturligvis også efterleves.

Social- og Boligministeriet havde i november 2024 forår-

saget af flere af de sager, der var fremme i medierne i efter-

året, fundet anledning til at udsende en orienteringsskrivelse

til alle landets kommuner og socialtilsyn, hvori reglerne for

bl.a. anvendelse af ikkegodkendte tilbud blev beskrevet. Mi-

nisteren oplyste, at det er ministerens klare forventning, at

modtagerne af brevet herved har forstået vigtigheden af, at

disse regler overholdes i alle landets kommuner.

Som led i »Aftale om udmøntning af tre initiativer i

rammeaftale af 2. maj 2024 om en langsigtet og bæredygtig

udvikling af handicapområdet« af 20. januar 2025 er det

aftalt, at Social- og Boligministeriet bl.a. skal se på mulige

initiativer i forhold til regulering af anvendelsen af ikkegod-

kendte tilbud. Arbejdet er ifølge ministeren godt i gang, og

i den forbindelse bliver der set på, om der er behov for at

ændre reglerne for anvendelsen af ikkegodkendte tilbud på

det sociale område. Hvis der vurderes at være et behov for at

ændre reglerne, vil der blive set på mulige løsningsmodeller,

herunder fordele og ulemper herved. Hvis det vurderes, at

der er behov for initiativer, som kræver lovgivning, skal de

fremlægges for og drøftes med aftalepartierne med henblik

på fremsættelse af et lovforslag snarest muligt i folketings-

året 2025-26. Det er ifølge ministeren endnu for tidligt at

sige, hvorvidt der er et behov for at gå videre med lovgiv-

ningsmæssige initiativer.

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 6.

4.10 Individuel vurdering af unges trivsel ved flytning

fra ikkegodkendt bosted

I forlængelse af ministerens svar på § 71-tilsynet alm. del

– spørgsmål 6, som er gennemgået i afsnit 4.9 ovenfor, har

tilsynet spurgt social- og boligministeren, om ministeren kan

garantere, at der er foretaget en individuel vurdering af den

enkelte unges trivsel, forud for at vedkommende er blevet

flyttet fra et ikkegodkendt bosted.

Social- og boligministeren understregede indledningsvis,

at det er den anbringende kommunes klare ansvar at sikre,

at der i alle anbringelsessager foretages en konkret og in-

dividuel vurdering af det enkelte barns eller den enkelte

unges behov. Det gælder bl.a., når der træffes afgørelse om

valg af anbringelsessted, hvor kommunen skal sikre, at det

valgte anbringelsessted er konkret egnet til det enkelte barn

eller den enkelte unge. Det gælder også, når et barn eller

en ung flyttes fra et tilbud til et andet. Ministeren gjorde i

den forbindelse også opmærksom på, at hverken ministeriet

eller ministeren kan træffe afgørelse i konkrete sager eller

pålægge andre myndigheder at træffe en bestemt afgørelse i

en sag.

Ministeren oplyste, at det følger af § 52, stk. 1, i barnets

lov, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om valg

af konkret anbringelsessted i overensstemmelse med barnets

plan (§ 91 i barnets lov), ungeplanen (§ 108 barnets lov) el-

ler forbedringsforløbet (§§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet). Kommunen skal, jf. stk. 2, endvidere

vælge det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme

barnets eller den unges behov, herunder eventuelle behov

som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos

barnet eller den unge. I den forbindelse understregede mini-

steren, at det er kommunens ansvar at behandle og vurdere

den konkrete sag, med henblik på hvordan barnets eller

den unges tarv bedst muligt tilgodeses, samtidig med at

lovgivningen på området også efterleves. Disse nævnte hen-

syn gælder også i akutte situationer og i situationer, hvor

kommunen arbejder på at sikre, at deres anbringelsespraksis

stemmer overens med lovgivningen på området.

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 12.

§71, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: § 71-tilsynets beretning nr. 8 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2024-25

4.11 Antal af unge flyttet fra ikkegodkendt bosted

Tilsynet har anmodet social- og boligministeren om at

oplyse, hvor mange unge der er blevet flyttet fra et ikkegod-

kendt bosted og anbragt i egen lejlighed i forbindelse med

kommunernes indsats for at bringe kommunernes anbringel-

sespraksis i overensstemmelse med gældende ret. Tilsynet

har også spurgt social- og boligministeren, hvordan ministe-

ren vil sikre en opfølgning på disse unges trivsel.

Social- og boligministeren oplyste, at ministeriet ikke

havde adgang til oplysninger om, hvor mange unge der er

flyttet fra et ikkegodkendt anbringelsessted til eget værelse,

kollegie eller kollegielignende børne- og ungehjem efter §

65 i barnets lov. Ministeren forklarede, at det skyldes, at

der endnu ikke forefindes registerdata om anvendelsen af

ikkegodkendte tilbud. Det er dog med bekendtgørelse om

dataindberetning på socialområdet pr. 1. januar 2025 blevet

et krav at angive, hvis et barn eller en ung anbringes i et ik-

kegodkendt tilbud. Disse oplysninger vil være tilgængelige i

løbet af 2026.

For så vidt angår opfølgning på de unges trivsel, under-

stregede ministeren, at det følger af barnets lov, at handle-

kommunen skal føre et personrettet tilsyn med barnet eller

den unge. Det gælder, uagtet om der er tale om et godkendt

eller ikkegodkendt tilbud, ligesom de skal føre dette tilsyn

også ved skift af anbringelsessted. Kommunen skal således

sikre, at det sted, hvor barnet eller den unge befinder sig,

til stadighed er konkret egnet til barnets eller den unges be-

hov. Endelig henviste ministeren til, at der i regi af »Aftale

om udmøntning af tre initiativer i rammeaftale af 2. maj

2024 om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handica-

pområdet« af 20. januar 2025 er igangsat et arbejde, hvor

Social- og Boligministeriet med inddragelse af relevante

aktører på området bl.a. ser på mulige initiativer i forhold

til regulering af anvendelsen af ikkegodkendte tilbud. Det-

te arbejde var ifølge ministeren godt i gang i ministeriet,

og hvis der vurderes at være behov for at ændre reglerne,

vil der blive set på mulige løsningsmodeller og fordele og

ulemper herved. Hvis der identificeres initiativer, som kræ-

ver lovændring, er forventningen ifølge ministeren, at der

snarest muligt i folketingsåret 2025-26 vil blive fremsat et

lovforslag.

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 13.

4.12 Modregning af tvangsanbragte børns lommepenge

ved fritidsjob

Tilsynet har spurgt social- og boligministeren om, hvad

ministeren mener om, at tvangsanbragte børn, der tjener

penge ved fritidsjob, modregnes i deres lommepenge, og

om ministeren mener, at dette er fremmende for barnets

motivation til at få et fritidsjob og dermed for at få erfaring

med arbejdsmarkedet, som kan have betydning for barnets

senere beskæftigelse.

Social- og boligministeren svarede, at det er vigtigt for

ministeren, at anbragte børn og unge har samme muligheder

for fritidsjob og dermed for at opnå nye kompetencer og er-

faringer med arbejdsmarkedet som alle andre børn og unge.

Reglerne om betaling for anbringelse af børn og unge

under 18 år blev ændret med virkning fra den 1. juli

2019. Ændringen ophævede kommunernes adgang til at op-

kræve betaling for anbringelsen fra børn og unge under 18

år og gælder, uanset om barnet eller den unge er anbragt

med eller uden samtykke.

Ministeren oplyste desuden, at når der træffes afgørelse

om at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, over-

tager kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune an-

svaret for den daglige omsorg for barnet eller den unge. Det-

te indebærer også, at barnet eller den unge f.eks. får udbetalt

et beløb i lommepenge. Der er dog ikke fastsat nærmere

regler for hverken lomme- eller tøjpenge til anbragte børn

og unge.

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 8.

4.13 Sikring af et anbragt barns arv

Tilsynet har bedt social- og boligministeren redegøre for,

hvordan det sikres, at arv, der tilfalder et anbragt barn, hvor

barnets forældre har forældremyndigheden og dermed admi-

nistrerer arven på barnets vegne, i praksis kommer barnet til

gode.

Social- og boligministeren svarede, at når et barn eller

en ung bliver anbragt uden for hjemmet, bevarer forældre-

ne forældremyndigheden under anbringelsen. De generelle

regler om arv eller værgemål hører ikke under ministerens

område, men ministeren kunne i forlængelse heraf oplyse, at

der hverken i barnets lov eller anden lovgivning på ministe-

rens område er fastsat særlige regler om arv eller administra-

tionen heraf for anbragte børn og unge.

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 9.

4.14 Udlevering af medicin på bosteder for

tvangsanbragte børn

Tilsynet har bedt social- og boligministeren oplyse, om

det er korrekt, at personalet på bosteder for anbragte børn

ikke kan give et barn en Panodil eller Strepsils ved sygdom

uden forudgående godkendelse fra både læge og barnets for-

ældre, og om ministeren mener, at det er hensigtsmæssigt.

Social- og boligministeren oplyste indledningsvis, at reg-

lerne om behandling i forhold til anbragte børn og unge går

på tværs af regler på indenrigs- og sundhedsministerens om-

råde og regler på social- og boligministerens område, herun-

der barnets lov. Social- og boligministeren gør opmærksom

på, at ministeren alene besvarer spørgsmålet i forhold til

reglerne på social- og boligministerens eget område.

Ministeren oplyste, at når et barn eller en ung bliver

anbragt uden for hjemmet, bevarer forældrene forældremyn-

digheden under anbringelsen. Når forældrene fortsat har for-

ældremyndigheden, betyder det, at der er en række forhold,

som det som udgangspunkt alene er forældrene der kan

beslutte, uanset at barnet eller den unge er anbragt uden for

hjemmet. I nogle tilfælde vil barnet eller den unge også selv

kunne tage stilling. Det beror på lovgivningen inden for det

enkelte område, hvilke rettigheder barnet eller den unge har.

Ministeren forklarede, at udgangspunktet i barnets lov

er, at barnets eller den unges kommune sammen med anbrin-

gelsesstedet generelt må søge at opnå et godt samarbejde

med forældrene til anbragte børn og unge, således at der ge-

nerelt er opbakning fra forældrene til indsatsen, og således

§71, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: § 71-tilsynets beretning nr. 8 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2024-25

at der også kan opnås samtykke fra forældremyndighedsind-

ehaverne til relevante beslutninger, som forudsætter deres

samtykke.

Der kan være tilfælde, hvor der opstår behov for en

egentlig afgørelse fra kommunens side, hvis samarbejdet

med forældremyndighedsindehaverne er udfordret og der

opstår konflikter i forhold til forhold, der som udgangspunkt

kræver forældremyndighedsindehaverens samtykke.

Efter § 97, stk. 2, i barnets lov kan kommunen derfor i

tilfælde, hvor det anbragte barn eller den anbragte unge ikke

selv har ret til at tage stilling, og hvis forældremyndigheds-

indehaveren ikke ønsker at samarbejde med kommunen eller

anbringelsesstedet og den anbringende kommune vurderer,

at der er behov for en afgørelse om barnets eller den unges

forhold, som forældremyndighedsindehaveren ikke er enig

i, træffe de nødvendige afgørelser. De afgørelser, som kom-

munen kan træffe efter § 97, stk. 2, i barnets lov, skal angå

forhold, som det under hensyn til formålet med anbringelsen

må anses for nødvendigt at træffe afgørelse om. Der kan

efter denne bestemmelse bl.a. træffes afgørelse om barnets

eller den unges behandling.

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 10.

5. Tilsynsbesøg i folketingsåret 2024-25

§ 71-tilsynet tager i løbet af et folketingsår på anmeldte

eller uanmeldte tilsynsbesøg på forskellige psykiatriske af-

delinger og institutioner, hvor personer er anbragt ved tvang.

Efterfølgende skriver tilsynet en faktuel rapport og stiller

en række opfølgende spørgsmål til den pågældende institu-

tion eller afdeling (eventuelt til den driftsansvarlige). Når

disse er besvaret, skriver § 71-tilsynet en endelig rapport,

hvor tilsynet giver sin vurdering af konkrete forhold det

pågældende sted.

De endelige tilsynsrapporter er offentligt tilgængelige på

Folketingets hjemmeside.

5.1 Solsikkegården, opholdssted for børn og unge i

Holstebro (anmeldt tilsynsbesøg)

Fredag den 10. januar 2025 aflagde § 71-tilsynet et an-

meldt tilsynsbesøg på Solsikkegården, der er et opholdssted

for børn og unge i Holstebro. I den endelige tilsynsrapport

udtalte tilsynet:

»Tilsynet finder det positivt, at der ikke har været magt-

anvendelser på Solsikkergården, og at der arbejdes aktivt

med at forebygge disse.

Tilsynet finder det positivt, at Solsikkegården har udar-

bejdet procedurer og politikker for håndtering af en lang

række situationer, hvilket gav indtryk af et velstruktureret

sted med tryghed for de unge.

Tilsynet finder det også positivt, at rammerne på Solsik-

kegården fremstod hjemlige, og at der med husmøder og

fællesaktiviteter skabes rammer for fællesskab mellem de

unge.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del –

bilag 94.

5.2 Regionspsykiatrien Gødstrup, Psykiatrisk

Akutmodtagelse, Sengeafsnit 5 (anmeldt tilsynsbesøg)

Fredag den 10. januar 2025 aflagde § 71-tilsynet et an-

meldt tilsynsbesøg på Regionspsykiatrien Gødstrup, Psykia-

trisk Akutmodtagelse, Sengeafsnit 5. I den endelige tilsyns-

rapport udtalte tilsynet:

»Tilsynet finder det positivt, at patienternes fysiske ram-

mer fremstår nye, lyse og velholdte, og at der er mulighed

for at komme udendørs i gårdhaver.

Tilsynet finder det positivt, at afsnittet arbejder systema-

tisk på at nedbringe anvendelsen af tvang.

Især finder tilsynet det positivt, at der arbejdes med at

nedbringe tvang blandt fokuspatienter, dvs. patienter som

har været udsat for mere end 10 tvangsforanstaltninger i

form af bæltefiksering, akut beroligende medicin eller fast-

holdelse. Eftersom 14 fokuspatienter i perioden 1. august

2023 til 31. juli 2024 var udsat for 504 tvangsepisoder ud

af i alt 709 tvangsepisoder i afdelingen svarende til 69 pct.

af tvangsepisoderne i finder tilsynet denne indsats meget

væsentlig.

Tilsynet finder det endvidere positivt, at der arbejdes med

at forebygge tvang bl.a. ved deeskaleringsinstruktører og

akutfysioterapeuter.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del –

bilag 95.

5.3 Kåberbøllegården, opholdssted for børn og unge i

Aarup på Fyn (anmeldt tilsynsbesøg)

Fredag den 31. januar 2025 aflagde § 71-tilsynet et an-

meldt tilsynsbesøg på Kåberbøllegården, der er et opholds-

sted for børn og unge i Aarup på Fyn. I den endelige tilsyns-

rapport udtalte tilsynet:

»Tilsynet finder det positivt, at der ikke har været magt-

anvendelser i 2024 og at der dermed har været en positiv

udvikling siden de foregående år. Tilsynet finder det væsent-

ligt, at Kåberbøllegården arbejder på at fastholde denne ud-

vikling.

Tilsynet finder det positivt, at Kåberbøllegården fremstår

hjemligt og familiært, og at der bl.a. er flere kæledyr som

børnene og de unge kan knytte sig til.

Tilsynet finder det positivt, at der på Kåberbøllegården er

fine udendørsarealer med bl.a. shelter, boldbane og mulig-

hed for at køre motor cross m.v. og at stedet dermed skaber

gode rammer for et aktivt udeliv for børnene og de unge.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del –

bilag 96.

5.4 Odense Universitetshospital, OUH, Psykiatrisk

Afdeling, integreret afsnit P40 og lukket afsnit P302

(uanmeldt tilsynsbesøg)

Fredag den 31. januar 2025 aflagde § 71-tilsynet et uan-

meldt tilsynsbesøg på Odense Universitetshospital, OUH,

Psykiatrisk Afdeling, integreret afsnit P40 og lukket afsnit

P302. I den endelige tilsynsrapport udtalte tilsynet:

»Tilsynet finder det positivt, at der arbejdes systematisk

med at reducere brugen af tvang og at der samlet set er sket

et fald i magtanvendelser, herunder et fald i antal fikserin-

ger.

§71, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: § 71-tilsynets beretning nr. 8 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2024-25

Tilsynet finder det i den sammenhæng positivt, at der

arbejdes systematisk med forebyggelse af magtanvendelser

bl.a. gennem akut tvangsforebyggende indsatsplan, herunder

deeskalering.

Tilsynet finder det dog beklageligt, at der samtidig med

en samlet reduktion af antallet af magtanvendelser er sket en

stigning i beroligende medicinering.

Tilsynet finder det beklageligt, at den planlagte flytning

af afsnittene til det nye OUH i 2023 endnu ikke er sket,

hvormed patienterne fortsat er indlagt i fysiske rammer, som

visse steder fremstår slidte og mørke omend bedre end ved §

71-tilsynets besøg i 2019.

Tilsynet finder det beklageligt, at en patient beretter om,

at vedkommende oplevede en sen reaktion på ønske om at

komme til fodterapeut trods diabetessygdom som baggrund

for ønsket. Det er afgørende, at man som indlagt psykiatrisk

patient har uhindret adgang til nødvendig behandling for

somatiske sygdomme. Tilsynet noterer sig, at OUH i brev

af 7. april 2025 bl.a. har svaret at

’Assistance fra Diabete-

sambulatoriet til klinisk vurdering og eventuel behandling af

fødder forudsætter en kompleks problematik, da de fleste pa-

tienter får deres fodbehandling varetaget i primærsektoren –

også under indlæggelse – og for egen regning’.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del –

bilag 97.

5.5 Elvergården, opholdssted for børn og unge i Næstved

(anmeldt tilsynsbesøg)

Mandag den 5. maj 2025 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt

tilsynsbesøg på Elvergården, der er et opholdssted for børn

og unge i Næstved. I den endelige tilsynsrapport udtalte

tilsynet:

»Tilsynet finder det positivt, at Elvergården lægger vægt

på børnene og de unges medindflydelse bl.a. ved afholdelse

af børnemøder og inddragelse i madplaner.

Tilsynet finder det positivt, at Elvergårdens rammer

fremstod hjemlige, og at personalet virkede dedikerede i at

sikre trygge og stabile rammer for de anbragte børn og unge.

Tilsynet finder det væsentligt, at voksne, der er i kontakt

med de anbragte børn og unge, har de rette faglige kom-

petencer og er fortrolig med voksenansvarsloven. Tilsynet

finder det i den forbindelse positivt, at Elvergårdens medar-

bejdere deltager i kursus om lov om voksensvar, og at denne

viden løbende vedligeholdes.

Tilsynet finder det positivt, at Elvergården har reduceret

antallet af magtanvendelser i fra 2020 til 2023. Tilsynet fin-

der det dog beklageligt, at antallet af magtanvendelser ifølge

de oplyste data er steget fra 2023 til 2024. Tilsynet bemær-

ker i den forbindelse, at antallet af magtanvendelser i 2024

fordeler sig på flere børn og unge, hvor magtanvendelser-

ne tidligere har centeret sig om færre børn. Tilsynet finder

det positivt, at Elvergården efterbehandler magtanvendelser

med det involverede barn samt de børn, der måtte have

overværet magtanvendelsen.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del –

bilag 126.

5.6 Psykiatrien Syd i Vordingborg, afsnit S1 og S5

(anmeldt tilsynsbesøg)

Mandag den 5. maj aflagde § 71-tilsynet et anmeldt til-

synsbesøg på Psykiatrien Syd i Vordingborg, afsnit S1 og

S5. I den endelige tilsynsrapport udtalte tilsynet:

»Tilsynet finder det positivt, at Psykiatrien Syd har arbej-

det og fortsat arbejder systematisk med at nedbringe brugen

af tvang, og at der samlet set er sket et fald i antallet af

magtanvendelser, herunder i antallet af bæltefikseringer. Til-

synet finder det i den sammenhæng positivt, at der arbejdes

systematisk med forebyggelse af magtanvendelser bl.a. gen-

nem strategisk ledelse, implementering af deeskaleringskon-

cept, Safewards og etableringen af et interventionsteam.

Tilsynet finder det positivt, at Psykiatrien Syd tilbyder

patienterne rummelige og lyse indendørsfaciliteter og gode

udendørsfaciliteter. Tilsynet oplevede generelt gode fysiske

rammer om patientbehandlingen og oplevede, at der var

behagelig atmosfære på de besøgte afsnit.

Tilsynet finder det beklageligt, at Psykiatrien Syd har

oplyst, at: »I de tilfælde, hvor en patient ikke har egen bolig,

men f.eks. opholder sig på et bosted eller andet kommunalt

botilbud, søges udskrivelse altid planlagt i god tid i forve-

jen, og i dialog med bopælskommune/bosted, så disse har

mulighed for at have et tilbud klar til patienten ved udskri-

velse. Særligt i forhold til de kommuner, som er udfordret

på deres økonomi, er det ofte et problem at få etableret en

dialog med kommunen om sikring af et tilbud fra deres side,

hvorfor Psykiatrien Syd regelmæssigt har patienter indlagt i

længere tid end behandlingsmæssigt påkrævet, så der ikke

sker udskrivelse til hjemløshed man i enkelte tilfælde har

patienter indlagt i betydeligt længere tid end hvad der er be-

handlingsmæssigt påkrævet, fordi patientens hjemkommune

ikke kan visitere en passende bolig og den fornødne støtte

ved udskrivelse.««

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del –

bilag 127.

6. Opfølgning på tidligere tilsynsbesøg

Det er tilsynets praksis, at der cirka 1 år efter offentliggø-

relse af den endelige rapport fra et tilsynsbesøg følges op

på rapporten over for det pågældende sted og den ansvarli-

ge region eller kommune. § 71-tilsynet har i indeværende

folketingsår spurgt til en opfølgende status på de kritikpunk-

ter, som fremgik af den endelige rapport for en række afde-

linger. 1-årsopfølgningen var ved årsberetningens afgivelse

afsluttet for følgende tilsynssteder:

6.1 Alderdomshjemmet i Tasiilaq, Grønland (anmeldt

tilsynsbesøg)

Den 5. september 2023 var tilsynet på et anmeldt tilsyns-

besøg på alderdomshjemmet i Tasiilaq i Grønland.

Den 29. oktober 2024 har tilsynet anmodet alderdoms-

hjemmet og Kommuneqarfik Sermersooq om oplysninger

om udviklingen siden tilsynsbesøget. Den 2. december 2024

modtog tilsynet et svar fra Kommuneqarfik Sermersooq, der

bl.a. svarer følgende:

§71, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: § 71-tilsynets beretning nr. 8 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2024-25

Er der noget nyt i forhold til at forbedre de fysiske rammer

på alderdomshjemmet, og er der fortsat ældre borgere, der

er indlagt på sygehuset i Tasiilaq på grund af pladsmangel

på alderdomshjemmet?

»Der er besluttet fra Kommunalbestyrelsen, at der laves

forundersøgelser i 2025, på nyt plejehjem til Tasiilaq. Der

er færre færdigbehandlede patienter, som er indlagt på sy-

gehuset i Tasiilaq, dette skyldes at der er kommet pladser

pga. dødsfald på plejehjemmet.«

Hvordan står det til med ventetiden på udredning af demente

beboere, og er der sket forbedringer i forhold til at sikre den

nødvendige faglighed på stedet i forhold til målgruppen?

»Der er ikke kommet forbedringer på demensudredning

på beboere på plejehjemmet. Hvis beboere har tegn på de-

ment, bliver beboere diagnosticeret dement. Dette skyldes

manglende ressourcer fra sundhedsvæsenet.«

Hvor mange magtanvendelser er der foretaget på

alderdomshjemmet siden tilsynets besøg?

»Der er blevet ansat flere faglært personale på plejehjem-

met. Der er blevet kørt flere kurser på ældreområdet, men

personalet fra plejehjemmet Tasiilaq, har ikke kunne nå

frem, pga. aflysning af flyver. Der er prøvet teamsmøder,

til undervisning, men den dårlige forbindelse har gjort at det

ikke er optimalt undervisning.

Antal magtanvendelser siden sidste tilsynsbesøg. Der har

været 5 magtanvendelser, siden sidste tilsynsbesøg. Magtan-

vendelserne har været anvendt i hygiejnemæssige situatio-

ner, til demente beboere.«

Se besvarelsen fra Kommuneqarfik Sermersooq på § 71-

tilsynet alm. del – bilag 35.

6.2 Prinsesse Margrethes Børnehjem i Tasiilaq,

Grønland (anmeldt tilsynsbesøg)

Den 5. september 2023 var tilsynet på et anmeldt tilsyns-

besøg på Prinsesse Margrethes Børnehjem i Tassilaq i Grøn-

land.

Den 29. oktober 2024 har tilsynet anmodet Prinsesse

Margrethes Børnehjem i Tasiilaq, Departementet for Børn

og Unge samt Departementet for Sociale Anliggender, Fa-

milier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender (Tilsynsen-

heden) om oplysninger om udviklingen siden tilsynsbesø-

get. Den 11. december 2024 modtog tilsynet et svar fra

Departementet for Børn og Unge, der bl.a. svarer følgende:

Er der fundet en forstander og en souschef til Prinsesse

Margrethes Børnehjem?

»Der er fundet en forstander, samt konstitueret en sous-

chef.«

Oplever I fortsat problemer med, at børnene bliver

hjemgivet for tidligt, og hvis ja, bliver der så fortsat fulgt

ordensligt op i form af ekstra understøttende ressourcer til

familier?

»Prinsesse Margrethes Børnehjem oplever ikke, at børne-

ne bliver hjemgivet for tidligt.«

Bliver børnene og de unge tilbudt besøgsrejser i henhold til

lovgivningen?

»Ja.«

I hvor mange tilfælde er der anvendt magt over for børnene

og de unge siden tilsynsbesøget?

»Døgn- og Visitationsafdelingen er blevet opmærksom

på, at medarbejderne samt den nye forstander på Prs. Mar-

grethe Børnehjem ikke har fulgt proceduren for indberetning

af magtanvendelser. Dette bliver der taget hånd om fra So-

cialstyrelsens Døgn- og Visitationsafdeling, som vil sikre

undervisning af den nye forstander samt medarbejderne i

indberetning af magtanvendelser.

Der har været magtanvendelser siden § 71-tilsynets be-

søg, men det konkrete ansat er således uvist.«

Se besvarelsen fra naalakkersuisut på § 71-tilsynet alm.

del – bilag 47.

6.3 Angerlarsimaffik Aja i Nuuk, Grønland (anmeldt

tilsynsbesøg)

Den 7. september 2023 var tilsynet på et anmeldt tilsyns-

besøg på Angerlarsimaffik Aja i Nuuk i Grønland.

Den 29. oktober 2024 har tilsynet anmodet Angerlarsi-

maffik Aja, Departementet for Børn og Unge samt Departe-

mentet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og

Indenrigsanliggender (Tilsynsenheden) om oplysninger om

udviklingen siden tilsynsbesøget. Den 29. november 2024

modtog tilsynet et svar fra Departementet for Børn og Unge,

der bl.a. svarer følgende:

Har I ændret jeres praksis i forhold til lægge børnene og de

unge ned på gulvet ved brug af fysisk magt?

»To af det faste personale er nu blevet instruktører i fore-

byggelse og håndtering af stress, konflikter og vold. Dette er

et kursus udbudt af Socialstyrelsen, som sikrer, at personalet

på døgnområdet opkvalificeres i at håndtere konflikter og så

vidt muligt undgå at benytte magt over for børnene.

Instruktørerne er nu i gang med at instruere deres kolle-

ger i, hvordan man håndterer konflikter, ud fra hvad de har

lært.

Det skal understreges, at når man bruger fysisk magt

overfor børnene, er dette den sidste udvej og benyttes kun,

når barnet er i fare enten for sig selv eller overfor andre.«

Oplever I fortsat problemer med at kunne rekruttere

kompetent og fagudlært personale til institutionen?

»Der opleves stadig udfordringer med at rekruttere ud-

dannet personale. En løsningsmodel er, at flere af medarbej-

derne er startet på en pædagogisk uddannelse. Tre er startet

i den decentrale pædagoguddannelse her i Nuuk, to er startet

på pædagogassistentuddannelsen og én er startet på social-

medhjælper uddannelsen med merit.«

I hvor mange tilfælde er der anvendt fysisk magt over for

børnene og de unge siden tilsynsbesøget?

»Der har været 4 magtanvendelser i Angerlarsimaffik

Aja.«

Se besvarelsen fra naalakkersuisut på § 71-tilsynet alm.

del – bilag 34.

§71, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: § 71-tilsynets beretning nr. 8 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2024-25

6.4 Alderdomshjemmet Utoqqaat Illuat i Nuuk,

Grønland (anmeldt tilsynsbesøg)

Den 7. september 2023 var tilsynet på et anmeldt tilsyns-

besøg på alderdomshjemmet Utoqqaat Illuat i Nuuk i Grøn-

land.

Den 30. oktober 2024 har tilsynet anmodet alderdoms-

hjemmet Utoqqaat Illuat, Kommuneqarfik Sermersooq og

Velfærd og Arbejdsmarked om oplysninger om udviklingen

siden tilsynsbesøget. Den 2. december 2024 modtog tilsynet

et svar fra Kommuneqarfik Sermerssooq, der bl.a. svarer

følgende:

Er I fortsat udfordret på de fysiske rammer på

alderdomshjemmet?

»Der er kommet nye udfordringer angående el sikring i

Utoqqaat Iluat, som betyder at der bruges ekstra ressourcer

på sikringer til el skab. Der er tale om et gammelt el-skab.

Der er udfordringer med ventilationen i den nyere tilbyg-

ning. Der er iværksat foranstaltninger for at forbedre venti-

lationen.

Om vinteren har vi problemer med afløb i alle afdelinger-

nes wc.«

Er der fortsat ventetid på at få udredt borgere med demens,

og er der lavet nye tiltag i forhold til vejledning og

rådgivning af personalet?

»Demens udredning varighed er på 3 måneds observation

fra plejehjemmet, derefter får lægen notater. Hvor derefter er

ventetiden til at, få en demens diagnose varer længe.

Der er omstillet en stilling fra demenshjælper til

en udviklingsmedarbejder, som skal undervise personalet

vedr. demens, samt afholde foredrag til pårørende om de-

mens.«

Hvor mange magtanvendelser er der foretaget på

alderdomshjemmet siden tilsynets besøg og hvilke?

»Der er ikke anvendt magtanvendelse siden tilsynets be-

søg.

Der anvendes motivende samtaler/afledningsmanøvre i

stedet for magtanvendelser.«

Se besvarelsen fra Kommuneqarfik Sermersooq på § 71-

tilsynet alm. del – bilag 36.

6.5 Børnehjemmet Tupaarnaq i Nuuk, Grønland

(anmeldt tilsynsbesøg)

Den 7. september 2023 var tilsynet på et anmeldt tilsyns-

besøg på børnehjemmet Tupaarnaq i Nuuk.

Den 30. oktober 2024 har tilsynet anmodet børnehjem-

met Tupaarnaq i Nuuk og Kommuneqarfik Sermersooq om

oplysninger om udviklingen siden tilsynsbesøget. Den 9.

januar og 8. juli 2025 modtog tilsynet et svar fra Kommune-

qarfik Sermersooq, der bl.a. svarer følgende:

Vurderer I fortsat, at der er børn og unge, der bliver anbragt

på grund af, at forældrene er hjemløse?

»Ja.

Der ses fortsat tilfælde, hvor hjemløshed indgår som

en væsentlig faktor i vurderingen af barnets omsorgssituati-

on. Det er dog vigtigt at understrege, at hjemløshed sjældent

står alene som årsag til en anbringelse. Den indgår typisk i

samspil med andre belastninger som for eksempel manglen-

de forældrekompetencer, psykisk sårbarhed eller misbrug.«

Følgende eksempler fremhæves:

»- En forælder er tilknyttet et mor-barn-hjem under Kom-

muneqarfik Sermersooq i et planlagt toårigt forløb med

henblik på stabilisering og støtte til forældrerollen.

– En anden forælder opholder sig midlertidigt i en hjem-

løsebolig med det formål at opnå tilknytning til en

permanent socialbolig.

– En tredje forælder er fortsat uden fast bolig, men indgår

i dialog og samarbejde med kommunen om en langsig-

tet boligløsning.«

Oplever I fortsat problemer med at få udredt de anbragte

børn og unge i psykiatrien?

»Ja.

Der er stadig udfordringer med at sikre rettidig og kva-

lificeret psykiatrisk udredning af børn og unge, der er an-

bragt. Der opleves lange ventetider og begrænset adgang til

specialiseret børne- og ungdomspsykiatri, hvilket har konse-

kvenser for mulighederne for at tilpasse den pædagogiske

og behandlingsmæssige indsats. Institutionen arbejder aktivt

med at kompensere herfor gennem tværfaglig indsats og tæt

samarbejde med sagsbehandlere, men det ændrer ikke ved

behovet for bedre psykiatridækning.«

I hvor mange tilfælde er der anvendt fysisk magt siden

tilsynsbesøget den 7. september 2023?

»Ja, der har været magtanvendelser.

Der har været i alt 2 tilfælde af fysisk magtanvendelse

siden tilsynsbesøget den 7. september 2023. Begge tilfæl-

de er registreret og indberettet i henhold til gældende reg-

ler. Der er foretaget pædagogisk opfølgning og refleksion

med de involverede medarbejdere. Begge situationer blev

håndteret ud fra en vurdering af akut behov for at sikre

barnets eller andres sikkerhed.«

Er der sket væsentlige ændringer på institutionen siden

sidste tilsyn?

»Nej.

Der er ikke sket væsentlige ændringer i driften, den fysi-

ske ramme eller i det pædagogiske grundlag på Børnehjem-

met Tupaarnaq siden sidste tilsynsbesøg. Eventuelle mindre

justeringer i pædagogisk praksis er sket som led i den løben-

de faglige udvikling og opfølgning på interne evalueringer.«

Se besvarelsen fra Kommuneqarfik Sermersooq på § 71-

tilsynet alm. del – bilag 130.

6.6. Psykiatrisk afdeling A1, Dronning Ingrids Hospital i

Nuuk, Grønland

Den 8. september 2023 var tilsynet på et anmeldt tilsyns-

besøg på Psykiatrisk afdeling A1 på Dronning Ingrids Ho-

spital i Nuuk i Grønland.

Den 30. oktober 2024 har tilsynet anmodet Psykiatrisk

afdeling A1 på Dronning Ingrids Hospital og Departementet

for Sundhed om oplysninger om udviklingen siden tilsyns-

besøget. Den 9. december 2024 modtog tilsynet et svar fra

Departementet for Sundhed, der bl.a. svarer følgende:

§71, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: § 71-tilsynets beretning nr. 8 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2024-25

Er de retspsykiatriske patienter fortsat indlagt sammen med

de øvrige patienter på den psykiatriske afdeling? Hvis ja,

er der så lavet tiltag, der kan understøtte den nødvendige

tryghed og omsorg?

»Ja, de retspsykiatriske patienter er fortsat indlagt sam-

men med de øvrige patienter på den psykiatriske afde-

ling. Dette vil først kunne ændres når der er taget nye og

større faciliteter i anvendelse, da der ikke er andre faciliteter

der kan tages i anvendelse. Afdelingsledelsen prøver fortlø-

bende at lave tiltag der kan understøtte den nødvendige tryg-

hed og omsorg inden for de eksisterende fysiske rammer.«

Hvad er status for opførelsen af en ny psykiatrisk

afdeling, og er det planen, at der skal opføres en egentlig

børnepsykiatrisk afdeling?

»Processen omkring udbud af byggeriet af en ny psyki-

atrisk afdeling er forløbet planmæssigt. Den 9. december

2024 meddelte Naalakkersuisoq for Sundhed og Naalakker-

suisoq for Boliger og Infrastruktur, at de formelle forhold

nu er på plads. Der vil nu blive indgået endelige kontrakter

med entreprenøren, hvorefter arbejdet vil blive igangsat. Af-

leveringen og ibrugtagningen af den nye bygning forventes

at blive ved udgangen af 2027.«

I tilfælde af, at der er sket andre væsentlige ændringer på

institutionen, bedes I redegøre for dem og kommentere på

årsagerne hertil.

»Der har i den senere tid været tiltagende udfordringer

med at få ansat psykiatere og dermed opretholdelse af mu-

ligheden for at drive en psykiatrisk afdeling med brug af

tvang. Departementet har tidligere været i dialog med det

danske sundhedsministerium om sagen og vil inden for den

nærmeste fremtid på ny tage kontakt til sundhedsministeri-

et.«

Se besvarelsen fra naalakkersuisut på § 71-tilsynet alm.

del – bilag 45.

6.7 Døgninstitutionen Angerlarsimaffik Ivaneq i Nuuk,

Grønland (anmeldt tilsynsbesøg)

Den 8. september 2023 var tilsynet på et anmeldt tilsyns-

besøg på døgninstitutionen Angerlarsimaffik Ivaneq i Nuuk

i Grønland.

Den 30. oktober 2024 har tilsynet anmodet Døgninstituti-

onen Angerlarsimaffik Ivaneq, Departementet for Børn og

Unge, Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Ar-

bejdsmarked og Indenrigsanliggende (Tilsynsenheden) om

oplysninger om udviklingen siden tilsynsbesøget. Den 29.

november 2024 modtog tilsynet et svar fra Departementet

for Børn og Unge, der bl.a. svarer følgende:

Er der fundet en løsning i forhold til de børn, hvis forældre

bor i f.eks. Danmark, så de kan opretholde kontakten til

deres forældre?

»Der er etableret et godt samarbejde med sagsbehandler

og det er sikret, at børnene kan komme på besøgsrejse hos

familien i Danmark.«

Oplever I fortsat, at der er børn og unge, der bliver anbragt,

alene fordi forældrene har mistet deres hjem?

»Nej.«

Oplever I fortsat problemer med at få børnene og de unge

udredt i psykiatrien?

»Ja, det er en vedvarende problematik at få udredt børn

og unge i psykiatrien, da ventelisten er lang.«

I hvor mange tilfælde er der anvendt fysisk magt over for

børnene og de unge på institutionen siden tilsynsbesøget den

8. september 2023?

»Der har været 7 magtanvendelser i Angerlarsimaffik

Ivaneq.«

Se besvarelsen fra naalakkersuisut på § 71-tilsynet alm.

del – bilag 37.

6.8 Døgninstitutionen Aqisseq i Nuuk, Grønland

(anmeldt tilsynsbesøg)

Den 8. september 2023 var tilsynet på et anmeldt tilsyns-

besøg på døgninstitutionen Aqisseq i Nuuk i Grønland.

Den 30. oktober 2024 har tilsynet anmodet døgninstitu-

tionen Angerlarsimaffik Aqisseq, Departementet for Børn

og Unge og Departementet for Sociale Anliggender, Famili-

er, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggende (Tilsynsenheden)

om oplysninger om udviklingen siden tilsynsbesøget. Den

29. november 2024 modtog tilsynet et svar fra Departemen-

tet for Børn og Unge, der bl.a. svarer følgende:

Oplever I fortsat, at nogle af de anbragte unge ikke ser

deres familier?

»Der er fortsat stor variation i samarbejdet med forældre-

ne. Med nogen er der et godt samarbejde, og med andre

er der næsten ingen kontakt. Nogen forældre er bosat i

Danmark, hvor det kan være vanskeligt at have et godt

samarbejde.«

Oplever I fortsat, at hjemløshed blandt forældre er et stort

problem?

»Socialstyrelsens Døgn og Visitationsafdeling har ikke

viden om dette.«

Oplever I fortsat problemer med at få de unge udredt i

psykiatrien?

»Det opleves meget udfordrende at få børnene udredt i

psykiatrien.«

I hvor mange tilfælde er der anvendt fysisk magt over de

unge i institutionen siden tilsynsbesøget den 8. september

2023?

»Det har været indberettet 3 magtanvendelser.«

Se besvarelsen fra naalakkersuisut på § 71-tilsynet alm.

del – bilag 38.

6.9 Nuuk Outdoor i Kapisillit, Grønland (anmeldt

tilsynsbesøg)

Den 9. september 2023 var tilsynet på et anmeldt tilsyns-

besøg hos Nuuk Outdoor i Kapisillit i Grønland.

§71, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: § 71-tilsynets beretning nr. 8 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2024-25

Den 30. oktober 2024 har tilsynet anmodet Nuuk Out-

door, Kommuneqarfik Sermersooq, Departementet for Børn

og Unge og Departementet for Social Anliggender, Familier,

Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender (Tilsynsheden) om

oplysninger om udviklingen siden tilsynsbesøget. Den 29.

november 2024 modtog tilsynet et svar fra Departementet

for Børn og Unge, der bl.a. svarer følgende:

Vil I redegøre for, hvad der er sket med Nuuk Outdoor efter

tilsynets besøg i september 2023?

»Allerede før § 71-tilsynets besøg i september 2023 var

der opmærksomhed på, at Nuuk Outdoor ikke var en god-

kendt døgninstitution for børn og unge, og at børnene an-

bragt i Nuuk Outdoor ikke var lovligt anbragt.

Derfor har Departementet for Børn og Unge og Social-

styrelsen prioriteret at få de anbragte børn flyttet til god-

kendte døgninstitutioner for børn og unge.

Socialstyrelsens Døgn- og Visitationsafdeling havde i au-

gust 2023 påbegyndt arbejdet med at undersøge oprettelsen

af midlertidige pladser i de godkendte døgninstitutioner.

I dialog med kommunerne blev de anbragte børn flyttet

til godkendte daginstitutioner.

Enkelte børn er blevet 18 år og er derfor ikke længere

anbragt på døgninstitution, men har af hjemkommunen fået

anden støtte, som matcher det enkelte barns behov.

Hvad der er sket med Nuuk Outdoor efter tilsynets besøg

i september 2023, har departementet og socialstyrelsen ikke

indhentet viden om. Men det kan konstateres, at Nuuk Out-

door ikke har ansøgt om at blive godkendt døgninstitution

for børn og unge.«

Den 2. december 2024 modtog tilsynet et svar fra Nuuk

Outdoor, der bl.a. svarer følgende:

»[…] de unge er løbende videreanbragt, og at ingen unge

har opholdt sig i Kapisillit siden 20. december 2023.«

Se besvarelsen fra naalakkersuisut på § 71-tilsynet alm.

del – bilag 39 og besvarelse fra Nuuk Outdoor på § 71-tilsy-

net alm. del – bilag 40.

6.10 PITU i Kapisillit, Grønland (anmeldt tilsynsbesøg)

Den 9. september 2023 var tilsynet på et anmeldt tilsyns-

besøg hos PITU i Kapisillit i Grønland.

Den 30. oktober 2024 har tilsynet anmodet PITU, Depar-

tementet for Børn og Unge og Departementet for Social

Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanligg-

ender (Tilsynsheden) om oplysninger om udviklingen siden

tilsynsbesøget. Den 28. november 2024 modtog tilsynet svar

fra PITU, og den 2. december 2024 og supplerende den 11.

december 2024 modtog tilsynet svar fra Departementet for

Børn og Unge, der bl.a. svarer følgende:

Oplever I fortsat, at I modtager børn, hvor der ikke er

udarbejdet handleplaner?

PITU svarede bl.a.:

»Efter Folketingets § 71-tilsyn i Kapisillit d. 9. september

2023 har alle anbragte på PITU heldigvis handleplaner, hvil-

ket letter vores målrettede arbejde for os, idet vi på denne

måde kan udføre vores indsats på baggrund af de forvent-

ninger og mål den anbringende kommune har.«

Departementet for Børn og Unge svarede bl.a.:

»Socialstyrelsens Døgn- og Visitationsafdeling har ikke

viden om dette ud fra Årsberetning 2023. PITU oplyser,

at der er udarbejdet handlingsplaner på alle børn anbragt i

PITU«

Er der anvendt fysisk magt over for de unge på institutionen

siden tilsynsbesøget den 8. september?

PITU svarede bl.a.:

»Efter tilsyn d. 9. september 2023, kan vi i vores arkiver

finde et tilfælde, hvor vi har vi sendt afrapportering vedr. én

magtanvendelse. Som vi nævnte dengang under tilsynsbesø-

get, så er vores udgangspunkt, at vi slet ikke ønsker at

anvende magt i vores arbejde; og at vi konstant holder dette

for øje ved at forebygge evt. situationer, mhp. på at undgå

disse.«

Departementet for Børn og Unge svarede bl.a.:

»Der har været 2 magtanvendelser i PITU.«

Se besvarelsen fra naalakkersuisut på § 71-tilsynet alm.

del – bilag 41 og 48 og besvarelse fra PITU på § 71-tilsynet

alm. del – bilag 42.

7. Møder

7.1 Møde med Folketingets Ombudsmand

§ 71-tilsynet holdt et møde med Folketingets Ombuds-

mand den 16. september 2025.

På mødet fik tilsynet og Ombudsmanden lejlighed til at

drøfte samarbejdet mellem ombudsmandsinstitutionen og §

71-tilsynet.

Ombudsmanden og Ombudsmandens ansatte orienterede

bl.a. om, hvordan Ombudsmandens tilsynsbesøg og foku-

sområder i 2024 var forløbet, og om fokusområderne for

2025. Tilsynet og Ombudsmanden drøftede endvidere emner

af fælles interesse.

8. Samråd

Der har været afholdt ét samråd i folketingsåret 2024-25.

8.1 Samråd med indenrigs- og sundhedsministeren

Den 14. januar 2025 afholdt § 71-tilsynet et lukket sam-

råd med indenrigs- og sundhedsministeren om regionale for-

skelle i tvangsforanstaltninger i psykiatrien og om tvangs-

forebyggende arbejde. Se samrådsspørgsmålene på § 71-til-

synet alm. del – samrådsspørgsmål A og B og ministerens

talepapir fra samrådet på § 71-tilsynet alm. del – svar på

spørgsmål 1.

9. Oplysning om tilsynets arbejde

Tilsynet har en folder, som orienterer om tilsynets kom-

petence og arbejde. Målet er, at folderen skal medvirke til at

oplyse om fokus på forholdene for administrativt frihedsbe-

røvede personer og dermed være med til at skabe opmærk-

somhed om, at administrativt frihedsberøvede personer, hvor

end de befinder sig, skal tilbydes rimelige forhold.

Folderen udleveres efter anmodning og i forbindelse med

tilsynsbesøg.

Folderen og orientering om tilsynets arbejde kan også

findes på § 71-tilsynets hjemmeside under www.ft.dk.

§71, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: § 71-tilsynets beretning nr. 8 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2024-25

Lasse Haugaard Pedersen (S), Maria Durhuus (S),

næstformand, Rasmus Horn Langhoff (S), Peter Juel-Jensen

(V), formand, Nanna W. Gotfredsen (M), Kim Edberg

Andersen (DD), Louise Brown (LA), Astrid Carøe (SF) og

Stinus Lindgreen (RV)