Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2024-25
§71 Alm.del Bilag 127
Offentligt
3042242_0001.png
Endelig rapport for anmeldt tilsynsbesøg på Psykiatrien Syd,
afsnit S1 og S5, Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
1.
Indledning
Den 5. maj 2015 kl. 16:20-18:20 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt besøg
på Psykiatrien Syd, afsnit S1 og S5.
Fra § 71-tilsynet deltog formand Peter Juel-Jensen (V), Lasse Haugaard
Pedersen (S), Louise Brown (LA) og Nanna W. Gotfredsen (M).
Desuden deltog udvalgsassistent Gitte Ravn Jensen, udvalgssekretær
Camilla Vejlø Hartling og udvalgssekretær Emma Schmidt Hansen.
Tilsynet blev mødt af:
Dan Calatayud, cheflæge
Adela Marie Canciu, overlæge på afsnit S1
Dorte Graulund Hansen, projektsygeplejerske på afsnit S1
Amalie Poulsen, assisterende oversygeplejerske på afsnit S1
Connie Annette Pedersen, oversygeplejerske på afsnit S1
Mia Hesselberg, chefsygeplejerske
Dorthe Juul, vicedirektør i Psykiatrien, Regional Sjælland
Jeppe Jørgensen, ledelseskonsulent, Psykiatriledelsens Stab
Lisset Linda Nagel, oversygeplejerske på afsnit S5
Jessica Fernis Roberts Hansen, ledende overlæge på afsnit S5
Katja Asring Hansen, assisterende oversygeplejerske på afsnit S5
Tilsynsbesøget indledtes med et møde, hvor de deltagende fortalte om
den psykiatriske afdeling, og tilsynet fik lejlighed til at stille spørgsmål.
Herefter fik tilsynet en rundvisning på de to afsnit S1 og S5 (se afsnit 4).
2.
Tilsynet udtaler
Tilsynet finder det positivt, at Psykiatrien Syd har arbejdet og fortsat
arbejder systematisk med at nedbringe brugen af tvang, og at der samlet
set er sket et fald i antallet af magtanvendelser, herunder i antallet af
bæltefikseringer. Tilsynet finder det i den sammenhæng positivt, at der
arbejdes systematisk med forebyggelse af magtanvendelser bl.a. gennem
strategisk ledelse, implementering af deeskaleringskoncept, Safewards
og etableringen af et interventionsteam.
Tilsynet finder det positivt, at Psykiatrien Syd tilbyder patienterne
rummelige og lyse indendørsfaciliteter og gode udendørsfaciliteter.
Tilsynet oplevede generelt gode fysiske rammer om patientbehandlingen
og oplevede, at der var behagelig atmosfære på de besøgte afsnit.
Tilsynet finder det beklageligt, at Psykiatrien Syd har oplyst, at: »I de
tilfælde, hvor en patient ikke har egen bolig, men f.eks. opholder sig på
et bosted eller andet kommunalt botilbud, søges udskrivelse altid
planlagt i god tid i forvejen, og i dialog med bopælskommune/bosted, så
disse har mulighed for at have et tilbud klar til patienten ved udskrivelse.
Særligt i forhold til de kommuner, som er udfordret på deres økonomi, er
det ofte et problem at få etableret en dialog med kommunen om sikring
af et tilbud fra deres side, hvorfor Psykiatrien Syd regelmæssigt har
17. juni 2025
§ 71-tilsynet
Emma Schmidt
Hansen
Udvalgssekretær
[email protected]
Tlf. 3337 5546
Folketinget
Christiansborg
1218 København K
3337 5500
[email protected]
www.ft.dk
Side 1 | 5
§71, Alm.del - 2024-25 - Bilag 127: Endelig rapport for anmeldt tilsynsbesøg den 5/5-2025 hos Psykiatrien Syd, afsnit S1 og S5, i Vordingborg
patienter indlagt i længere tid end behandlingsmæssigt påkrævet, så der
ikke sker udskrivelse til hjemløshed man i enkelte tilfælde har patienter
indlagt i betydeligt længere tid end hvad der er behandlingsmæssigt
påkrævet, fordi patientens hjemkommune ikke kan visitere en passende
bolig og den fornødne støtte ved udskrivelse.«
3.
Kort om afsnittene
Psykiatrien Syd består af en række forskellige afsnit, der samlet betjener
Vordingborg Kommune, Næstved Kommune, Guldborgsund Kommune
og Lolland Kommune. Derudover har Psykiatrien Syd en
onlinekonsultation i København. Psykiatrien Syd har i alt ca. 500 ansatte
og 110 sengepladser.
Afsnit S1 er et højintensivt afsnit med akutpladser og interventionsteam.
Størstedelen af patienterne har en form for skizofrenidiagnose eller
psykosesymptomer. Flere af patienterne har samtidig et stof- eller
alkoholmisbrug (dobbeltdiagnose). En del patienter har en diagnose
inden for autismespektret og enkelte har mental retardering. Et flertal af
patienterne har en ringe mentaliseringsevne og har tillært sig dårlige
mestringsstrategier, f.eks. selvskade og udadreagerende adfærd.
Afsnittet består af indgang 29 med 12 pladser og indgang 32 med 10
pladser. Patienterne indlægges enten frivilligt, i henhold til retslig
foranstaltning eller med tvang. Pr. 28. april 2025 var hver af de to
indgange overbelagt med én patient. Fire patienter var indlagt med tvang
pr. 24. april 2025.
Den gennemsnitlige indlæggelsestid i 2024 var 12,1 dage, og i 1. kvartal
2025 var det 10,1 dage.
Afsnit S5 er et ældrepsykiatrisk afsnit for borgere over 70 år med nyligt
opståede psykiatriske sygdomstilfælde. De typiske diagnoser er affektive
lidelser (depression, bipolar m.v.) med eller uden psykiske symptomer.
Derudover indlægges flere patienter med kroniske psykoser, skizofreni
og skizoaffektive sindslidelser. Typisk er en eller flere patienter indlagt
med demenssygdom. Et fællestræk er, at patienterne ofte har et
væsentligt nedsat psykisk funktionsniveau.
S5 har i alt 14 sengepladser, hvoraf syv kan benyttes som skærmede
pladser. Pr. 28. april 2025 var alle pladser belagt. To patienter er indlagt
ved tvang pr. 24. april 2025.
Den gennemsnitlige indlæggelsestid var i 2024 16,8 dage. I 1. kvartal
2025 var det 14,6 dage.
4.
Tilsynets rundgang
Efter ankomst og et indledende møde blev § 71-tilsynet vist rundt.
Halvdelen af tilsynet fik en rundvisning på S1, og den anden halvdel fik
en rundvisning på S5.
På S1 fik tilsynet lejlighed til at se opholdsstue, køkken hvor patienterne
selv kan lave mad, sanserum med forskellige muligheder for
Side 2 | 5
§71, Alm.del - 2024-25 - Bilag 127: Endelig rapport for anmeldt tilsynsbesøg den 5/5-2025 hos Psykiatrien Syd, afsnit S1 og S5, i Vordingborg
sansestimulering og beroligelse samt gårdhave med mulighed for både
afslapning f.eks. hængekøje og aktivitet f.eks. basketkurv.
På S5 fik tilsynet lejlighed til at se opholdsstue, gårdområde og et
værelse. Omgivelserne virkede pæne, lyse og åbne og bar præg af den
nylige renovering. I opholdsstuen var der bl.a. puslespil og TV.
Patienterne havde netop afsluttet deres aftensmåltid på tidspunktet for
rundvisningen. Det blev oplyst, at maden leveres udefra ud fra en
frivalgsordning, men opvarmes på stedet. Tilsynet fik lejlighed til at
snakke med en patient, der også viste tilsynet sit værelse. Værelset var
rummeligt med et stort tilstødende badeværelse. Alle patienter har eget
værelse med eget bad og toilet. Patienten ønskede sig en anden madras i
sengen på grund af en dårlig ryg, men samtidig blev personalet rost.
Derudover gav dialogen med patienten ikke anledning til bekymring for
tilsynet.
I midten af bygningen var der adgang til en lukket gårdhave. I gårdhaven
var der flere opholdssteder, planter og højbede m.v. Gennem gårdhaven
var der via en gitterdør adgang til den skærmede afdeling. Tilsynet fik
også mulighed for at se den skærmede afdeling, hvor gårdmiljøet var
opdelt i to afskærmede rum, der muliggjorde at flere patienter kunne
være ude samtidig, men var adskilt.
På begge afsnit hang der billeder af personalet med beskrivelser af
personlige interesser.
5.
Øvrigt
Om personalet
oplyses, at der på S1 er tilknyttet to overlæger og 66
ansatte fordelt på forskellige faggrupper, heriblandt én
oversygeplejerske, to assisterende sygeplejersker, tre kliniske
sygeplejersker, 13 sygeplejerske, syv pædagoger, to socialrådgivere og
en specialpsykolog. Der er som udgangspunkt ni ansatte i aftenvagten og
fem i nattevagten.
For S5 oplyses, at der er tilknyttet tre læger på deltid og 30 ansatte
fordelt på forskellige faggrupper, heriblandt én oversygeplejerske, én
assisterende sygeplejerske, tre sygeplejersker, 18 social- og
sundhedsassistenter og én socialrådgiver.
Psykiatrien Syd oplyste, at det generelt er vanskeligt at rekruttere
medarbejdere. Det gælder særligt speciallæger, specialsygeplejesker og
psykologer.
Om kompetenceudvikling
oplyses, at personalet gennemgår et
introprogram ved ansættelse, heriblandt kursus i Region Sjællands
relations- og deeskaleringskoncept. Det oplyses bl.a. at alle
medarbejdere på S1 i 2025 skal have været på kursus i integreret
dobbeltdiagnosebehandling.
Om magtanvendelse
oplyses, at der på S1 i perioden fra april 2024 til
marts 2025 har været 273 magtanvendelser. De hyppigste
tvangsforanstaltninger er beroligende medicin (110 tilfælde),
Side 3 | 5
§71, Alm.del - 2024-25 - Bilag 127: Endelig rapport for anmeldt tilsynsbesøg den 5/5-2025 hos Psykiatrien Syd, afsnit S1 og S5, i Vordingborg
tvangsindlæggelse (77 tilfælde) og derefter tvangstilbageholdelse (34
tilfælde).
På S5 har der i perioden fra april 2024 til marts 2025 været 97
magtanvendelser. De hyppigste tvangsforanstaltninger er
tvangsindlæggelse (30 tilfælde), beroligende medicin (29 tilfælde) og
derefter døraflåsning (12 tilfælde).
Psykiatrien Syd oplyser, at de gennem en årrække har arbejdet på at
nedbringe tvangsanvendelsen gennem bl.a. strategisk ledelse,
implementering af deeskaleringskoncept, implementering af Safewards
og opstart af et interventionsteam m.v. Anvendelsen af bæltefiksering er
reduceret fra 94 episoder i 2016 til 13 tilfælde i 2024. På S5 har der ikke
været anvendt bæltefiksering de seneste fem år.
Ved indskrivning bliver patienterne bedt om at forhåndstilkendegive,
hvilken form for magtanvendelse de foretrækker, hvis det bliver
nødvendigt. Psykiatrien arbejder dog ud fra mindstemiddelsprincippet.
Efter magtanvendelse informeres patienten om sine rettigheder og bliver
spurgt, om patienten ønsker at klage. Der afholdes efter hver
magtanvendelse en eftersamtale med henblik på at høre patientens
perspektiv og afdække, hvordan tvang undgås fremadrettet.
Om oplysning om rettigheder
oplyses, at patienterne på S1 og S5 ved
indskrivning får udleveret pjecen »Dine rettigheder som patient i
Psykiatrien«., der bl.a. beskriver patienternes klagemuligheder. For S5
oplyses desuden, at der er stort fokus på at forklare patienterne om deres
egne rettigheder.
Ved magtanvendelse oplyses for S1, at patienterne informeres både
mundtligt og skriftlig. Når det ikke er muligt at udlevere skriftlig
information i situationen, f.eks. ved akut beroligende medicin eller
bæltefiksering m.v. udleveres den efterfølgende. For S5 oplyses, at
patienten informeres af læge og kontaktperson, og at patienten tilknyttes
en patientrådgiver og noterer patientrådgiverbesøg i statusnoter i
patientens journal. Patienten kan på forespørgsel få et skriftligt uddrag
fra sin journal.
Om inddragelse af patient og pårørende i behandlingen
oplyses, at
patienterne på S1 forsøges inddraget i egen behandling, men at det kan
være vanskeligt, hvis patienten har ringe sygdomsindsigt. Hvis
behandlingsplanen ikke kan udfyldes sammen med patienten, får
patienten gennemgået planen efterfølgende. Behandlingsplanen tilpasses
løbende på ugentlige behandlingskonferencer, hvor patienterne inviteres
til at deltage. Alle patienter får tilbudt pårørendesamtaler, og pårørende
får udleveret pjecen »Til pårørende: Information om at være pårørende
til en sindslidende
som behandles mod sin vilje«.
På S5 kan patienternes tilstand vanskeliggøre medinddragelse i
behandlingsplanen, hvorfor behandlingsplanen ofte drøftes mellem
kontaktperson, læge, patient og pårørende, og patientens ønsker og
behov drøftes på ugentlige behandlingskonferencer. De pårørende udgør
Side 4 | 5
§71, Alm.del - 2024-25 - Bilag 127: Endelig rapport for anmeldt tilsynsbesøg den 5/5-2025 hos Psykiatrien Syd, afsnit S1 og S5, i Vordingborg
en central rolle i behandlingen, fordi patienterne ofte ikke kan redegøre
for egen situation. Pårørende inviteres tidligt i processen til
pårørendesamtale, hvis patienten giver samtykke hertil.
Om abstinensbehandling
oplyses, at flere patienter har misbrug, og at
særligt behandling af abstinenser som følge af alkoholmisbrug er
udbredt. Fokus på misbrug og dobbeltdiagnoser fylder særligt på S1,
hvor ca. 90 pct. af patienterne har et stof- eller alkoholmisbrug. Brugen
af amfetamin og kokain er de hyppigst forekommende stofmisbrug.
Om husorden
oplyses, at patienterne får udleveret husordenen i
forbindelse med indlæggelse. På S1 er besøgstiden kl. 9.30-21.30, mens
besøgstiden på S5 er kl. 14.00-21.00.
Side 5 | 5