Folketingets Ældreudvalg
Holbergsgade 6
1057 København K
Telefon 33 92 93 00
www.aeldremin.dk
Sagsnr.
2025 - 905
Doknr.
954304
Dato
20-05-2025
Folketingets Ældreudvalg har d. 24. april 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 72 (alm. del) til ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe
(DD).
Spørgsmål nr. 72:
”Hvad
er ministerens holdning til forslaget om at anvende en samlet
kommunikationsplatform
–
som f.eks. Aula på folkeskoleområdet
–
på ældreområdet, som bl.a. kan understøtte en bedre dialog og et
styrket samarbejde mellem pårørende og personale?”
Spørgsmålet
henviser til deputationen i Ældreudvalget den 23. april 2025, jf. ÆLU
alm. del
–
bilag 35.
Svar:
Dialog og godt samarbejde mellem pårørende og plejepersonale i
ældreplejen er helt centralt og kan foregå på forskellige måder.
Nogle kommuner benytter sig allerede i dag af
kommunikationsplatforme i hjemmeplejen, ligesom der kan være
plejehjem, der vurderer, at en kommunikationsplatform er en god
løsning.
Det vigtigste for mig er ikke, på hvilken måde kommunikationen
sker, men at den sker, og at den understøtter et godt, trygt og
værdigt samspil mellem pårørende og personale. Det er bl.a. derfor,
at samspil med pårørende er en bærende værdi i ældreloven.
Med ældrereformens fokus på helhedspleje får den ældre med støtte
fra de pårørende blandt andet mere indflydelse på tilrettelæggelsen
af plejen i tæt dialog med plejepersonalet. På den måde understøttes
samarbejdet mellem borgere, pårørende og plejepersonale.
Det konkrete valg af it-understøttelse er dog op til den enkelte
leverandør og kommune, og sådan mener jeg også, at det bør være.
Med ældrereformen sker der en frisættelse af hele ældreplejen, hvor
kommunerne inden for lovens rammer får frihed til at tilrettelægge
ældreplejen efter lokale behov samtidig med, at borgernes
grundlæggende ret til personlig hjælp, pleje og nødvendige praktiske
opgaver bevares. Det gælder også, når det handler om it-
understøttelse.
1