Ældreudvalget 2024-25
ÆLU Alm.del Bilag 39
Offentligt
3012683_0001.png
Redegørelse nr.
R 12
Folketinget 2024-25
Redegørelse afgivet af ældreministeren (Mette Kirkgaard) den 30. april 2025
Redegørelse
om
ældreområdet 2025
(Skriftlig redegørelse)
Redegørelse om ældreområdet 2025
Forord
I 2024 indgik et bredt flertal af Folketingets partier en aftale
om en reform af ældreområdet.
Reformen indebærer, at ældreplejen fremover bygger på de
tre værdier:
– Selvbestemmelse for den ældre.
– Tillid til medarbejdere og ledere.
– Samspil med civilsamfund, lokale fællesskaber og pårø-
rende.
Der er tale om en frisættelsesreform, hvor de nye love på
ældreområdet, der blev vedtaget i december 2024, omstiller
ældreplejen, så den enkelte borger sættes i centrum. Hvor
den enkelte ældres behov ikke defineres af kørelister, men
hvor medarbejderne i ældreplejen sammen med borgeren
finder ud af, hvilken omsorg og pleje borgeren har behov for
i dag. En ældrepleje, hvor medarbejderne kan bruge deres
faglighed uden at bruge tid på unødig dokumentation.
Ældrereformen medfører mange forandringer. Vi indfører
helhedspleje, som understøtter kontinuitet, en helhedsorien-
teret tilgang til hjælpen baseret på selvbestemmelse, tillid
og et tæt samspil med pårørende, civilsamfund og lokale
fællesskaber. Vi har indført et forenklet, lærende og under-
støttende tværkommunalt tilsyn med kvaliteten af ældreple-
jen. Og så har vi indført en ny type plejehjem – lokalpleje-
hjem – hvor lokalsamfundet og friheden til at lede lokalt er i
centrum.
Analyserne i dette års ældreredegørelse samler op på den ek-
sisterende viden om ældreområdet, inden ældreloven træder
i kraft den 1. juli 2025. Redegørelsen gør os bl.a. klogere
på hjælpen og omsorgen til de ældre, leverandørerne på
ældreområdet og tilsynene.
Som ældreminister hæfter jeg mig særligt ved den demogra-
fiske udvikling, rekrutteringsudfordringen og de nye mulig-
hederne i velfærdsteknologien.
Som redegørelsen dokumenterer, står ældreområdet over
for store demografiske udfordringer. Udover at flere i de
kommende år bliver ældre, lever vi også længere i Dan-
mark. Derfor stiger behovet for pleje tilsvarende. Det bety-
der, at antallet af medarbejdere i ældreplejen nogle steder
har svært ved at følge med. I 2024 mislykkedes 15 pct.
af rekrutteringsforsøgene for social- og sundhedshjælpere
i ældreplejen. Derfor er netop rekruttering og fastholdelse
af kvalificeret personale på ældreområdet et af de absolut
vigtigste fokusområder i de kommende år.
Ud over at have fokus på at rekruttere og fastholde pleje-
personale, er udbredelse og skalering af velfærdsteknologi
i ældreplejen en vigtig del af løsningen på arbejdskraftsud-
fordringerne. Skærmbesøg, kunstig intelligens og smart inte-
gration af it kan være med til at frigøre værdifulde ressour-
cer hos plejepersonalet, så der bliver mere tid til nærvær,
omsorg og plejen. Velfærdsteknologi kan samtidig være med
til at give borgeren mere frihed til at leve et selvstændigt
og værdigt liv i trygge ramme, hvor man ikke i samme grad
føler sig afhængig af pleje.
Vi når imidlertid kun i mål, hvis vi i fremtiden bliver endnu
bedre til at integrere og udnytte kvaliteterne af velfærdstek-
nologien i ældreplejen. Derfor er jeg glad for, at nye tal, som
også indgår i ældreredegørelsen, viser, at mere end 80 pct. af
social- og sundhedsmedarbejderne i ældreplejen er positivt
indstillet overfor brugen af velfærdsteknologi.
2025 bliver året, hvor nytænkningen af ældreområdet for al-
vor skal ud at leve hos borgere og medarbejdere, så de ældre
får mere selvbestemmelse, og tilliden til medarbejderne og
lederne bliver større. Og ikke mindst, at vi får inddraget
DN000031
Ældremin., j.nr. 2024-8902
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Redegørelse om ældreområdet 2025, fra ældreministeren
3012683_0002.png
2
civilsamfundet, de lokale fællesskaber og de pårørende i
ældreplejen.
God læselyst i Ældreredegørelsen 2025!
Mette Kierkgaard
Ældreminister
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Redegørelse om ældreområdet 2025, fra ældreministeren
3012683_0003.png
3
Ældreområdet i tal
1. Den demografiske udvikling
Antallet af ældre i Danmark i alderen 67 år og derover er
steget betydeligt siden 2010 og forventes fortsat at stige
markant de kommende år. Dette skyldes dels, at der i de
kommende år er store fødselsårgange, der indtræder i alders-
gruppen, dels at danskernes gennemsnitlige levealder stiger
år for år.
Siden 2010 er antallet af ældre i alderen 67 år og derover
steget med knap 330.000 personer, således at der i 2024 i alt
var 1.097.000 personer i alderen 67 år og derover, svarende
til en stigning på 43 pct. i perioden.
Figur 1.1.
Samtidig forventes antallet af ældre at fortsætte med at
stige i de kommende år. I 2070 forventes det samlede an-
tal af ældre i alderen 67 år og derover at udgøre omtrent
1.567.000 ældre, hvilket svarer til en stigning på 43 pct. i
forhold til 2024. Stigningen forventes særligt i gruppen af
ældre i alderen 80 år og derover, som forventes at stige fra
godt 320.000 personer i 2024 til godt 645.000 personer i
2070, svarende til en fordobling i antallet af ældre over 80
år,
jf. figur 1.1.
Forventet udvikling i antallet af personer i alderen 67-79 år og 80 år og derover, 2010-2070
Anm. : Tal for 2010 og 2020 er befolkningstallet opgjort pr. 1. januar, mens tallene for 2030-2070 følger Danmarks Statistiks
seneste befolkningsprognose fra 2024.
Kilde: Danmarks Statistik, BEFOLK1 og FRDK124 og egne beregninger.
Den store stigning i antallet af ældre betyder, at ældre per-
soner kommer til at udgøre en større andel af befolkningen
fremover. Mens andelen af personer i befolkningen, som er
67 år og derover, i 2024 udgjorde 18 pct., forventes denne
andel at stige til 25 pct. i 2070.
Tilsvarende forventes andelen af befolkningen, som er 80 år
og derover, at stige fra 5 pct. i 2024 til 10 pct. frem mod
2070,
jf. figur 1.2.
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Redegørelse om ældreområdet 2025, fra ældreministeren
3012683_0004.png
4
Figur 1.2.
Forventet udvikling i andel af samlet befolkning, der er hhv. 67-79 år samt 80 år og derover, 2010-2070
Anm. : Tal for 2010 og 2020 er befolkningstallet opgjort pr. 1. januar, mens tallene for 2030-2070 følger Danmarks Statistiks
seneste befolkningsprognose fra 2024.
Kilde: Danmarks Statistik, BEFOLK1 og FRDK124 samt egne beregninger.
Stigningen i antallet og andelen af ældre i befolkningen skal
ses i sammenhæng med en forventet stigende levetid. Blandt
kvinder forventes restlevetiden for 0-årige at stige fra 84,5
år i 2024 til 90,3 år i 2069.
Blandt mænd forventes en stigning fra 80,6 år i 2024 til
88,2 år i 2069. For 67-årige forventes restlevetiden blandt
kvinder at stige fra 20,0 år i 2024 til 24,2 år i 2069, og for
mænd forventes restlevetiden at stige fra 17,4 år i 2024 til
22,7 år i 2069,
jf. tabel 1.1.
Tabel 1.1.
Forventet udvikling i restlevetid i antal år, fra 2024-2069
2024
Kvinder
0-årige
67-årige
80-årige
Mænd
0-årige
67-årige
80-årige
84,5
20,0
10,2
80,6
17,4
8,6
2030
85,5
20,7
10,6
82,0
18,4
9,0
2040
87,0
21,8
11,2
84,0
19,7
9,7
2050
88,3
22,7
11,8
85,6
20,9
10,3
2060
89,4
23,5
12,3
87
21,9
10,9
2069
90,3
24,2
12,8
88,2
22,7
11,4
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Redegørelse om ældreområdet 2025, fra ældreministeren
3012683_0005.png
5
Anm. : Restlevetid for 0-årige svarer til middellevetiden (den forventede levetid for en 0-årig). Middellevetiden er be-
regnet ud fra dødeligheden i ét kalenderår. Afgrænsningen af dødsfald til beregning af middellevetid i fremskrivningen
afviger fra den, der benyttes til beregning af middellevetid i de historiske dødelighedstavler, idet der her benyttes to
kalenderår og en registerbaseret tilgang. Tabellen er afrundet til nærmeste tiendedel.
Kilde: Danmarks Statistik, FRDK424.
Piger, der er født i 2024, forventes at leve knap fire år
længere end drenge, der er født i 2024. Denne forskel for-
ventes reduceret på sigt. I 2069 forventes det, at forskellen i
levetiden mellem nyfødte piger og drenge vil være faldet til
omtrent to år.
2. Hjælp og omsorg til ældre
Med ældrelovens ikrafttrædelse den 1. juli 2025 overgår
ældreplejen fra at være reguleret i serviceloven til at blive
reguleret i en selvstændig ældrelov. Med den nye ældrelov
er det fortsat kommunerne, som har ansvaret for at sikre
levering af ældrepleje.
Ældreloven indebærer bl.a. indførelse af helhedspleje i form
af sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsfor-
løb. Der ændres ikke på det grundlæggende princip omkring
den ældres ret til hjælp efter behov.
Der ændres på tilgangen til plejen. Helhedsplejen betyder,
at kerneydelserne i ældreplejen og måden hjælpen leveres
på baseres på en grundlæggende helhedstænkning i forhold
til den enkelte borgers samlede livssituation og udvikling
heri. Den helhedsorienterede tilgang til den enkelte borger
vil bl.a. afspejle sig i, at hjælpen tilrettelægges og udføres
som et sammenhængende forløb frem for i enkeltydelser.
Helhedspleje i medfør af ældreloven vil omfatte følgende
indsatser:
1. Personlig hjælp og pleje.
2. Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver m.v.
i hjemmet.
3. Genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget
af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en syge-
husindlæggelse.
I det følgende ses på den hjemmehjælp – dvs. den person-
lige og praktiske hjælp samt madservice – som er tildelt
borgere i eget hjem i henhold til servicelovens § 83.
Boks 2.1.
Hjemmehjælp og madservice efter servicelovens § 83
En væsentlig del af hjælpen og omsorgen til ældre består i hjemmehjælp, som efter nugældende regler i serviceloven omfatter:
praktisk hjælp, som eksempelvis kan være rengøring og hjælp til indkøb, personlig pleje, som for eksempel kan være hjælp til
bad og af- og påklædning samt madsservice, som bl.a. er levering af mad lavet uden for hjemmet.
Helhedspleje og madservice i ældreloven
I den nye ældrelov indgår personlig og praktisk hjælp i helhedsplejen (ældrelovens §§ 9-11), mens madservice reguleres som
hhv. madlevering (borgere i eget hjem, ældrelovens § 13) samt madordning (beboere på plejehjem m.v., ældrelovens § 14).
Antal modtagere af hjemmehjælp
Der har i perioden 2020-2023 været en stigning i antallet af
personer i alderen 67 år og derover, der modtager hjemme-
hjælp. I 2020 modtog ca. 112.500 personer i alderen 67 år
og derover hjemmehjælp, mens antallet i 2023 var steget til
ca. 120.400,
jf. tabel 2.1.
Den samlede stigning i antallet af hjemmehjælpsmodtagere
kan hovedsageligt tilskrives gruppen, der udelukkende mod-
tager praktisk hjælp, som er steget med ca. 7.000 fra 2020 til
2023.
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Redegørelse om ældreområdet 2025, fra ældreministeren
3012683_0006.png
6
Tabel 2.1
Antal personer i alderen 67 år og derover, der får leveret hjemmehjælp, 2020-2023
2020
Modtagere, der udelukkende modtager personlig pleje
Modtagere, der udelukkende modtager praktisk hjælp
Modtagere af både personlig pleje og praktisk hjælp
13.100
47.000
52.400
2021
13.700
52.600
50.100
2022
12.900
55.700
50.000
2023
11.700
54.300
54.400
I alt
112.500
116.400
118.600
120.400
Anm. : Grundlaget er månedlige digitale indberetninger fra kommunerne med varierende dækning. Hvis data mangler
for de private leverandører, er der anvendt imputering af visiteret hjælp. Antallene er beregnet på baggrund af
godkendte tal fra 97 kommuner samt visiteret hjælp for 1 kommune gange andel mellem visiteret og leveret hjælp for
godkendte kommuner. Tabellen er afrundet til nærmeste hundrede.
Kilde: Danmarks Statistik, AED023.
Stigningen i antal personer i alderen 67 år og derover, der
modtager hjemmehjælp, skal ses i sammenhæng med, at der
er kommet flere personer i aldersgruppen over tid.
Tabel 2.2
Antal personer i alderen 67 år og derover samt personer i alderen 67 og derover, der modtager hjemmehjælp,
2020-2023
2020
Antal personer i alderen 67 og derover
1
Antal modtagere af hjemmehjælp på 67 år og der-
over
Andel personer på 67 år og derover, der modta-
ger hjemmehjælp (pct.)
2
1.042.300
112.500
2021
1.060.000
116.400
2022
1.076.700
118.600
2023
1.094.400
120.400
Andelen af personer i alderen 67 år og derover, som mod-
tager hjemmehjælp, er således tilnærmelsesvis uændret fra
2020 til 2023,
jf. tabel 2.2.
11
11
11
11
Anm. : Grundlaget er månedlige digitale indberetninger fra kommunerne med varierede dækning. Hvis data mangler
for de private leverandører, er der anvendt imputering af visiteret hjælp. Antallene er beregnet på baggrund af
godkendte tal fra 97 kommuner samt visiteret hjælp for 1 kommune gange andel mellem visiteret og leveret hjælp for
godkendte kommuner. Tabellen er afrundet til nærmeste hundrede.
1 Antallet af personer i alderen 67 og derover er opgjort for 4. kvartal.
2 Bemærk at andel personer, der modtager hjemmehjælp, er beregnet før afrunding til nærmest hundrede.
Kilde: Danmarks Statistiks, AED023 og FOLK1A.
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Redegørelse om ældreområdet 2025, fra ældreministeren
3012683_0007.png
7
Privat levering af hjemmehjælp
I dag har hjemmehjælpsmodtagere frit valg mellem mindst
to leverandører af personlig pleje, praktisk hjælp og madser-
vice. Med ældreloven udvides det frie valg til at omfatte
helhedsplejen, ligesom madservice fortsat vil være omfattet
af det frie valg.
Blandt alle modtagere af hjemmehjælp i alderen 67 år og
derover benyttede 42,9 pct. sig i 2023 af en privat leveran-
dør. Det er særligt modtagere af praktisk hjælp samt modta-
gere, som både modtager personlig pleje og praktisk hjælp,
der benytter sig af en privat leverandør.
Således valgte 47,3 pct. af hjemmehjælpsmodtagere, der
udelukkende modtager praktisk hjælp, og 45,2 pct. af hjem-
mehjælpsmodtagere, der både modtager personlig pleje og
praktisk hjælp, en privat leverandør i 2023. Det tilsvaren-
de tal blandt de hjemmehjælpsmodtagere, der udelukkende
modtog personlig pleje, var 8,2 pct. i 2023,
jf. tabel 2.3.
Andelen af hjemmehjælpsmodtagere i alderen 67 år og der-
over, der benytter sig af en privat leverandør har været sti-
gende over en længere periode. Mellem 2011 og 2023 er
andelen steget fra 33,4 pct. til 42,9 pct. Der ses særligt en
stigning blandt personer, der både modtager personlig pleje
og praktisk hjælp, hvor andelen er steget fra 28,1 pct. 2011
til 45,2 pct. i 2023.
Tabel 2.3
Udvikling i andel af hjemmehjælpsmodtagere i alderen 67 år og derover, der benytter privat leverandør (pct.),
2011-2023
2011
Modtagere, der udelukkende modtager per-
sonlig pleje
Modtagere, der udelukkende modtager prak-
tisk hjælp
Modtagere, der modtager både personlig
pleje og praktisk hjælp
Modtagere, der udelukkende modtager mad-
service
Samlet andel modtagere af hjemmehjælp,
der benytter privat leverandør
5,4
2014
8,5
2017
9,0
2020
8,7
2023
8,2
44,0
48,2
44,0
43,4
47,3
28,1
34,1
32,5
39,5
45,2
-
-
-
-
37,1
33,4
37,5
34,8
38,1
42,9
Anm. : Tabellen er udarbejdet på baggrund af data over visiterede hjemmehjælpsmodtagere. Data for visitation til
madservice er kun tilgængeligt for 2023. Andel er beregnet ud fra borgerens hjælp i alt. I gruppen
Modtagere, der
modtager både personlig pleje og praktisk hjælp
kan der derfor være modtagere, der udelukkende får praktisk hjælp
fra en privat leverandør og udelukkende personlig pleje fra en kommunal leverandør.
Kilde: Danmarks Statistik, AED12.
3. Plejehjemsområdet
Plejehjemsområdet udgør en væsentlig del af den kommuna-
le indsats på ældreområdet. I dette afsnit ses nærmere på an-
tallet af plejehjem og plejehjemspladser, ældre på venteliste
til plejehjem samt brugertilfredsheden blandt plejehjemsbe-
boere.
Antal plejehjem og plejehjemspladser
I 2024 var der i alt 941 plejehjem målrettet ældre, hvilket
omfatter kommunale og selvejende plejehjem samt fripleje-
hjem. Der var i alt godt 43.800 plejehjemspladser, svarende
til 47 pladser i gennemsnit pr. plejehjem,
jf. tabel 3.1.
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Redegørelse om ældreområdet 2025, fra ældreministeren
3012683_0008.png
8
Tabel 3.1
Antal plejehjem og plejehjemspladser målrettet ældre, 2020-2024
2020
Plejehjem
Plejehjemspladser
Antal beboere på 67 år og derover
939
43.500
38.100
2021
943
43.300
37.800
2022
942
43.600
37.900
2023
947
43.900
38.000
2024
941
43.800
38.100
Anm. : Antallet af plejehjem er opgjort pr. ultimo november 2020-2023 og ultimo december 2024. Antallet af
plejehjemspladser og plejehjemsbeboere er opgjort pr. 1. januar i opgørelsesåret. Alderen er ligeledes beregnet pr.
1. januar i opgørelsesåret. Tallene er opgjort på baggrund af informationer fra Plejehjemsoversigen.dk og tal fra
Sundhedsdatastyrelsen. Tabellens rækker ”Plejehjemspladser” og ”Antal beboere på 67 år og derover” er afrundet til
nærmeste hundrede.
Kilde: Plejehjemsoversigten.dk og egne beregninger baseret på tal fra Plejehjemsdata (10. januar 2025) og CPR-regi-
steret (21. januar 2025) fra Sundhedsdatastyrelsen.
Der var i 2024 knap 38.100 personer, som boede på pleje-
hjem, hvilket er lidt flere end i 2023. Antallet af plejehjems-
beboere har ligget nogenlunde stabilt mellem mindst 37.800
og højest 38.100 i perioden 2020-2024 og har hermed ikke
ændret sig meget de seneste fem år,
jf. tabel 3.1.
Andelen af befolkningen på 67 år og derover, der bor på
plejehjem, er dog faldet med 0,3 procentpoint fra 3,7 pct. i
2020 til 3,4 pct. i 2024,
jf. tabel 3.2.
Tabel 3.2
Antal og andel af personer i befolkningen i alderen 67 år og derover, som bor på plejehjem, 2020-2024
2020
Antal personer i alderen 67 og derover
1
Antal beboere på 67 år og derover
Andel personer på 67 år og derover, der
bor på plejehjem (pct.)
1.042.300
38.100
3,7
2021
1.060.000
37.800
3,6
2022
1.076.700
37.900
3,5
2023
1.094.400
38.000
3,5
2024
1.111.900
38.100
3,4
Anm. : Se anmærkning til tabel 3.1 for opgørelse af plejehjemsbeboere.
1
Folketallet er opgjort for 4. kvartal i året. Tabellen er afrundet til nærmeste hundrede.
Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Plejehjemsdata (10. januar 2025) og CPR-registeret (21. januar 2025) fra
Sundhedsdatastyrelsen samt FOLK1 fra Danmarks Statistik.
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Redegørelse om ældreområdet 2025, fra ældreministeren
3012683_0009.png
9
Visitation og ældre på venteliste til plejehjem
Borgere, der bliver visiteret til en plejehjemsplads, optages
på en venteliste, indtil de tildeles en plads. Plejehjemsplad-
serne bliver tildelt efter behov. Borgere, der er visiteret til en
plejehjemsplads, har ret til frit at vælge plejehjem.
I 2009 trådte plejeboliggarantien i kraft. Plejeboliggarantien
giver personer i alderen 67 år og derover, der er visiteret
til en plejehjemsplads, en garanti for et tilbud om en bo-
lig senest to måneder efter visitationen. Plejeboliggarantien
gælder dog ikke, hvis man ønsker at anvende det frie valg
og bo på et specifikt plejehjem. Borgerne, der ikke ønsker at
anvende det frie valg, kommer på den generelle venteliste til
en plejehjemsplads i kommunen, mens borgerne, der ønsker
at benytte deres frie valg, kommer på en venteliste til det
konkrete plejehjem.
Tabel 3.3
I 2023 havde godt 19.100 personer i alderen 67 år og dero-
ver på et tidspunkt i løbet af året været på venteliste til en
plejehjemsplads. Heraf havde godt 13.500 været på venteli-
sten for personer, som ønskede at gøre brug af det frie valg,
mens lidt over 5.600 personer har været på den generelle
venteliste. Mellem 2017 og 2023 er antallet af ældre, der
har været på venteliste til en plejehjemsplads, steget med
godt 900 personer,
jf. tabel 3.3.
Stigningen i antallet af æld-
re, som har været på en venteliste til en plejehjemsplads,
skal dog ses i lyset af, at befolkningsgruppen på 67 år og
derover har været voksende de seneste år, og det bemærkes
at andelen af ældre, som har været på en venteliste til en
plejehjemsplads er stort set den samme i perioden.
Antal og andel personer i alderen 67 år og derover, der har været på venteliste til en plejehjemsplads, fordelt
på personer som gør brug af det frie valg, fra 2017-2023
Udvikling
2017
Antal
Der gør brug af frit valg
Der ikke gør brug af de frie valg (generelle venteliste)
Personer i alt på venteliste
Andel
Der gør brug af frit valg
Der ikke gør brug af de frie valg (generelle venteliste)
Personer i alt på venteliste
13.500
4.700
18.200
1,4 pct.
0,5 pct.
1,9 pct.
13.500
5.600
19.100
1,2 pct.
0,5 pct.
1,7 pct.
0
900
900
-0,2 pct. point
0,0 pct. point
-0,2 pct. point
2023
2017-2023
Anm. : Tallene er baseret på indberetninger fra 97 kommuner i 2017 og 2023. I 2017 er der en enkelt kommune, som
mangler at indberette data, hvorfor data fra denne kommune også er fjernet i 2023. Danmarks Statistik udregner det
samlede antal personer, der har været på venteliste som summen af personerne på de to lister. Andelen er beregnet
som antal på venteliste sat i forhold til den samlede befolkningsgruppe på 67 år og derover. Antal er afrundet til
nærmeste hundrede.
Kilde: Danmarks Statistik, AED16 og FOLK1A samt egne beregninger.
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Redegørelse om ældreområdet 2025, fra ældreministeren
3012683_0010.png
10
4. Økonomi
Kommunernes økonomiske rammer, herunder serviceram-
men, der også dækker ældreområdet, aftales hvert år for
kommunerne under ét i de årlige forhandlinger mellem rege-
ringen og KL om kommunernes økonomi. Det er herefter op
til den enkelte kommunalbestyrelse at fastlægge og vedtage
et budget, hvor de økonomiske ressourcer fordeles mellem
ældreområdet og andre kommunale velfærdsområder ud fra
lokale prioriteringer og under hensyntagen til den samlede
serviceramme.
De kommunale regnskaber giver mulighed for at følge ud-
viklingen i udgifterne til ældreområdet, som blandt andet
omfatter udgifter til hjemmehjælp for borgere i eget hjem,
udgifter til beboere på plejehjem samt kommunal sygepleje
mv.
De samlede offentlige udgifter til ældreområdet udgjorde
58,2 mia. kr. i 2023. Tallet er i perioden 2019-2023 steget
med i alt 4,6 mia. kr.
Udgifterne til ældreområdet kan underopdeles yderlige-
re. En væsentlig del af udgifterne til beboere på plejehjem
opgøres som udgifter til hjemmehjælp undtaget frit valg
mv., hvilket i 2023 udgjorde omkring halvdelen af de samle-
de offentlige udgifter til ældreområdet svarende til 28,9 mia.
kr. Udgifterne til hjemmehjælp og rehabiliteringsforløb for
ældre bosiddende i eget hjem var 15,5 mia. kr. i 2023, mens
udgifter til kommunal sygepleje udgjorde 7,5 mia. kr.
Stigningen i de samlede udgifter mellem 2019 og 2023 skyl-
des særligt en stigning i udgifterne til hjemmehjælp undtaget
frit valg mv. på 2,1 mia. kr., mens udgifter til kommunal
sygepleje er steget med 1,2 mia. kr., og udgifter til hjemme-
hjælp og rehabiliteringsforløb i eget hjem er steget med 0,7
mia. kr. i samme periode,
jf. tabel 4.1.
Tabel 4.1
De samlede offentlige udgifter til ældreområdet i mia. kr., 2019-2023 (25-pl)
Udvikling
2019
2020
2021
2022
2023
2019-2023
Hjemmehjælp undtaget frit
valg mv.
Hjemmehjælp og rehabilite-
ringsforløb i eget hjem
Kommunal sygepleje
Aflastningstilbud og forebyg-
gende hjemmebesøg mv.
Hjælpemidler mv.
Plejevederlag mv.
I alt
26,8
28,3
28,6
29,2
28,9
2,1
14,9
6,3
2,9
2,4
0,2
53,6
15,0
6,8
3,1
2,5
0,2
55,8
15,7
7,1
3,2
2,4
0,2
57,2
15,8
7,1
3,3
2,4
0,2
58,1
15,5
7,5
3,4
2,5
0,2
58,2
0,7
1,2
0,5
0,1
0,0
4,6
Anm. : Udgifterne er opgjort som de samlede offentlige nettodriftsudgifter på baggrund af kommunernes regnska-
ber. Opgjort for hovedfunktion 5.30 Tilbud til ældre i den kommunale kontoplan (udgifter forbundet med en række
kommunale tilbud, der i overvejende grad gives til ældre), dranst 1 fx udgiftsarten tjenestemandspensioner mv. Der er
ikke korrigeret for meropgaver i medfør af DUT mv. Summen afviger fra i alt som følge af afrunding. Hjemmehjælp
undtaget frit valg mv. er opgjort som funktion 5.30.27. Hjemmehjælp og rehabiliteringsforløb i eget hjem er opgjort
som funktion 5.30.26. Kommunal sygepleje er opgjort som funktion 5.30.28. Aflastningstilbud og forebyggende
hjemmebesøg mv. er opgjort som funktion 5.30.29. Hjælpemidler mv. er opgjort som funktion 5.30.31. Plejevederlag
mv. er opgjort som funktion 5.30.36. Udgifter til kommunal sygepleje er i kommunernes kontoplan ikke afgrænset til
ældre personer særskilt.
Kilde: Danmarks Statistik, REGK100, og egne beregninger.
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Redegørelse om ældreområdet 2025, fra ældreministeren
3012683_0011.png
11
Sættes udgifterne til ældreområdet i forhold til antallet
af ældre, er udgifterne faldet med 0,9 pct. i perioden
2020-2023 opgjort pr. indbygger i alderen 67 år og derover.
Faldet ses særligt i 2023, hvor de kommunale udgifter pr.
indbygger er faldet med 1,4 pct.
jf. tabel 4.2.
Tabel 4.2
De gennemsnitlige udgifter til det kommunale ældreområde opgjort pr. 67+-årig, fra 2020-2023 (kr., 25-pl)
2020
Beløb (kr.)
Ændring (pct.)
54.400
-
2021
54.700
0,6
2022
54.700
-0,1
2023
53.900
-1,4
2020-2023
-500
-0,9
Anm. : Udgifterne omfatter personlig og praktisk hjælp og madservice til ældre, pleje og omsorg m.v. af primært
ældre, hjemmesygepleje, forebyggende indsats samt aflastningstilbud målrettet mod primært ældre, hjælpemidler m.v.
til ældre samt plejevederlag og hjælp til sygeartikler o. lign. ved pasning af døende i eget hjem. Nettodriftsudgifter på
hovedfunktion 5.30 pr. 67+-årig. Beløbene er afrundet til nærmeste hundrede.
Kilde: Danmarks Statistik.
Udgifterne i tabel 4.1 og tabel 4.2 udgør de samlede kom-
munale serviceudgifter på ældreområdet, og indeholder de
bevillinger under finansloven, som løbende omlægges til
generel kommunal finansiering, jf. boks 4.1.
Boks 4.1
Løft af kommunernes serviceudgifter til ældreområdet, der følger af finanslovsaftalerne, placeret under det statslige
delloft for driftsudgifter
Udgifterne på ældreområdet i tabel 4.1 og tabel 4.2 er opgjort ekskl. løft af de kommunale serviceudgifter til ældreområdet,
der følger af finanslovsaftalerne, og som ligger under det statslige delloft for driftsudgifter. Løft, der er placeret under
det statslige delloft for driftsudgifter, udmøntes som statslige driftstilskud efter ansøgning og fremgår derfor ikke af de
kommunale serviceudgifter, da disse opgøres som nettodriftsudgifter, hvor statslige driftstilskud og udgifter udlignes. En
del af udviklingen i kommunernes serviceudgifter på ældreområdet kan derfor ses i lyset af, at løft, der følger af finanslovs-
aftalerne, løbende omlægges til generel kommunal finansiering og dermed bliver afspejlet i opgørelsen af kommunernes
serviceudgifter.
Tema 1: Rekruttering og velfærdsteknologi
Den demografiske udvikling i Danmark betyder, at de ældre
bliver flere og lever længere.
Med ældrereformen tilføres kommunerne 1 mia. kr. årligt
(fuldt indfaset i 2027) til et kvalitetsløft, der skal bidrage til
at fastholde og rekruttere medarbejdere ved blandt andet at
sikre, at det er attraktivt at arbejde i ældreplejen. Derudover
er det som led i ældrereformen aftalt, at der skal udarbejdes
en national strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i
ældreplejen.
Velfærdsteknologi kan være med til at frigøre vigtige res-
sourcer og tid hos medarbejderne – eksempelvis ved udbre-
delse af robotstøvsugere der kan afhjælpe personale med
rengøring, skærmbesøg der kan spare transporttid, eller lifte
som skåner medarbejdere for tunge løft.
Under dette tema beskrives sammensætningen af persona-
let i ældreplejen og deres holdning og forventninger til vel-
færdsteknologi.
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Redegørelse om ældreområdet 2025, fra ældreministeren
3012683_0012.png
12
5. Personale og rekruttering
Medarbejderne på ældreområdet består af en række faggrup-
per, som omfatter social- og sundhedshjælpere, social- og
sundhedsassistenter, sygeplejersker samt ergoterapeuter og
fysioterapeuter.
Herudover er der en del medarbejdere, der ikke er uddannet
inden for social- og sundhedssektoren. De største faggrupper
er social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassi-
stenter, som dette afsnit beskriver nærmere.
Medarbejdere ansat på ældreområdet i kommunerne
I 2024 var der ansat godt 60.500 social- og sundhedsmedar-
bejdere, 10.800 sygeplejersker samt 1.400 ergoterapeuter og
900 fysioterapeuter på ældreområdet i kommunerne,
jf. tabel
5.1.
Mellem 2019 og 2024 er antallet af social- og sundhedsmed-
arbejdere steget med godt 1.200. Antallet af sygeplejersker
er tilsvarende steget med godt 400 medarbejdere, mens er-
goterapeuter og fysioterapeuter begge er steget med hhv. ca.
200 og 300 medarbejdere. Stigningen i antallet af social-
og sundhedsmedarbejdere dækker over en stigning i antallet
af social- og sundhedsassistenter, en stigning i antallet af
ikke-uddannede social- og sundhedsmedarbejdere og et fald
blandt de øvrige personalegrupper. Antallet af både sygeple-
jersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter på ældreområdet i
kommunerne er steget fra 2019 til 2024.
Tabel 5.1
Medarbejdere ansat på ældreområdet i kommunerne, 2019-2024
Ændring
Udvikling
(2019-2024)
Personale-
gruppe
Social- og
sundhedsper-
sonale
Stilling
2019
2024
Antal
Pct.
Social- og sundhedsassi-
stenter
Social- og sundhedshjælpe-
re
Øvrige personalegrupper
Ikke-uddannet social- og
sundhedspersonale
I alt
20.536
21.068
532
2,6 pct.
28.366
3.801
6.639
59.342
27.745
2.446
9.319
60.578
-620
-1.355
2.680
1.236
-2,2 pct.
-35,7 pct.
40,4 pct.
2,1 pct.
Sygeplejer-
sker
Sygeplejersker
8.708
(ikke-ledende)
Ledende sygeplejersker
I alt
1.629
10.337
1.749
10.774
120
437
7,4 pct.
4,2 pct.
9.024
317
3,6 pct.
Ergoterapeu-
ter
Ergoterapeuter
1.072
(ikke-ledende)
Ledende ergoterapeuter
99
136
37
37,4 pct.
1.238
166
15,5 pct.
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Redegørelse om ældreområdet 2025, fra ældreministeren
3012683_0013.png
13
I alt
Fysioterapeu-
ter
Fysioterapeuter
1.172
1.374
202
17,2 pct.
588
(ikke-ledende)
Ledende fysioterapeuter
I alt
88
675
812
224
38,1 pct.
123
935
36
260
39,8 pct.
38,5 pct.
Anm. : Medarbejdere er opgjort som fuldtidsbeskæftigede, dvs. at både deltids- og heltidsansatte indgår i opgørelsen,
men er vægtet i forhold til deres arbejdstid. Opgjort i oktober, ekskl. elever og ekstraordinært ansatte. Ældreområdet er
afgrænset til hovedfunktion 5.30 Tilbud til ældre i den kommunale kontoplan (aktuel struktur). Øvrige personalegrup-
per omfatter samtlige øvrige stillingskategorier under overenskomstområdet Social- og sundhedspersonale, KL, som
blandt andet indeholder, plejehjemsassistenter, sygehjælpere og hjemmehjælpere.
Kilde: Kommunernes og Regionernes løndatakontor (KRL) og egne beregninger.
Andelen af ikke-uddannede social- og sundhedsmedarbejde-
re udgør knap 15 pct. af den samlede gruppe af social- og
sundhedsmedarbejdere i 2024 mod godt 11 pct. i 2019,
jf.
figur 5.1.
Ikke-uddannede social- og sundhedsmedarbejdere
omfatter medarbejdere, der udfører lignende opgaver som
social- og sundhedsmedarbejdere, men ikke har en uddan-
nelse inden for området.
Figur 5.1
Fordelingen af social- og sundhedspersonale ansat på ældreområdet i 2019 og 2024
Det kan være medarbejdere, der eksempelvis har en gymna-
sial uddannelse som højest fuldførte uddannelse, men det
kan også være medarbejdere med en pædagogisk uddannel-
se, der er ansat som social- og sundhedsmedarbejdere.
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Redegørelse om ældreområdet 2025, fra ældreministeren
3012683_0014.png
14
Anm. : Medarbejdere er opgjort som fuldtidsbeskæftigede, dvs. at både deltids- og heltidsansatte indgår i opgørelsen, men er
vægtet i forhold til deres arbejdstid. Opgjort i oktober, ekskl. elever og ekstraordinært ansatte. Ældreområdet er afgrænset til
hovedfunktion 5.30 Tilbud til ældre i den kommunale kontoplan (aktuel struktur). Øvrige personalegrupper omfatter samtlige
øvrige stillingskategorier under overenskomstområdet Social- og sundhedspersonale, KL, som blandt andet indeholder, pleje-
hjemsassistenter, sygehjælpere og hjemmehjælpere.
Kilde: Kommunernes og Regionernes løndatakontor (KRL) og egne beregninger.
Medarbejdere på deltid
Blandt medarbejderne på ældreområdet i kommunerne ar-
bejder en stor andel på deltid. I den største medarbejder-
gruppe, social- og sundhedsmedarbejdere, arbejder 71 pct.
på deltid, mens 21 pct. arbejder på heltid.
Hertil arbejder en mindre andel på 8 pct. som timelønne-
de. Blandt alle kommunalt ansatte arbejder 38 pct. på deltid,
og 58 pct. arbejder på heltid, mens en mindre andel på 4 pct.
arbejder som timelønnede,
jf. figur 5.2.
Figur 5.2
Andel på deltid og heltid samt timelønnede blandt social- og sundhedsmedarbejdere ansat på ældreområdet i kommu-
nerne, 2024
Anm. : Opgjort som fuldtidsbeskæftigede i oktober 2024, ekskl. elever og ekstraordinært ansatte. Ældreområdet er afgrænset
til hovedfunktion
5.30 Tilbud til ældre
i den kommunale kontoplan. Social- og sundhedspersonale omfatter overenskomstom-
rådet
Social- og sundhedspersonale, KL.
Kilde: Kommunernes og Regionernes løndatakontor (KRL) og egne beregninger.
Rekrutteringsforsøg
I figur 5.3 ses andelen af ikke-besatte rekrutteringsforsøg
blandt social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassi-
stenter samt på tværs af alle stillingskategorier.
Som det fremgår, blev stillingen som social- og sundhedsas-
sistent ikke besat i 12 pct. af rekrutteringsforsøgene i 2024,
hvilket dog er markant lavere end niveauet i 2021, der var
på 30 pct.
For social- og sundhedshjælpere blev stillingen ikke besat i
15 pct. af rekrutteringsforsøgene i 2024, hvilket ligeledes er
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Redegørelse om ældreområdet 2025, fra ældreministeren
3012683_0015.png
15
lavere sammenlignet med 2021, hvor tallet var 28 pct. Sam-
menlignet med social- og sundhedsassistenterne og social-
og sundhedshjælperne har andelen af ikke-besatte rekrutte-
ringsforsøg på tværs af alle stillingskategorier været lavere i
hele perioden fra 2021 til 2024.
Figur 5.3
Andel ikke-besatte rekrutteringsforsøg blandt social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere i perioden
2021 til 2024
Anm. : Data beregnes pba. svar fra STAR’s rekrutteringssurvey, hvor virksomheder (herunder kommunale, regionale og
private), der har slået stillinger op som elektroniske jobopslag, bliver spurgt til, om deres forsøg på at rekruttere har været
succesfulde eller forgæves. ”Andel ikke besatte rekrutteringsforsøg” viser andelen af rekrutteringsforsøg, hvor responden-
ten/virksomheden har svaret, at ansøgningsprocessen er afsluttet, og det ikke lykkedes at besætte stillingen, ud af det samlede
antal rekrutteringsforsøg.
Kilde: Jobindsats.dk, som bygger på data fra STAR’s rekrutteringssurvey, og egne beregninger.
Som figur 5.4 viser, blev 5 pct. af stillingerne for social-
og sundhedsassistenter og 10 pct. af stillingerne for social-
og sundhedshjælpere i 2024 besat af medarbejdere uden alle
de ønskede kvalifikationer, hvilket dog er et fald fra 2021,
hvor tallet for social- og sundhedsassistenter var 10 pct. af
stillingerne, mens det var 12 pct. af stillingerne for social-
og sundhedshjælpere.
Blandt alle rekrutteringsforsøg på tværs af stillingskategori-
erne blev 12 pct. besat af medarbejdere uden alle de ønskede
kvalifikationer i 2024, hvilket således er højere sammenlig-
net med både hhv. social- og sundhedsassistenter og social-
og sundhedshjælpere i samme år,
jf. figur 5.4.
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Redegørelse om ældreområdet 2025, fra ældreministeren
3012683_0016.png
16
Figur 5.4
Andel af stillinger besat af medarbejdere uden alle de ønskede kvalifikationer i perioden 2021 til 2024
Anm. : Data beregnes pba. svar fra STAR’s rekrutteringssurvey, hvor virksomheder (herunder kommunale, regionale og
private), der har slået stillinger op som elektroniske jobopslag, bliver spurgt til, om deres forsøg på at rekruttere har været
succesfulde eller forgæves. ”Andel af stillinger besat af medarbejdere uden alle de ønskede kvalifikationer” viser andelen
af rekrutteringsforsøg, hvor respondenten/virksomheden har svaret, at den ledige stilling blev besat, men at medarbejderen
ikke havde alle de ønskede kvalifikationer, ud af de samlede antal rekrutteringsforsøg.
Kilde: Jobindsats.dk, som bygger på data fra STAR’s rekrutteringssurvey, og egne beregninger.
6. Velfærdsteknologi
Velfærdsteknologi dækker over en bred vifte af teknologier,
der både omfatter teknologier, der understøtter relationen
mellem borger, medarbejder og offentlig myndighed, samt
borgernære teknologier, der kan hjælpe borgeren i de dag-
lige gøremål med henblik på at øge frihed og livskvalitet.
Teknologierne har et stort potentiale for at kunne give de
ældre større autonomi og frigive ressourcer i ældreplejen,
men for at kommunerne for alvor kan lykkes med imple-
menteringen, skal medarbejderne i ældreplejen også være
parate til omstillingen.
For at undersøge plejepersonalets holdning til velfærdstek-
nologi gennemførte FOA i april og maj 2024 en analyse,
hvor mere end 1.000 ansatte i ældreplejen blev stillet for-
skellige spørgsmål om velfærdsteknologi. Deltagerne omfat-
tede blandt andet social- og sundhedsassistenter, social- og
sundhedshjælpere og hjemmehjælpere, der enten var ansat
på et plejecenter eller i hjemmeplejen. Overordnet udtryk-
te plejepersonalet en positiv holdning over for brugen af
velfærdsteknologi, idet 82 pct. gav udtryk for, at de enten
er positivt eller overvejende positivt indstillet over for vel-
færdsteknologi,
jf. figur 6.1.
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Redegørelse om ældreområdet 2025, fra ældreministeren
3012683_0017.png
17
Figur 6.1
Holdning til velfærdsteknologi blandt ansatte i ældreplejen
Anm. : Antal svar: 1.064. Respondenterne blev spurgt:
”Er du i alt positivt eller negativt indstillet over for brugen af
velfærdsteknologi i ældreplejen.
Stikprøven er undersøgt for repræsentativitet på parametrene sektor, tillidshverv og alder. Den
gennemsnitlige alder blandt respondenterne er højere sammenlignet med den gennemsnitlige alder for de ansatte i ældreple-
jen. Kost- og Servicesektoren og Pædagogisk Sektor er underrepræsenterede, mens Social- og Sundhedssektoren og Teknik-
og Servicesektoren er overrepræsenterede blandt respondenterne.
Kilde: FOA (2024): ”Velfærdsteknologi i ældreplejen”. Figuren bygger på data fra en medlemsundersøgelse blandt FOA-med-
lemmer.
Ligeledes svarede lidt over halvdelen af de adspurgte, at
de enten er helt enige eller delvist enige i, at de forventer
velfærdsteknologi fremover vil betyde, at de får mere tid til
de borgernære opgaver,
jf. figur 6.2.
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Redegørelse om ældreområdet 2025, fra ældreministeren
3012683_0018.png
18
Figur 6.2
Ansatte i ældreplejens forventning til at velfærdsteknologi giver mere tid til borgernære opgaver
Anm. : Antal svar: 1.064. Respondenterne blev spurgt: ”Hvor enig er du i følgende udsagn? - Jeg forventer, at velfærdstekno-
logi fremover vil betyde, at jeg får mere tid til de borgernære opgaver”. Stikprøven er undersøgt for repræsentativitet på
parametrene sektor, tillidshverv og alder. Den gennemsnitlige alder blandt respondenterne er højere sammenlignet med den
gennemsnitlige alder for de ansatte i ældreplejen. Kost- og Servicesektoren og Pædagogisk Sektor er underrepræsenterede,
mens Social- og Sundhedssektoren og Teknik- og Servicesektoren er overrepræsenterede blandt respondenterne.
Kilde: FOA (2024): ”Velfærdsteknologi i ældreplejen”. Figuren bygger på data fra en medlemsundersøgelse blandt FOA-med-
lemmer.
Tema 2: Brugertilfredshed og kvalitet
Som led i ældreformen er det besluttet, at der løbende
skal gennemføres nationale brugertilfredshedsundersøgelser,
ligesom der indføres et nyt tværkommunalt læringsorienteret
tilsyn.
Dette afsnit skitserer den oplevede tilfredshed i bruger-
tilfredshedsundersøgelsen på hjemmeplejeområdet i 2025
samt det midlertidige statslige ældretilsyns vurdereringer af
plejeenheder i 2024.
7. Brugertilfredshed blandt hjemmehjælpsmodtagere
Som led i ældrereformen gennemføres der brugertilfreds-
hedsundersøgelser på plejehjemsområdet og hjemmehjælps-
området hvert andet år. I brugertilfredshedsundersøgelserne
får samtlige borgere, der modtager hjælp i eget hjem eller er
bosiddende på plejehjem, en invitation til at give deres me-
ning til kende om ældreplejen. Det er en markant ændring
fra tidligere brugertilfredshedsundersøgelser på ældreområ-
det, hvor undersøgelserne var baseret på stikprøver.
I undersøgelserne indgår spørgsmål om ældrereformens cen-
trale værdier. Spørgsmålene omhandler bl.a. borgerens selv-
bestemmelse, kontinuitet i hjælpen, tillid til medarbejdere
samt samarbejdet med pårørende.
I perioden november 2024 til februar 2025 indsamlede Dan-
marks Statistik besvarelser blandt borgere, der modtager
hjemmehjælp. Samlet blev ca. 123.000 borgere, der mod-
tager hjemmehjælp, spurgt, om de ville deltage i undersø-
gelsen. Cirka 53.000 borgere besvarede spørgsmålene, hvil-
ket gav en svarprocent på ca. 43 pct. Dataindsamlingen
for brugertilfredshedsundersøgelsen på plejehjemsområdet
løber fra januar 2025 til maj 2025.
Tilfredshed med personlig pleje
De foreløbige resultater af brugertilfredshedsundersøgelsen
i 2025 vedr. hjemmehjælpsmodtagere viser, at borgerne ge-
nerelt er tilfredse med den personlige pleje, som de modta-
ger. Af de adspurgte borgere var 36,8 pct. meget tilfredse,
mens 47,8 pct. var tilfredse med den personlige pleje, de
modtog. Modsat var 4,9 pct. af de adspurgte utilfredse, mens
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Redegørelse om ældreområdet 2025, fra ældreministeren
3012683_0019.png
19
1,3 pct. var meget utilfredse med den personlige pleje, som
de modtog,
jf. figur 7.1.
Figur 7.1
Foreløbige resultater af brugertilfredshedsundersøgelse for hjemmehjælp i 2025, herunder tilfredshed med personlig
pleje (eksempelvis hjælp til bad eller påklædning)
Anm. : Dataindsamlingen er foretaget ved brug af web- og telefoninterviews udført af Danmarks Statistik. Respondenterne
blev spurgt ”Hvor
tilfreds eller utilfreds er du med den hjælp, du får til personlig pleje? Personlig pleje kan fx være hjælp til
bad eller påklædning.
”. Spørgeskemaet er pilottestet inden dataindsamlingen er påbegyndt.
Kilde: Danmarks Statistik, Brugertilfredshedsundersøgelse i 2025 blandt modtagere af hjemmehjælp samt egne beregninger.
8. Ældretilsynet
Ældretilsyn fra og med den 1. juli 2025
Som en del af ældrereformen forenkles tilsynet med ældre-
plejen. Fra den 1. juli 2025 erstatter et nyt og tværkommu-
nalt tilsyn kommunernes nuværende tilsyn med de kommu-
nale opgaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86, jf.
servicelovens §§ 151-151 c, og det midlertidige statslige
ældretilsyn.
Det nye ældretilsyn vil have til formål at støtte plejeenheder
og leverandører i at sikre kvalitet i helhedsplejen. Det vil
ske igennem læringsorienteret dialog, bistand med rådgiv-
ning og sparring om kvalitet i helhedsplejen, samt ved at
føre tilsyn med plejeenhedernes og leverandørernes kvalitet
i helhedsplejen.
Ældretilsyn frem til den 1. juli 2025
Frem til den 1. juli 2025 fører kommunerne tilsyn med de
kommunale opgaver i hver af de 98 kommuner. Endvidere
fører Styrelsen for Patientsikkerhed et statsligt ældretilsyn
med kvaliteten af den personlige hjælp, omsorg og pleje
efter servicelovens §§ 83-87, som ydes på kommunale og
private enheder.
Det statslige ældretilsyn
Det statslige tilsyn udføres af Styrelsen for Patientsikkerhed
og omfatter bl.a. tilbud om personlig og praktisk hjælp og
madservice, rehabiliteringsforløb, afløsning og aflastning,
midlertidige ophold, socialpædagogisk bistand samt genop-
træning og vedligeholdelsestræning.
Tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at styrelsen i
2024 foretog 217 ældretilsyn. Heraf var 163 planlagt ud fra
stikprøver, mens 39 blev foretaget som reaktive tilsyn ud fra
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Redegørelse om ældreområdet 2025, fra ældreministeren
3012683_0020.png
20
konkrete bekymringer for den fornødne kvalitet – eksempel-
vis efter bekymringshenvendelser om bestemte plejeenheder
eller efter kritisk omtale af en plejeenhed i pressen. Endelig
blev 15 tilsyn foretaget som opfølgning efter, at Styrelsen
for Patientsikkerhed tidligere havde udstedt påbud til en
plejeenhed om at rette op på større eller kritiske problemer
af betydning for den fornødne kvalitet,
jf. figur 8.1.
Figur 8.1
Antal ældretilsyn udført i 2024, fordelt på typer af plejeenheder
Anm. : Opgørelse udarbejdet af Styrelsen for Patientsikkerhed på Ældreministeriets forespørgsel.
Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed.
I forbindelse med tilsynene vurderes plejeenhederne over-
ordnet ud fra fire kategorier i forhold til den fornødne kvali-
tet af den social- og plejefaglige indsats.
De fire kategorier er:
–
Ingen problemer
af betydning for den fornødne kvalitet,
–
mindre problemer
af betydning for den fornødne kvali-
tet,
–
større problemer
af betydning for den fornødne kvalitet
– samt
kritiske problemer
af betydning for den fornødne
kvalitet.
Samlet set var der ved 45 pct. af ældretilsynene
ingen pro-
blemer
af betydning for den fornødne kvalitet, mens der ved
50 pct. af tilsynene var
mindre problemer
af betydning for
den fornødne kvalitet. Ved 5 pct. af ældretilsynene var der
større problemer,
hvilket udløste et påbud til plejeenheden
om at rette op på problemerne inden for en nærmere fastsat
tidsfrist,
jf. figur 8.2.
Et påbud vil blive fulgt op af et nyt
tilsyn.
I 2024 var der ingen af tilsynsbesøgende, som mundede ud i
vurderingen
kritiske problemer
af betydning for den fornød-
ne kvalitet,
jf. figur 8.2.
Det vil sige, at der ikke var nogen
plejeenheder med alvorlige mangler inden for alle tilsynets
temaer, og at kvaliteten af den social- og plejefaglige indsats
ikke blev vurderet som kritisk ved nogle tilsynsbesøg. Ved
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Redegørelse om ældreområdet 2025, fra ældreministeren
3012683_0021.png
21
kritiske problemer
udsteder Styrelsen for Patientsikkerhed
et påbud om at rette op på problemerne, ligesom styrelsen
kan påbyde plejeenheden helt eller delvist at indstille aktivi-
teten. Styrelsen for Patientsikkerhed følger udviklingen tæt i
sådanne sager. Der følges altid op med et nyt tilsyn.
Figur 8.2
Fordeling af vurderingskategorier for forskellige typer af ældretilsyn udført i 2024
Anm. : Opgørelse udarbejdet af Styrelsen for Patientsikkerhed på Ældreministeriets forespørgsel.
Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed.
Ældrereformen i praksis
Ældrereformen skaber store forandringer i ældreplejen. Vi
sætter ældreplejen fri med afsæt i reformens tre bærende
værdier: Selvbestemmelse for den ældre. Tillid til medarbej-
dere og ledere. Og et tæt samspil med pårørende, lokale
fællesskaber og civilsamfund.
Med reformen ændrer vi grundlæggende på, hvordan vi sty-
rer, leder, organiserer og dokumenterer ældreplejen. De æld-
re kan se frem til mere selvbestemmelse, og medarbejdere
og ledere får sat deres faglighed fri. Det er en frisættelsesre-
form, der ændrer ved den måde, kommunen arbejder.
I implementeringen af reformen er der også indarbejdet nye
måder at gå til statslig implementering.
En så omfattende omstilling af ældreplejen kræver en særlig
implementeringsindsats, hvor der er en inddragende, løben-
de og tæt dialog med de centrale aktører på ældreområdet.
Som led i implementeringen af ældrereformen er der derfor
nedsat en række partnerskaber med deltagelse af de centrale
aktører på ældreområdet, ligesom Ældreministeriet løbende
har fokus på at facilitere dialogen med en række af de mest
centrale aktører på området, herunder invitere dem ind i
implementeringen og opfølgningen af reformen.
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Redegørelse om ældreområdet 2025, fra ældreministeren
3012683_0022.png
22
Ældrereformen er først og fremmest en frisættelsesre-
form. Ændringerne af ældreplejen kan ikke alene ske fra
centralt hold. Derfor ligger en stor del af implementeringen
lokalt.
Reformen skal kunne mærkes, når man som ældre får besøg
af hjemmeplejeren, der spørger, hvad man har brug for. Den
skal kunne mærkes, når man som pårørende inddrages mere
i forbindelse med, at ens mor med demens flytter på pleje-
hjem.
Det er ikke den nye ældrelov, der skaber forandringen ale-
ne. Det er i høj grad medarbejderne og lederne, der skaber
forandringen ude hos den enkelte borger.
Ældreredegørelsen viser, at vi i den danske befolkning –
heldigvis – lever længere. Langt størstedelen af den ældre
befolkning har ikke brug for pleje og omsorg efter bestem-
melserne i ældreloven.
De ældre medborgere er en kæmpe ressource for vores sam-
fund. De bidrager med viden og perspektiv. Når man ser
på gruppen af frivillige, der hjælper i alle aspekter af vores
velfærdssamfund, så er en stor andel af dem ældre. Og vores
ældre skal behandles værdigt og på lige fod med alle andre,
hvad enten det gælder arbejdsmarkedet, i økonomiske for-
hold, i civilsamfundet, i sundhedsvæsenet eller i det levede
liv.
Ældrelivet skal være præget af, at der er plads til, at være
den man er, og at man har mulighed for fortsat at have et
godt og aktivt liv på trods af alder. Det skal være omdrej-
ningspunktet i de kommende års ældrepolitik.