Transportministeriets Logo
Transportministeren
Finansudvalget
Folketinget
27. august 2025
2025-3863
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 27. august 2025 stillet mig følgende
spørgsmål til aktstykket 298, som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DD).
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren uddybe, hvordan Vejdirektoratet kan bruge 6,5 mio.
kr. på administration af puljen, og hvilke overvejelser der er for at
bringe beløbet ned, så pengene i stedet kan bidrage til at få flere
nulemissionslastbiler på vejene?
Svar:
Udgiften er fastlagt på baggrund af en konkret vurdering af de ad-
ministrative omkostninger, herunder en hurtig udmøntning af et
forventeligt meget stort antal ansøgninger samt inkluderingen af
flere projekttyper. Dette omfatter: Information om og annoncering
af tilskudsmuligheden, ansøgningsmateriale, behandling af ansøg-
ninger, tilsagn om tilskud eller afslag, udbetaling af tilskud, efter-
følgende vejledning, kontrol og tilsyn samt afrapportering og eva-
luering. Herudover medfører tilføjelsen af leasing af lastbiler og la-
destandere ekstra årlige opfølgninger frem til projektperiodens af-
slutning og dermed øget administration.
Vejdirektoratet bestræber sig på at administrere ansøgningspul-
jerne effektivt. Forvaltningen af administrationsudgifter til til-
skudspuljer sker i overensstemmelse med Økonomistyrelsens Vej-
ledning om effektiv tilskudsforvaltning samt Budgetvejledningen.
Omkostningerne ved puljeadministration kan generelt nedbringes
ved tilrettelæggelse af administrativt enkle ordninger.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen