Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Finansudvalg
Dato: 25-09-2025
Enhed: Innovation, Life Science og
Digitalisering
Sagsbeh: RAT
Sagsnr.:2025 - 9288
Dok. nr.: 4522242
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 til aktstykke 319, som Folketingets
Finansudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 11. september 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren sende uddybende informationer om ”Foranalyse af løsningsmodeller
til telepalliation”,
herunder hvilke konkrete initiativer ministeren forestiller sig, at der
skal igangsættes om telepalliation?”
Svar:
Region Midtjylland skal i 2025 og 2026 gennemføre en foranalyse, der kortlægger de
eksisterende løsninger for telepalliation, og kommer med forslag til løsningsmodeller
for en national digital løsning, som bl.a. kan understøtte, at flere kræftpatienter kan
modtage palliativ rådgivning og behandling i eget hjem.
Foranalysen skal bl.a. kortlægge, hvordan der kan gøres bedre brug af oplysninger fra
borgerne selv, og hvordan patienter og sundhedsfaglige bedre kan følge med i
patientens tilstand fra patientens eget hjem.
På baggrund af foranalysen skal der i regi af Digital Sundhed Danmark udvikles en
digital løsning, som skal tages i brug i palliationsindsatsen i hele landet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde