Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28-08-2025
J nr.
2025 - 3049
Akt-id
694064
Svar på FIU Aktstk. 307 - spm. 1
Finansudvalget har i brev af d. 22. august 2025 stillet mig følgende spørgsmål 1
til Aktstk.307, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Trine Pertou Mach (EL).
§ 29 Spørgsmål 1
Det fremgår af aktstykket, at ”På § 29.22.01. Tilskud til energiforskning og §
29.24.27. Tilskud til energibesparelser omprioriteres hhv. 50,0 mio. kr. og 10,5
mio. kr., da der forventes mindreforbrug ift. den afsatte bevilling i 2025 pga. til-
bageløb som følge af annullerede tilsagn fra tidligere år, som kan genudmøn-
tes.”
Vil ministeren uddybe baggrunden for dette forventede mindreforbrug, og oplyse
om, det skal forstås sådan, at tilbageløbet er nøjagtig hhv. 50,0 mio. kr. og 10,5
mio. kr.? Hvis ikke dette er tilfældet bedes oplyst, hvor meget de givne tilbage-
løb er, hvad der kendetegnede de annullerede tilsagn, og hvorfor de blev annul-
leret. Endvidere bedes oplyst, om der også forventes et mindreforbrug i årene
fremover, herunder som følge af forventninger om flere annullerede tilsagn, eller
om dette blot forventes at gøre sig gældende for 2025.
Svar
Mange af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets tilskudsordninger admini-
streres på den vis, at der i bevillingsåret gives et tilsagn, som den tilskudsberet-
tigede så har en vis periode til at udnytte, der rækker ud over bevillingsåret.
Denne praksis er hjemlet gennem de særlige bevillingsbestemmelser på finans-
loven ”BV
2.2.11 Der kan gives tilsagn om tilskud i fremtidige finansår”.
Tilsagnet udgør de maksimale beløb, den tilskudsberettigede kan få udbetalt, og
hvis projektet, der er givet tilsagn til, enten ikke materialiserer sig eller bliver billi-
gere, vil der være et tilbageløb. Regnskabsteknisk foregår det således, at det
fulde tilsagn udgiftsføres på tilsagnstidspunktet, men det overføres først til den
tilskudsberettigede, efterhånden som milepæle i projektet nås, og udgifter kan
dokumenteres.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2