Transportministeriets Logo
Transportministeren
Finansudvalget
Folketinget
27. august 2025
2025-3864
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 26. august 2025 stillet mig følgende
spørgsmål 4 (Aktstk. 306), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DD).
Spørgsmål nr. 4:
Vil ministeren oplyse, hvem Metroselskabet forventes at sælge
grunden videre til, og hvad man forventer at salgsprisen bliver?
Svar:
Metroselskabet har indgået en betinget aftale med en investor for
byudviklingsprojektet ved København Syd Station, herunder også
videresalg af det pågældende areal, som forudsat i ændringen af lov
om Cityringen af 18. december 2018. Eftersom aftalen er betinget,
og af forretningsmæssig karakter, da er det fortsat fortroligt, hvem
den eventuelle investor for byudviklingsprojektet bliver og endvi-
dere, hvad salgsprisen bliver. Ministeriet er derfor ikke orienteret
herom.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen