Folketingets Finansudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 2059
Doknr.
39997108
Dato
01-09-2025
Folketingets Finansudvalg har d. 27. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
Aktstk. 305 – nr. 1 til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor det ikke er muligt at tildele Udviklings- og
Investeringsprogrammerne (UIP’erne) de aftalte midler for 2025, mens
evalueringen færdiggøres?
Svar:
Det er hensigten, at den igangværende evaluering skal fungere som baggrund
for stillingtagen til den fremtidige anvendelse af UIP’erne, herunder til evt.
justering eller udvikling af programmerne mhp. at understøtte en mere effektiv
og vidensbaseret indsatsudvikling på socialområdet.
Da projekter igangsat i regi af UIP’erne typisk har medført prioritering af midler i
en række år ud over indeværende år, vurderes det ikke hensigtsmæssigt at
igangsætte nye projekter før der foreligger en evaluering.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1