Folketingets Finansudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr.
13. juni 2025
Forsinket oversendelse af aktstykke om håndtering af likviditetsudfordringer
i Barsel.dk
Beskæftigelsesministeriet ønsker at oversende et aktstykke til Finansudvalget om
etablering af lånehjemmel til håndtering likviditetsudfordringer i Barsel.dk til be-
handling på udvalgsmødet den 19. juni.
Aktstykket skal sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension på vegne af Barsel.dk
kan indgå et lån, så Barsel.dk fortsat fra 2. halvår 2025 har likviditet til at kunne
udbetale lønrefusioner til private arbejdsgivere og selvstændige.
Finansudvalget havde frist onsdag den 11. juni kl. 14 for oversendelse af aktstykker
til behandling på mødet den 19. juni. Det har imidlertid ikke været muligt for Be-
skæftigelsesministeriet at oversende aktstykke inden for fristen.
Baggrunden er, at det i dialog med Finansministeriet har været nødvendigt med af-
klaring af behovet for etablering af et lån med en statsgaranti.
Jeg vil på den baggrund anmode om Finansudvalgets velvillige behandling af akt-
stykket på mødet den 19. juni. Beskæftigelsesministeriet forventer at oversende
aktstykket til Finansudvalget senest den 17. juni kl. 14.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen