Aktstykke nr.
232
Folketinget 2023-24
Afgjort den 27. juni 2024
232
Skatteministeriet.
København, den 18. juni 2024.
a.
Skatteministeriet orienterer med dette aktstykke om afslutningen af Ejendomsdataprojektet, der har
leveret og ibrugtaget leverancer, der implementerer grunddata i Skatteforvaltningen på baggrund af
grunddataaftalen
Gode grunddata til alle – en kilde til vækst og effektivisering
af 3. oktober 2012
inden for den totaløkonomiske ramme på 143,6 mio. kr. (2024-pl) ekskl. renter i 2020-2030,
jf.
fortroligt akt. I af 3. marts 2022.
Eftersom den samlede udvikling af Ejendomsdataprojektet er afsluttet, er nærværende aktstykke of-
fentligt. Fortroligheden af tidligere aktstykker om udviklingen af Ejendomsdataprojektet vil således
blive ophævet, efter Finansudvalget er orienteret.
b.
i) Projektets formål
Den 3. oktober 2012 indgik den daværende regering (S, SF og RV), kommunerne og regionerne
grunddataaftalen, som blev implementeret af det fællesoffentlige grunddataprogram. Programmet
løftede kvaliteten af grunddata i Danmark og standardiserede data, så de samme data kan anvendes
på tværs af offentlige myndigheder og private aktører. Grunddata betragtes som oplysninger, der
anvendes kontinuerligt på tværs af den offentlige sektor fx ejendomsejerforhold fra Ejerfortegnelsen,
oplysninger om en ejendom fra Matriklen og personoplysninger fra CPR. Grunddataprogrammets
leverancer omfattede blandt andet en ny distributionskanal for grunddata, Den Fællesoffentlige
Datafordeler, forvaltet af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, samt en række tiltag og
forbedringer af grunddata. De fællesoffentlige grunddata udgør således et fælles forvaltningsgrund-
lag for den offentlige sektor, men anvendes også i den private sektor, herunder i finanssektoren,
udlejningsbranchen mv.
Finansudvalget tiltrådte med
fortroligt akt. I af 3. marts 2022
en økonomisk ramme på 143,6 mio. kr.
(2024-pl) ekskl. renter i 2020-2030 til implementering af grunddata på ejendomsområdet i Skattefor-
valtningen. Projektet til denne implementering betegnes Ejendomsdataprojektet. Implementeringen
består af to hovedelementer.
For det første
at etablere og udvikle en Ejendomsdataplatform og
for det
andet
at tilpasse eksisterende it-systemer, så disse kan interagere med Ejendomsdataplatformen og
anvende grunddata.
AN016367
Skattemin., j.nr. 2024-1772