Finansudvalget 2024-25
Aktstk. 261 § 9 Bilag 1
Offentligt
3037914_0001.png
Aktstykke nr.
28
Folketinget 2024-25
Tidligere fortroligt aktstykke I af 3. marts 2022. Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 21.
oktober 2024.
28
Skatteministeriet.
København, den 2. februar 2022.
a.
Skatteministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte gennemførelsesfasen for
it-projektet, der skal implementere forliget
Aftale om gode grunddata til alle – en kilde til vækst og
effektivisering
af 3. oktober 2012 (grunddataaftalen) på ejendomsområdet i Skatteforvaltningen inden
for en samlet økonomisk ramme på i alt 134,4 mio. kr. ekskl. renter i perioden 2020-2030.
Skatteministeriet anmoder herudover om Finansudvalgets tilslutning til, at lånerammen på
§ 09. 31.06. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
forhøjes med 33,0 mio. kr. i 2022.
Eksistensen af dette aktstykke er offentlig, mens indholdet er fortroligt af hensyn til statens forhand-
lingsposition ved udbud og kontrahering af udviklings- og driftsopgaver i projektet. Aktstykkets
fortrolighed ophæves efter indgåelse af alle væsentlige kontrakter, hvilket forventeligt er i 2024.
b.
i) Projektets formål
Den 3. oktober 2012 indgik den daværende regering (S, SF og RV), kommunerne og regionerne
grunddataaftalen, som implementeres af det fællesoffentlige grunddataprogram. Aftalen har til for-
mål at standardisere data, så de samme data kan anvendes på tværs af offentlige myndigheder
og private aktører, samt at løfte kvaliteten af grunddata i Danmark. Dette omfatter bl.a. en ny
distribueringskanal for grunddata, Den Fællesoffentlige Datafordeler, der er placeret i Styrelsen for
Dataforsyning og Effektivisering, samt en række tiltag og forbedringer af de såkaldte grunddata,
der er oplysninger, der anvendes kontinuerligt på tværs af den offentlige sektor. De fællesoffentlige
grunddata udgør således et fælles forvaltningsgrundlag for den offentlige sektor, men anvendes også
i dele af den private sektor, herunder i finanssektoren, udlejningsbranchen mv.
Grunddataaftalen medfører særligt store ændringer på ejendomsområdet, hvor alle ejendomme har
fået en ny entydig identifikation, BFE-nummeret (Bestemt Fast Ejendom).
Projektet har til formål at fremtidssikre systemporteføljen på ejendomsområdet gennem implemente-
ringen af grunddataaftalen på ejendomsområdet i Skatteforvaltningen i perioden 2022 til 2024. Im-
plementeringen sker ved 1) at etablere og udvikle en ejendomsdataplatform og 2) at tilpasse
AN016440
Skattemin. j.nr. 2021-8708
 Aktstk. 261 - 2024-25 - Bilag 1: Oversendelsesbrev, tiltrådt aktstk. 28 og 232, fra skatteministeren
3037914_0002.png
2
eksisterende it-systemer, så disse kan interagere med ejendomsdataplatformen og aktører uden for
Skatteforvaltningen. Implementeringsløsningen sikrer konkret, at:
• Data konverteres mellem Skatteforvaltningens datastrukturer og de nye grunddatastrukturer via
ejendomsdataplatformen. Ejendomsdataplatformen leverer konverteret data til Skatteforvaltnin-
gens systemportefølje og fungerer som teknisk bindeled mellem Skatteforvaltningens systempor-
tefølje og Den Fællesoffentlige Datafordeler.
• Der bidrages til, at Skatteforvaltningen fra 2024 kan frigøres datamæssigt fra Det Fælleskommu-
nale Ejendomsstamregister (ESR) i forhold til ejendomsbeskatningen ved, at ejendomsdataplatfor-
men leverer det nødvendige data.
• Skatteforvaltningens ejendomsområde fremadrettet kan udveksle grunddata med omverdenen, og
at Skatteforvaltningens systemer dermed bliver i stand til at håndtere data efter grunddatamodel-
len.
It-udviklingsarbejdet forventes påbegyndt februar 2022 og afsluttet 4. kvartal 2023. Den sidste
milepæl forventes opfyldt i 2. kvartal 2023. Frem til idriftsættelse af de sidste leverancer ved
årsskiftet 2023-2024 pågår der end-to-end test, håndtering af fejlrettelser og justeringer i projek-
tet. Nedlukningsaktiviteter forventes at starte i slutningen af 2023 og fortsætte frem til februar
2024. Udviklingsarbejdet færdiggøres gennem seks milepæle,
jf. boks 1.
Boks 1
Overblik over væsentligste milepæle for it-udviklingen
Milepæl
Frist
Beskrivelse
Etablering af teknisk fundament på Ejendomsdataplatformen samt udvikling af nøglekonver-
tering, som konverterer data mellem grunddata og Skatteministeriets legacy-dataformat, samt
tilpasning af datagrundlag for sommerhusudlejningsbranchen
Etablering af filhåndtering på Ejendomsdataplatform, hvorved filer kan læses af Skattefor-
valtningens it-systemer gennem Datafordeleren, samt tilpasning af datagrundlag for deleøko-
nomi og udlejningsbranchen
Sidste platformsfunktionalitet etableres, herunder nøglegenerator, som sikrer, at legacy-syste-
mer kan identificere ejendomme vha. gammelt dataformat, samt tilpasning af Forskud og
SLUT til personbeskatning.
Omlægning af løsning for Grundejernes Investeringsfond, så indberetninger fra fonden kan
beskattes.
Omlægning af løsning for realkreditinstitutterne og finanssektoren, så indberetninger fra
finanssektoren om renteindtægter og -udgifter kan beskattes
Tilpasning af systemet til kontrolsager i Skatteforvaltningen, så datastruktur for ejendomsop-
lysninger tilpasses, og grunddata kan tilføjes.
1. Tilpasning af datagrundlag for
2. kvartal 2022
sommerhusudlejningsbranchen og
etablering af Ejendoms-dataplat-
formen v1.0
2. Tilpasning af datagrundlag for
4. kvartal 2022
udlejningsbranchen samt for de-
leøkonomi og etablering af Ejen-
domsdataplatformen v1.1
3. Tilpasning af datagrundlag for
4. kvartal 2022
implementering af boligskattefor-
liget og etablering af Ejendoms-
dataplatform v1.2
4. Omlægning af datagrundlag for
Grundejernes Investeringsfond
5. Omlægning af datagrundlag for
indberetningsløsningen Rente
6. Tilpasning af datastruktur for
ejendomsoplysninger
4. kvartal 2022
2. kvartal 2022
2. kvartal 2023
Kilde: Skatteministeriet
Anm.: Nummereringen af milepæle følger projektgrundlaget, hvorfor de ikke er opstillet kronologisk.
Projektet har en kritisk deadline ift. levering af data til implementering af boligskatteforliget den
1. november 2022,
jf. milepæl 3 ovenfor.
Denne deadline skal overholdes for at kunne foretage
de nødvendige tests i forskuds- og årsopgørelsessystemerne forud for ikrafttrædelse af de nye
boligskatteregler. Hvis projektet ikke leverer det forudsatte datagrundlag til implementeringen af
boligskatteforliget, vil det alt andet lige være nødvendigt at videreføre den eksisterende datakilde i
form af det kommunale ESR-system samt tilbagekonverteringer af data heri.
ii) Udgifter
De samlede udgifter til projektets analyse- og gennemførelsesfase forventes at udgøre i alt 134,4
mio. kr. ekskl. renter (omkostningsbaseret) i perioden 2020-2030,
jf. tabel 1.
 Aktstk. 261 - 2024-25 - Bilag 1: Oversendelsesbrev, tiltrådt aktstk. 28 og 232, fra skatteministeren
3037914_0003.png
3
Tabel 1
Omkostningsbaserede projektudgifter til implementering af implementering af grunddata på ejendomsområdet
Mio. kr. (2022-pl)
Ikke-aktiverbare projektudgifter
Aktiverbare projektudgifter
Risikopulje
Total, ekskl. renter
Renter
Total, inkl. renter
Kilde: Skatteministeriet
Anm.: Sumafvigelser skyldes afrunding.
Total
77,5
41,0
15,9
134,4
7,5
141,8
2020
7,0
-
-
7,0
-
7,0
2021
29,0
-
-
29,0
-
29,0
2022
22,3
-
6,7
29,1
0,8
29,9
2023
18,5
4,2
5,0
27,7
1,7
29,4
2024
0,6
7,3
4,1
12,0
1,7
13,7
2025
-
7,3
-
7,3
1,3
8,6
2026
-
7,3
-
7,3
0,9
8,2
2027
-
7,3
-
7,3
0,6
7,8
2028
-
4,6
-
4,6
0,3
4,9
2029
-
1,6
-
1,6
0,1
1,7
2030
-
1,6
-
1,6
0,0
1,6
Af de samlede projektudgifter på 134,4 mio. kr. ekskl. renter i 2020-2030 udgør udgifter i analysefa-
sen 39,6 mio. kr. i 2020-2022 og udgifter i gennemførelsesfasen 94,8 mio. kr. i 2022-2030.
Udgifterne i analysefasen afspejler, at området er meget komplekst, og der derfor er gennemført
et betydeligt afdækningsarbejde, hvor projektet har skullet gennemgå alle integrationer og systemer
i Skatteforvaltningen, som anvender ejendomsdata for at sikre, at den præsenterede løsning ikke
skaber udfordringer i de eksisterende systemer. Analysearbejdet har yderligere ledt til, at scope for
projektets gennemførelsesfase er reduceret væsentligt. Det aktuelle scope for gennemførelsesfasen
indebærer mindre tilpasninger af en række af Skatteforvaltningens systemer, hvor det tidligere var
forudsat, at der skulle ske en fuld omlægning.
Der forventes samlet set gennemført aktiviteter i 2020-2024 for 134,4 mio. kr. (udgiftsbaseret),
jf.
tabel 2.
Tabel 2
Udgiftsbaserede projektudgifter til implementering af grunddata på ejendomsområdet
Mio. kr. (2022-pl)
Projektudgifter, ekskl. renter
Interne udgifter i skatteforvaltningen
- Aktiverbare projektudgifter
- Ikke aktiverbare projektudgifter
Udgifter til eksterne leverandører
- Aktiverbare projektudgifter
- Ikke aktiverbare projektudgifter
Andre ordinære omkostninger (overhead)
Risikopulje
Kilde: Skatteministeriet
Anm.: Sumafvigelser skyldes afrunding.
Total
134,4
44,9
3,5
41,4
60,2
35,5
24,6
13,4
15,9
2020
7,0
4,7
-
4,7
2,3
-
2,3
-
-
2021
29,0
12,6
-
12,6
11,3
-
11,3
5,1
-
2022
62,1
13,9
1,8
12,1
37,2
30,2
7,0
4,2
6,7
2023
31,5
13,3
1,7
11,5
9,4
5,3
4,1
3,9
5,0
2024
4,8
0,4
-
0,4
-
-
-
0,2
4,1
Aktstykkets samlede økonomiske ramme omfatter ikke udgifter til drift, vedligehold og videreud-
vikling af de forudsatte systemløsninger efter idriftsættelse. På baggrund af et foreløbigt grundlag
vurderes udgifterne hertil at udgøre samlet 56,3 mio. kr. i perioden 2023-2030.
 Aktstk. 261 - 2024-25 - Bilag 1: Oversendelsesbrev, tiltrådt aktstk. 28 og 232, fra skatteministeren
3037914_0004.png
4
Kommende nye it-systemer, som erstatter de nuværende legacy-løsninger, skal udvikles til at kunne
håndtere grunddata. Det vil således ikke være nødvendigt af omlægge eller tilpasse yderligere
systemer efter projektets afslutning. På baggrund heraf forventes videreudvikling af platformen at
være af mindre væsentlig karakter. Der vurderes derudover ikke at være væsentlige ændringer til
forvaltningsopgaver som følge af projektets gennemførelse.
iii) Projektets gevinster
Projektets primære gevinster knytter sig til grunddataaftalens formål om at tilvejebringe en grund-
læggende datainfrastruktur og autoritative grunddata på ejendomsområdet samt understøttelse af
ejendomsbeskatningen, herunder implementeringen af boligskatteforliget. Der er tale om ikke-øko-
nomiske gevinster. Gevinsterne afspejler dermed, at projektet er et forudsætningsprojekt, hvis gevin-
ster i høj grad realiseres gennem andre systemer og processer i Skatteforvaltningen.
Projektet har derudover en forventet samfundsøkonomisk gevinst, som relaterer sig til ejendomsbe-
skatningens datamæssige frigørelse fra det kommunale legacy-system ESR. Denne frigørelse er en
forudsætning for, at ESR kan udfases i kommunerne. Der relaterer sig herudover også en negativ
økonomisk gevinst til projektet vedrørende driftsudgifter i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen,
jf.
boks 2.
Boks 2
Forventede gevinster ved it-projektet, der skal implementere grunddata på ejendomsområdet i Skatteforvaltningen
Gevinst
Gevinstbeskrivelser
Et sammenhængende og autoritativt
Ikke-økonomisk gevinst. Gennem implementering af autoritative ejendomsgrunddata for ejendomsbeskatnin-
datagrundlag til grund for ejendomsbe- gen tilslutter Skatteforvaltningen sig Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi, herunder strategien om en
skatning.
enkel, effektiv og sammenhængende offentlig sektor, hvor grunddata er det fælles forvaltningsgrundlag, der
opdateres og hentes ét sted fra. Implementeringen sikrer, at omverdenen, fx finanssektoren, som allerede er
omlagt til grunddata, ikke behøver at opretholde en parallel datadrift med data efter forældet datamodel alene
for at kommunikere med Skatteforvaltningen.
Skatteforvaltningen bliver mindre af-
hængig af legacy-systemer
Ikke-økonomisk gevinst. Datamæssig frigørelse af ejendomsbeskatningen fra legacy-systemet ESR er en forud-
sætning for fuld systemmæssig frigørelse fra ESR på sigt. Forretningskritiske data, der i dag passerer gennem
og beriges i ESR, erstattes af grunddata distribueret via Ejendomsdataplatformen, som henter data fra Den
Fællesoffentlige Datafordeler (DAF).
Ikke-økonomisk gevinst. Etableringen af Ejendomsdataplatformen og opbygningen af en ejendomsdataforvalt-
ning, hvor specialviden om grunddata og ejendomsdata forankres, bevirker, at Skatteforvaltningen opbygger
kapacitet til at håndtere datamæssige afklaringer og -tekniske løsninger fx i forbindelse med de aktuelle og
fremtidige udviklings- og moderniseringsopgaver eller implementering af politiske beslutninger. Fremtidige
datamæssige ændringer vedr. Den Fællesoffentlige Datafordeler håndteres ét sted, én gang i Skatteforvaltnin-
gen og ikke individuelt for hvert enkelt system, som påvirkes af ændringerne fx i services på Datafordeleren
eller ændringer i de data, som grunddataregistrene udstiller.
Samfundsøkonomisk gevinst. Når opkrævning af grundskyld overgår til staten fra 2024, sikrer projektet, at
ejendomsbeskatningen ikke længere er afhængig af tilbagekonverteret grunddata fra ESR. Projektet sikrer såle-
des datamæssig frigørelse fra ESR fra 2024 vedr. ejendomsbeskatningen. ESR driftes i dag af kommunerne, og
staten kompenserer frem til 2023 kommunerne herfor med ca. 100 mio. kr. årligt.
Negativ økonomisk gevinst. Driftsomkostningerne til ejendomsdataforvaltningsorganisation samt drift og ved-
ligehold af Ejendomsdataplatform efter gennemførelsesfasen, der på et foreløbigt grundlag skønnes at udgøre
samlet 56,3 mio. kr. i 2023-2030.
En omstillingsparat og stabil ejen-
domsbeskatning.
Datamæssig frigørelse fra ESR
Driftsomkostninger
Vedrørende de gevinster, der knytter sig til skatteforvaltningens datamæssige frigørelse fra ESR,
bemærkes, at det gamle vurderingssystem VUR er baseret på data fra ESR, og at VUR i en periode
efter 2023 fortsat anvendes til at indlæse de nye grunddatabaserede ejendomsvurderinger i legacy-
it-systemerne for forskuds- og årsopgørelsen. Desuden skal dele af VUR anvendes efter 2023 til
klagesagsbehandling. VUR’s frigørelse af ESR ligger uden for projektets scope, og Skatteministeriet
arbejder videre med at sikre, at VUR kan videreføres uafhængigt af ESR.
 Aktstk. 261 - 2024-25 - Bilag 1: Oversendelsesbrev, tiltrådt aktstk. 28 og 232, fra skatteministeren
3037914_0005.png
5
Det bemærkes hertil, at der som udgangspunkt vil være behov for ESR til efterregulering af grund-
skyld og dækningsafgift til og med skatteåret 2023, hvilket kan have betydning for den endelige
nedlukning af ESR.
Skatteministeriet gennemfører afklaringer vedrørende nedlukningen af ESR og vil i forbindelse med
det orienterende aktstykke for implementering af boligskatteforliget i 2. kvartal 2022 til FIU give en
status på afklaringerne.
Hvis projektet ikke leverer det forudsatte datagrundlag til implementeringen af boligskatteforliget,
vil det alt andet lige være nødvendigt for Skatteforvaltningen at videreføre ESR. Dette vil forvente-
ligt medføre væsentlige merudgifter for staten,
jf. statens kompensation af kommunerne for viderefø-
relsen af ESR til 2023.
Hertil kommer risiko for, at der opstår fejl i ESR-systemet, jo længere tid
systemet holdes i live.
iv) Risikoprofil
Projektet blev vurderet til at have en høj risikoprofil i forbindelse med behandling i Statens It-
råd. Dette skyldes i høj grad implementeringen af boligskatteforligets afhængighed af dataleverance
fra projektet.
Projektets risici er dokumenteret i projektets risikolog. Projektet har udpeget de otte væsentligste
risici, hvoraf de tre væsentligste er beskrevet nedenfor:
1) Datainkonsistens i skatteberegninger- og interne udstillingsprocesser.
2) Manglende leverandørkapacitet hos KMD.
3) Kritiske ressourcer forsvinder eller er fraværende fra projektet.
4) Manglende kapacitet hos tværgående ressourcer i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som
projektet ønsker at trække på.
5) Dataudtræk fra ESR er ikke tilgængeligt rettidigt.
6) Manglende afklaringer af implementeringen af boligskatteforligets behov.
7) Manglende leverandørforpligtelse og retvisende estimat fra KMD til øvrige leverancer.
8) Integrationsplatformens kernekomponenter er ikke klar.
Risiko nr. 1
vedrører risikoen for, at der opstår datainkonsistens i skatteberegninger og interne udstil-
lingsprocesser. Såfremt risikoen indtræffer, vil konsekvensen være risiko for fejl i skatteberegningen
af ejendomsbeskatningen. Risikoen søges mitigeret ved, at projektet etablerer ejendomsdataplatfor-
men, der leverer konsistent og ensartet datagrundlag og sikrer, at nøglekonverteringen foregår ét
sted. I driftsfasen kan mitigering yderligere ske ved manuel sagsbehandling i særligt komplekse
tilfælde. I analysefasen gennemføres yderligere Proof of concept (PoC) på forretningsregler og
teknologi.
Risiko nr. 2
vedrører risikoen for, at leverandøren KMD ikke har kapacitet til at levere tilpasninger til
det gamle vurderingssystem VUR, der leverer data til it-løsningerne Forskud- og Årsopgørelsen. Så-
fremt risikoen indtræffer, vil konsekvensen være, at projektet bliver forsinket med op til et år og
fordyret, hvilket vil få kritiske konsekvenser for tidsplanen for implementeringen af boligskatteforli-
get. Risikoen søges mitigeret ved at udarbejde en detaljeret leveranceplan, som koordineres med
KMD på topledelsesniveau.
Risiko nr. 3
vedrører risikoen for, at kritiske ressourcer forsvinder eller er fraværende fra projek-
tet. Risikoen er særligt relevant, da der er kort tid til produktion, og onboarding tager lang tid
pga. projektets kompleksitet. Såfremt risikoen indtræffer, vil konsekvensen være forsinkelse som
resultat af nedsat produktivitet samt forøgede omkostninger til eksterne konsulent(er). Risikoen
 Aktstk. 261 - 2024-25 - Bilag 1: Oversendelsesbrev, tiltrådt aktstk. 28 og 232, fra skatteministeren
3037914_0006.png
6
søges mitigeret ved løbende trivselsaktiviteter i projektet, entydig prioritering i linjeorganisationen,
og fastsættelse af bemandingen af projektet i gennemførelsesfasen i god tid. Endvidere er projekterne
for implementering af boligskatteforliget, og for implementering af grunddata i Skatteforvaltningen
fra november 2021 samlet under samme styregruppe, hvilket forbedrer mulighederne for prioritering
af ressourcer til projektet.
Der er beregnet en samlet risikopulje på 15,9 mio. kr., svarende til 17 pct. af de samlede projek-
tudgifter i gennemførelsesfasen, som relaterer sig til de 7 risici, der efter mitigering vil få størst
økonomisk konsekvens for projektet, såfremt de indtræffer. Risiko nr. 1 bidrager ikke til risikopuljen,
da risikoen vedrører den efterfølgende drift og ikke selve gennemførelsesfasen af projektet.
v) Behandling i Statens It-råd
Statens It-råd har i november 2021 risikovurderet det samlede projektgrundlag og bemærker, at
den foreliggende plan for implementering af grunddataaftalen i høj grad bygger på tilretninger til
eksisterende systemer. It-rådet vurderer samtidig, at implementeringen af forliget til 2024 har en høj
risikoprofil. Dette skyldes, at projektet på kort tid skal levere en løsning, der passer ind i de stramme
tidsplaner for implementering af boligskatteforliget.
Statens It-råd har i forbindelse med risikovurdering af projektet afholdt møder og oversendt et
anbefalingsbrev til Skatteministeriet,
jf. It-rådets anbefalingsbrev til it-projektet Ejendomsdatapro-
grammet af 11. november 2021 (bilag 1).
Herunder fremgår It-rådets anbefalinger til projektet:
1. It-rådet anbefaler, at projektet opprioriterer arbejdet med at mitigere risici samt overvejer mulig-
heden for en tværgående risikomanager i samarbejde med Boligprogrammet.
2. It-rådet anbefaler, at projektet tydeliggør opgaven med at sikre historiske data i forvaltningen i
programgrundlaget.
3. It-rådet anbefaler, at projektet definerer klare nonfunktionelle krav for ejendomsdataplatformen.
4. It-rådet anbefaler, at Ejendomsdataprogrammet afklarer behovet for organisatorisk implemente-
ring i Vurderingsstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
Skatteministeriet har udarbejdet en redegørelse for inddragelse af It-rådets anbefalinger i projektet,
jf. bilag 2.
De væsentligste tiltag er konkretisering af mitigerende handlinger for risici, ajourføring
af projektdokumentationen med hhv. konkretisering af det igangværende analysearbejde vedrørende
historiske data og specificering af nonfunktionelle krav til Ejendomsdataplatformen samt afdækning
og planlægning af de konkrete aktiviteter til organisatorisk implementering.
vi) Anbefalinger fra Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område (It-tilsynet)
I forlængelse af regeringens eftersyn af skattevæsenets akutte it-problemer i 2019 besluttede regerin-
gen at oprette et uafhængigt it-tilsyn med eksterne medlemmer for at styrke styringen med Skattefor-
valtningens it-portefølje. Med det udgangspunkt har It-tilsynet undersøgt Skatteministeriets løsnings-
model for implementeringen af grunddata på ejendomsområdet. Projektet og It-tilsynet mødtes den 6.
oktober 2021. It-tilsynet har afgivet en række anbefalinger til Skatteministeriet (bilag
3)
i forbindelse
med projektets risikovurdering i Statens It-råd den 2. november 2021. Anbefalingerne går særligt
på muligheden for og gevinsterne ved nedlukning af legacy-systemer, herunder særligt projektets
gevinst ift. datamæssig frigørelse fra ESR, på synliggørelsen og håndteringen af afhængigheden til
implementeringen af boligskatteforliget samt på at fortsætte arbejdet med mitigering af risici og
interessenthåndtering.
Skatteministeriet har over for It-tilsynet redegjort for, hvordan It-tilsynets anbefalinger imødekom-
mes,
jf. bilag 4.
De væsentligste tiltag omfatter indarbejdelse af en samfundsøkonomisk gevinst
 Aktstk. 261 - 2024-25 - Bilag 1: Oversendelsesbrev, tiltrådt aktstk. 28 og 232, fra skatteministeren
3037914_0007.png
7
i form af datamæssig frigørelse fra legacy-systemet ESR vedr. ejendomsbeskatningen, fokus på
forberedelse af gennemførelsesfasen, så der kan sikres hurtig fremdrift, samt fokus på kritisk vej for
at understøtte implementering af boligskatteforliget.
vii) Specifikation af udgifter og indtægter i indeværende finansår
Udgifterne på 29,9 mio. kr. inkl. renter i 2022 afholdes af den på finansloven opførte bevilling på
§ 9. Skatteministeriet.
viii) Bevillings- og lånerammemæssige konsekvenser i 2023 og frem
Udgiften i 2023 på 29,4 mio. kr. samt de bevillingsmæssige konsekvenser i 2024 og frem vil skulle
prioriteres inden for aftaleøkonomien i den kommende flerårsaftale for skattevæsenet fra 2023,
jf.
arbejdet i Ekspertudvalget for en flerårsaftale for skattevæsenet,
og håndteres i forbindelse med
kommende bevillingslove.
Forslaget medfører et behov for forhøjelse af lånerammen på
§ 09.31.06. Udviklings- og Forenk-
lingsstyrelsen
på 33,0 mio. kr. i 2022, 36,8 mio. kr. i 2023, 29,6 mio. kr. i 2024 og 22,3 mio. kr. i
2025, ligesom der også vil være behov for at forhøje lånerammen i de efterfølgende år,
jf. tabel 3.
Tabel 3
Behov for forhøjelse af lånerammen på § 09.31.06. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i 2022-2030
Mio. kr. (2022-pl)
Forhøjelse af lånerammen
Kilde: Skatteministeriet.
2022
33,0
2023
36,8
2024
29,6
2025
22,3
2026
15,0
2027
7,8
2028
3,2
2029
1,6
2030
-
Lånerammeforhøjelsen på 33,0 mio. kr. i 2022 håndteres på TB22, mens lånerammeforhøjelsen fra
2023 og frem håndteres i forbindelse med kommende bevillingslove.
ix) Tidsplan for fremtidige orienteringer
Nedenstående tidsplan for forventede oversendelser af aktstykker tager udgangspunkt i implemen-
teringsplanen, som den foreligger på nuværende tidspunkt. Tidsplanen for forventede fremtidige
oversendelser af aktstykker til Finansudvalget er følgende:
•
1. kvartal 2023:
Orientering om projektstatus og evt. opdateret releaseplan.
•
2. kvartal 2024:
Orientering i forbindelse med nedlukning af projektorganisationen om den
afsluttede implementering samt projektstatus i øvrigt.
•
2. kvartal 2025:
Orientering om drift og gevinstrealisering ca. ét år efter nedlukning af projektor-
ganisation.
c.
Aktstykket forelægges for Finansudvalget i henhold til Budgetvejledningens pkt. 2.2.18.1.2, idet de
samlede budgetterede udgifter til analyse, anskaffelse og gennemførelse, herunder internt ressource-
forbrug udgør over 70,0 mio. kr.
Projektet er blevet behandlet i Statens It-råd i november 2021, hvor risikoprofilen blev angivet som
høj.
It-rådets anbefalingsbrev er vedlagt som
bilag 1
til dette aktstykke. Skatteministeriets redegørel-
se for inddragelse af It-rådets endelige anbefalinger til projektet er vedlagt som
bilag 2.
It-rådet
vil løbende følge projektet. Udtalelse om projektet fra Tilsynet med told- og skatteforvaltningens
d.
 Aktstk. 261 - 2024-25 - Bilag 1: Oversendelsesbrev, tiltrådt aktstk. 28 og 232, fra skatteministeren
3037914_0008.png
8
it-område,
jf. bemærkningerne til § 4 i lov nr. 2187 af 29/12/2020,
samt Skatteministeriets svar på
It-tilsynets udtalelse er vedlagt som
bilag 3
og
bilag 4.
e.
Under henvisning til ovenstående anmoder Skatteministeriet om Finansudvalgets tilslutning til at
igangsætte gennemførelsesfasen for projektet, der skal implementere forliget
Aftale om gode grund-
data til alle – en kilde til vækst og effektivisering
af 3. oktober 2012 inden for en samlet økonomisk
ramme på i alt 134,4 mio. kr. ekskl. renter i perioden 2020-2030.
Der anmodes herudover om tilslutning til, at lånerammen for
§ 09.31.06. Udviklings- og Forenk-
lingsstyrelsen
forhøjes med 33,0 mio. kr. i 2022.
f.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 2. februar 2022
Morten Bødskov
/ Mikkel Dirks
Til Finansudvalget.