Finansudvalget 2024-25
Aktstk. 248 § 16 Bilag 1
Offentligt
3033863_0001.png
Dato: 30-04-2025
Til Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Ophævelse af fortrolighed på akt. I af 21. juni 2007, akt. M af
12. juni 2008, akt. B af 23. november 2007 og akt. D af 10.
december 2020
Jeg kan hermed orientere Finansudvalget om, at fortroligheden på fire aktstykker
under Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressort kan ophæves. Det gælder
aktstykkerne:
-
FTR akt. I af 21. juni 2007 vedr. bygningsmæssige mangler ved ny bygning til
Statens Serum Institut til udførelse af dyreforsøg
-
FTR akt. M af 12. juni 2008 vedr. Statens Serum Instituts kontrakt om
udbedring af bygningsmæssige mangler og en bygning til udførelse af
dyreforsøg
-
FTR akt. B af 23. november 2017 vedr. Statens Serum Instituts opførelse af ny
laboratoriebygning til det veterinære selskab
-
FTR akt. D af 10. december 2020 vedr. ny laboratoriebygning
FTR akt. I af 21. juni 2007 var fortroligt af hensyn til en igangværende voldgiftssag
vedr. bygningsmæssige mangler, hvor totalentreprenøren erkendte, at en række
tekniske krav vedrørende sikkerheden af bygningerne ikke var opfyldt. Dette
medførte en merudgift, der lå ud over de tilladte 10 % af den samlede totaludgift.
Fortrolighed kan ophæves, da voldgiftssagen er afsluttet.
FTR akt. M af 12. juni 2008. Aktstykket omhandler samme sag som
aktstykke I (2007). Totalentreprenøren valgte ikke at anvende sin udbedringsret.
Der blev derfor anmodet om tilladelse til at indgå kontrakt om udbedring af klasse
3 området. Aktstykket var fortroligt af hensyn til den igangværende voldgiftssag
og SSIs forretningsmæssige interesser. Fortrolighed kan ophæves, da
voldgiftssagen er afsluttet.
FTR akt. B af 23. november 2017. Aktstykket var fortroligt af hensyn til statens
forhandlingssituation ifm. valg af bygherre. Fortrolighed kan ophæves, da
udbudsprocessen er gennemført.
FTR akt. D af 10. december 2020. Aktstykket omhandler samme sag som
Aktstykke B (2017). Man anmodede om finansudvalgets tilslutning til, at
totaludgiften for laboratoriet blev øget fra 133,7 mio. kr. til 147,1 mio. kr.
Aktstykket var fortroligt af hensyn til statens forhandlingssituation ifm. valg af
bygherre. Fortrolighed kan ophæves, da tvist med byggerådgiver er afsluttet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde