Finansudvalget 2024-25
Aktstk. 246 § 16 Bilag 2
Offentligt
3033811_0001.png
Side. 3. af. 4.
Finansudvalget 2024-25
Aktstk. 246 - § 16 Bilag 2
Offentligt
Nationalt Genom Center
Att.: COO Camilla Borchorst
27-05-2024
Statens It-råds anbefalingsbrev til HPC Kapacitet 2025
Kære Camilla Borchorst
Statens It-råd kvitterer for dialogmødet afholdt den 15. maj 2024 i forbindelse med
risikovurderingen af it-anskaffelsen HPC Kapacitet 2025 (High Performance Com-
puting) i Nationalt Genom Center (NGC). It-rådet har tidligere afholdt et indle-
dende møde med NGC vedr. deres it-anskaffelse af HPC kapacitet, hvor It-rådet
gav projektet tre observationer, som projektet kunne inddrage i sit videre arbejde
med styringsgrundlaget og tilrettelæggelsen af projektet.
Projektet vurderes at have
høj risiko.
Projektet anbefales ikke et eksternt review.
Vurderingen af projektets høje risiko er begrundet i flere af projektets karakteristika:
-
Der mangler på tidspunktet for risikovurderingen væsentlige afklaringer
vedr. finansiering og den strategiske retning for brugen af HPC kapacitet på
området Personlig Medicin, samt afklaringer om mulige synergier i anven-
delsen af HPC for bedre brug af sundhedsdata på tværs i Indenrigs- og
Sundhedsministeriet (ISM), hvor NGC’s HPC kapacitet har været med i
overvejelserne.
Alternativer til det valgte scenarie for videreførelse af HPC kapacitet i NGC
er, efter It-rådets vurdering, ikke tilbundsgående afdækket og analyseret ift.
at identificere samtlige mulige alternativer. Sammenholdt med den mang-
lende strategiske retning, er det risikodrivende ift. at sikre, at man vælger
den bedste løsning til den brug som HPC kapaciteten tiltænkes. Man risike-
rer at vælge en for dyr løsning ift. behovet ved at forcere anskaffelsen.
Projektet arbejder med en meget sårbar tidsplan, som ikke tillader forskyd-
ninger.
-
-
NGC blev etableret i 2019 med det formål at udvikle og drive Danmarks nationale
infrastruktur for personlig medicin. Infrastrukturen er forankret i et Nationalt Hel-
genomsekventeringscenter og et Nationalt High Performance Computing Center.
Projektet vedrører alene Nationalt High Performance Computing Center. NGC’s
nuværende HPC kapacitet er indkøbt i et forskningssamarbejde med Danmarks
Økonomistyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1013 København K · 3392 8000 · www.oes.dk
Aktstk. 246 - 2024-25 - Bilag 2: Tidligere fortroligt dokument: Statens It-råds anbefalingsbrev til it-anskaffelsen HPC Kapacitet 2025 ved NGC
Side 2 af 4
Tekniske Universitet (DTU) og Københavns Universitet (KU) og er fysisk placeret
på DTU’s Risø Campus. NCG har løbende overtaget en del af driften af løsningen,
så DTU i dag primært er ansvarlige for at levere housing og hardware, mens NGC
varetager den resterende del af driften gennem leverandøren Rook-IT. NGC’s nu-
værende samarbejdsaftale med DTU udløber den 1. juli 2025. I forbindelse med
udløbet af aftalen ønsker NGC at hjemtage den samlede drift og videreudvikling af
løsningen.
NGC fortæller, at anskaffelsesprojektet HPC Kapacitet 2025 har til formål at sikre,
at NGC efter medio 2025 fortsat kan varetage sin myndighedsopgave jf. Sundheds-
lovens §223. Konkret skal projektet sikre, at NGC fra 1. juli 2025 kan levere en
stabil drift af NGC’s HPC ved at anskaffe og opsætte compute-servere, migrere
systemer og flytte den storage, som står ved DTU på Risø til en ny lokation på SSI
CAMPUS, samt sikre, at den samlede HPC fortsat er fuldt funktionsdygtig efter
samarbejdet med DTU ophører.
It-rådet bemærker, at anskaffelsen af HPC kapacitet er ét af flere andre projekter,
som har til formål at videreføre NGC’s adgang til HPC kapacitet efter endt samar-
bejdsaftale med DTU. Det drejer sig om et mindre it-udviklingsprojekt af en ny
virtualiseringsplatform, et anlægsprojekt ved Statens Serum Institut (SSI), der skal
levere housing til compute-serverne, samt et mindre projekt, der vedrører aflevering
af udstyr og containere til DTU. Tilsammen udgør projekterne investeringer for ca.
131 mio. kr., hvoraf HPC Kapacitet 2025 udgør 98,6 mio. kr. Selve indkøbet af
compute-servere udgør 53 mio. kr. Hertil kommer de samlede driftsomkostninger
på ca. 30 mio. kr. årligt. Hertil skal der lægges omkostninger til leje af housing oveni.
Udviklingen af den nye virtualiseringsplatform og etablering af housing ved SSI er
allerede igangsat. It-rådet vurderer umiddelbart, at disse projekter er uadskillelige
fra it-anskaffelsen, hvorfor det burde have været risikovurderet samlet og forelagt
Folketingets Finansudvalg i ét aktstykke.
It-rådet bemærker, at kravsspecifikation vedrørende valg af software til virtualise-
ring og dimensionering af HPC kapacitet og lagerkapacitet til det valgte scenarie for
videreførelse af HPC er udarbejdet i samarbejde med den nuværende driftsleveran-
dør. Herudover bemærkes, at NGC med den valgte anskaffelsesmetode af HPC
kapacitet fortsat vil være afhængig af den nuværende driftsleverandør til at samle
setuppet og varetage driften efterfølgende.
It-rådet har følgende anbefalinger til NGC i forbindelse med HPC kapacitet 2025:
1. It-rådet anbefaler, at NGC udsætter anskaffelsen af nyt HPC hardware
indtil strategien for den videre udvikling af området Personlig Medicin samt
eventuelle visioner for synergier på tværs i ISM ift. HPC er afklaret.
På grund af de manglende afklaringer vedr. finansiering og strategien for udvikling
af området Personlig Medicin, er det It-rådets vurdering, at NGC og ISM løber en
Aktstk. 246 - 2024-25 - Bilag 2: Tidligere fortroligt dokument: Statens It-råds anbefalingsbrev til it-anskaffelsen HPC Kapacitet 2025 ved NGC
Side 3 af 4
risiko for i travlhed at træffe uhensigtsmæssige beslutninger, man senere må om-
gøre, ved at igangsætte anskaffelsen på nuværende tidspunkt. I værste fald risikerer
man at spilde sin investering, såfremt man vælger ikke at fortsætte driften af NGC
eller brugen af den nyanskaffede HPC kapacitet. Ligeledes fremgik det på mødet,
at der foregår drøftelser om brug af NGC’s HPC i en Hub and spoke-løsning til
bedre brug af data på sundhedsområdet, men at dette endnu ikke var afklaret. It-
rådet anbefaler derfor, at NGC udsætter anskaffelsen, fx ved at levetidsforlænge
enten ved fortsættelse af samarbejdet med DTU eller ved frikøb af compute-servere
til hhv. opstilling på Risø eller SSI Campus og lader dette indgå i beslutningen om,
hvordan man viderefører HPC kapaciteten indtil de strategiske beslutninger er truf-
fet. Dette for at sikre tid til, at udestående afklaringer falder på plads, samt at even-
tuelle muligheder og visioner for synergier på tværs i ISM ift. HPC er modnet. I
forlængelse heraf anbefaler It-rådet, at NGC i mellemtiden analyserer de mulige
scenarier for videreførelse af HPC yderligere.
2. It-rådet anbefaler, at NGC sikrer dokumentation af setuppet for HPC samt
af de it-systemer, som indgår i setuppet, så det er muligt for at udbyde driften
heraf efter kontrakten med den nuværende leverandør udløber.
It-rådet udtrykker forståelse for NGC’s ønske om at videreføre så meget af driften
én til én som muligt, inkl. kompetencer og viden, men vurderer samtidigt, at af-
hængigheden af én mindre leverandør vil fortsætte med den valgte løsningsmodel.
It-rådet anbefaler derfor, at NGC ved videreførelse af det nuværende driftssetup,
kræver en tilbundsgående dokumentation af setuppet for HPC samt de it-systemer,
som er udviklet og drives af den nuværende leverandør, så man sikrer den nødven-
dige fleksibilitet og lettere kan udbyde driften ved den nuværende kontrakts udløb.
Senest en måned efter dags dato skal NGC indsende et notat til Økonomistyrelsens
Kontor for it-styring om, hvordan projektet vil inddrage It-rådets anbefalinger i det
videre arbejde og oplyse, hvornår projektet forventes at overgå til gennemførelses-
fasen. Efter modtagelse af notatet vil It-rådet tage stilling til eventuel yderligere op-
følgning på projektet. It-rådet kan til enhver tid omgøre denne beslutning, hvis pro-
jektet væsentligt ændrer karakter.
Ved projektets faseskift til gennemførelsesfasen skal projektet indsende et projekt-
overblik og en business case model. Desuden vedlægges et notat fra styregruppe-
formanden, der redegør for eventuelle væsentlige ændringer i projektet siden risi-
kovurderingen. Grundlaget vil danne baseline for HPC Kapacitet 2025 og være ud-
gangspunkt for projektets statusrapportering til It-rådet.
Projektet sluttes formelt ved en afsluttende statusrapportering til It-trådet, som in-
deholder projektevaluering. Efter projektafslutning skal NGC statusrapportere
yderligere to gange i forhold til fremdrift i realisering af projektets gevinster.
Ved spørgsmål til anbefalingerne kan I kontakte undertegnede eller Jeppe S. Falle-
sen, [email protected] eller telefon 3050 0973. Dette brev er også sendt til afdelingschef
Aktstk. 246 - 2024-25 - Bilag 2: Tidligere fortroligt dokument: Statens It-råds anbefalingsbrev til it-anskaffelsen HPC Kapacitet 2025 ved NGC
3033811_0004.png
Side 4 af 4
i Indenrigs- og Sundhedsministeriet Cecilie Svane Olesen og Direktør i Nationalt
Genom Center, Bettina Lundgren.
Med venlig hilsen
Betina Hagerup
Formand for It-rådet