Transportministeriets Logo
Transportministeren
Finansudvalget
Folketinget
26. maj 2025
2025-2406
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 15. maj 2025 stillet mig følgende
spørgsmål til aktstykke 215, som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DD).
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren redegøre for, hvilke overvejelser der er blevet gjort
om placering af lejemålet, herunder om lejemålet kan placeres an-
dre steder end på Frederikskaj?
Svar:
Jeg har indhentet svar fra Bygningsstyrelsen, der har anmodet
Rigspolitiet om bidrag:
På baggrund af aftalen mellem den daværende S-regering, DF, RV,
SF, EL, K og NB om politiet og anklagemyndighedens økonomi i
2021-2023 af december 2020, anmodede Rigspolitiet Bygningssty-
relsen om at bistå i forbindelse med et nyt lejemål primært til brug
for Rigspolitiets Politiområde. Det behov var opstået i forbindelse
med, at National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) overtog Rigs-
politiets tidligere domicil i Glostrup, hvilket nødvendiggjorde en
omlokalisering af Rigspolitiets Politiområde.
Rigspolitiet beskriver følgende om behovene for lokaliseringen:
"Det er ambitionen at samlokalisere hele Rigspolitiet. Her er det
vurderingen, at Rigspolitiet og dets øverste ledelse som den cen-
trale styrelse for politiet skal placeres relativt centralt i hoved-
stadsområdet i nærhed til relevante departementer og øvrige
myndigheder. Samlokaliseringen har til formål at skabe øget
sammenhæng og understøtte Rigspolitiets funktion som udvik-
lingsmotor for dansk politi.
Gennemførelse af fuld samlokalisering afhænger af, at det kan ske
inden for en forsvarlig økonomisk ramme sammenholdt med
Rigspolitiets nuværende lejemål og formålet med at samlokali-
sere.”