Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 5561
Den 8. april 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende aktstykke 192 om tilførsel af bevilling vedr. de
minimis-støtte ved transit af dyr gennem Sverige, som Folketingets Finansudvalg har stillet til
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 3. april 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Trine Pertou Mach (EL).
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Finansudvalg vedrørende aktstykke 192 om tilførsel af
bevilling vedr. de minimis-støtte ved transit af dyr gennem Sverige
”Vil
ministeren bekræfte, at den støtte, der foreslås i aktstykket, kan betegnes som erhvervsstøtte til
landbruget?”
Svar
Støtten, der foreslås i aktstykket, kan tildeles som kompensation til enhver operatør, der anmoder
herom i forbindelse med transport af dyr inden for Danmark ved transit via Sverige. Som angivet i
aktstykket forstås der med operatører enhver juridisk eller fysisk person, som er ansvarlig for dyr,
herunder for et begrænset tidsrum, bortset fra personer, der holder selskabsdyr, og dyrlæger. Dette kan
også omfatte landbrugsvirksomheder.
Baseret på data om tidligere udstedte dyresundhedscertifikater ifm. transport af dyr ved transit via
Sverige forventes det, at ansøgerne til støtteordningen i høj grad vil være privatpersoner, der flytter heste
fra Bornholm til øvrige steder i Danmark ved transit via Sverige, jf. besvarelsen på spørgsmål 1 til
aktstykke 192.
Jacob Jensen
/
Erik Nielsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk