Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2024/26043
MLSEK
24.05.2024
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 973 stillet den 16. maj 2024 af
Pernille Vermund (LA) til ministeren for udviklingssamarbejde
og global klimapolitik.
Spørgsmål
Mener ministeren, at ministerens hverv som minister for
udviklingssamarbejde og global klimapolitik berettiger, at ministeren
ødsler skatteborgernes penge væk på overdådig luksus, når ministeren er
på udlandsrejser i eksempelvis Brasilien, Uganda og Fiji?
Begrundelse
Liberal Alliance finder det afgørende, at emnet bliver belyst yderligere,
særligt set i lyset af at Liberal Alliance finder ministerens besvarelse af et
tidligere § 20-spørgsmål relateret til samme emne utilstrækkelig. Liberal
Alliance mener desuden, at det er vigtigt af få afklaret ministerens holdning
til, om ministeren mener, at hans vaner i forbindelse med rejser er
berettiget, hvilket der ikke blev spurgt ind til i det tidligere § 20-spørgsmål.
Denne vinkel er desuden særlig relevant henset til, at der er tale om brug
af skattepenge.
Svar
Som minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik tager jeg
udelukkende på rejser, der har klart definerede faglige og politiske formål,
og som understøtter regeringens prioriteter: På udviklingspolitikken og
klimapolitikken især, men også med henblik på øvrige udenrigspolitiske
prioriteter og diplomatiske indsatser.