Finansudvalget 2023-24
S 904
Offentligt
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
13. maj 2024
Svar på spørgsmål S 904 af 3. maj 2024 stillet af Mette Thiesen
(DF)
Spørgsmål
Finder ministeren det tilfredsstillende, at større statslige projekter i 38 pct. af til-
fældene er blevet fordyret, samt at projekterne i 57 pct. af tilfældene ikke har over-
holdt tidsplanen, og hvilke initiativer påtænker ministeren at foretage sig på denne
baggrund?
Svar
Det er den enkelte minister, der er ansvarlig for igangsættelsen, opfølgningen og
driften af de statslige it-, bygge- og anlægsprojekter inden for det pågældende res-
sortområde, hvorfor ansvaret for budget, fremdrift og ibrugtagning påhviler den
enkelte minister.
Statslige it-, bygge- og anlægsprojekter er ofte store, komplekse projekter. Der kan
forekomme fordyrelser, forsinkelser samt ændringer i projektets indhold, som
også illustreret i besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 46 (Alm. del) af 22.
marts 2024.
Projekterne, som indgår i besvarelsen, dækker over en meget bred vifte af projek-
ter, som har forskellige formål og kompleksitet. Forsinkelser og fordyrelser kan
tilsvarende skyldes mange forskelligartede faktorer. Der er i besvarelsen ikke ind-
hentet uddybende forklaringer på, hvad de konkrete forsinkelser og fordyrelser
kan henføres til. For uddybende spørgsmål til de enkelte projekter, herunder tids-
plan og økonomi, henvises til de relevante ministre.
Det bemærkes i den forbindelse, at en række af projekterne og eventuelle væsent-
lige ændringer i projekterne, herunder pris, omfang eller tidsplan, løbende har væ-
ret forelagt Folketingets Finansudvalg ved aktstykker i tråd med de gældende fore-
læggelsesregler.
Det er selvsagt ambitionen, at det enkelte projekt står færdigt til tiden og inden for
de afsatte økonomiske rammer. Regeringen vurderer derfor løbende, om de tvær-
gående retningslinjer på dette og øvrige områder er tilstrækkelige med henblik på
at understøtte en hensigtsmæssig styring. Senest har Finansministeriet i 2023 of-
fentliggjort en
Budgetredegørelse for udgiftspolitisk styring af it-området i staten.
Der pågår
S 904 - 2023-24 - Endeligt svar på S 904: Finder ministeren det tilfredsstillende, at større statslige projekter i 38 pct. af tilfældene er blevet fordyret, samt at projekterne i 57 pct. af tilfældene ikke har overholdt tidsplanen, og hvilke initiativer påtænker ministeren at foretage sig på denne baggrund?
Side 2 af 2
et analysearbejde som opfølgning på budgetredegørelsen, hvor der ses på en
række konkrete tiltag målrettet den statslige it-styring.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister