Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
S 858
Offentligt
2858550_0001.png
Offentligt
Ministeren
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Sofie Lippert (SF) har den 19. april 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. S 858 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål S 858:
Mener ministeren ikke, at det er relevant at sikre et dækkende overblik over viden
om best practice i forhold til rekruttering og fastholdelse på de store professions-
bacheloruddannelser på velfærdsområdet forud for forhandlinger om reform af
professionsuddannelser?
Svar:
Jeg mener, at det er relevant, at både professionshøjskoler, kommuner, regioner
og gymnasiale uddannelsesinstitutioner mv. arbejder med at understøtte rekrutte-
ring og fastholdelse på de store velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser.
Det vil dog være en vanskelig og stor opgave for professionshøjskoler, kommuner,
regioner, gymnasiale uddannelsesinstitutioner mv. at definere og dokumentere,
hvilke af deres aktiviteter der kan betegnes som best practice på området, da en
stor del af aktiviteterne på området omhandler enten rekruttering eller fastholdelse
af studerende.
Dertil kommer, at der allerede er udarbejdet en række nyere analyser fra blandt
andet Danmarks Evalueringsinstitut, der omhandler rekruttering og fastholdelse af
studerende på de velfærdsrettede professionsuddannelser med eksempler på
konkrete igangværende initiativer.
Det er på den baggrund min vurdering, at resultaterne af en afdækning
i form af
ny viden på området
vil være begrænset og ikke stå mål med den store arbejds-
indsats, som det vil kræve fra de ovenfor nævnte aktører at definere, nedskrive og
dokumentere mange af de aktiviteter, der i forvejen finder sted.
Jeg forventer derfor ikke på kort sigt at tage initiativ til en stor afdækning af viden
om best practice i forhold til rekruttering og fastholdelse på de store professions-
bacheloruddannelser på velfærdsområdet.
Jeg ser frem til at kunne tage fat på politiske drøftelser om udfordringer og mulige
løsninger vedrørende rekruttering og fastholdelse på området.
29. april 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
481187
Side 1/2
S 858 - 2023-24 - Endeligt svar på S 858: Mener ministeren ikke, at det er relevant at sikre et dækkende overblik over viden om best practice i forhold til rekruttering og fastholdelse på de store professionsbacheloruddannelser på velfærdsområdet forud for forhandlinger om reform af professionsuddannelser?
2858550_0002.png
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2