Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
S 548
Offentligt
2826578_0001.png
Offentligt
Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Brigitte Klintskov Jerkel (KF) har den 13. februar 2024 stillet
følgende spørgsmål nr. S 548 til udlændinge- og integrationsministeren, som her-
med besvares.
Spørgsmål S 548:
Hvad er ministerens holdning til de nuværende regler for kommunernes modta-
gelse af ukrainske flygtninge, ifølge hvilke de ukrainske flygtninge kan blive beor-
dret til at flytte kommune med meget kort varsel til stor frustration for dem?
Begrundelse
Der henvises til artiklen i Lokalavisen Norddjurs den 9. februar 2024: »Beboerne går
i opløsning for øjnene af os. Vi kan trøste og fortælle, at vi heller ikke forstår loven«.
20. februar 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 2773
2617848
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne takke for den store indsats, som myndigheder, kom-
muner, frivillige og civilsamfundet yder i forhold til at hjælpe fordrevne fra Ukraine
godt i gang i Danmark.
Formålet med at bruge kommunekvoter til at fordele fordrevne fra Ukraine er
blandt andet at sikre, at de
ligesom nytilkomne flygtninge
fordeles jævnt blandt
landets kommuner, så de hurtigst muligt kan blive en aktiv del af vores samfund.
Det er Udlændingestyrelsen, som træffer afgørelse om fordelingen. Ved afgørelsen
tilstræbes så vidt muligt at imødekomme de ønsker, som de nytilkomne måtte have
til, i hvilken kommune de gerne vil bo, herunder f.eks. hvis man har nærtstående
familie eller et reelt jobtilbud i den pågældende kommune.
For mig at se har vi et velfungerende kvotesystem. Kvotesystemet er vigtigt, da det
blandt andet er med til at understøtte, at alle kommuner er med til at løse opgaven
med at tage godt imod de fordrevne, og at kommunerne kan følge med. Også selv
om reglerne kan betyde, at der kan være fordrevne fra Ukraine, som ikke bliver
fordelt til lige præcis den kommune, de ønsker at bo i. Det er også mit indtryk, at
kommunerne generelt set bakker om kvotesystemet.
Side
1/2
S 548 - 2023-24 - Endeligt svar på S 548: Hvad er ministerens holdning til de nuværende regler for kommunernes modtagelse af ukrainske flygtninge, ifølge hvilke de ukrainske flygtninge kan blive beordret til at flytte kommune med meget kort varsel til stor frustration for dem?
Jeg er opmærksom på, at der ude i kommunerne er konkrete udfordringer ifm.
modtagelsen af de fordrevne. Det gælder blandt andet den nuværende korte frist
for, hvornår kommunerne overtager integrationsansvaret. Derfor har jeg også for
nyligt fremsat et lovforslag, som
såfremt lovforslaget vedtages i Folketinget
blandt andet vil betyde, at den nuværende frist for, hvornår visiteringskommu-
nerne overtager integrationsansvaret forlænges fra de nuværende 4 hverdage til
15 hverdage.
Det er min forventning, at kommunerne med den foreslåede ændring vil have
bedre mulighed for at tilrettelægge modtagelsen og til bl.a. at finde indkvartering
til de fordrevne.
Kaare Dybvad Bek
/
Katrine Bang Nielsen
Side
2/2