Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
S 517
Offentligt
2824246_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 1674
Den 12. februar 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 517 stillet den 7. februar 2024 af Søren Egge
Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. S 517
Hvad mener ministeren om Thor Gunnar Kofoeds kritik af forskningen, der konkluderer, at
kvælstofudledningerne er den primære årsag til iltsvind i Danmark, sådan som han formulerede
det i Altinget for nyligt?”
Der henvises til artiklen »Efter voldsomme protester i Bruxelles: Landbrugsspids advarer danske
landmænd mod at gribe til vold« på altinget.dk den 2. februar 2024.
Svar
Iltsvind er i løbet af de seneste år blevet mere hyppigt og kraftigere. Den primære årsag er
tilførslen af store mængder næringsstoffer til vandmiljøet. Der er bred videnskabelig konsensus
om årsagerne til iltsvind og landbrugets andel i dette.
Som aftalt i
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
er der gennemført en evaluering af det
helt specifikke faglige og juridiske grundlag for kvælstofindsatsen i vandområdeplanerne. Her
kom et internationalt ekspertpanel i oktober 2023 frem til, at de faglige vurderinger, som
vandområdeplanerne baserer sig på, grundlæggende er solide.
Det er et fælles anliggende at reducere udledningerne af næringsstoffer og påvirkningen af
vandmiljøet. Jeg synes det er bekymrende, at der sås tvivl om internationalt anerkendt forskning.
Med indsatserne i vandområdeplanerne nedbringes udledningen af næringsstoffer til
vandmiljøet. Dette vil være med til at mindske risikoen og hyppigheden af kraftige iltsvind ved at
medvirke til at gøre havmiljøet bedre rustet til at modstå længerevarende perioder med varmt og
stille vejr.
Magnus Heunicke
/
Rasmus Moes
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk