Transportudvalget 2023-24
S 331
Offentligt
2797564_0001.png
Offentligt
Transportministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
12. december 2023
2023-5649
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Folketingsmedlem Sofie Lippert (SF) har den 8. december 2023
stillet mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 331:
Mener ministeren, at udvidelsen af lufthavnen sker på et fuldkom-
ment grundlag, når nu foreløbige resultater fra en ny rapport viser
en sammenhæng mellem lufthavnens aktiviteter og luftforurening
fra blandt andet ultrafine partikler, kvælstofdioxid og sodpartikler
over beboede områder?
Svar:
Københavns Lufthavne A/S har fremlagt en langsigtet rammeplan
for disponering af lufthavnens areal. En forudsætning i planen er,
at lufthavnens nuværende areal ikke udvides. Der er således tale
om en plan for en mere optimal udnyttelse af det nuværende areal.
Planen skal ses i lyset af, at der inden for en kortere årrække for-
ventes at opstå mangel på standpladser til fly. Med planen forkor-
tes og forskydes tværbanen for at frigive areal i lufthavnens nord-
lige del med henblik på at udvikle standplads- og terminalområder
i forlængelse af de eksisterende og tæt på den kollektive transport.
Folketinget har den 30. november 2023 vedtaget forslag til lov om
rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup,
som muliggør lufthavnens plan. Loven fastsætter den overordnede
ramme for arealanvendelsen i lufthavnen, men er ikke byggeretsgi-
vende.
Den planlagte ændring af lufthavnen vil skulle finde sted inden for
rammerne af relevant plan- og miljølovgivning. De konkrete an-
lægsprojekter vil således skulle godkendes og miljøvurderes i over-
ensstemmelse med reglerne herom som led i den sædvanlige plan-
og miljøprocedure.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål nr. S 330.
S 331 - 2023-24 - Endeligt svar på S 331: Mener ministeren, at udvidelsen af lufthavnen sker på et fuldkomment grundlag, når nu foreløbige resultater fra en ny rapport viser en sammenhæng mellem lufthavnens aktiviteter og luftforurening fra blandt andet ultrafine partikler, kvælstofdioxid og sodpartikler over beboede områder?
2797564_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen