Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-12360
Den 14. december 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 328 stillet den 8. december af Sofie Lippert (SF).
Spørgsmål nr. S 328
”Vil
ministeren ændre på, hvordan man beregner forurening med partikler og støj, så der måles
på de faktiske punktpåvirkninger frem for gennemsnit?”
Svar
Luftforurening med partikler måles allerede i dag på faste målestationer. Målestationerne måler
både med den fastsatte referencemetode, som måler dagsgennemsnittet, og med metoder med
højere tidsopløsning. De faste målinger suppleres med årlige modelberegninger, som tager
udgangspunkt i en række faste målepunkter i København og Aalborg. Endvidere har Aarhus
Universitet, center for miljø og energi (DCE)
udgivet ”Luften på din vej”,
hvor luftforureningen er
modelleret på samtlige adresser i Danmark.
For støjforurening skal grænseværdierne som udgangspunkt overholdes i et helt område og ikke
kun i ét punkt. Ved en støjberegning er det imidlertid muligt at bestemme støjbelastningen i et
eller flere punkter. Det gælder generelt ved målinger af ekstern støj, at måleresultatet i høj grad
påvirkes af målebetingelserne, dvs. baggrundsstøj og vejr- og vindforhold. Der findes anerkendte
beregningsmetoder for de fleste former for ekstern støj, og kortlægning af trafikstøj (vej, bane og
lufttrafik) foretages stort set udelukkende ved beregning. De beregningsmetoder, der anvendes,
er anerkendte og valideret med omfattende kontrolmålinger.
Beregninger og målinger omfatter således både gennemsnit, punktkilder mv. for at sikre, at vi har
et dækkende billede af forureningen.
Magnus Heunicke
/
Morten Pedersen
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk